I dag er vi gået igang med det tredje og sidste modul i samfundsfag; økonomi.
Dagen startede med et powerpoint omkring økonomi og de nye fælles mål/formålsparagraffen. Nedenstående er fra powerpointen, samt egne noter.
Læs:
http://ffm.emu.dk/maalstruktur/humanistiske-fag/samfundsfag
(herunder læseplan og vejledning (øverst til højre)). Se evt. introvideoen
først.
Formål
- Eleverne skal i faget samfundsfag opnå viden og færdigheder, så de kan tage reflekteret stilling til samfundet og dets udvikling. Eleverne skal opnå kompetencer til aktiv deltagelse i et demokratisk samfund.
- Stk. 2. Eleverne skal opnå forudsætninger for udvikling af kritisk tænkning og et værdigrundlag, så de kan deltage kvalificeret og engageret i samfundet. Eleverne skal opnå forståelse af, hvordan mennesker både påvirkes af og kan påvirke samfundet, og de skal kunne forstå hverdagslivet i et samfundsmæssigt perspektiv.
- Stk. 3. Eleverne skal forholde sig til demokratiske grundværdier og spilleregler med henblik på deres egen deltagelse i samfundet.
- Gammel (nuværende) fællesmål:
Stk. 3. Undervisningen skal
bidrage til, at eleverne kender og i praksis respekterer samfundets
demokratiske spilleregler og grundværdier.
Kompetenceområder
- Samfundsfag er opdelt i fire kompetenceområder;
- politik,
- økonomi,
- sociale og kulturelle forhold
- samfundsfaglige metoder.
- Det er målet, at eleverne kan anskue problemstillinger ud fra politiske, økonomiske og sociologiske perspektiver, samt at de beskrevne metoder anvendes på tværs af fagets områder. De fire områder skal således ikke behandles som afgrænsede områder.
Sammenhæng mellem kompetencemål og færdigheds- og vidensmål
Nye fælles mål fordrer et højt samfundsfagligt niveau
- Lille opgave til selv-evaluering: se på målstrukturen (A3-arket) og vurder, hvor du er fagligt stærk og knap så stærk. Hvor skal du selv gøre en indsats for at have overblik og indblik i fagets færdigheds- og vidensmål?
Har jeg nogenlunde styr på Har jeg ikke styr på
Politik
Demokrati
1.
|
Eleven
kan identificere demokratiformer og andre styreformer
|
Eleven
har viden om demokrati og andre styreformer
|
2.
|
Eleven kan diskutere demokratiopfattelser og egne muligheder for deltagelse i demokratiet
|
Eleven har viden
om demokratiopfattelser
|
Det politiske system, retsstat og rettigheder
1.
|
Eleven kan
redegøre for politiske beslutningsprocesser i Danmark og forholdet mellem
stat, region og kommune
|
Eleven har viden
om det politiske system og beslutningsprocesser i Danmark
|
2.
|
Eleven kan
diskutere sammenhængen mellem demokrati og retsstat (fx rettigheder og
pligter for borgere i Danmark, borgernes retssikkerhed i et demokrati og
menneskerettigheder mv.)
|
Eleven har viden om demokrati og retsstat, fx grundloven
|
Politiske partier og ideologier
1.
|
Eleven
kan identificere ideologisk indhold i politiske udsagn og beslutninger
|
Eleven
har viden om politiske ideologier og grundholdninger
|
2.
|
Eleven kan
analysere den aktuelle parlamentariske situation og partiernes indbyrdes
placering
|
Eleven
har viden om politiske partier, ders grundholdninger og mærkesager
|
Medier og politik
1.
|
Eleven
kan redegøre for hvordan medier kan anvendes til politisk deltagelse
|
Eleven har viden
om mediers anvendelse til politisk deltagelse
|
2.
|
Eleven
kan diskutere aktørers brug af medier til at påvirke den politiske dagsorden
og beslutninger
|
Eleven
har viden om mediers betydning for politik
|
EU og Danmark
1.
|
Eleven kan
redegøre for samspil mellem beslutningsprocesser i EU og Danmark
|
Eleven har viden
om hovedtræk i EU's udvikling og beslutninger i EU
|
2.
|
Eleven kan
diskutere aktuelle europæiske politiske problemstillinger i forhold til EU
|
Eleven har viden
om politiske problemstillinger inden for EU
|
International politik
1.
|
Eleven
kan diskutere internationale organisationers rolle for konflikt og samarbejde
i verden
|
Eleven
har viden om internationale organisationer, som Danmark deltager i
|
2.
|
Eleven
kan diskutere mål og midler i dansk udenrigspolitik
|
Eleven har viden
om dansk udenrigspolitik
|
Økonomi
Privatøkonomi og forbrugeradfærd
1.
|
Eleven
kan diskutere rollen som forbruger
|
Eleven
har viden om forbrugeradfærd, forbrugerroller og forbrugerrettigheder
|
2.
|
Eleven kan beskriv
privatøkonomiske problemstillinger og valgmuligheder
|
Eleven har viden
om privatøkonomiske begreber
|
Velfærdsstater
1.
|
Eleven
kan forklare opbygningen af velfærdsstater på baggrund af velfærdsprincipper
|
Eleven
har viden om typer af velfærdsstater
|
2.
|
Eleven
kan diskutere velfærdsstat i økonomisk globalisering
|
Eleven
har viden om økonomisk globalisering
|
Samfundsøkonomiske sammenhænge
1.
|
Eleven kan
redegøre for grundlæggende sammenhænge i det økonomiske kredsløb
|
Eleven har viden
om grundlæggende sammenhænge i det økonomiske kredsløb
|
2.
|
Eleven kan
redegøre for betydning af økonomisk globalisering for det danske
arbejdsmarked
|
Eleven har viden
om erhvervsstruktur og arbejdsmarkedsforhold, herunder den danske
arbejdsmarkedsmodel
|
Markedsøkonomi og blandingsøkonomi
1.
|
Eleven
kan bruge begreberne udbud og efterspørgsel til at beskrive hvordan markeder
fungerer
|
Eleven har viden
om centrale principper i markedsøkonomien
|
2.
|
Eleven kan
diskutere regulering af markedskræfterne
|
Eleven har viden
om markedsøkonomi og blandingsøkonomi
|
Økonomisk vækst og bæredygtighed
1.
|
Eleven kan
redegøre for problemstillinger og muligheder vedrørende bæredygtighed og
økonomisk vækst
|
Eleven har viden
om bæredygtig udvikling og økonomisk vækst
|
2.
|
Eleven kan
redegøre for sammenhænge mellem innovation og økonomisk vækst
|
Eleven har viden
om økonomisk konjunkturudvikling og innovation
|
Sociale og kulturelle forhold (Sociologi)
Socialisering
1.
|
Eleven
kan redegøre for sociale grupper og fællesskabers rolle i socialiseringen
|
Eleven
har viden om socialisering
|
2.
|
Eleven kan
analysere sociale gripper og fællesskabers betydning for socialisering og
identitetsdannelse
|
Eleven
har viden om socialisering og identitetsdannelse
|
Kultur
1.
|
Eleven
kan diskutere kulturs betydning for individer og grupper
|
Eleven
har viden om kultur og kulturbegreber
|
2.
|
Eleven kan
analysere konkrete eksempler på globale kulturelle fænomener
|
Eleven
har viden om kulturel globalisering
|
Social differentiering
1.
|
Eleven kan
analysere sociale forskelle medbegreber om social differentiering
|
Eleven har viden
om social differentiering
|
2.
|
Eleven
kan beskrive sociale uligheder i Danmark og i verden med begreber og data
|
Eleven
har viden om beskrivelse og måling af social lighed og ulighed
|
Samfundsfaglige metoder
Undersøgelsesmetoder
1. 2.
|
Eleven
kan identificere, formulere og gennemføre enkle undersøgelser af
samfundsmæssige problemstillinger
|
Eleven
har viden om samfundsfaglige undersøgelsesmetoder
|
Formidling
1. 2.
|
Eleven
kan formidle resultater af en gennemført undersøgelse
|
Eleven har viden
om brug af kulturteknikker og digitale medier til formidling
|
Sprog og skriftsprog
1. 2.
|
Eleven
kan sprogligt nuanceret udtrykke sig om samfundsfaglige problemstillinger
samt målrettet læse og skrive samfundsfaglige tekster
|
Eleven
har viden om fagord og begreber samt samfundsfaglige teksters formål og
struktur
|
Informationssøgning
1. 2.
|
Eleven
kan finde relevante kilder
|
Eleven
har viden om informationssøgning, herunder med digitale medier
|
Statistik
1. 2.
|
Eleven
kan tolke enkel statistik
|
Eleven
har viden om typer af statistiske fremstillinger
|
Faser, progression og taksonomi
- På det mest grundlæggende niveau har eleverne en redegørende viden. Dette er i færdighedsmålene beskrevet som ”Eleven kan redegøre for”, ”Eleven kan identificere” eller ”Eleven kan beskrive”. På det næste niveau kan eleverne bruge faglige begreber til at analysere sammenhænge. Det er i færdighedsmålene beskrevet som ”Eleven kan analysere”. Det tredje niveau er, at ”Eleven kan diskutere forskellige fænomener”. Det betyder, at eleverne har en grundlæggende viden, at denne analyseres med faglige begreber, og at der kan stilles spørgsmål til denne analyse, eller at den kan stilles over for en alternativ analyse.
Blooms taksonomi
SOLO taksonomi
Structure of Observed
Learning Outcomes.
- Det ikke-strukturelle niveau. Her kender eleven mange fakta, men kan ikke binde dem sammen i en struktur.
- Det enkelt-strukturelle niveau. Eleven forstår indlysende og logiske sammenhænge, men har ingen dybere forståelse herfor.
- Det fler-strukturelle niveau. Eleven ser mange sammenhænge, men kan ikke se den overordnede sammenhæng.
- Det relationelle niveau. Eleven ser sammenhænge mellem de enkelte dele og den overordnede sammenhæng.
- Det udvidet abstrakte niveau. Eleven kan generalisere, perspektivere og bruge sin viden i andre sammenhænge.
Læringsmålsstyret
undervisning
Nedbrydning af Fælles Mål til læringsmål for det enkelte
undervisningsforløb
Relationsmodellen
Eksempler
Ingen kommentarer:
Send en kommentar