Økonomisk vækst og konjunkturer

BNP og vækst

• Bruttonationalprodukt, BNP: Værdien af den produktive indsats inden for det private og offentlige i et land i løbet af et år.

• Øget produktivitet leder til vækst. Mindre produktivitet til fald i væksten. Gennemsnitlig vækst siden start 1970’erne på 2 %.

BNP; ikke den bedste målestok

• BNP bruges som målestok for produktivitet, vækst og velstand (oftest opgjort pr. indbygger) og er en samlet opgørelse af værdien af produkterne der produceres minus de varer, der indgår i produktionen.
• BNP kan være misvisende:
• Viser ikke nedslidning og afskrivning af kapitalapparatet.
• BNP opgøres i markedspriser, hvor moms og afgifter indgår.
• BNP viser ikke et lands indkomst, men indkomstskabelsen.

Lille opgave

• Produktionsfaktorer kan opdeles i kvantitative og kvalitative, se side 36.
• Se Produktivitets-kommissionens anbefalinger http://produktivitetskommissionen.dk/media/139383/Faktaark.pdf
• Prøv at placer anbefalingerne indenfor detailhandel og landtransport i kategorierne  ”kvantitative” og ”kvalitative”

Detail	Arbejdskraft	Kapital	Naturressourcer
Kvantitative (øget input)		Hypermarkeder Loven om placering af butikker lempes væsentligt Apotekerloven og udnyttelse af eksisterende butikker Tilladelse til større butikker
Kvalitative (bedre input)	Kvikskranker med vejleding og information

Lille opgave (igen)

Hvilken sammenhæng er der mellem produktivitet og beskæftigelse? Og hvor høj skal produktionsvæksten være for at øge beskæftigelsen med 1%? (se figur 2.6 side 42)

Produktiviteten skal stige væsentlig mere for at beskæftigelsen stiger. Der er 2% forskel.

Når produktiviteten stiger 2% er beskæftigelsen 0% -> der er hverken flere eller færre i arbejde.

Produktionsvæksten skal være 3% for at beskæftigelsen øges med 1%.

Hvis produktionen ikke stiger falder beskæftigelsen med 2% -> der skal hvert år være en stigning i produktionen (produktionsvækst).

Det økonomiske kredsløb

• Det er pengene, der kører rundt i kredsløbet (”cash-flow”). Det modsatte ville være vare og tjensteydelser (”real-flow”)

• Pengene kører rundt mellem de 5 forskellige sektorer.

Multiplikator og accelerator

• Multiplikator: en faktor, hvormed man multiplicerer ændringer i efterspørgslen for at beregne de samlede virkninger af disse på nationalindkomsten. En indkomststigning giver anledning til en afledet stigning i efterspørgsel og produktion. Hvis staten fx opfører en bygning, vil håndværkerne få øgede indkomster, og dem kan de fx bruge til nye biler, hvorefter bilforhandlerne opnår indkomstforbedringer osv. En efterspørgselsstigning vil således spredes som ringe i vandet. Denne proces vil imidlertid ikke fortsætte usvækket i det uendelige. En del af impulsen vil forsvinde i hvert led. Noget vil blive lagt til side som opsparing, noget vil gå til udlandet, og noget til skat.

• Accelerator: en øget efterspørgsel vil oftest kræve en forøgelse af kapitalapparatet, der vil kræve yderligere arbejdskraft.

Konjunkturer

• Konjunktur: samlebetegnelse for produktion, efterspørgsel, beskæftigelse mv. Gode konjunkturer er således ensbetydende med stor produktion og beskæftigelse og dermed lav arbejdsløshed. Dårlige konjunkturer er omvendt ensbetydende med høj arbejdsløshed, lav efterspørgsel og produktion.
• Konjunkturudsving kan på kort sigt have en selvforstærkende effekt, men på lang sigt vil udbud og efterspørgsel have konjunkturdæmpende effekter.
• Lille opgave: Kom med eksempler på tilfælde, hvor man fra politisk hold aktivt har forsøgt at dæmpe udsving fra hhv. en høj- og en lavkonjunktur.

                     Oliekrise i 73; ikke køre bil om søndagen