torsdag den 23. januar 2014

Module Conclusion

Culture in second language learning

As future English teachers to be, it will become our job to introduce a wide range of texts and genres, so that our pupils will not only learn the language, but furthermore be given an insight in the different cultures values and beliefs. To do so, it is important that we exploit historical facts alongside the events that are happening today. This can be introduced in a variety of different ways: through films, books, newspapers, the internet and so forth.
But like everything else that we want to excel at in life, the golden rule of learning a second language is, and will always be: to practice.
Therefore it is quite important to first help the students to trust themselves, so that they won’t be too self-conscious when they make mistakes. We have to teach them that no one excels at anything in the beginning, but that we learn from our mistakes. Furthermore the second most important thing is to let the pupils talk. Let them speak as much as possible through different assignments, songs, games, group work and presentations.
Working with culture awareness in class, will provide the pupils with some degree of intercultural competence. This is quite important and will help the pupils to interact easier, when meeting people with other beliefs and religions in the future. Respect is the keyword here!
If we look at the Iceberg concept by Gary Weaver he points out that the majority of culture is below the surface. This means that to learn another culture we need to look deeper and not only learn what food, music and crafts they like, but to learn how they courtesy, what their rules of conduct are, their ideals of childhood, body language and so forth.
According to Michael Byram it is important that the pupils become aware of and are able to analyze the cultural differences of their own society as much as those of other societies. But it is not the teacher’s job to provide this information, but to encourage the pupils to interact with other societies and cultures and thereby getting an understanding of the otherness that surrounds us all. This might even help the students understand themselves and were they come from better as well.
This can be achieved by collecting data either by interacting in real life or by using the internet.
The conclusion is therefore to open up towards the pupils own culture, by knowing other cultures and comparing. This will make the pupils intercultural speakers and teach them to accept other perspectives and perceptions of the world!

Harry Potter and the Philosopher’s Stone

We chose the first Harry Potter book, and movie: “Harry Potter and the Philosopher’s Stone”. We chose this because it is a great example of British literature, and culture, as the book includes details of the British culture, namely the education system, some of the British customs and more. Furthermore, this genre of books has become very popular in our generation, some arguing it started with Harry Potter himself. The 21st century has become a century of fantasy, science fiction and all things supernatural, and people all ages and all around the world are reading and/or watching fiction. The genres have exploded and everybody knows who “The Boy Who Lived” is, if not by title, by name (Harry Potter). Books of fiction have always been part of the culture, but especially books written in England, or USA, have a tendency to become worldwide famous, and the authors have become very good at including culture in the books, so that the readers not only read for fun, but get to learn something about the culture of the author’s homeland. Also, young people have a tendency to be very interested in this genre, thus wanting to read or watch it, and therefore you can use it in class. It is always easier to read a book in a foreign language (here: English as second language) when you already know of the story.
John Shoeman says: “when you've read a book in your own language, and then read it in your second language you can relate
Of course we cannot count on all of the students to have read this book, or watched the movie, but as mentioned before, I daresay every one of them have heard of the story. This is the reason for our choosing of Harry Potter as material in a second language learning class.
We made a plan for the use of the book and the movie, as shown below. We assumed it would be a ninth grade, and that we would first read the whole book, and later on watch the movie. The book would be read both in class and as homework, so both vocabulary and pronunciation is practiced. Additionally we would use different warming-up activities, like jeopardy with questions to the book, criss-cross puzzles with Harry Potter themes, “The hot chair” where a pupil have to pretend to be a character from the book, and the other pupils ask questions to the character, “filling out the blanks” where the pupils will get a random page from the book, where some of the words have been removed, and they have to fill them in, and more. Also, we would do a drama, after reading the book, where the pupils should act out some scenes. We would also analyze the chapters, with questions as "who do we meet in this chapter?", “How does he look?”, “What personal characteristics do you see in her?” and so on. This we would do because the pupils have to learn how to analyze different literary forms (texts, movies and so on), and they should be able to do a person characterization.
When you read the lesson plan below, it only shows lessons for a week. We would repeat it for two months, but change the activities. It is just the basic plan.
 

Læringsforudsætninger
Mål
Rammefaktorer
Indhold
Læreprocesser
Vurdering
Emne
Harry Potter
Vocabulary
Pronunciation
Reading
Confidence (presentation/acting)
Analyzing

"Harry Potter and the philosophers stone" both book and movie
Reading out loud, Analyzing,
Writing a story in the universe
Individual work
Group work
Pronounciation
Vocabulary
Did the pupils learn the intended material?
What did they think about it?


Lesson Plan - 2 months

Warm-up
Main Content
Evaluation
Homework
Lesson 1 + 2
"The hot chair"
Reading aloud a chapter
Asking the students after every class if they liked the way it was taught.

Lesson 3 + 4
Criss cross puzzle with Harry Potter questions
Analyzing, answer questions (groups or pairs)
Asking the students after every class if they liked the way it was taught.
Read next chaper




Nøgleproblemer, Verdensborger og EU

I dag har vi haft om Klafki's nøgleproblemer og Peter Kemps Verdensborger. Derefter gik vi igang med EU.

    Klafki
  1. Overordnet set om didaktiske positioner og kriterier for valg af indhold.
    • Basisfagsdidaktik
    • Etnodidaktik
    • Udfordringsdidaktik
    • Eksistensdidaktik

  2. Dannelsessyn
    • Material dannelse (fokus på det objektive indhold)
    • Formal dannelse (fokus på det subjektive individ (barnet))

  3. Klafkis dannelsessyn: kategorial dannelse
    • Evnen til selvbestemmelse over egne helt individuelle livsvilkår, herunder forholdet til andre mennesker, arbejdsliv, etik og religion.

    • Evnen til medbestemmelse dvs. medindflydelse og medansvar for udformningen af fælles kulturelle, samfundsmæssige og politiske forhold.

    • Evnen til solidaritet fordi kun de to første (personlige) krav er legitime, hvis solidaritetskravet opfyldes dvs. den enkelte må gøre en aktiv indsats for at identificere sig med andre og deres problemstillinger.



    Fire didaktiske grundpositioner (Nielsen)

    Basisfagsdidaktik (didaktik på grundlag af basisfag)
    Videnskabsorienteret læseplanstænkning

    Etnodidaktik (didaktik på grundlag af hverdagserfaringer)
    Tages hensyn til elevernes forskelle - både individuelle og kulturelle

    Udfordringsdidaktik (didaktik på grundlag af aktuel samfundsproblembestemmelse)
    Handlekompetence
    Erfaringer => politisk dannelse

    Eksistensdidaktik (didaktik på antropologisk grundlag)
    De grundlæggende vilkår og muligheder for det enkelte menneskes eksistens
    Bidrage med syn på opdragelse

    Eksistentialistisk syn på menneskeheden => mødet og eksistentielle oplevelser

    Antroposofisk menneskesyn => På forhånd kan man bestemme nogle særlige egenskaber ved det, at være menneske


    Klafkis dannelsesbegreb
    Mulighed for selvbestemmelse og solidaritetsevne

    De syv nøgleproblemer
    Fredsspørgsmålet
    Problematikken om våbenteknologien

    Problematikken ved nationalstatsprincippet og problematikken ved det kulturspecifikke og det interkulturelle
    Økonomiske konsekvenser efter kolonialisme

    Det økologiske spørgsmål
    Naturens vilkår som grundlag for menneskets eksistens

    Den tekniske og industrielle udvikling
    Risikosamfund => helt nyt,  ingen forgænger

    Den samfundsmæssigt skabte ulighed
    Sociale klasser, handikappede >< ikke handikappede, mænd >< kvinder osv.

    Farer og muligheder ved de nye styrings., informations- og kommunikationsmedier
    Påvirkninger på produktionssystemet, arbejdsdelingen og rationaliseringen af arbejdspladser

    "Jeg-Du" oplevelser
    Erfaringer med kærlighed, den menneskelige seksualitet, spændingen mellem egen og andres lykke, mellemmenneskelige forhold og anerkendelsen af den anden


    Glem ikke den personlige udvikling.
    Arbejde med uløselige nøgleproblemer kan skabe afmagt og miste lysten til at lære


    Spørgsmål
  4. Hvad menes der med begrebet ”Nøgleproblemer” og hvordan tænkes denne tilgang i samspil med Klafkis overordnede dannelsessyn?
  5. Globale problemer, der påvirker alle på en eller anden måde.
    Inddrage eleverne for at komme til løsning (didaktisk grundtanke) - de skal orienteres
    Centralisering af verden - gier det nogle nøgleproblemer? Vores uddannelsessystem kontra andres? -> Nationalitet (mere konkret)


  6. Er ”nøgleproblemerne” tidssvarende/aktuelle?
  7. Ikke eviggyldige, men de er der stadig - de er fra 80-erne

    Fredsspørgsmålet
    Problematikken om våbenteknologien

    Ved ikke om tidssvarende => vi har alle våbenteknologi i dag, men også FN, NATO, EU osv.
    Terrorisme


    Problematikken ved nationalstatsprincippet og problematikken ved det kulturspecifikke og det interkulturelle
    Økonomiske konsekvenser efter kolonialisme

    Der er gået lang tid, vi har stadig økonomiske problemer, men ikke nødvendigvis derfor, mere.

    Det økologiske spørgsmål
    Naturens vilkår som grundlag for menneskets eksistens

    Vi snakker stadig meget økologi osv.

    Den tekniske og industrielle udvikling
    Risikosamfund => helt nyt,  ingen forgænger

    Både og - stadig ingen forgænger, men nu har vi haft det i noget tid, og er mere erfarne indenfor det

    Den samfundsmæssigt skabte ulighed
    Sociale klasser, handikappede >< ikke handikappede, mænd >< kvinder osv.

    Måske ikke så meget sociale klasser (DK), men stadig noget mænd >< kvinder - fx løn. Dog mere fokus på det nu
    Nogle lande stadig sociale klasser (USA) og homoseksuelle >< heteroseksuelle

    Farer og muligheder ved de nye styrings., informations- og kommunikationsmedier
    Påvirkninger på produktionssystemet, arbejdsdelingen og rationaliseringen af arbejdspladser

    "Jeg-Du" oplevelser
    Erfaringer med kærlighed, den menneskelige seksualitet, spændingen mellem egen og andres lykke, mellemmenneskelige forhold og anerkendelsen af den anden

    Altid en udfordring, ikke alle mennesker har lært anerkendelse.
    Nogle lande problemer med anerkendelse af homoseksualitet og lignende

  8. Klafki er blevet kritiseret for at tænke undervisning ud fra et politisk normativt perspektiv. Er der hold i denne kritik?
  9. Det er meget politisk, og måske irrelevant for folkeskolen, måske for stort.

  10. Diskuter i den forbindelse, om undervisningen i samfundsfag kan/bør være neutral og værdifri.
  11. Jeg synes bestemt det bør være neutralt of værdifrit på den måde, at man som lærer skal kunne, og lære børnene, at diskutere fra alle synspunkter - man må ignorere sine egne holdninger og lære dem om begge sider af en sag.

    Fx politik - måske stemmer jeg rødt, men det behøver børnene ikke vide - jeg skal kunne forklare og diskutere politik ud fra både rød og blå - og det skal de også lære.

  12. Kom med bud på, hvordan man overordnet set kan tænke Klafkis didaktik ind i samfundsfag. Se her evt. Fælles mål faghæfte 5 side 29-31.
  13. Projekt -> problemformulering
    Problematikarbejde - tematik
    Styret undervisning, disciplinernes elementer, fagligheden understøtter intentionen om, at man gerne vil noget med elevernes forståelse af verden, ikke kun faget.
    Faget er dog det, som giver eleverne kompetencer til noget mere.

  14. Skitser kort, hvordan Klafkis didaktik kan danne grundlag for en skoleklasses arbejde med globalisering (fremlægges kort for holdet)
  15. Fokus på problemer i hele verden - nøgleproblemer ikke kun i DK, men også andre steder
    Fx den med de sociale forskelle - klassekamp i USA stadig

    Staternes position, globalisering (Kritikere, optimister og pessimister) 

Verdensborger
  1. Hvad er en ”Verdensborger”?
  2. En borger, der interesserer sig for den internationale verden -> noget der skal gøres for ansvarligt for hele kloden - ikke bare sit eget lille samfund. Ansvarlighed
    Tænker det i en almen/global dimension

    Samfundsfagligt:

  3. Peter Kemp mener, at man måske kan nå frem til en “alment acceptabel minimumsidé om det gode liv”. Diskuter dette udsagn/ønske gennem teorierne realisme, idealisme og “Clash of civilizations”.
  4. Man har et ansvar for hinanden, ikke kun sig selv

    Realisme
    Idealisme
    Clash of civilizations
    Meget svært at komme frem til - anarki mellem staterne.
    Stat og borger er det eneste, der skal varetages.

    Holder ikke længe.


    NEJ
    Menneskerettigheder - vi har ansvar for hinanden.
    Universel idé om mennesket
    Det gode liv - almen acceptabel

    Holder (Peter Kemp) (fungerer dog ikke i praksis endnu)

    JA
    Der er en grund til de deler sig op - kan ikke enes.
    Gode liv - vi holder os for os selv.


    Holder ikke.


    NEJ

    Forskellige menneskerettigheder i verden - ikke fælles.

  5. Peter Kemp mener, at vi bør tænke løsninger i mindre grad på nationalt niveau og i højere grad internationalt. Er det muligt indenfor de gældende politiske strukturer og institutioner? Hvilke ændringer vil det evt. kræve?
  6. Politisk: rettigheder
    Institutionelt: følelse af solidaritet
    Borgerbegreb: man har rettigheder, som er forankret i nogle instanser - man kan få ret (fx dommer i grundlovsforhør)
    EU: rettigheder, som ikke kun er forankret nationalt. (båder overnationalt og mellem-statsligt organ)

    Ændringer: At vi på verdensplan bliver enige om nogle grundlæggende ting… ret svært

  7. Mener I, at det er/bør være skolens opgave at danne verdensborgere? Hvorfor (ikke)?
  8. Både ja og nej
    Skolen har mulighed for at være objektiv og kan lære børnene om verden, og derved mulighed for at danne til verdensborgere.
    Men også forældrenes ansvar, til trods for de har sværere ved at forholde sig objektivt overfor deres børn.

    Ja, for samfundets skyld - og fremtiden
    Konkurrencedygtigt arbejdsmarked
    Fx EU

    Man skal se ting fra forskellige perspektiver/synspunkter

    Det må ikke være et holdningsspørgsmål i samfundsfag - fagligt spørgsmål. 

EU

Europarådet og det europæiske råd er ikke det samme!

Hvad kendetegner Europa?
Sprog?
Geografi?
Historie?
Kultur?
Religion?
Økonomi?
Politik?

Det multipolære og splittede Europa

Det overlejrede Europa


















Det samlede Europa/nuværende EU
















Baggrunden for EU. Krig og fred
  1. Europa sønderbombet
  2. Behov for varig fred
  3. Etablering af Kul- og stål Union (forløberen for Rom-traktaten)
  4. Behov for økonomiske vækst (skabelse af marked og produktion)

  1. Realisme forklaring: Europas stater blev nød til at gå sammen for at kunne udgøre en modvægt til USA og Japan. Fred i Europa pga. Overlejring (kold krig)
  2. Idealisme forklaring: staterne i Europa ønskede fred og var villige til at afgive suverænitet til et overstatslige organ.

Fred gennem øget samarbejde
  • Sikkerhedsstigen
  • Demokratitesen (demokratier går ikke i krig med hinanden)
  • Krav til medlemslandene
    • Charteret for grundlæggende rettigheder (Lissabon-traktaten)
    • Københavnskriterierne (1993)





















Afgivelse af suverænitet
  • Stat:
    • 1) omfatter et afgrænset territorium
    • 2) besidder en centralmagt
    • 3) har indre og ydre suverænitet
Der skelnes mellem
formel og reel
Suverænitet.




















Opgave
  • Staters suverænitet er et centralt element i internationale forhold. Det er dog ikke nødvendigvis et spørgsmål om enten/eller. Diskuter med inddragelse af figuren på foregående slide, hvad der menes med begreberne formel og reel suverænitetsafgivelse.

Stat og nation - ikke det samme






















EU – hvor stort skal det være?






















EU-integration
  • Europæisk integration betyder øget politisk, økonomisk og juridisk samarbejde.
  • Integrationen indebærer, at der træffes fælles afgørelser om en række politikområder.
  • Negativ integration = nedbrydning af staternes egne regler
  • Positiv integration = opbyggelse af nye fælles regler 

Breddeintegration vs. dybdeintegration
  • Opgave:
Redegør kort for de tre integrationsdimensioner i figuren og kom dernæst med bud på, hvorfor der er en asymmetri i udviklingen (man kommer mere i bredden end i dybden).
Geografisk omfang: antal af medlemsstater
Funktionel omfang: områder (politikområder)
Institutionel kapacitet: Nye lovområder

Fra økonomisk til politisk integration






















EU-holdninger
  • Hvorfor kan EU anskues både positivt og negativt fra hhv. et socialistisk og et liberalistisk perspektiv?
Både negative og positive socialister og liberalister = kan ikke sige om det er et socialistisk eller liberalistisk projekt.


Socialistisk
Positivt
  1. Multinationale selskaber kan kun styres gennem overstatslig regulering

  2. EU fører an i klimakampen

  3. Økonomisk ulighed mellem europæiske lande mindske i kraft Øst-udvidelsen
Negativt
  1. Multinationale selskaber får størst fordel af det frie marked

  2. Landbrugspolitikken skader U-landenes interesser

  3. Arbejdsløshedsbekæmpelse er et vigtigere mål end inflationsbekæmpelse



EU og demokratisk indflydelse
  • Modellen kan ses i sammenhæng med disk. af formel og reel suverænitet.
  • Miljøproblemer, finanspolitik, terrortrusler etc. kan ses som for store problemer til at de kan løses af enkelt staterne.
  • Opgave: diskuter med inddragelse af figuren om EU på et overordnet plan er en styrkelse eller en svækkelse af demokratiet.






















torsdag den 16. januar 2014

Læremiddelanalyse

Om læremiddelanalyse

  • I princippet kan alt gennem en didaktisering gøres til et læremiddel.
  • Typer af læremidler:
    • Semantiske.
    • Didaktiske.
    • Funktionelle.

  • Didaktiske læremidler har som opgave at rekontekstualisere ekspertviden og basisfaglig viden til skolefaglig viden (viden der kan understøtte elevernes læringsproces)
  • Didaktiske læremidler er strukturelt forankret. Herskende grundtanker og værdisæt kan genfindes. Ligeledes er der normative og politiserende elementer, der fremstilles som stående udenfor diskussion. (jævnfør begreberne ”tolerance/intolerance” i modellen over ny værdi-politik i ”Demokrati, magt og politik i Danmark”)
 




  • Mål: hvad kan ses som centrale mål med en undervisning i EU. Her tænkes der både i dannelsesmål og mere specifikke samfundsfaglige videns- og færdighedsmål? Se formål og slutmål/trinmål i faghæfte 5, Fælles mål og læringsmål udtrykt i ”lærerens bog”.
Dannelsesmål: Danne eleverne til demokratiske medborgere

Samfundsfaglige mål:
Trinmål: give eksempler på demokratiske og ikke-demokratiske styreformer og aktionsformer.

Trinmål: Gør rede for de centrale politiske institutioner i EU og diskuter samspillet mellem de politiske beslutningsprocesser i DK og EU.

Trinmål: Gør rede for de forskellige former for magt og ressourcer, og giv eksempler på hvordan de har betydning for borgernes mulighed for politisk deltagelse og hvordan de kan have indflydelse på politiske beslutningsprocesser, lokalt, nationalt og globalt.

(Trinmål: Giv eksempler på internationale organisationer og aftaler som DK deltager i og diskuter FN og NATOs betydning for konflikt og samarbejde på globalt plan.)

Trinmål: Giv eksempler på politiske partier, interesseorganisationer og græsrodsbevægelser og anvende tilgængelige informationsbaser til at belyse sådanne organisationers synspunkter og interesser.

Slutmål: Redegør for hovedtræk i det danske politiske system og dets historie, for parlamentarisme og for sammenspillet mellem de politiske beslutningsprocesser i EU og DK.

Slutmål: Gør rede for de forskellige former for magt og ressourcer, og giv eksempler på hvordan de har betydning for mulighed for politisk deltagelse og hvordan de kan have indflydelse på politiske beslutningsprocesser, lokalt, nationalt og globalt.

Slutmål: Se sammenhænge mellem politiske synspunkter og økonomiske, sociale og kulturelle placeringer og interesser.

Slutmål: Reflekter over DK's deltagelse i det europæiske samarbejde i EU i et demokratisk perspektiv.

Slutmål: Reflekter over mediernes rolle som selvstændigt udtryk i den politiske proces.

Lærerens bog (del 1) læner sig meget op af slutmålene for faget.

Lærerens bog (del 2) handler meget om EU på lokalt/nationalt plan, fx EU's påvirkning på DK.

  • Brug de læremiddelanalytiske grundspørgsmål i figur 4.2. s. 62 i Hansen & Skovmand på jeres analyse af ”Samfundsfag 9”(kapitlet ”Hvad er EU” & ”Danmark i EU”). I må gerne sætte fokus på en særlig del eller (meget gerne) gå igennem hele skemaet. Se også Hansen & Skovmand s. 88-89 til inspiration, hvor skemaet er anvendt på ”Forskerland”.



















"Hvad er EU" teksten virker fornuftigt opstillet. Overskrifterne er fornuftige, og det vigtige er fremhævet med fed. Punktopstillet på en god måde, slutter af med en aktivitet over det man lige har læst - noter. Let læselig. Learning by doing.
Indhold/tilgængelighed og aktivitet/tilgængelighed er godt og der er en mening med aktiviteten.
(Indhold/progression er også godt, hvordan mærker man det i hverdagen - får man ud af at læse den. Det er også relevant om 10 år.
Aktivitet/progression)
Aktivitet/differentiering og Indhold/differentiering kan godt differenteres - der er noget for hurtiglæsere, skimmere, der er Billeder.  Men har du ikke forstået teksten, er aktiviteten meget svær.

"EU i Danmark" teksten er sværere at læse, og afsnittene er længere. Illustrationerne er ikke ligeså relevante til teksten, som de var i den anden tekst. Slutter af med mundtlig gruppeopgave, og fælles diskussion. Mangler punktform afsnit over de vigtigste ting (kun ved de 4 danske forbehold på s. 116).
Indhold/tilgængelighed og aktivitet/tilgængelighed er godt, og mening med aktiviteten.
Indhold/progression og aktivitet/progression
Aktivitet/differentiering og Indhold/differentiering - teksten bliver rigtig svær for svage læsere, og aktiviteten bliver svær hvis eleverne ikke allerede har lært at argumentere og debattere. Man er nødt til specialundervisning, hvis man vil have fagligt svage elever med.

Begge tekster slutter af med spørgsmål til kapitlet => godt

  • Vurder i hvilket omfang ”Samfundsfag 9” kan lede mod målet (som I selv skitserede ovenfor)
Oplysning om EU er godt opfyldt, bogen er god til at forklare og gode punkter.
Opfylder slutmålene - hovedtræk, historie, DK's deltagelse i EU osv.
Opfylder målene omkring EU.

  • Fremlæg kort for opponent-gruppe.


Vedrørende læremiddelanalyse

    At tænke læremiddelanalyse ind i didaktiske overvejelser.
  1. Overordnet set om didaktiske positioner og kriterier for valg af indhold.
    • Basisfagsdidaktik
      • Samfundsfagets opbygning og indhold danner i sig selv grundlag for didaktikken. (grundbog styrende)
    • Etnodidaktik
      • Undervisningen og didaktikken har elevernes hverdagsforståelse som omdrejningspunkt. (grundbog ikke styrende/supplerende)
    • Udfordringsdidaktik
      • Undervisningen skal kvalificere eleverne til kritisk refleksion over samfundsvilkår og handlekompetence til at påvirke/ændre disse vilkår. (grundbog ikke styrende/skal udsættes for kritik)

    Bidrager læremidlet til at må målet?
  2. Afhænger af forståelsen af målet (dannelsesmål og videns- og færdighedsmål).
  3. En fast referenceramme: fælles mål, men…
  4. I tolker/vurderer
    • Ifht. fagsyn
    • Ifht. elevsammensætning/forudsætninger
    • Ifht. rammefaktorer
    • Ifht. arbejdsformer/pæd. tilgange (deduktiv/induktiv)

    Vedr. deduktion vs. induktion
    Fra Fælles mål, faghæfte 5: “Undervisningen skal bidrage til, at eleverne forstår sig selv og andre som en del af samfundet, som de både påvirker og påvirkes af, og at de forstår hverdagslivet i et samfundsmæssigt og historisk perspektiv.”

  5. Deduktion (fra det ”fjerne” til det ”nære”)
  6. Fordele: lærerstyret, ”kommer omkring stoffet”, (fag)fagligt
  7. Ulemper: for abstrakt, ikke umiddelbart elev-relevant.
  8. Induktion (fra det ”nære” til det ”fjerne”)
  9. Fordele: elev-relevant, engagerende
  10. Ulemper: lav faglighed (viden), (mulig) lav overførbarhed
  11. Centralt bliver det, at undervisningen skaber kobling.