onsdag den 3. september 2014

Økonomi og fælles mål

I dag er vi gået igang med det tredje og sidste modul i samfundsfag; økonomi.
Dagen startede med et powerpoint omkring økonomi og de nye fælles mål/formålsparagraffen. Nedenstående er fra powerpointen, samt egne noter.

Læs: http://ffm.emu.dk/maalstruktur/humanistiske-fag/samfundsfag (herunder læseplan og vejledning (øverst til højre)). Se evt. introvideoen først.

Formål
  • Eleverne skal i faget samfundsfag opnå viden og færdigheder, så de kan tage reflekteret stilling til samfundet og dets udvikling. Eleverne skal opnå kompetencer til aktiv deltagelse i et demokratisk samfund.
  • Stk. 2. Eleverne skal opnå forudsætninger for udvikling af kritisk tænkning og et værdigrundlag, så de kan deltage kvalificeret og engageret i samfundet. Eleverne skal opnå forståelse af, hvordan mennesker både påvirkes af og kan påvirke samfundet, og de skal kunne forstå hverdagslivet i et samfundsmæssigt perspektiv.
  • Stk. 3. Eleverne skal forholde sig til demokratiske grundværdier og spilleregler med henblik på deres egen deltagelse i samfundet.
  • Gammel (nuværende) fællesmål:
Stk. 3. Undervisningen skal bidrage til, at eleverne kender og i praksis respekterer samfundets demokratiske spilleregler og grundværdier.

Kompetenceområder
  • Samfundsfag er opdelt i fire kompetenceområder;
    • politik,
    • økonomi,
    • sociale og kulturelle forhold
    • samfundsfaglige metoder.
  • Det er målet, at eleverne kan anskue problemstillinger ud fra politiske, økonomiske og sociologiske perspektiver, samt at de beskrevne metoder anvendes på tværs af fagets områder. De fire områder skal således ikke behandles som afgrænsede områder.




Sammenhæng mellem kompetencemål og færdigheds- og vidensmål

Nye fælles mål fordrer et højt samfundsfagligt niveau
  • Lille opgave til selv-evaluering: se på målstrukturen (A3-arket) og vurder, hvor du er fagligt stærk og knap så stærk. Hvor skal du selv gøre en indsats for at have overblik og indblik i fagets færdigheds- og vidensmål?

Har jeg nogenlunde styr på           Har jeg ikke styr på

Politik
Demokrati
1.
Eleven kan identificere demokratiformer og andre styreformer
Eleven har viden om demokrati og andre styreformer
2.
Eleven kan diskutere demokratiopfattelser og egne muligheder for deltagelse i demokratiet
Eleven har viden om demokratiopfattelser
Det politiske system, retsstat og rettigheder
1.
Eleven kan redegøre for politiske beslutningsprocesser i Danmark og forholdet mellem stat, region og kommune
Eleven har viden om det politiske system og beslutningsprocesser i Danmark
2.
Eleven kan diskutere sammenhængen mellem demokrati og retsstat (fx rettigheder og pligter for borgere i Danmark, borgernes retssikkerhed i et demokrati og menneskerettigheder mv.)
Eleven har viden om demokrati og retsstat, fx grundloven

Politiske partier og ideologier
1.
Eleven kan identificere ideologisk indhold i politiske udsagn og beslutninger
Eleven har viden om politiske ideologier og grundholdninger
2.
Eleven kan analysere den aktuelle parlamentariske situation og partiernes indbyrdes placering
Eleven har viden om politiske partier, ders grundholdninger og mærkesager

Medier og politik
1.
Eleven kan redegøre for hvordan medier kan anvendes til politisk deltagelse
Eleven har viden om mediers anvendelse til politisk deltagelse
2.
Eleven kan diskutere aktørers brug af medier til at påvirke den politiske dagsorden og beslutninger
Eleven har viden om mediers betydning for politik

EU og Danmark
1.
Eleven kan redegøre for samspil mellem beslutningsprocesser i EU og Danmark
Eleven har viden om hovedtræk i EU's udvikling og beslutninger i EU
2.
Eleven kan diskutere aktuelle europæiske politiske problemstillinger i forhold til EU
Eleven har viden om politiske problemstillinger inden for EU

International politik
1.
Eleven kan diskutere internationale organisationers rolle for konflikt og samarbejde i verden
Eleven har viden om internationale organisationer, som Danmark deltager i
2.
Eleven kan diskutere mål og midler i dansk udenrigspolitik
Eleven har viden om dansk udenrigspolitik

Økonomi
Privatøkonomi og forbrugeradfærd
1.
Eleven kan diskutere rollen som forbruger
Eleven har viden om forbrugeradfærd, forbrugerroller og forbrugerrettigheder
2.
Eleven kan beskriv privatøkonomiske problemstillinger og valgmuligheder
Eleven har viden om privatøkonomiske begreber

Velfærdsstater
1.
Eleven kan forklare opbygningen af velfærdsstater på baggrund af velfærdsprincipper
Eleven har viden om typer af velfærdsstater
2.
Eleven kan diskutere velfærdsstat i økonomisk globalisering
Eleven har viden om økonomisk globalisering

Samfundsøkonomiske sammenhænge
1.
Eleven kan redegøre for grundlæggende sammenhænge i det økonomiske kredsløb
Eleven har viden om grundlæggende sammenhænge i det økonomiske kredsløb
2.
Eleven kan redegøre for betydning af økonomisk globalisering for det danske arbejdsmarked
Eleven har viden om erhvervsstruktur og arbejdsmarkedsforhold, herunder den danske arbejdsmarkedsmodel

Markedsøkonomi og blandingsøkonomi
1.
Eleven kan bruge begreberne udbud og efterspørgsel til at beskrive hvordan markeder fungerer
Eleven har viden om centrale principper i markedsøkonomien
2.
Eleven kan diskutere regulering af markedskræfterne
Eleven har viden om markedsøkonomi og blandingsøkonomi

Økonomisk vækst og bæredygtighed
1.
Eleven kan redegøre for problemstillinger og muligheder vedrørende bæredygtighed og økonomisk vækst
Eleven har viden om bæredygtig udvikling og økonomisk vækst
2.
Eleven kan redegøre for sammenhænge mellem innovation og økonomisk vækst
Eleven har viden om økonomisk konjunkturudvikling og innovation

Sociale og kulturelle forhold (Sociologi)
Socialisering
1.
Eleven kan redegøre for sociale grupper og fællesskabers rolle i socialiseringen
Eleven har viden om socialisering
2.
Eleven kan analysere sociale gripper og fællesskabers betydning for socialisering og identitetsdannelse
Eleven har viden om socialisering og identitetsdannelse

Kultur
1.
Eleven kan diskutere kulturs betydning for individer og grupper
Eleven har viden om kultur og kulturbegreber
2.
Eleven kan analysere konkrete eksempler på globale kulturelle fænomener
Eleven har viden om kulturel globalisering

Social differentiering
1.
Eleven kan analysere sociale forskelle medbegreber om social differentiering
Eleven har viden om social differentiering
2.
Eleven kan beskrive sociale uligheder i Danmark og i verden med begreber og data
Eleven har viden om beskrivelse og måling af social lighed og ulighed

Samfundsfaglige metoder
Undersøgelsesmetoder
1. 2.
Eleven kan identificere, formulere og gennemføre enkle undersøgelser af samfundsmæssige problemstillinger
Eleven har viden om samfundsfaglige undersøgelsesmetoder


Formidling
1. 2.
Eleven kan formidle resultater af en gennemført undersøgelse
Eleven har viden om brug af kulturteknikker og digitale medier til formidling


Sprog og skriftsprog
1. 2.
Eleven kan sprogligt nuanceret udtrykke sig om samfundsfaglige problemstillinger samt målrettet læse og skrive samfundsfaglige tekster
Eleven har viden om fagord og begreber samt samfundsfaglige teksters formål og struktur


Informationssøgning
1. 2.
Eleven kan finde relevante kilder
Eleven har viden om informationssøgning, herunder med digitale medier


Statistik
1. 2.
Eleven kan tolke enkel statistik
Eleven har viden om typer af statistiske fremstillinger


Faser, progression og taksonomi
  • På det mest grundlæggende niveau har eleverne en redegørende viden. Dette er i færdighedsmålene beskrevet som ”Eleven kan redegøre for”, ”Eleven kan identificere” eller ”Eleven kan beskrive”. På det næste niveau kan eleverne bruge faglige begreber til at analysere sammenhænge. Det er i færdighedsmålene beskrevet som ”Eleven kan analysere”. Det tredje niveau er, at ”Eleven kan diskutere forskellige fænomener”. Det betyder, at eleverne har en grundlæggende viden, at denne analyseres med faglige begreber, og at der kan stilles spørgsmål til denne analyse, eller at den kan stilles over for en alternativ analyse.

Blooms taksonomi

SOLO taksonomi
Structure of Observed Learning Outcomes.
  1. Det ikke-strukturelle niveau. Her kender eleven mange fakta, men kan ikke binde dem sammen i en struktur.
  1. Det enkelt-strukturelle niveau. Eleven forstår indlysende og logiske sammenhænge, men har ingen dybere forståelse herfor.
  1. Det fler-strukturelle niveau. Eleven ser mange sammenhænge, men kan ikke se den overordnede sammenhæng.
  2. Det relationelle niveau. Eleven ser sammenhænge mellem de enkelte dele og den overordnede sammenhæng.
  1. Det udvidet abstrakte niveau. Eleven kan generalisere, perspektivere og bruge sin viden i andre sammenhænge. 
 

Læringsmålsstyret undervisning
Nedbrydning af Fælles Mål til læringsmål for det enkelte undervisningsforløb
Relationsmodellen





Eksempler










Ingen kommentarer:

Send en kommentar