I dag er vi gået igang med det tredje og sidste modul i samfundsfag; økonomi.
Dagen startede med et powerpoint omkring økonomi og de nye fælles mål/formålsparagraffen. Nedenstående er fra powerpointen, samt egne noter.
Læs:
http://ffm.emu.dk/maalstruktur/humanistiske-fag/samfundsfag
(herunder læseplan og vejledning (øverst til højre)). Se evt. introvideoen
først.
Formål
- Eleverne skal i faget samfundsfag opnå viden og færdigheder, så de kan tage reflekteret stilling til samfundet og dets udvikling. Eleverne skal opnå kompetencer til aktiv deltagelse i et demokratisk samfund.
- Stk. 2. Eleverne skal opnå forudsætninger for udvikling af kritisk tænkning og et værdigrundlag, så de kan deltage kvalificeret og engageret i samfundet. Eleverne skal opnå forståelse af, hvordan mennesker både påvirkes af og kan påvirke samfundet, og de skal kunne forstå hverdagslivet i et samfundsmæssigt perspektiv.
- Stk. 3. Eleverne skal forholde sig til demokratiske grundværdier og spilleregler med henblik på deres egen deltagelse i samfundet.
- Gammel (nuværende) fællesmål:
Stk. 3. Undervisningen skal
bidrage til, at eleverne kender og i praksis respekterer samfundets
demokratiske spilleregler og grundværdier.
Kompetenceområder
- Samfundsfag er opdelt i fire kompetenceområder;
- politik,
- økonomi,
- sociale og kulturelle forhold
- samfundsfaglige metoder.
- Det er målet, at eleverne kan anskue problemstillinger ud fra politiske, økonomiske og sociologiske perspektiver, samt at de beskrevne metoder anvendes på tværs af fagets områder. De fire områder skal således ikke behandles som afgrænsede områder.
Sammenhæng mellem kompetencemål og færdigheds- og vidensmål
Nye fælles mål fordrer et højt samfundsfagligt niveau
- Lille opgave til selv-evaluering: se på målstrukturen (A3-arket) og vurder, hvor du er fagligt stærk og knap så stærk. Hvor skal du selv gøre en indsats for at have overblik og indblik i fagets færdigheds- og vidensmål?
Har jeg nogenlunde styr på           Har jeg ikke styr på
Politik
Demokrati
| 
1. | 
Eleven
  kan identificere demokratiformer og andre styreformer  | 
Eleven
  har viden om demokrati og andre styreformer  | 
| 
2. | 
Eleven kan diskutere demokratiopfattelser og egne muligheder for deltagelse i demokratiet | 
Eleven har viden
  om demokratiopfattelser | 
Det politiske system, retsstat og rettigheder
| 
1. | 
Eleven kan
  redegøre for politiske beslutningsprocesser i Danmark og forholdet mellem
  stat, region og kommune | 
Eleven har viden
  om det politiske system og beslutningsprocesser i Danmark | 
| 
2. | 
Eleven kan
  diskutere sammenhængen mellem demokrati og retsstat (fx rettigheder og
  pligter for borgere i Danmark, borgernes retssikkerhed i et demokrati og
  menneskerettigheder mv.) | 
Eleven har viden om demokrati og retsstat, fx grundloven  | 
Politiske partier og ideologier
| 
1. | 
Eleven
  kan identificere ideologisk indhold i politiske udsagn og beslutninger | 
Eleven
  har viden om politiske ideologier og grundholdninger | 
| 
2. | 
Eleven kan
  analysere den aktuelle parlamentariske situation og partiernes indbyrdes
  placering | 
Eleven
  har viden om politiske partier, ders grundholdninger og mærkesager | 
Medier og politik
| 
1. | 
Eleven
  kan redegøre for hvordan medier kan anvendes til politisk deltagelse | 
Eleven har viden
  om mediers anvendelse til politisk deltagelse | 
| 
2. | 
Eleven
  kan diskutere aktørers brug af medier til at påvirke den politiske dagsorden
  og beslutninger | 
Eleven
  har viden om mediers betydning for politik | 
EU og Danmark
| 
1. | 
Eleven kan
  redegøre for samspil mellem beslutningsprocesser i EU og Danmark | 
Eleven har viden
  om hovedtræk i EU's udvikling og beslutninger i EU | 
| 
2. | 
Eleven kan
  diskutere aktuelle europæiske politiske problemstillinger i forhold til EU | 
Eleven har viden
  om politiske problemstillinger inden for EU | 
International politik
| 
1. | 
Eleven
  kan diskutere internationale organisationers rolle for konflikt og samarbejde
  i verden | 
Eleven
  har viden om internationale organisationer, som Danmark deltager i | 
| 
2. | 
Eleven
  kan diskutere mål og midler i dansk udenrigspolitik | 
Eleven har viden
  om dansk udenrigspolitik | 
Økonomi
Privatøkonomi og forbrugeradfærd
| 
1. | 
Eleven
  kan diskutere rollen som forbruger | 
Eleven
  har viden om forbrugeradfærd, forbrugerroller og forbrugerrettigheder | 
| 
2. | 
Eleven kan beskriv
  privatøkonomiske problemstillinger og valgmuligheder | 
Eleven har viden
  om privatøkonomiske begreber | 
Velfærdsstater
| 
1. | 
Eleven
  kan forklare opbygningen af velfærdsstater på baggrund af velfærdsprincipper  | 
Eleven
  har viden om typer af velfærdsstater | 
| 
2. | 
Eleven
  kan diskutere velfærdsstat i økonomisk globalisering | 
Eleven
  har viden om økonomisk globalisering | 
Samfundsøkonomiske sammenhænge
| 
1. | 
Eleven kan
  redegøre for grundlæggende sammenhænge i det økonomiske kredsløb | 
Eleven har viden
  om grundlæggende sammenhænge i det økonomiske kredsløb | 
| 
2. | 
Eleven kan
  redegøre for betydning af økonomisk globalisering for det danske
  arbejdsmarked | 
Eleven har viden
  om erhvervsstruktur og arbejdsmarkedsforhold, herunder den danske
  arbejdsmarkedsmodel | 
Markedsøkonomi og blandingsøkonomi
| 
1. | 
Eleven
  kan bruge begreberne udbud og efterspørgsel til at beskrive hvordan markeder
  fungerer | 
Eleven har viden
  om centrale principper i markedsøkonomien | 
| 
2. | 
Eleven kan
  diskutere regulering af markedskræfterne | 
Eleven har viden
  om markedsøkonomi og blandingsøkonomi | 
Økonomisk vækst og bæredygtighed
| 
1. | 
Eleven kan
  redegøre for problemstillinger og muligheder vedrørende bæredygtighed og
  økonomisk vækst | 
Eleven har viden
  om bæredygtig udvikling og økonomisk vækst | 
| 
2. | 
Eleven kan
  redegøre for sammenhænge mellem innovation og økonomisk vækst | 
Eleven har viden
  om økonomisk konjunkturudvikling og innovation | 
Sociale og kulturelle forhold (Sociologi)
Socialisering
| 
1. | 
Eleven
  kan redegøre for sociale grupper og fællesskabers rolle i socialiseringen | 
Eleven
  har viden om socialisering | 
| 
2. | 
Eleven kan
  analysere sociale gripper og fællesskabers betydning for socialisering og
  identitetsdannelse | 
Eleven
  har viden om socialisering og identitetsdannelse | 
Kultur
| 
1. | 
Eleven
  kan diskutere kulturs betydning for individer og grupper | 
Eleven
  har viden om kultur og kulturbegreber | 
| 
2. | 
Eleven kan
  analysere konkrete eksempler på globale kulturelle fænomener  | 
Eleven
  har viden om kulturel globalisering | 
Social differentiering
| 
1. | 
Eleven kan
  analysere sociale forskelle medbegreber om social differentiering | 
Eleven har viden
  om social differentiering  | 
| 
2. | 
Eleven
  kan beskrive sociale uligheder i Danmark og i verden med begreber og data | 
Eleven
  har viden om beskrivelse og måling af social lighed og ulighed | 
Samfundsfaglige metoder
Undersøgelsesmetoder
| 
1. 2. | 
Eleven
  kan identificere, formulere og gennemføre enkle undersøgelser af
  samfundsmæssige problemstillinger | 
Eleven
  har viden om samfundsfaglige undersøgelsesmetoder | 
Formidling
| 
1. 2. | 
Eleven
  kan formidle resultater af en gennemført undersøgelse | 
Eleven har viden
  om brug af kulturteknikker og digitale medier til formidling | 
Sprog og skriftsprog
| 
1. 2. | 
Eleven
  kan sprogligt nuanceret udtrykke sig om samfundsfaglige problemstillinger
  samt målrettet læse og skrive samfundsfaglige tekster | 
Eleven
  har viden om fagord og begreber samt samfundsfaglige teksters formål og
  struktur | 
Informationssøgning
| 
1. 2. | 
Eleven
  kan finde relevante kilder | 
Eleven
  har viden om informationssøgning, herunder med digitale medier | 
Statistik
| 
1. 2. | 
Eleven
  kan tolke enkel statistik | 
Eleven
  har viden om typer af statistiske fremstillinger  | 
Faser, progression og taksonomi
- På det mest grundlæggende niveau har eleverne en redegørende viden. Dette er i færdighedsmålene beskrevet som ”Eleven kan redegøre for”, ”Eleven kan identificere” eller ”Eleven kan beskrive”. På det næste niveau kan eleverne bruge faglige begreber til at analysere sammenhænge. Det er i færdighedsmålene beskrevet som ”Eleven kan analysere”. Det tredje niveau er, at ”Eleven kan diskutere forskellige fænomener”. Det betyder, at eleverne har en grundlæggende viden, at denne analyseres med faglige begreber, og at der kan stilles spørgsmål til denne analyse, eller at den kan stilles over for en alternativ analyse.
Blooms taksonomi
SOLO taksonomi
Structure of Observed
Learning Outcomes. 
- Det ikke-strukturelle niveau. Her kender eleven mange fakta, men kan ikke binde dem sammen i en struktur.
- Det enkelt-strukturelle niveau. Eleven forstår indlysende og logiske sammenhænge, men har ingen dybere forståelse herfor.
- Det fler-strukturelle niveau. Eleven ser mange sammenhænge, men kan ikke se den overordnede sammenhæng.
- Det relationelle niveau. Eleven ser sammenhænge mellem de enkelte dele og den overordnede sammenhæng.
- Det udvidet abstrakte niveau. Eleven kan generalisere, perspektivere og bruge sin viden i andre sammenhænge.
Læringsmålsstyret
undervisning
Nedbrydning af Fælles Mål til læringsmål for det enkelte
undervisningsforløb
Relationsmodellen
Eksempler









 
Ingen kommentarer:
Send en kommentar