Kredsløbsspillet

Opgave: at udvikle kredsløbsspillet (simpelt eller udvidet kredsløb).

• Formål og krav:
• skabe forståelse for
• sammenhæng mellem mikro- og makroøkonomi
• de enkelte sektorers ”logikker” og
• hvordan vækst og konjunkturer påvirkes.
• Udarbejd et læringsmål hertil med tegn på læring niveau 1, 2 & 3 (husk at udgangspunktet for udarbejdelse af læringsmål er i ”Færdigheds- og vidensmål” i Nye Fælles Mål).
• Lav også en oversigt med faglige begreber, der indgår i ”spillet”.

• Forslag:
• (elevernes) Penge skal køre rundt i kredsløbet. (inddrag evt. oversigt fra Nordea)
• Spillet skal være med spille-kort og/eller terning og rundebaseret.
• Der skal være en række ”begivenheds/joker-kort”, der påvirker forløbet (og konjunkturerne) (f. eks. ”der er skattelettelser”)
• Der skal være en spil-leder (læreren eller elever i grupper).

Vores økonomiske kredsløbsspil 

Læringsmål; Eleverne skal kunne anvende grundbegreber indenfor økonomien og forstå det simple økonomiske kredsløb.

Færdigheds- og vidensmål:

	Privatøkonomi	Samfundsøkonomiske sammenhænge	Samfundsøkonomiske sammenhænge	Markedsøkonomi og blandingsøkonomi
1	Eleven kan diskutere rollen som forbruger	Eleven kan redegøre for grundlæggende sammenhænge i det økonomiske kredsløb	Eleven har viden om grundlæggende sammenhænge i det økonomiske kredsløb	Eleven kan bruge begreberne udbud og efterspørgsel til at beskrive, hvordan markeder fungerer

Faglige begreber:

• Mikroøkonomi
• Makroøkonomi
• Udbud
• Efterspørgsel

• Det simple økonomiske kredsløb (Virksomheder, banker, det offentlige og husholdning)

Regler:

• Alle tjener 500kr om måneden i lommepenge. I skal betale 5% (25kr) i skat.
• Man kan ikke gå i mål uden at ramme det sidste felt.

Jokerkort:

• Der er varslet skattelettelser og alle skal betale 5% i skat. Hvor mange kroner skal I nu betale i skat?  (= 10%, 50kr).
• Apple har udviklet en ny iPhone, som har kostet 1000kr at lave. Hvor har de fået pengene fra? (banken via opsparing eller lån)
• Apples nye iPhone er sat til 5000kr i butikkerne. Vil de sælge mange iPhones til jer? (nej, efterspørgslen er lav, grundet lav indkomst. 1 felt for rigtigt svar, 2 for brug af begrebet efterspørgsel)

• Apples sætter deres iPhone ned til 3000kr. Hvordan ændrer efterspørgslen sig? (diskussionsspørgsmål)

• Hvad kan du bruge banken til? (opsparing og lån, ryk 1 felt frem pr rigtigt svar)
• Hvad kan du bruge det offentlige til? (overførselsindkomster)

• Hvad kan du bruge virksomheder til? (købe deres produkter og få et arbejde, ryk 1 felt frem pr rigtigt svar)

• Hvad kan banken bruge det offentlige til? (lån og opsparing, ryk 1 felt frem pr rigtigt svar)

• Hvad kan banken bruge virksomheder til? (lån og opsparing, ryk 1 felt frem pr rigtigt svar)

• Hvad kan det offentlige bruge virksomheder til? (skatter og varekøb, ryk 1 felt frem pr rigtigt svar)

• Hvad kan det offentlige bruge husholdningen til? (skatter)

• Hvad kan virksomheder bruge husholdningen til? (sælge deres produkter)

 Selve brættet

Økonomisk vækst og konjunkturer

BNP og vækst

• Bruttonationalprodukt, BNP: Værdien af den produktive indsats inden for det private og offentlige i et land i løbet af et år.

• Øget produktivitet leder til vækst. Mindre produktivitet til fald i væksten. Gennemsnitlig vækst siden start 1970’erne på 2 %.

BNP; ikke den bedste målestok

• BNP bruges som målestok for produktivitet, vækst og velstand (oftest opgjort pr. indbygger) og er en samlet opgørelse af værdien af produkterne der produceres minus de varer, der indgår i produktionen.
• BNP kan være misvisende:
• Viser ikke nedslidning og afskrivning af kapitalapparatet.
• BNP opgøres i markedspriser, hvor moms og afgifter indgår.
• BNP viser ikke et lands indkomst, men indkomstskabelsen.

Lille opgave

• Produktionsfaktorer kan opdeles i kvantitative og kvalitative, se side 36.
• Se Produktivitets-kommissionens anbefalinger http://produktivitetskommissionen.dk/media/139383/Faktaark.pdf
• Prøv at placer anbefalingerne indenfor detailhandel og landtransport i kategorierne  ”kvantitative” og ”kvalitative”

Detail	Arbejdskraft	Kapital	Naturressourcer
Kvantitative (øget input)		Hypermarkeder Loven om placering af butikker lempes væsentligt Apotekerloven og udnyttelse af eksisterende butikker Tilladelse til større butikker
Kvalitative (bedre input)	Kvikskranker med vejleding og information

Lille opgave (igen)

Hvilken sammenhæng er der mellem produktivitet og beskæftigelse? Og hvor høj skal produktionsvæksten være for at øge beskæftigelsen med 1%? (se figur 2.6 side 42)

Produktiviteten skal stige væsentlig mere for at beskæftigelsen stiger. Der er 2% forskel.

Når produktiviteten stiger 2% er beskæftigelsen 0% -> der er hverken flere eller færre i arbejde.

Produktionsvæksten skal være 3% for at beskæftigelsen øges med 1%.

Hvis produktionen ikke stiger falder beskæftigelsen med 2% -> der skal hvert år være en stigning i produktionen (produktionsvækst).

Det økonomiske kredsløb

• Det er pengene, der kører rundt i kredsløbet (”cash-flow”). Det modsatte ville være vare og tjensteydelser (”real-flow”)

• Pengene kører rundt mellem de 5 forskellige sektorer.

Multiplikator og accelerator

• Multiplikator: en faktor, hvormed man multiplicerer ændringer i efterspørgslen for at beregne de samlede virkninger af disse på nationalindkomsten. En indkomststigning giver anledning til en afledet stigning i efterspørgsel og produktion. Hvis staten fx opfører en bygning, vil håndværkerne få øgede indkomster, og dem kan de fx bruge til nye biler, hvorefter bilforhandlerne opnår indkomstforbedringer osv. En efterspørgselsstigning vil således spredes som ringe i vandet. Denne proces vil imidlertid ikke fortsætte usvækket i det uendelige. En del af impulsen vil forsvinde i hvert led. Noget vil blive lagt til side som opsparing, noget vil gå til udlandet, og noget til skat.

• Accelerator: en øget efterspørgsel vil oftest kræve en forøgelse af kapitalapparatet, der vil kræve yderligere arbejdskraft.

Konjunkturer

• Konjunktur: samlebetegnelse for produktion, efterspørgsel, beskæftigelse mv. Gode konjunkturer er således ensbetydende med stor produktion og beskæftigelse og dermed lav arbejdsløshed. Dårlige konjunkturer er omvendt ensbetydende med høj arbejdsløshed, lav efterspørgsel og produktion.
• Konjunkturudsving kan på kort sigt have en selvforstærkende effekt, men på lang sigt vil udbud og efterspørgsel have konjunkturdæmpende effekter.
• Lille opgave: Kom med eksempler på tilfælde, hvor man fra politisk hold aktivt har forsøgt at dæmpe udsving fra hhv. en høj- og en lavkonjunktur.

                     Oliekrise i 73; ikke køre bil om søndagen

Økonomisk adfærd

• Økonomi (græsk), Oikos nomia = husstyring, ”at holde hus med”, ”at økonomisere”. Ressourcerne er knappe, så der må vælges og prioriteres.

• Mikroøkonomi
• Privatøkonomi
• Virksomhedsøkonomi

• Makroøkonomi
• nationaløkonomi

• Bytteøkonomi vs. pengeøkonomi.
• Bytteøkonomi hurtigt uoverskueligt, penge kan anvendes som betalingsmiddel.

Se side 12 i "Økonomi - principper, praksis og perspektiver"

• Penges forskellige funktioner:
• Betalingsmiddel
• Værdimålestok
• Værdiopbevaring (banker, værdipapirer)

• I undervisningen: http://www.samfundsfaget.dk/okonomi/oekonomiske-begreber/hvad-er-penge/

Marked, udbud og efterspørgsel

• Priserne reguleres på markedsvilkår

Prisdannelse på markedet kræver fri konkurrence, ingen monopoler, karteller osv. (kartel: http://www.leksikon.org/art.php?n=1329)

Konkurrencestyrelsen: undersøger om der nu også er konkurrence (http://www.kfst.dk/)

• Der er to aspekter af prisdannelsen: Udbud og efterspørgsel
• Såvel udbud (s) som efterspørgsel (d) afhænger af prisen på varen eller: som en funktion af prisen (p)

Ofte - hvis en vare er billig vil vi, som forbrugere, gerne/hellere købe den, men producenten er interesseret i at sælge det så dyrt som muligt.

• Når udbud og efterspørgsel mødes, er der markedsligevægt

P: Pris

D: Demand (efterspørgsel)

S: Supply (udbud)

Min efterspørgsel er betinget af prisen. (Peter, mælkebøttebladene og kaninerne xD)

• Lille opgave: Tegn en figur, hvor efterspørgslen falder. Vis hvor det nye punkt for markedsligevægt vil være.

Andre tilgange til at arbejde med prisdannelse i undervisningen

• Opgave: Se uv-materialet: http://samfundsfag.gyldendal.dk/Indgange/Forlob/Tjek_paa_oekonomien/Hvad_skal_varen_koste/Arbejd_med/Den_perfekte_pris.aspx

• Hvilke færdigheds- og vidensmål kan der arbejdes med ved brug af materialet?

Økonomi

Privatøkonomi og forbrugeradfærd

1.	Eleven kan diskutere rollen som forbruger	Eleven har viden om forbrugeradfærd, forbrugerroller og forbrugerrettigheder
2.	Eleven kan beskriv privatøkonomiske problemstillinger og valgmuligheder	Eleven har viden om privatøkonomiske begreber

Samfundsøkonomiske sammenhænge

1.

Eleven kan redegøre for grundlæggende sammenhænge i det økonomiske kredsløb

Eleven har viden om grundlæggende sammenhænge i det økonomiske kredsløb

Markedsøkonomi og blandingsøkonomi

1.	Eleven kan bruge begreberne udbud og efterspørgsel til at beskrive hvordan markeder fungerer	Eleven har viden om centrale principper i markedsøkonomien
2.	Eleven kan diskutere regulering af markedskræfterne

• Udform læringsmål for arbejdet med udbud og efterspørgsel, lav herunder en niveau 1-2-3 for tegn på læring.

Eleven skal kunne redegøre for centrale principper i markedsøkonomien og de grundlæggende sammenhænge i det økonomiske kredsløb

Ordliste

Generelt teksten

Eleven skal kunne analysere og diskutere rollen som forbruger, forbrugeradfærd og regulering af markedskræfterne

Opgaven med de fem varer

Graferne over udbud og efterspørgsel

Eleven skal kunne diskutere/vurdere rollen som forbruger, forbrugeradfærd

Opgaven med de 5 varer

Graferne over udbud og efterspørgsel

Eleverne kan anvende begreberne udbud og efterspørgsel.

• Udform en aktivitet til eleverne, der passer til jeres læringsmål. inddrager virkelige steder med udtryk for prisdannelse, f. eks.:
• http://www.dba.dk
• http://www.qxl.dk
• http://www.ebay.com

Vi tager udgangspunkt i siden "www.amazon.co.uk" hvilket er en engelsk hjemmeside, der primært sælger  bøger.

Eleverne kan sammenligne med danske forhandlere fx "www.saxo.dk".

"Hvorfor vælger flere at købe bøger på den engelske hjemmeside amazon, fremfor danske butikker og sider som saxo.dk? Undersøg priser og udbud af engelske fagbøger og skønlitteratur på både amazon og saxo og sammenlign."

Udbuddet af engelske bøger i Danmark er svært lavere end den er i England, samtidig med at prisen er en del lavere i Englang. Med globalisering og stigende interesse blandt unge for engelsk kultur, er efterspørgselen efter engelske bøger stigende, så flere og flere vælger at shoppe på amazon.

En anden opgave omhandlende udbud og efterspørgsel samt forbrugerens mulighed for deltagelse/påvirkelse af prissættelsen:

Et kig på hjemmesiden "www.qxl.dk". Find en vare der kunne være interessant for dig og undersøg udbud og efterspørgsel, og hvordan du har mulighed for at sætte prisen sammen med sælger (via bud som en auktion).

"Problematikken" med unge og penge/tid -> gider de unge bruge meget tid på at finde varen billigt på fx qxl, når de kan gå ned i en butik og købe varen lidt dyrere, men på kortere tid?

Homo Economus

• Tankesættet: mennesket er rationelt, nytteoptimerende, individorienteret og kan foretage økonomisk fornuftige valg på baggrund af overblik og informationer.
• Men…menneskelig adfærd er ikke blot styret af rationel overvejelse, men af følelser, moral, etik, idealer, politiske ideologier etc.
• Derfor må man i økonomiske formodninger (der jo bygger på økonomisk rationalitet) altid indbygge forbeholdet ”alt andet lige”.
• Problemstilling i økonomiundervisningen: adfærd vs økonomisk ”fornuft”.

Elasticitet

• Udbuds- (eller efterspørgsels)kurven kan være elastisk (flad) eller uelastisk (stejl).

• Stigning i efterspørgelses-kurven påvirker prisen kraftigt opad ved en uelastisk (stejl) udbudskurve og kun lidt opad ved en elastisk (flad) udbudskurve.  

Markedsøkonomi, planøkonomi og blandingsøkonomi

• Opgave: redegør kort for fordele og ulemper ved hhv. markedsøkonomi, planøkonomi og blandingsøkonomi.

• Diskuter dernæst med inddragelse af nedenstående artikel (link) om velfærd skal udbydes på markedsvilkår. http://politiken.dk/indland/politik/ECE2212470/corydon-er-parat-til-at-udlicitere-kernevelfaerden/

Markedsøkonomi

Fordele: Hurtig produktudvikling, hurtig teknologisk udvikling, arbejdstiden begrænses, fysisk belastende arbejde forsvinder, høj økonomisk vækst og billigere varer.

Ulemper: Markedet tager ingen hensyn til social retfærdighed. "Ingen arme ingen kager". Ingen hensyn til arbejdsmiljø eller naturen, kan skabe arbejdsløshed, skaber ikke stabil økonomisk udvikling, der kan dannes monopoler.

Planøkonomi

Politisk og statsstyret, reguleret af en institution (fx staten), og produktionen er politisk styret. Fx finansloven.

Fordele: lighed, statskontrol, penge til staten, mindre import

Ulemper: statskontrol, dårligere produkter (ingen konkurrence), isolation fra resten af markedet, svært ved at fastslå udbud/efterspørgsel

Blandingsøkonomi

Fordele:

Ulemper:

Artikel: Regeringen er ude på at gøre nogle velfærdsydelser mere konkurrencebaseret, fx ældreplejen og pasning af mentalt udfordrede børn.

Nogle siger: ikke eksperimentere med vores børn! Det gik galt i Sverige fordi der ikke var nok videns base.

Coridan: i DK skal der nok komme nok facts til at politikerne kan afgøre det. 

Der bør ikke være konkurrence når det kommer til menneskers velfærd - vi skal ikke gå på kompromis

Fordel: nogle steder vil udvikle bedre velfærd (ulempe: for hvilken pris?) 

Opgave

• Lav en læremiddelanalyse (ved brug af læremiddel trekanten og skemaet fra Skovmand & Hansen ”Fælles mål og midler”) af Lars Søndergård, ”Få styr på økonomien”, kapitel 3. (på Fronter) og vurder, om det er et materiale, I vil anvende. Begrund hvorfor og hvordan. Analysen lægges skriftligt på fronter.
• Jeg skriver et par kommentarer ind i det, I afleverer.

Økonomi og fælles mål

I dag er vi gået igang med det tredje og sidste modul i samfundsfag; økonomi.

Dagen startede med et powerpoint omkring økonomi og de nye fælles mål/formålsparagraffen. Nedenstående er fra powerpointen, samt egne noter.

Læs: http://ffm.emu.dk/maalstruktur/humanistiske-fag/samfundsfag (herunder læseplan og vejledning (øverst til højre)). Se evt. introvideoen først.

Formål

• Eleverne skal i faget samfundsfag opnå viden og færdigheder, så de kan tage reflekteret stilling til samfundet og dets udvikling. Eleverne skal opnå kompetencer til aktiv deltagelse i et demokratisk samfund.
• Stk. 2. Eleverne skal opnå forudsætninger for udvikling af kritisk tænkning og et værdigrundlag, så de kan deltage kvalificeret og engageret i samfundet. Eleverne skal opnå forståelse af, hvordan mennesker både påvirkes af og kan påvirke samfundet, og de skal kunne forstå hverdagslivet i et samfundsmæssigt perspektiv.

• Stk. 3. Eleverne skal forholde sig til demokratiske grundværdier og spilleregler med henblik på deres egen deltagelse i samfundet.
• Gammel (nuværende) fællesmål:

Stk. 3. Undervisningen skal bidrage til, at eleverne kender og i praksis respekterer samfundets demokratiske spilleregler og grundværdier.

Kompetenceområder

• Samfundsfag er opdelt i fire kompetenceområder;
• politik,
• økonomi,
• sociale og kulturelle forhold
• samfundsfaglige metoder.

• Det er målet, at eleverne kan anskue problemstillinger ud fra politiske, økonomiske og sociologiske perspektiver, samt at de beskrevne metoder anvendes på tværs af fagets områder. De fire områder skal således ikke behandles som afgrænsede områder.

Sammenhæng mellem kompetencemål og færdigheds- og vidensmål

Nye fælles mål fordrer et højt samfundsfagligt niveau

• Lille opgave til selv-evaluering: se på målstrukturen (A3-arket) og vurder, hvor du er fagligt stærk og knap så stærk. Hvor skal du selv gøre en indsats for at have overblik og indblik i fagets færdigheds- og vidensmål?

Har jeg nogenlunde styr på           Har jeg ikke styr på

Politik

Demokrati

1.	Eleven kan identificere demokratiformer og andre styreformer	Eleven har viden om demokrati og andre styreformer
2.	Eleven kan diskutere demokratiopfattelser og egne muligheder for deltagelse i demokratiet	Eleven har viden om demokratiopfattelser

Det politiske system, retsstat og rettigheder

1.	Eleven kan redegøre for politiske beslutningsprocesser i Danmark og forholdet mellem stat, region og kommune	Eleven har viden om det politiske system og beslutningsprocesser i Danmark
2.	Eleven kan diskutere sammenhængen mellem demokrati og retsstat (fx rettigheder og pligter for borgere i Danmark, borgernes retssikkerhed i et demokrati og menneskerettigheder mv.)	Eleven har viden om demokrati og retsstat, fx grundloven

Politiske partier og ideologier

1.	Eleven kan identificere ideologisk indhold i politiske udsagn og beslutninger	Eleven har viden om politiske ideologier og grundholdninger
2.	Eleven kan analysere den aktuelle parlamentariske situation og partiernes indbyrdes placering	Eleven har viden om politiske partier, ders grundholdninger og mærkesager

Medier og politik

1.	Eleven kan redegøre for hvordan medier kan anvendes til politisk deltagelse	Eleven har viden om mediers anvendelse til politisk deltagelse
2.	Eleven kan diskutere aktørers brug af medier til at påvirke den politiske dagsorden og beslutninger	Eleven har viden om mediers betydning for politik

EU og Danmark

1.	Eleven kan redegøre for samspil mellem beslutningsprocesser i EU og Danmark	Eleven har viden om hovedtræk i EU's udvikling og beslutninger i EU
2.	Eleven kan diskutere aktuelle europæiske politiske problemstillinger i forhold til EU	Eleven har viden om politiske problemstillinger inden for EU

International politik

1.	Eleven kan diskutere internationale organisationers rolle for konflikt og samarbejde i verden	Eleven har viden om internationale organisationer, som Danmark deltager i
2.	Eleven kan diskutere mål og midler i dansk udenrigspolitik	Eleven har viden om dansk udenrigspolitik

Økonomi

Privatøkonomi og forbrugeradfærd

1.	Eleven kan diskutere rollen som forbruger	Eleven har viden om forbrugeradfærd, forbrugerroller og forbrugerrettigheder
2.	Eleven kan beskriv privatøkonomiske problemstillinger og valgmuligheder	Eleven har viden om privatøkonomiske begreber

Velfærdsstater

1.	Eleven kan forklare opbygningen af velfærdsstater på baggrund af velfærdsprincipper	Eleven har viden om typer af velfærdsstater
2.	Eleven kan diskutere velfærdsstat i økonomisk globalisering	Eleven har viden om økonomisk globalisering

Samfundsøkonomiske sammenhænge

1.	Eleven kan redegøre for grundlæggende sammenhænge i det økonomiske kredsløb	Eleven har viden om grundlæggende sammenhænge i det økonomiske kredsløb
2.	Eleven kan redegøre for betydning af økonomisk globalisering for det danske arbejdsmarked	Eleven har viden om erhvervsstruktur og arbejdsmarkedsforhold, herunder den danske arbejdsmarkedsmodel

Markedsøkonomi og blandingsøkonomi

1.	Eleven kan bruge begreberne udbud og efterspørgsel til at beskrive hvordan markeder fungerer	Eleven har viden om centrale principper i markedsøkonomien
2.	Eleven kan diskutere regulering af markedskræfterne	Eleven har viden om markedsøkonomi og blandingsøkonomi

Økonomisk vækst og bæredygtighed

1.	Eleven kan redegøre for problemstillinger og muligheder vedrørende bæredygtighed og økonomisk vækst	Eleven har viden om bæredygtig udvikling og økonomisk vækst
2.	Eleven kan redegøre for sammenhænge mellem innovation og økonomisk vækst	Eleven har viden om økonomisk konjunkturudvikling og innovation

Sociale og kulturelle forhold (Sociologi)

Socialisering

1.	Eleven kan redegøre for sociale grupper og fællesskabers rolle i socialiseringen	Eleven har viden om socialisering
2.	Eleven kan analysere sociale gripper og fællesskabers betydning for socialisering og identitetsdannelse	Eleven har viden om socialisering og identitetsdannelse

Kultur

1.	Eleven kan diskutere kulturs betydning for individer og grupper	Eleven har viden om kultur og kulturbegreber
2.	Eleven kan analysere konkrete eksempler på globale kulturelle fænomener	Eleven har viden om kulturel globalisering

Social differentiering

1.	Eleven kan analysere sociale forskelle medbegreber om social differentiering	Eleven har viden om social differentiering
2.	Eleven kan beskrive sociale uligheder i Danmark og i verden med begreber og data	Eleven har viden om beskrivelse og måling af social lighed og ulighed

Samfundsfaglige metoder

Undersøgelsesmetoder

1. 2.

Eleven kan identificere, formulere og gennemføre enkle undersøgelser af samfundsmæssige problemstillinger

Eleven har viden om samfundsfaglige undersøgelsesmetoder

Formidling

1. 2.

Eleven kan formidle resultater af en gennemført undersøgelse

Eleven har viden om brug af kulturteknikker og digitale medier til formidling

Sprog og skriftsprog

1. 2.

Eleven kan sprogligt nuanceret udtrykke sig om samfundsfaglige problemstillinger samt målrettet læse og skrive samfundsfaglige tekster

Eleven har viden om fagord og begreber samt samfundsfaglige teksters formål og struktur

Informationssøgning

1. 2.

Eleven kan finde relevante kilder

Eleven har viden om informationssøgning, herunder med digitale medier

Statistik

1. 2.

Eleven kan tolke enkel statistik

Eleven har viden om typer af statistiske fremstillinger

Faser, progression og taksonomi

• På det mest grundlæggende niveau har eleverne en redegørende viden. Dette er i færdighedsmålene beskrevet som ”Eleven kan redegøre for”, ”Eleven kan identificere” eller ”Eleven kan beskrive”. På det næste niveau kan eleverne bruge faglige begreber til at analysere sammenhænge. Det er i færdighedsmålene beskrevet som ”Eleven kan analysere”. Det tredje niveau er, at ”Eleven kan diskutere forskellige fænomener”. Det betyder, at eleverne har en grundlæggende viden, at denne analyseres med faglige begreber, og at der kan stilles spørgsmål til denne analyse, eller at den kan stilles over for en alternativ analyse.

Blooms taksonomi

SOLO taksonomi

Structure of Observed Learning Outcomes.

1. Det ikke-strukturelle niveau. Her kender eleven mange fakta, men kan ikke binde dem sammen i en struktur.

2. Det enkelt-strukturelle niveau. Eleven forstår indlysende og logiske sammenhænge, men har ingen dybere forståelse herfor.

3. Det fler-strukturelle niveau. Eleven ser mange sammenhænge, men kan ikke se den overordnede sammenhæng.
4. Det relationelle niveau. Eleven ser sammenhænge mellem de enkelte dele og den overordnede sammenhæng.

5. Det udvidet abstrakte niveau. Eleven kan generalisere, perspektivere og bruge sin viden i andre sammenhænge. 

 

Læringsmålsstyret undervisning

Nedbrydning af Fælles Mål til læringsmål for det enkelte undervisningsforløb

Relationsmodellen

Eksempler

• http://ffm.emu.dk/laeringsmaalstyret-undervisning#node-5770

• http://ffm.emu.dk/samfundsfag