Nøgleproblemer, Verdensborger og EU

I dag har vi haft om Klafki's nøgleproblemer og Peter Kemps Verdensborger. Derefter gik vi igang med EU.

Klafki
1. Overordnet set om didaktiske positioner og kriterier for valg af indhold.
• Basisfagsdidaktik
• Etnodidaktik
• Udfordringsdidaktik
• Eksistensdidaktik


2. Dannelsessyn
• Material dannelse (fokus på det objektive indhold)
• Formal dannelse (fokus på det subjektive individ (barnet))


3. Klafkis dannelsessyn: kategorial dannelse
• Evnen til selvbestemmelse over egne helt individuelle livsvilkår, herunder forholdet til andre mennesker, arbejdsliv, etik og religion.


• Evnen til medbestemmelse dvs. medindflydelse og medansvar for udformningen af fælles kulturelle, samfundsmæssige og politiske forhold.


• Evnen til solidaritet fordi kun de to første (personlige) krav er legitime, hvis solidaritetskravet opfyldes dvs. den enkelte må gøre en aktiv indsats for at identificere sig med andre og deres problemstillinger.






Fire didaktiske grundpositioner (Nielsen)


Basisfagsdidaktik (didaktik på grundlag af basisfag)
Videnskabsorienteret læseplanstænkning


Etnodidaktik (didaktik på grundlag af hverdagserfaringer)
Tages hensyn til elevernes forskelle - både individuelle og kulturelle


Udfordringsdidaktik (didaktik på grundlag af aktuel samfundsproblembestemmelse)
Handlekompetence
Erfaringer => politisk dannelse


Eksistensdidaktik (didaktik på antropologisk grundlag)
De grundlæggende vilkår og muligheder for det enkelte menneskes eksistens
Bidrage med syn på opdragelse


Eksistentialistisk syn på menneskeheden => mødet og eksistentielle oplevelser


Antroposofisk menneskesyn => På forhånd kan man bestemme nogle særlige egenskaber ved det, at være menneske




Klafkis dannelsesbegreb
Mulighed for selvbestemmelse og solidaritetsevne


De syv nøgleproblemer
Fredsspørgsmålet
Problematikken om våbenteknologien


Problematikken ved nationalstatsprincippet og problematikken ved det kulturspecifikke og det interkulturelle
Økonomiske konsekvenser efter kolonialisme


Det økologiske spørgsmål
Naturens vilkår som grundlag for menneskets eksistens


Den tekniske og industrielle udvikling
Risikosamfund => helt nyt,  ingen forgænger


Den samfundsmæssigt skabte ulighed
Sociale klasser, handikappede >< ikke handikappede, mænd >< kvinder osv.


Farer og muligheder ved de nye styrings., informations- og kommunikationsmedier
Påvirkninger på produktionssystemet, arbejdsdelingen og rationaliseringen af arbejdspladser


"Jeg-Du" oplevelser
Erfaringer med kærlighed, den menneskelige seksualitet, spændingen mellem egen og andres lykke, mellemmenneskelige forhold og anerkendelsen af den anden




Glem ikke den personlige udvikling.
Arbejde med uløselige nøgleproblemer kan skabe afmagt og miste lysten til at lære




Spørgsmål
4. Hvad menes der med begrebet ”Nøgleproblemer” og hvordan tænkes denne tilgang i samspil med Klafkis overordnede dannelsessyn?
Globale problemer, der påvirker alle på en eller anden måde.
Inddrage eleverne for at komme til løsning (didaktisk grundtanke) - de skal orienteres
Centralisering af verden - gier det nogle nøgleproblemer? Vores uddannelsessystem kontra andres? -> Nationalitet (mere konkret)




5. Er ”nøgleproblemerne” tidssvarende/aktuelle?
Ikke eviggyldige, men de er der stadig - de er fra 80-erne


Fredsspørgsmålet
Problematikken om våbenteknologien


Ved ikke om tidssvarende => vi har alle våbenteknologi i dag, men også FN, NATO, EU osv.
Terrorisme




Problematikken ved nationalstatsprincippet og problematikken ved det kulturspecifikke og det interkulturelle
Økonomiske konsekvenser efter kolonialisme


Der er gået lang tid, vi har stadig økonomiske problemer, men ikke nødvendigvis derfor, mere.


Det økologiske spørgsmål
Naturens vilkår som grundlag for menneskets eksistens


Vi snakker stadig meget økologi osv.


Den tekniske og industrielle udvikling
Risikosamfund => helt nyt,  ingen forgænger


Både og - stadig ingen forgænger, men nu har vi haft det i noget tid, og er mere erfarne indenfor det


Den samfundsmæssigt skabte ulighed
Sociale klasser, handikappede >< ikke handikappede, mænd >< kvinder osv.


Måske ikke så meget sociale klasser (DK), men stadig noget mænd >< kvinder - fx løn. Dog mere fokus på det nu
Nogle lande stadig sociale klasser (USA) og homoseksuelle >< heteroseksuelle


Farer og muligheder ved de nye styrings., informations- og kommunikationsmedier
Påvirkninger på produktionssystemet, arbejdsdelingen og rationaliseringen af arbejdspladser


"Jeg-Du" oplevelser
Erfaringer med kærlighed, den menneskelige seksualitet, spændingen mellem egen og andres lykke, mellemmenneskelige forhold og anerkendelsen af den anden


Altid en udfordring, ikke alle mennesker har lært anerkendelse.
Nogle lande problemer med anerkendelse af homoseksualitet og lignende


6. Klafki er blevet kritiseret for at tænke undervisning ud fra et politisk normativt perspektiv. Er der hold i denne kritik?
Det er meget politisk, og måske irrelevant for folkeskolen, måske for stort.


7. Diskuter i den forbindelse, om undervisningen i samfundsfag kan/bør være neutral og værdifri.
Jeg synes bestemt det bør være neutralt of værdifrit på den måde, at man som lærer skal kunne, og lære børnene, at diskutere fra alle synspunkter - man må ignorere sine egne holdninger og lære dem om begge sider af en sag.


Fx politik - måske stemmer jeg rødt, men det behøver børnene ikke vide - jeg skal kunne forklare og diskutere politik ud fra både rød og blå - og det skal de også lære.


8. Kom med bud på, hvordan man overordnet set kan tænke Klafkis didaktik ind i samfundsfag. Se her evt. Fælles mål faghæfte 5 side 29-31.
Projekt -> problemformulering
Problematikarbejde - tematik
Styret undervisning, disciplinernes elementer, fagligheden understøtter intentionen om, at man gerne vil noget med elevernes forståelse af verden, ikke kun faget.
Faget er dog det, som giver eleverne kompetencer til noget mere.


9. Skitser kort, hvordan Klafkis didaktik kan danne grundlag for en skoleklasses arbejde med globalisering (fremlægges kort for holdet)
Fokus på problemer i hele verden - nøgleproblemer ikke kun i DK, men også andre steder
Fx den med de sociale forskelle - klassekamp i USA stadig


Staternes position, globalisering (Kritikere, optimister og pessimister) 

Verdensborger

1. Hvad er en ”Verdensborger”?
En borger, der interesserer sig for den internationale verden -> noget der skal gøres for ansvarligt for hele kloden - ikke bare sit eget lille samfund. Ansvarlighed
Tænker det i en almen/global dimension


Samfundsfagligt:


2. Peter Kemp mener, at man måske kan nå frem til en “alment acceptabel minimumsidé om det gode liv”. Diskuter dette udsagn/ønske gennem teorierne realisme, idealisme og “Clash of civilizations”.
Man har et ansvar for hinanden, ikke kun sig selv



Realisme	Idealisme	Clash of civilizations
Meget svært at komme frem til - anarki mellem staterne. Stat og borger er det eneste, der skal varetages. Holder ikke længe. NEJ	Menneskerettigheder - vi har ansvar for hinanden. Universel idé om mennesket Det gode liv - almen acceptabel Holder (Peter Kemp) (fungerer dog ikke i praksis endnu) JA	Der er en grund til de deler sig op - kan ikke enes. Gode liv - vi holder os for os selv. Holder ikke. NEJ



Forskellige menneskerettigheder i verden - ikke fælles.


3. Peter Kemp mener, at vi bør tænke løsninger i mindre grad på nationalt niveau og i højere grad internationalt. Er det muligt indenfor de gældende politiske strukturer og institutioner? Hvilke ændringer vil det evt. kræve?
Politisk: rettigheder
Institutionelt: følelse af solidaritet
Borgerbegreb: man har rettigheder, som er forankret i nogle instanser - man kan få ret (fx dommer i grundlovsforhør)
EU: rettigheder, som ikke kun er forankret nationalt. (båder overnationalt og mellem-statsligt organ)


Ændringer: At vi på verdensplan bliver enige om nogle grundlæggende ting… ret svært


4. Mener I, at det er/bør være skolens opgave at danne verdensborgere? Hvorfor (ikke)?
Både ja og nej
Skolen har mulighed for at være objektiv og kan lære børnene om verden, og derved mulighed for at danne til verdensborgere.
Men også forældrenes ansvar, til trods for de har sværere ved at forholde sig objektivt overfor deres børn.


Ja, for samfundets skyld - og fremtiden
Konkurrencedygtigt arbejdsmarked
Fx EU


Man skal se ting fra forskellige perspektiver/synspunkter


Det må ikke være et holdningsspørgsmål i samfundsfag - fagligt spørgsmål. 

EU

Europarådet og det europæiske råd er ikke det samme!

Hvad kendetegner Europa?

Sprog?

Geografi?

Historie?

Kultur?

Religion?

Økonomi?

Politik?

Det multipolære og splittede Europa

Det overlejrede Europa

Det samlede Europa/nuværende EU

Baggrunden for EU. Krig og fred

Europa sønderbombet Behov for varig fred Etablering af Kul- og stål Union (forløberen for Rom-traktaten) Behov for økonomiske vækst (skabelse af marked og produktion)

Realisme forklaring: Europas stater blev nød til at gå sammen for at kunne udgøre en modvægt til USA og Japan. Fred i Europa pga. Overlejring (kold krig) Idealisme forklaring: staterne i Europa ønskede fred og var villige til at afgive suverænitet til et overstatslige organ.

Fred gennem øget samarbejde

• Sikkerhedsstigen
• Demokratitesen (demokratier går ikke i krig med hinanden)
• Krav til medlemslandene
• Charteret for grundlæggende rettigheder (Lissabon-traktaten)
• Københavnskriterierne (1993)

Afgivelse af suverænitet

• Stat:
• 1) omfatter et afgrænset territorium
• 2) besidder en centralmagt
• 3) har indre og ydre suverænitet

Der skelnes mellem

formel og reel

Suverænitet.

Opgave

• Staters suverænitet er et centralt element i internationale forhold. Det er dog ikke nødvendigvis et spørgsmål om enten/eller. Diskuter med inddragelse af figuren på foregående slide, hvad der menes med begreberne formel og reel suverænitetsafgivelse.

Stat og nation - ikke det samme

EU – hvor stort skal det være?

EU-integration

• Europæisk integration betyder øget politisk, økonomisk og juridisk samarbejde.
• Integrationen indebærer, at der træffes fælles afgørelser om en række politikområder.
• Negativ integration = nedbrydning af staternes egne regler
• Positiv integration = opbyggelse af nye fælles regler 

Breddeintegration vs. dybdeintegration

• Opgave:

Redegør kort for de tre integrationsdimensioner i figuren og kom dernæst med bud på, hvorfor der er en asymmetri i udviklingen (man kommer mere i bredden end i dybden).

Geografisk omfang: antal af medlemsstater

Funktionel omfang: områder (politikområder)

Institutionel kapacitet: Nye lovområder

Fra økonomisk til politisk integration

EU-holdninger

• Hvorfor kan EU anskues både positivt og negativt fra hhv. et socialistisk og et liberalistisk perspektiv?

Både negative og positive socialister og liberalister = kan ikke sige om det er et socialistisk eller liberalistisk projekt.

	Socialistisk
Positivt	Multinationale selskaber kan kun styres gennem overstatslig regulering EU fører an i klimakampen Økonomisk ulighed mellem europæiske lande mindske i kraft Øst-udvidelsen
Negativt	Multinationale selskaber får størst fordel af det frie marked Landbrugspolitikken skader U-landenes interesser Arbejdsløshedsbekæmpelse er et vigtigere mål end inflationsbekæmpelse

EU og demokratisk indflydelse

• Modellen kan ses i sammenhæng med disk. af formel og reel suverænitet.
• Miljøproblemer, finanspolitik, terrortrusler etc. kan ses som for store problemer til at de kan løses af enkelt staterne.
• Opgave: diskuter med inddragelse af figuren om EU på et overordnet plan er en styrkelse eller en svækkelse af demokratiet.

Globalisering

I dag har læreren gennemgået de resterende powerpoint slides fra sidste gang, og derefter var der gruppearbejde resten af dagen.

Gruppearbejde mandag d. 16.12.13 Gruppe 6

Danmark som småstat:

·        Forklar Danmarks deltagelse i Irak-krigen ud fra hhv. systemplanet, statsplanet og beslutningstagerplanet. Se figur 4.2 side 203 i Hans Branner ”Det ny Europa”.

Danmarks deltagelse i Irak-krigen ud fra de 3 planer

Systemplanet: Opretholde det gode forhold til USA

                                                     EU: DK, Italien, Spanien og Storbritannien

Statsplanet: Opretholde et godt forhold til USA og EU

                                                     DK interesseret i olie?

                                                     Indflydelse på global politik – kontakt til USA

Beslutningstagerplanet: Opretholde forholdet til USA – vise

støtte

Oppositionen stemte dog imod à ikke enighed i DK

Ny regering à nu er ”oppositionen” kommet til magten

·        Drøf kort i gruppen den danske småstatstradition. Se figur 4.4 i Hans Branner ”Det ny Europa”, side 206

DK afgiver suverænitet for at øge indflydelse i fx EU, men mindre hensyn til småstater ved lovgivning. Småstater får magt gennem mandatfordelingen.

Determinisme:

Tilpasning til stormagter, ikke provokation à skabe og opretholde et godt forhold til fx USA og Storbritannien. Handel med Kina.

Vigtigt med stærke allierede.

Indadvendthed, ”kulturelt forsvar” à True dat. Vi er meget bange for at slippe traditionerne, alligevel ikke bange for at kopiere andre vestlige lande.

EU: de danske forbehold (økonomisk, militært, retlige og indre anliggender og det unionsstatsborgerskab)

Afkald på brug af militære midler à Vi må ikke gå i krig uden FN-mandat, dog vælger DK at støtte USA alligevel

Internationalisme:

International retsorden, aktiv FN-politik, idépolitik à Stærkere end da vi var suveræne. Tilpasning.

Samarbejde med andre småstater à vi samarbejder mere med supermagter, for at få indflydelse, og opretholde gode relationer, så vi er sikre på hjælp i fx krig.

Island, Letland

Kamp for afspænding, nedrustning à vi vil af med spændingerne – efter kolde krig. Få gang i noget samarbejde med både Rusland og USA (og Kina osv.)

·        Diskuter dernæst med inddragelse af avisartiklerne ”Hvordan skal Danmark føre værdipolitik i en ny verden” og ”Ledende artikel. Småstat” om de sidste 10 år dansk udenrigspolitik har ændret på vilkårene for den danske småstatstradition. Se figur 4.4 side 208 i Branner ”Det ny Europa”. (se begrebet ”internationalisme” i sammenhæng med begrebet ”aktivisme”)

Læs evt. undervisningsmaterialet (se nedenstående link) først.

Er DK stadig en småstat? Underlagt forhold, som styrer verden

Jyllandsposten: Vi skal nok ikke stikke hovedet frem mere à tilbage til småstat helt og holdent.

Politiken: vi skal føre blødere aktivisme end tidligere hård udenrigspolitik (00’erne).

DK værdikrigere – kan man gøre det med anvendelse af hård magt? Kan man tvinge demokrati?

Men er vi ikke forpligtiget på at anvende militær til at sikre civilbefolkningen?

DK støttede op om Irak-krigen og USA før FN-godkendelse.

DK er tvunget til at støtte ligesindede stater pga. militær svaghed. Kan ikke gå enegang – i hvert fald ikke forrest.

EU-forbeholdet (militært) à DK med USA à DK indgår ikke i fælles sikkerhedspolitik i EU

Internationalisme: vil gerne gøre noget, men med nogle andre – fx USA i Irak, men FN i Afghanistan

·        Vurder om og hvordan UV-materialet (se links) vil kunne bruges i skoleklassens arbejde med dansk udenrigspolitik. http://www.historiefaget.dk/emner/danmark-og-det-internationale-samfund/udenrigspolitik-efter-1192001/ & http://www.historiefaget.dk/emner/danmark-og-det-internationale-samfund/udenrigspolitik-efter-1192001/samarbejde-eller-modstand/ & http://www.historiefaget.dk/emner/danmark-og-det-internationale-samfund/udenrigspolitik-efter-1192001/grundlag-for-krig-moral-og-ret/

Udenrigspolitik efter 11.9.2001

Korte afsnit, med fornuftige og enkle forklaringer. Måske der mangler lidt info?

Godt til hurtig indsigt – måske kan man bruge det til at starte gruppearbejde og viderearbejde med.

Samarbejde eller modstand

Godt oplæg til hvordan man kan arbejde med dansk udenrigspolitik.

Godt med historisk indsigt, men mangler konkret og relevant opsamling

Grundlag for krig – moral og ret

Oplæg til gruppearbejde om DK’s deltagelse i krigene i Irak og Afghanistan.

Godt oplæg til arbejde med krig.

Gode diskussionsspørgsmål à Det lægger op til rollespil.

Gode muligheder for undervisning.

·        Fremlæg jeres arbejde for opponentgruppe og byt roller efter endt fremlæggelse.

Globalisering:

·        Diskuter om globaliseringen ændrer grundlæggende ved det internationale samfunds struktur, med suveræne stater, der kan føre selvstændig politik. Inddrag figur 4.4. i Hans Branner ”Global politik. Globalisering”, side 161.

Ja – globalisering à kigger mod andre lande, enten via sammenligning eller frastødning. Staternes suverænitet formindskes, da landene vil ligne hinanden mere

Der er mere mulighed for kommunikation blandt landene

Globalistisk synspunkt

Globalisering vil ændre det grundlæggende

Staternes suverænitet mindsket, interdependens: gensidig afhængighed – opstår fordi ens relationer er tæt sammenvævet, man er nødt til at være fælles om noget.

Hvorfor kan der ikke komme krig mellem USA og Kina? USA skylder kineserne SÅ mange penge, at kineserne ikke har råd til at gå i krig à de ville miste penge => INTERDEPENDENS.

Vi er afhængige af Asien laver billig teknologi – de er afhængige af at vi køber det => INTERDEPENDENS.

Optimister: Suverænitet mindsket => globalisering er godt

                                Nyt globalt netværk => fedt

Pessimister: Suverænitet mindsket => globalisering er skidt

                                De rige lande udbytter de fattige lande

                                Nyt globalt netværk => problemerne vil stadig

være der

Skeptisk synspunkt

Internationalister => høj grad af samhandel

Konservative, upolitiske

Staternes suverænitet ikke mindsket

Ikke nyt, vil ikke forandre noget – ingen grundlæggende ændring, nationalstater stadig i centrum og stærke, muligvis behov for fællesskaber, men ikke ændringer à realisme => stater vigtigste aktør

·        Kom med bud på, hvordan der kan arbejdes med globalisering i en skoleklasse. Hent inspiration her:

http://www.samfundsfaget.dk/temaer/den-globale-landsby/globaliseringens-mange-ansigter/ &

http://viden.jp.dk/undervisning/sites/altomglobalisering/undervisning/tillaereren/

Tag evt. udgangspunkt i, hvor eleverne møder globalisering i deres dagligdag.

·        Eleverne skal gennem undervisningen gives mulighed for at se og kunne redegøre for forskellige holdninger til globalisering samt kunne vurdere og diskutere, hvordan globalisering påvirker Danmark (evt. med et særligt fokuspunkt).

Hvordan kan man arbejde med globalisering i en skoleklasse?

Øvelse: hændelse mht. globalisering, og give eleverne roller – skeptikere og globalister (pessimister og optimister) à rollespil

Internet ”pennevenner” fra fx USA eller Kina

Lave en brainstorm på klassen med stikord fra globalisering – associationsøvelse => til at finde ud af hvad de allerede ved om globalisering, og hvor der er videnshuller

Gruppearbejde med fremlæggelser à lande eller emner

Tekster og spørgsmål

Quiz / tests

Hvor møder eleverne globalisering i deres dagligdag?

Chat på nettet, spil

Dagligvareting, som ikke stammer fra DK fx Coca Cola, biler

Undervisningsplan, ”Globalisering”, 9. klasse

	Læringsforudsætninger	Mål	Rammefaktorer	Indhold	Læreprocesser	Vurdering
Emne	Globalisering	Give eleverne en forståelse for globalisering Trinmål for 9. klasse: ”Økonomi, Produktion, arbejde og forbrug”	Tekster og artikler Spørgsmål Smartboard Chatside med mulighed for at finde penneven (http://www.interpals.net/)	Indledende arbejde på klassen – dette bruges til valg af emner til gruppearbejdet Individuelt arbejde med tekster og spørgsmål Gruppearbejde med rollespil	Klassearbejde Individuelt arbejde Gruppearbejde - rollespil	Har eleverne lært materialet? Har de fået en forståelse for emnet?

Lektionsplan 4 uger

	Opvarmning	Hovedindhold	Evaluering	Lektier
Lektion 1 + 2	Associationsøvelse – brainstorm på klassen ”Globalisering” – hvad tænker/ved i?	Tekster og spørgsmål om globalisering Skeptikere og globalister (RESTEN ER LEKTIER)	Opsamling på dagens arbejde Eleverne skal hver have en penneven på internettet fra et engelsktalende land (USA, UK eller Australien).
Lektion 3 + 4	Genopfriskning - ”Hvad lavede vi sidste gang?” Spørgsmål til dagens lektie	Inddeling i grupper på henholdsvis ”skeptikere”, ”Globalister (optimister)” og ”Globalister (pessimister)”	Opsamling – hvor langt er I nået?	Skal have læst og sat sig ind i figur 4.4 i ”Globalisering” af H. Branner + Evt. resten af teksterne og spørgsmål fra sidste gang
Lektion 5 + 6	Genopfriskning - ”Hvad lavede vi sidste gang?”	Rollespil	Opsamling på rollespillet	Vær klar til fremlæggelse!
Lektion 7 + 8	Genopfriskning - ”Hvad lavede vi sidste gang?”	Test og quiz om emnet, opsamling på forløbet	Associationsøvelse – brainstorm på klassen ”Globalisering” – hvad tænker/ved i?	Gør dig nogle overvejelser omkring forløbet, læs gerne op på teksterne

Viderearbejde: opsamling løbende på pennevennearbejdet, også efter jul.

Overvejelser:

Hvorfor har vi valgt at gøre det på denne måde?

Vigtigt at eleverne får noget teori og basisviden (tekst + spørgsmål) og en forståelse for teori samt bindeled mellem teori og praksis (rollespil + penneven).

·        Resultatet at jeres arbejde lægges på Fronter i mappen ”Gruppearbejde d. 16.12.” (husk navne på gruppe-medlemmer) og fremlægges kort for holdet mandag d. 6.1.14

Supplerende didaktisk materiale:

http://viden.jp.dk/undervisning/sites/danskereikrig/

http://www.emu.dk/modul/hvad-er-globalisering

http://drkvia.inforce.dk/skole/undervisningsmaterialer/fag/samfundsfag?