Viser opslag med etiketten Observationer. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Observationer. Vis alle opslag

mandag den 9. december 2013

Uge 48 - sidste uge i praktikken

Mandag d. 25. - fredag d. 29. november.

Mandag d. 25. november: I dag skulle eleverne i engelsk have deres rettede stil tilbage, og de skulle rette den, og sende den til os, så den kunne komme med i "Irland-bogen".

Tirsdag d. 26. november: I dag havde vi forberedelsestid fra kl. 9:00-14:10, og vi lavede "Irland-bogen" færdig. Den blev printet til os tre praktikanter, samt et eksemplar til læreren. Eleverne får den på PDF.

Fra kl. 14:10-15:00 havde vi matematik, og eleverne skulle lave færdighedsregning. Praktikant blå og jeg lavede også en færdighedsregning, for at se vores niveau, da vi begge er klar over, det ikke er for højt - vi skal ikke være matematiklærere... Vi fik faktisk 10 ! :o)

Onsdag d. 27. november: I dag, og imorgen, er der igen kursusdage, denne gang omkring 9. klasses projekt, som de snart skal lave. Om onsdagen var vi tre praktikanter med, for at observere. Der var fem forskellige værksteder, som eleverne bevægede sig imellem, efter et planlagt skema. Praktikant blå og jeg nåede at observere alle fem - fedt at få mulighed for at observere på så mange forskellige lærere. Dog hårdt at observere fra kl. 8:00-15:00...

Torsdag d. 28. november: I dag skal vi gøre klar til eksamen, så vi deltog ikke i undervisningen.

Fredag d. 29. november: Sidste dag i praktikken! :(
I dag var der julehygge - Praktikant grøn og jeg deltog i juleklip med eleverne, mens praktikant blå var ovre i hallen, og deltog i julefodbold. En rigtig hyggelig sidste dag. :o)

EKSAMEN PÅ MANDAG D. 2. DECEMBER!

Uge 47

Mandag d. 18. - Fredag d. 22. november 

Mandag d. 18. november: I dag har vi skrivedag (vi skal aflevere synopsen på mandag d. 25. november!!), og et vejlednings møde med engelsklæreren.

Tirsdag d. 19. og onsdag d. 20. november: I disse dage har hele årgangen "kursusdage", omhandlende kommunalvalget. Vi tre praktikanter er inddelt i hver vores klasse, og jeg har klasse "rød".
Den første dag skulle eleverne lave nogle opgaver omkring kommunalvalg og politik, på nettet. Henover middag gik skulle de så i gang med dagenes mere kreative opgave - klassen skulle nemlig være et parti, og der skulle vælges partinavn, borgmesterkandidat, motto, mærkesager og så videre.

Om onsdagen skulle de lave valgvideo, valgplakater, foldere, valgsang, og borgmesterkandidaten skulle lave tale. Da klokken blev 1, skulle klasserne så præsentere det for hinanden, og efterfølgende var der valg.

De to dage var rigtig spændende, både for os og for eleverne, der var glade for lidt alternativ undervisning. Dog havde jeg lidt udfordringer i min klasse, om eftermiddagen om onsdagen; jeg var alene derinde, og skulle samle stemmesedler ind, samt sætte dem til at rydde op. Eleverne var meget uopmærksomme, og decideret respektløse. Jeg gik hjem med mange frustrationer i maven.

Jeg valgte efterfølgende at have en individuel samtale med tre elever, som havde været rigtig "slemme". De kom til samtalen lidt nervøse, og jeg bl. a. spurgte dem om hvorfor de opførte sig som de gjorde. Efterfølgende spurgte jeg dem, hvad de skal efter folkeskolen, for at lette stemningen.

Dette valg viste sig at være professionelt rigtigt - jeg fik det bedre og tror jeg skabte respekt.
Dog skadede det mine positive relationer til eleverne, da jeg ikke har kendt dem så længe. Ugen efter viste relationerne sig dog at være på bedring igen. Hvis jeg skulle være der i længere tid, havde jeg kunne arbejde videre med mine relationer til eleverne.

Torsdag d. 21. november: I dag havde vi matematik fra kl. 8:00-9:30, og eleverne skulle lave færdighedsregning. Jeg sad og hjalp en elev, der er faglig svag, og har meget brug for hjælp.
Derefter skulle de arbejde i deres grundbog.

Derefter havde vi forberedelsestid fra kl. 9:30-14:10, hvor vi arbejder med synopsis.

Til slut skulle vi have engelsk fra kl. 14:10-15:00, men timen blev aflyst, da læreren var syg.

Fredag d. 22. november: I dag skulle vi have klassens tid fra kl. 8:00-8:45, hvor der var vikar på. Vi skulle finde nissevenner, og det hjalp vi vikaren med. Derefter spiste vi kage. :)
Til sidst havde vikaren en CP leg, hvor man skulle stille sig i en rundkreds og tælle til ti. Men ingen måtte sige det samme tal samtidig. Altså skulle man holde øje med de andre inden man sagde et tal. Det tog faktisk lidt tid at tælle til ti eftersom der hele tiden var nogen der sagde det samme tal samtidig. Nogle af drengene gjorde det ligefrem til en sport at ødelægge det. Men sjov leg og gav smil på læberne.

Kl. 8:45-13:25 havde vi forberedelsestid, hvor vi færdiggjorde synopsen, og afleverede (!!!). Herefter gik vi igang med at rette de engelske stile om Irlands seværdigheder, som eleverne havde afleveret. VI var ret imponerede over deres sprog og ordforråd, men havde alligevel meget at rette. Fedt at prøve.
Vi har dog lært, at vi skal være bedre til at beskrive, hvad vi forventer af dem, fx layout.

I dagens sidste to lektioner skulle vi have engelsk fra kl. 13:25-15:00. Eleverne skulle skrive stil.

lørdag den 16. november 2013

Fredag d. 15/11-13

I dag skal vi have klassens tid fra kl. 8:00-8:45, fysik (!) fra kl. 8:45-9:30. Herefter har vi forberedelsestid fra kl. 9:30-13:25, hvor vi har møder med begge vores praktiklærere, og ellers skal arbejde med synopsis og forberede undervisning til engelsk senere i dag. Til sidst har vi engelsk fra kl. 13:25-15:00, hvor vi skal undervise i starten.

Klassens tid i 9e fra 8.00 - 8.45.
  • Vores praktiklærer skulle til møde, så der kom vikar på. Det var hygge og afslapning, da ingen elever havde nogle emner, de mente skulle diskuteres.
  • Nogle af drengene gik ud og spillede fodbold med vikaren, mens de andre elever slappede af, lavede lektier eller bare hyggede.

Fysik i 9e fra 8.50 - 9.30.
  • Vores matematik-praktiklærer skulle til møde, og spurgte om vi havde lyst til at tage fysiktimen - de skulle bare være i klassen og han havde skrevet en seddel med de ting, eleverne skulle lave.
  • Det gik RIGTIG godt - alle elever fik lavet noget. Det var rigtig dejligt at se samtlige elever så motiverede.



11.30 - 12.15 Møder med begge lærere. Få svar på vores spørgsmål fra den 5/11.


Engelsk i 9b fra 13.25 - 14.55.

  • Vi skal undervise i starten af timen.
  • Jeg startede med en opvarmningsøvelse, hvor eleverne skulle ud på gulvet og komme hinanden lidt ved; først skulle alle hilse på hinanden, og spørge hvordan det gå (på engelsk. Derefter skulle de hver have et billede af en dyr (jeg havde forberedt på forhånd). De skulle gå rundt og bytte, og når jeg sagde TIL, skulle de begynde at sige dyrelyden, og finde deres makker (der var 2 af hvert dyr), og sætte sig ned.
  • Eleverne synes det var RIGTIG sjovt. :)

  • Derefter gik vi i gang med undervisningen - eleverne skulle lave deres egen limerick. De skulle være færdige kl. 14:10. Dette synes de også var rigtig sjovt.
  • Efterfølgende samlede praktiklæreren op i resten af timen, og eleverne blev filmet mens de læste deres lille digt op.
  • Til sidst underviste læreren i "things that shook the world", for at samle op fra sidste uge.

Torsdag d. 14/11-13

I dag skal vi have matematik fra kl. 8:00-9:30, hvor vi skal give færdighedsregningerne tilbage, og ellers observere. Derefter har vi forberedelsestid fra kl. 9:30-14:10, herunder to møder - nemlig teammøde på lærerværelset (hver torsdag i frokostpausen) og møde omkring kursusdagene i næste uge. Til slut har vi engelsk fra kl. 14:10-15:00, hvor vi skal evaluere på elevernes fremlæggelser fra i mandags, og eventuelt diskutere videre om kloning.


Matematik fra kl. 8:00-9:30
Læreren starter dagen med godmorgen og fortæller hvad dagens indhold er. De skal have færdighedsregninger tilbage og derefter arbejde med procent.
En elev kom med sin opgave og der var flere ting, som var rettet forkert => pinligt!
Jeg måtte rette opgaven efter.
Eleverne spurgte ind til deres opgaver og når de var tilfredse gik de igang med procentregning.
Eleverne er ikke særligt motiverede, og mange af dem sidder bare og snakker.

Forberedelsestid fra kl. 9:30-14:10
HUSK møder i dag:
kl. 11:30-12:30 på lærerværelset (teammøde) og i det andet lokale (kursusmøde)
  • Får endelig lavet vores lille infobrev til forældrene.
  • Kigger på synopsis. Skønt endelig at komme i gang og nu klar til at vi alle kan komme med hvert vores bidrag.

Teammøde:
Mange punkter. Ikke noget decideret praktikant-relevant.
Dog information om julefodbold og juleklip.

Kursusmøde:
Kursus om kommunalvalget

Praktikant 1 er i klasse rød
Praktikant 2 er i klasse grøn
Praktikant 3 er i klasse blå

Det skal foregå tirsdag/onsdag fra 8:00-15:00
Eleverne skal lave foldere, valgvideo, plakat, sang, valgtale og slogan.
Hele klassen er ét opfundent parti.

De skal stemme om onsdagen, efter visning af videoer, taler osv.
Rugbrødsarbejdet (tirsdag 8:00-12:00) foregår i 3mandsgrupper
Resten er på klassen, dog uddelt i grupper på de forskellige ting (foldere osv.)
Hver klasse skal have en borgmesterkandidat, som skal holde valgtalen.

MAX 3 mærkesager pr. parti
MAX 4 plakater/klasse
Deres partibogstav er klassen

Engelsk fra kl. 14:10-15:00
Vi skal evaluere på fremlæggelserne fra sidst, ved at hive grupperne ud og tale med dem.
Vi kan eventuelt diskutere videre omkring kloning.

  • Rart at se en klasse som ikke virker til at få komplimenter særligt tit, blomstre under vores evaluering. Så skidt da være med at vi smurte tykt på.
  • Stof til eftertanke = det er svært at huske hvordan en fremlæggelse er gået, så egentlig er det svært at bedømme personligt reelt.

Diskussionen gik rigtig godt, dog var den ene praktikant mest dominerende og stillede spørgsmål, mens jeg stod nede bagved og sørgede for, at nogle elever ikke forstyrrede undervisningen.

Onsdag d. 13/11-13

I dag har vi forberedelstid fra kl. 9:00-10:45, hvor planen er at kigge på synopsis og klargøre undervisning til engelsk på fredag (Irland og Limericks). Derefter skal vi have matematik fra kl. 10:45-13:10, hvor vi skal observere.

Forberedelsestid fra kl. 9:00-10:45
  • LAVE SYNOPSIS…..
  • Afslutte Irland projektet - mangler at få rettet det engelske og få tilført en side med facts + gøre klar til Limerick øvelsen fredag.


There was a young girl named Kat
who dreamed of wearing a hat
one lucky monday
she heard mother say

The old hat lets give it to Kat



Matematik fra kl. 10:45-13:10
Eleverne virker meget koncentrerede og oplagte/klar til dagens matematik.
De sidder i grupper og arbejder, og spørger gerne hvis de skal have hjælp.
Der er en rimelig ro - det larm der er, er mest faglig uro.

Eleverne er hurtigt klar efter spisepausen (11:30-12:30), og går straks i gang med matematikken.

Relation: Jeg har skabt en god relation til en elev fra den ene klasse, som viser sig i bl.a. hilsener udenfor og i klasseværelset.

JEG TROR IKKE PÅ AT LÆRERE IKKE HAR FAVORITTER! Man må selvfølgelig bare ikke vise det.


fredag den 8. november 2013

Fredag d. 8/11-13

I dag skal vi have klassens tid fra kl. 8:00-8:45, forberedelsestid fra kl. 8:45-13:15 og engelsk fra kl. 13:15-15:00. Planen er at evaluere på vores undervisning og forberede mere undervisning, til resten af praktikken.

Klassens tid 8.00 - 8.45.
I klassens tid starter læreren med at spørge hvad de skal snakke om i dag, og eleverne ville først snakke om nissevenner.
Punkterne for i dag var:
    - Nissevenner
    De satte nogle regler op for hvordan det skal foregår:
    Minimum 1 gave/uge
    Minimum 20kr. / maximum 50kr.
    Man må ikke afsløre hvem der er hvis’ nisseven.
   
    - Trivsel
    Læreren spurgte de forskellige elever om hvordan det gik, men eleverne var ikke
specielt snaksalige - de svarede med “det går fint” så læreren var nødsaget til at spørge direkte ind til forskellige ting.
Jeg observerede et par elever, som nogle elever, som måske virkede til at der var nogle ting der ikke var helt “fine” men de ville ikke snakke om det i klassen.


    - Brug af klassekassens penge til noget fest
    Vi nåede ikke dette punkt, men ideen var at bruge pengene på enten klassefest
eller fløjfest. 


Historie fra kl. 8:45-9:30
Vi fik lov til at observere på en historietime (læreren var vores praktiklærer i engelsk).
Eleverne i denne klasse var meget fokuserede, og allerede da vi trådte ind i lokalet, var de i gang med at finde deres pladser. Læreren spurgte om de kunne huske hvad de skulle have om - og de var ivrige efter at fortælle (anden verdenskrig).
Læreren bad dem om at nævne vigtige personer, og der kom rigtig mange gode bud, og vi (praktikanterne) var faktisk lidt overraskede over, hvor mange navne de kendte.
Så spurgte læreren om de helst ville arbejde i grupper og lave fremlæggelser, eller tavleundervisning.
Eleverne ville gerne arbejde i grupper og de fik lov til selv at finde grupperne.
De gik straks i gang med at finde ud af hvilke personer de ville undersøge.
Vi gik rundt og hørte et par grupper omkring historietimerne og omkring hvad de synes om at fremlægge osv. Eleverne var meget positive og de fleste kunne godt lide denne måde at arbejde på.


Alt i alt virker eleverne i denne klasse som om, de godt kan lide undervisningen, og at være fagligt aktive. Det var spændende at opleve en historietime. :)


Forberedelsestid fra kl. 9:30-13:15
Vi skal arbejde med vores noter og vores blog.
Derefter skal vi snakke om undervisningen på mandag, og eventuelt begynde at forberede undervisning til resten af praktikken - snakke ideer og få skrevet noget ned.
Hvis vi har mere tid, kan vi arbejde på synopsen. 

  • Hvis emnet bliver Irland, overvejer vi at dele eleverne op i grupper af to - hvor de skal fortælle en historie ved brug af forskellige seværdigheder i Irland. De skal både snakke og selvfølgelig skrive på engelsk - ideen er at opgaven skal afleveres og bedømmes.
  • Der er en by i Irland der hedder Limerick og man mener at digte formen limerick stammer derfra. Overvejer om eleverne bør slutte af med at lave en limerick selv.

  • There was a young rustic named Mallory,
    who drew but a very small salary.
    When he went to the show,
    his purse made him go
    to a seat in the uppermost gallery

  • There was an Old Man of Nantucket
Who kept all his cash in a bucket.
His daughter, called Nan,
Ran away with a man,
And as for the bucket, Nantucket

  • There once was a man from Peru
Who had a lot of growing up to do,
He’d ring a doorbell,
then run like hell,
Until the owner shot him with a .22.

  • “Seværdigheder/oplevelser” i Irland : St. Patricks day, Hurling, Oscar Wilde, Swansea, Emerald Isle, Church of Ireland, Ring of Kerry, Cliffs of Moher,The Irish National Stud, River Shannon, NewGrange,  Blarney Castle, Dingle Peninsula, Kylemore Abbey, Dunluce Castle, Mussenden Temple, Giant´s Causeway,
  • Ide - vi praktikanter laver tavleundervisning i ca en halv time hvor vi fortæller om Irland - politik, religion osv. Efter dette laver eleverne en historie hver, hvor de lader som om de besøger en seværdighed. Historien skal afleveres på mail, fylde 2 sider hvoraf min 1 af siderne skal være skrift, resten kan være billeder. Den skal være præsentabel da den skal ende i en bog med alles historier + vores info om Irland.
  • Plan (undersøg i weekenden eller mandag): Historien som tidslinie. Politik (u2) + sjove facts. Religion (bloody sunday) + tørre facts


Engelsk fra kl. 13:15-15:00

I engelsk skulle eleverne arbejde videre med et digt og en tegning, de var gået i gang med i sidste engelsktime. Når de var færdige skulle de lave opgaver fra bogen.
Vi gik rundt og spurgte lidt ind til deres arbejde, men der var ingen, som havde brug for hjælp og vi forstyrrede mere end vi hjalp.
Vi satte os og snakkede med læreren om forløbet på mandag - hvor vi skal undervise i 4 lektioner i træk, men i de to forskellige engelskklasser.

fredag den 1. november 2013

Torsdag 31/10-13

Matematik kl. 8:00-9:30
  • I dag skulle klassen lave færdighedsregning fra 8:05-9:05, hvilket betyder der skulle være arbejdsro i klassen, da denne opgave er selvstændig og uden hjælpemidler.

  • Læreren formåede at få ro rimelig hurtigt, og i den første halve time, var der fin ro. 

  • Efterhånden som nogle elever blev færdige, var der mere uro i klassen, men de blev sendt udenfor lokalet, for at arbejde med statistik.

  • Jeg erfarede, at så længe man holdt øje med de elever, som ellers støjer meget, og stod i nærheden, var de stille og forstyrrede ikke de andre elever.

  • Efter færdighedsregningen var motivationen dog i bund, og der blev ikke lavet mange opgaver. Jeg sad med nogle piger og hjalp med en enkelt opgave, men de var mere fokuserede på, at de snart havde frikvarter. 

  • Læreren gik rundt og hjalp de elever, som gerne ville lave noget
      
    Forberedelsestid 10:00-14:10
  • Først rettede vi færdighedsregningerne, og gav karakter. Dette var interessant, da vi ikke havde prøvet det før. Niveauet overraskede os dog, da det var lavere end forventet. Men nu har vi en forståelse af det, og ved hvad vi skal arbejde med.

  • Vi snakkede om, at lave nogle arbejdsstationer i næste uge, for at eleverne kan arbejde med de matematikopgaver, som de synes er svære. 

  • Vi snakkede med engelsklæreren, og hun læste vores forberedelse i gennem. Hun godkendte det, og vi aftalte at vi skal undervise i den ene klasse fredag, og i den anden klasse mandag. Desuden aftalte vi et vejledningsmøde med hende, fredag i frokostpausen. 

  • Da vores engelsk forberedelse var godkendt, fik vi kopieret til begge klasser, så vi er klar til henholdsvis fredag og mandag. 

  • Idé: sætte eleverne til at lave deres egne blogs  i engelsk, hvor de skal skrive om et emne de interesserer sig for, men alt skal være på engelsk?


Observation/relation: Vi så en grædende pige løbe ud, mens hendes veninde løb efter hende for at trøste. Vi kunne svagt genkende hende fra en af vores klasser, men kunne ikke huske hende godt nok (ikke engang hendes navn). Vi skyndte os at sige det til vores praktiklærer, da vi ikke følte vi havde en god nok relation, til at kunne snakke med eleven. Praktiklæreren ville tage det op med eleven senere på dagen.


Engelsk kl. 14:10-15:00
  • Læreren starter med at spørge eleverne omkring stolene - mangler de hjul eller ryglæn, knirker de osv., da aftalen med pedellen er, at de så kan få dem repareret.

  • Eleverne snakker indbyrdes, og er meget højlydte, mens de tjekker deres stole. 

  • Læreren fortæller hvad de skal - de skal læse om titanic, og lave opgaver til teksten, mens hun hører de sidste fremlæggelser (fra sidste gang). 

  • Læreren skriver op på tavlen, hvad de skal lave. 

  • Der er ret meget bøvl med at få eleverne i gang med dagens opgaver, men læreren går rundt til de forskellige elever, og forklarer.

  • RELATIONER: Læreren har gode relationer med eleverne, og kan sagtens lave sjov, men kan også fortælle dem (bestemt) når de skal lave noget. eksempel: “Jeg vil gerne have du går i gang, inden jeg forlader lokalet”.

  • Resten af timen sad de og arbejdede, og vi gik rundt og hjalp.

  • Jeg brugte meget tid ved et bord med tre drenge, som havde rigtig svært ved at koncentrere sig, og jeg måtte “være efter dem” konstant, for at få dem til at arbejde. Det var en interessant oplevelse, og jeg lærte lidt om, hvordan jeg kan håndtere umotiverede elever. Der skal dog skabes mere gensidig respekt.


Praktikevaluering kl. 15:00-16:00
Dagsorden
Uddannelsesplan og mål
1. Periode
Mere forældrekontrakt
Lave en præsentation på forældreintra
  • Hvem er vi?
  • Hvorfor?
  • Hvad skal vi arbejde med?

3. Årgang praktik
Skrive og læse vanskeligheder

4. Årgang praktik
Elevernes skrive og læse kompetencer
4 uger uden opsyn

Hvordan forløber praktikken, indtil nu?


EVT.
Eksamen i praktik
Vi får det meste af vide på mandag.

Vi fik af vide hvem vores eksaminator fra skolen ville blive.

Tak for i dag
  •  

Onsdag d. 30/10-13

Forberedelsestid 9:00-10:45
I dag finpudsede jeg vores undervisningsforløb i engelsk.
Vi havde ikke så meget forberedelse planlagt i dag.

Matematik kl. 10:45-13:15
  • Læreren starter “lige på og hårdt” - og spørger om noget. Ingen svarer, og han spørger om de ikke ved det, eller om de er “uforskammede” (eleverne griner => gode relationer med plads til humor)
  • Han gennemgår det på tavlen, og spørger hyppigt: “Er i med?”
  • Han roser dem for det gode arbejde i går, og fortæller dem, at han regner med det fortsætter i dag :)
  • Han sætter dem til at arbejde (bemærk: kun 9 minutter til at får orden, fortælle hvad de skal, og motivere) og alle elever går ivrigt i gang med opgaven.
  • Læreren opfordrer til, at de kan spørge ham om hjælp, eller eventuelt spørge praktikanterne. 
  • Jeg gik rundt og prøvede at hjælpe eleverne, så godt jeg kunne.