- Overordnet set om didaktiske positioner og kriterier for valg af indhold.
- Basisfagsdidaktik
- Etnodidaktik
- Udfordringsdidaktik
- Eksistensdidaktik
- Dannelsessyn
- Material dannelse (fokus på det objektive indhold)
- Formal dannelse (fokus på det subjektive individ (barnet))
- Klafkis dannelsessyn: kategorial dannelse
- Evnen til selvbestemmelse over egne helt individuelle livsvilkår, herunder forholdet til andre mennesker, arbejdsliv, etik og religion.
- Evnen til medbestemmelse dvs. medindflydelse og medansvar for udformningen af fælles kulturelle, samfundsmæssige og politiske forhold.
- Evnen til solidaritet fordi kun de to første (personlige) krav er legitime, hvis solidaritetskravet opfyldes dvs. den enkelte må gøre en aktiv indsats for at identificere sig med andre og deres problemstillinger.
- Hvad menes der med begrebet ”Nøgleproblemer” og hvordan tænkes denne tilgang i samspil med Klafkis overordnede dannelsessyn?
- Er ”nøgleproblemerne” tidssvarende/aktuelle?
- Klafki er blevet kritiseret for at tænke undervisning ud fra et politisk normativt perspektiv. Er der hold i denne kritik?
- Diskuter i den forbindelse, om undervisningen i samfundsfag kan/bør være neutral og værdifri.
- Kom med bud på, hvordan man overordnet set kan tænke Klafkis didaktik ind i samfundsfag. Se her evt. Fælles mål faghæfte 5 side 29-31.
- Skitser kort, hvordan Klafkis didaktik kan danne grundlag for en skoleklasses arbejde med globalisering (fremlægges kort for holdet)
Klafki
Fire
didaktiske grundpositioner (Nielsen)
Basisfagsdidaktik
(didaktik på grundlag af basisfag)
Videnskabsorienteret
læseplanstænkning
Etnodidaktik
(didaktik på grundlag af hverdagserfaringer)
Tages hensyn til
elevernes forskelle - både individuelle og kulturelle
Udfordringsdidaktik
(didaktik på grundlag af aktuel samfundsproblembestemmelse)
Handlekompetence
Erfaringer =>
politisk dannelse
Eksistensdidaktik
(didaktik på antropologisk grundlag)
De grundlæggende
vilkår og muligheder for det enkelte menneskes eksistens
Bidrage med syn på
opdragelse
Eksistentialistisk syn på menneskeheden =>
mødet og eksistentielle oplevelser
Antroposofisk menneskesyn => På forhånd
kan man bestemme nogle særlige egenskaber ved det, at være menneske
Klafkis
dannelsesbegreb
Mulighed for selvbestemmelse og solidaritetsevne
De
syv nøgleproblemer
Fredsspørgsmålet
Problematikken om
våbenteknologien
Problematikken
ved nationalstatsprincippet og problematikken ved det kulturspecifikke og det
interkulturelle
Økonomiske
konsekvenser efter kolonialisme
Det
økologiske spørgsmål
Naturens vilkår som
grundlag for menneskets eksistens
Den
tekniske og industrielle udvikling
Risikosamfund =>
helt nyt, ingen forgænger
Den
samfundsmæssigt skabte ulighed
Sociale klasser,
handikappede >< ikke handikappede, mænd >< kvinder osv.
Farer
og muligheder ved de nye styrings., informations- og kommunikationsmedier
Påvirkninger på
produktionssystemet, arbejdsdelingen og rationaliseringen af arbejdspladser
"Jeg-Du"
oplevelser
Erfaringer med
kærlighed, den menneskelige seksualitet, spændingen mellem egen og andres
lykke, mellemmenneskelige forhold og anerkendelsen af den anden
Glem
ikke den personlige udvikling.
Arbejde med
uløselige nøgleproblemer kan skabe afmagt og miste lysten til at lære
Spørgsmål
Globale
problemer, der påvirker alle på en eller anden måde.
Inddrage
eleverne for at komme til løsning (didaktisk grundtanke) - de skal orienteres
Centralisering
af verden - gier det nogle nøgleproblemer? Vores uddannelsessystem kontra
andres? -> Nationalitet (mere konkret)
Ikke
eviggyldige, men de er der stadig - de er fra 80-erne
Fredsspørgsmålet
Problematikken om våbenteknologien
Ved ikke
om tidssvarende => vi har alle våbenteknologi i dag, men også FN, NATO, EU
osv.
Terrorisme
Problematikken ved nationalstatsprincippet og problematikken ved
det kulturspecifikke og det interkulturelle
Økonomiske konsekvenser efter kolonialisme
Der er
gået lang tid, vi har stadig økonomiske problemer, men ikke nødvendigvis
derfor, mere.
Det økologiske spørgsmål
Naturens vilkår som grundlag for menneskets eksistens
Vi
snakker stadig meget økologi osv.
Den tekniske og industrielle udvikling
Risikosamfund => helt nyt,
ingen forgænger
Både og -
stadig ingen forgænger, men nu har vi haft det i noget tid, og er mere erfarne
indenfor det
Den samfundsmæssigt skabte ulighed
Sociale klasser, handikappede >< ikke handikappede, mænd
>< kvinder osv.
Måske
ikke så meget sociale klasser (DK), men stadig noget mænd >< kvinder -
fx løn. Dog mere fokus på det nu
Nogle
lande stadig sociale klasser (USA) og homoseksuelle >< heteroseksuelle
Farer og muligheder ved de nye styrings., informations- og
kommunikationsmedier
Påvirkninger
på produktionssystemet, arbejdsdelingen og rationaliseringen af arbejdspladser
"Jeg-Du" oplevelser
Erfaringer med kærlighed, den menneskelige seksualitet, spændingen
mellem egen og andres lykke, mellemmenneskelige forhold og anerkendelsen af
den anden
Altid en
udfordring, ikke alle mennesker har lært anerkendelse.
Nogle
lande problemer med anerkendelse af homoseksualitet og lignende
Det er
meget politisk, og måske irrelevant for folkeskolen, måske for stort.
Jeg synes
bestemt det bør være neutralt of værdifrit på den måde, at man som lærer skal
kunne, og lære børnene, at diskutere fra alle synspunkter - man må ignorere
sine egne holdninger og lære dem om begge sider af en sag.
Fx
politik - måske stemmer jeg rødt, men det behøver børnene ikke vide - jeg skal
kunne forklare og diskutere politik ud fra både rød og blå - og det skal de
også lære.
Projekt
-> problemformulering
Problematikarbejde
- tematik
Styret
undervisning, disciplinernes elementer, fagligheden understøtter intentionen
om, at man gerne vil noget med elevernes forståelse af verden, ikke kun faget.
Faget er
dog det, som giver eleverne kompetencer til noget mere.
Fokus på
problemer i hele verden - nøgleproblemer ikke kun i DK, men også andre steder
Fx den
med de sociale forskelle - klassekamp i USA stadig
Staternes
position, globalisering (Kritikere, optimister og pessimister)
Verdensborger
- Hvad er en ”Verdensborger”?
- Peter Kemp mener, at man måske kan nå frem til en “alment acceptabel minimumsidé om det gode liv”. Diskuter dette udsagn/ønske gennem teorierne realisme, idealisme og “Clash of civilizations”.
- Peter Kemp mener, at vi bør tænke løsninger i mindre grad på nationalt niveau og i højere grad internationalt. Er det muligt indenfor de gældende politiske strukturer og institutioner? Hvilke ændringer vil det evt. kræve?
- Mener I, at det er/bør være skolens opgave at danne verdensborgere? Hvorfor (ikke)?
En
borger, der interesserer sig for den internationale verden -> noget der
skal gøres for ansvarligt for hele kloden - ikke bare sit eget lille samfund.
Ansvarlighed
Tænker
det i en almen/global dimension
Samfundsfagligt:
Man har
et ansvar for hinanden, ikke kun sig selv
Realisme
|
Idealisme
|
Clash of civilizations
|
Meget
svært at komme frem til - anarki mellem staterne.
Stat og
borger er det eneste, der skal varetages.
Holder
ikke længe.
NEJ
|
Menneskerettigheder
- vi har ansvar for hinanden.
Universel
idé om mennesket
Det
gode liv - almen acceptabel
Holder
(Peter Kemp) (fungerer dog ikke i praksis endnu)
JA
|
Der er
en grund til de deler sig op - kan ikke enes.
Gode
liv - vi holder os for os selv.
Holder
ikke.
NEJ
|
Forskellige
menneskerettigheder i verden - ikke fælles.
Politisk:
rettigheder
Institutionelt:
følelse af solidaritet
Borgerbegreb:
man har rettigheder, som er forankret i nogle instanser - man kan få ret (fx
dommer i grundlovsforhør)
EU:
rettigheder, som ikke kun er forankret nationalt. (båder overnationalt og
mellem-statsligt organ)
Ændringer:
At vi på verdensplan bliver enige om nogle grundlæggende ting… ret svært
Både ja
og nej
Skolen
har mulighed for at være objektiv og kan lære børnene om verden, og derved
mulighed for at danne til verdensborgere.
Men også
forældrenes ansvar, til trods for de har sværere ved at forholde sig objektivt
overfor deres børn.
Ja, for
samfundets skyld - og fremtiden
Konkurrencedygtigt
arbejdsmarked
Fx EU
Man skal
se ting fra forskellige perspektiver/synspunkter
Det må
ikke være et holdningsspørgsmål i samfundsfag - fagligt spørgsmål.
EU
Europarådet og det
europæiske råd er ikke det samme!
Hvad kendetegner Europa?
Sprog?
Geografi?
Historie?
Kultur?
Religion?
Økonomi?
Politik?
Det multipolære og splittede Europa
Det overlejrede Europa
Det samlede Europa/nuværende EU
Baggrunden for EU. Krig og fred
|
|
Fred gennem øget samarbejde
- Sikkerhedsstigen
- Demokratitesen (demokratier går ikke i krig med hinanden)
- Krav til medlemslandene
- Charteret for grundlæggende rettigheder (Lissabon-traktaten)
- Københavnskriterierne (1993)
Afgivelse af suverænitet
- Stat:
- 1) omfatter et afgrænset territorium
- 2) besidder en centralmagt
- 3) har indre og ydre suverænitet
Der skelnes mellem
formel og reel
Suverænitet.
Opgave
- Staters suverænitet er et centralt element i internationale forhold. Det er dog ikke nødvendigvis et spørgsmål om enten/eller. Diskuter med inddragelse af figuren på foregående slide, hvad der menes med begreberne formel og reel suverænitetsafgivelse.
Stat og nation - ikke det samme
EU – hvor stort skal det være?
EU-integration
- Europæisk integration betyder øget politisk, økonomisk og juridisk samarbejde.
- Integrationen indebærer, at der træffes fælles afgørelser om en række politikområder.
- Negativ integration = nedbrydning af staternes egne regler
- Positiv integration = opbyggelse af nye fælles regler
Breddeintegration vs. dybdeintegration
- Opgave:
Redegør kort for de tre integrationsdimensioner i figuren og kom
dernæst med bud på, hvorfor der er en asymmetri i udviklingen (man kommer mere
i bredden end i dybden).
Geografisk omfang: antal af medlemsstater
Funktionel omfang: områder (politikområder)
Institutionel kapacitet: Nye lovområder
Fra økonomisk til politisk integration
EU-holdninger
- Hvorfor kan EU anskues både positivt og negativt fra hhv. et socialistisk og et liberalistisk perspektiv?
Både negative og positive socialister og liberalister = kan ikke
sige om det er et socialistisk eller liberalistisk projekt.
|
Socialistisk
|
Positivt
|
|
Negativt
|
|
EU og demokratisk indflydelse
- Modellen kan ses i sammenhæng med disk. af formel og reel suverænitet.
- Miljøproblemer, finanspolitik, terrortrusler etc. kan ses som for store problemer til at de kan løses af enkelt staterne.
- Opgave: diskuter med inddragelse af figuren om EU på et overordnet plan er en styrkelse eller en svækkelse af demokratiet.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar