Nøgleproblemer, Verdensborger og EU

I dag har vi haft om Klafki's nøgleproblemer og Peter Kemps Verdensborger. Derefter gik vi igang med EU.

Klafki
1. Overordnet set om didaktiske positioner og kriterier for valg af indhold.
• Basisfagsdidaktik
• Etnodidaktik
• Udfordringsdidaktik
• Eksistensdidaktik


2. Dannelsessyn
• Material dannelse (fokus på det objektive indhold)
• Formal dannelse (fokus på det subjektive individ (barnet))


3. Klafkis dannelsessyn: kategorial dannelse
• Evnen til selvbestemmelse over egne helt individuelle livsvilkår, herunder forholdet til andre mennesker, arbejdsliv, etik og religion.


• Evnen til medbestemmelse dvs. medindflydelse og medansvar for udformningen af fælles kulturelle, samfundsmæssige og politiske forhold.


• Evnen til solidaritet fordi kun de to første (personlige) krav er legitime, hvis solidaritetskravet opfyldes dvs. den enkelte må gøre en aktiv indsats for at identificere sig med andre og deres problemstillinger.






Fire didaktiske grundpositioner (Nielsen)


Basisfagsdidaktik (didaktik på grundlag af basisfag)
Videnskabsorienteret læseplanstænkning


Etnodidaktik (didaktik på grundlag af hverdagserfaringer)
Tages hensyn til elevernes forskelle - både individuelle og kulturelle


Udfordringsdidaktik (didaktik på grundlag af aktuel samfundsproblembestemmelse)
Handlekompetence
Erfaringer => politisk dannelse


Eksistensdidaktik (didaktik på antropologisk grundlag)
De grundlæggende vilkår og muligheder for det enkelte menneskes eksistens
Bidrage med syn på opdragelse


Eksistentialistisk syn på menneskeheden => mødet og eksistentielle oplevelser


Antroposofisk menneskesyn => På forhånd kan man bestemme nogle særlige egenskaber ved det, at være menneske




Klafkis dannelsesbegreb
Mulighed for selvbestemmelse og solidaritetsevne


De syv nøgleproblemer
Fredsspørgsmålet
Problematikken om våbenteknologien


Problematikken ved nationalstatsprincippet og problematikken ved det kulturspecifikke og det interkulturelle
Økonomiske konsekvenser efter kolonialisme


Det økologiske spørgsmål
Naturens vilkår som grundlag for menneskets eksistens


Den tekniske og industrielle udvikling
Risikosamfund => helt nyt,  ingen forgænger


Den samfundsmæssigt skabte ulighed
Sociale klasser, handikappede >< ikke handikappede, mænd >< kvinder osv.


Farer og muligheder ved de nye styrings., informations- og kommunikationsmedier
Påvirkninger på produktionssystemet, arbejdsdelingen og rationaliseringen af arbejdspladser


"Jeg-Du" oplevelser
Erfaringer med kærlighed, den menneskelige seksualitet, spændingen mellem egen og andres lykke, mellemmenneskelige forhold og anerkendelsen af den anden




Glem ikke den personlige udvikling.
Arbejde med uløselige nøgleproblemer kan skabe afmagt og miste lysten til at lære




Spørgsmål
4. Hvad menes der med begrebet ”Nøgleproblemer” og hvordan tænkes denne tilgang i samspil med Klafkis overordnede dannelsessyn?
Globale problemer, der påvirker alle på en eller anden måde.
Inddrage eleverne for at komme til løsning (didaktisk grundtanke) - de skal orienteres
Centralisering af verden - gier det nogle nøgleproblemer? Vores uddannelsessystem kontra andres? -> Nationalitet (mere konkret)




5. Er ”nøgleproblemerne” tidssvarende/aktuelle?
Ikke eviggyldige, men de er der stadig - de er fra 80-erne


Fredsspørgsmålet
Problematikken om våbenteknologien


Ved ikke om tidssvarende => vi har alle våbenteknologi i dag, men også FN, NATO, EU osv.
Terrorisme




Problematikken ved nationalstatsprincippet og problematikken ved det kulturspecifikke og det interkulturelle
Økonomiske konsekvenser efter kolonialisme


Der er gået lang tid, vi har stadig økonomiske problemer, men ikke nødvendigvis derfor, mere.


Det økologiske spørgsmål
Naturens vilkår som grundlag for menneskets eksistens


Vi snakker stadig meget økologi osv.


Den tekniske og industrielle udvikling
Risikosamfund => helt nyt,  ingen forgænger


Både og - stadig ingen forgænger, men nu har vi haft det i noget tid, og er mere erfarne indenfor det


Den samfundsmæssigt skabte ulighed
Sociale klasser, handikappede >< ikke handikappede, mænd >< kvinder osv.


Måske ikke så meget sociale klasser (DK), men stadig noget mænd >< kvinder - fx løn. Dog mere fokus på det nu
Nogle lande stadig sociale klasser (USA) og homoseksuelle >< heteroseksuelle


Farer og muligheder ved de nye styrings., informations- og kommunikationsmedier
Påvirkninger på produktionssystemet, arbejdsdelingen og rationaliseringen af arbejdspladser


"Jeg-Du" oplevelser
Erfaringer med kærlighed, den menneskelige seksualitet, spændingen mellem egen og andres lykke, mellemmenneskelige forhold og anerkendelsen af den anden


Altid en udfordring, ikke alle mennesker har lært anerkendelse.
Nogle lande problemer med anerkendelse af homoseksualitet og lignende


6. Klafki er blevet kritiseret for at tænke undervisning ud fra et politisk normativt perspektiv. Er der hold i denne kritik?
Det er meget politisk, og måske irrelevant for folkeskolen, måske for stort.


7. Diskuter i den forbindelse, om undervisningen i samfundsfag kan/bør være neutral og værdifri.
Jeg synes bestemt det bør være neutralt of værdifrit på den måde, at man som lærer skal kunne, og lære børnene, at diskutere fra alle synspunkter - man må ignorere sine egne holdninger og lære dem om begge sider af en sag.


Fx politik - måske stemmer jeg rødt, men det behøver børnene ikke vide - jeg skal kunne forklare og diskutere politik ud fra både rød og blå - og det skal de også lære.


8. Kom med bud på, hvordan man overordnet set kan tænke Klafkis didaktik ind i samfundsfag. Se her evt. Fælles mål faghæfte 5 side 29-31.
Projekt -> problemformulering
Problematikarbejde - tematik
Styret undervisning, disciplinernes elementer, fagligheden understøtter intentionen om, at man gerne vil noget med elevernes forståelse af verden, ikke kun faget.
Faget er dog det, som giver eleverne kompetencer til noget mere.


9. Skitser kort, hvordan Klafkis didaktik kan danne grundlag for en skoleklasses arbejde med globalisering (fremlægges kort for holdet)
Fokus på problemer i hele verden - nøgleproblemer ikke kun i DK, men også andre steder
Fx den med de sociale forskelle - klassekamp i USA stadig


Staternes position, globalisering (Kritikere, optimister og pessimister) 

Verdensborger

1. Hvad er en ”Verdensborger”?
En borger, der interesserer sig for den internationale verden -> noget der skal gøres for ansvarligt for hele kloden - ikke bare sit eget lille samfund. Ansvarlighed
Tænker det i en almen/global dimension


Samfundsfagligt:


2. Peter Kemp mener, at man måske kan nå frem til en “alment acceptabel minimumsidé om det gode liv”. Diskuter dette udsagn/ønske gennem teorierne realisme, idealisme og “Clash of civilizations”.
Man har et ansvar for hinanden, ikke kun sig selv



Realisme	Idealisme	Clash of civilizations
Meget svært at komme frem til - anarki mellem staterne. Stat og borger er det eneste, der skal varetages. Holder ikke længe. NEJ	Menneskerettigheder - vi har ansvar for hinanden. Universel idé om mennesket Det gode liv - almen acceptabel Holder (Peter Kemp) (fungerer dog ikke i praksis endnu) JA	Der er en grund til de deler sig op - kan ikke enes. Gode liv - vi holder os for os selv. Holder ikke. NEJ



Forskellige menneskerettigheder i verden - ikke fælles.


3. Peter Kemp mener, at vi bør tænke løsninger i mindre grad på nationalt niveau og i højere grad internationalt. Er det muligt indenfor de gældende politiske strukturer og institutioner? Hvilke ændringer vil det evt. kræve?
Politisk: rettigheder
Institutionelt: følelse af solidaritet
Borgerbegreb: man har rettigheder, som er forankret i nogle instanser - man kan få ret (fx dommer i grundlovsforhør)
EU: rettigheder, som ikke kun er forankret nationalt. (båder overnationalt og mellem-statsligt organ)


Ændringer: At vi på verdensplan bliver enige om nogle grundlæggende ting… ret svært


4. Mener I, at det er/bør være skolens opgave at danne verdensborgere? Hvorfor (ikke)?
Både ja og nej
Skolen har mulighed for at være objektiv og kan lære børnene om verden, og derved mulighed for at danne til verdensborgere.
Men også forældrenes ansvar, til trods for de har sværere ved at forholde sig objektivt overfor deres børn.


Ja, for samfundets skyld - og fremtiden
Konkurrencedygtigt arbejdsmarked
Fx EU


Man skal se ting fra forskellige perspektiver/synspunkter


Det må ikke være et holdningsspørgsmål i samfundsfag - fagligt spørgsmål. 

EU

Europarådet og det europæiske råd er ikke det samme!

Hvad kendetegner Europa?

Sprog?

Geografi?

Historie?

Kultur?

Religion?

Økonomi?

Politik?

Det multipolære og splittede Europa

Det overlejrede Europa

Det samlede Europa/nuværende EU

Baggrunden for EU. Krig og fred

Europa sønderbombet Behov for varig fred Etablering af Kul- og stål Union (forløberen for Rom-traktaten) Behov for økonomiske vækst (skabelse af marked og produktion)

Realisme forklaring: Europas stater blev nød til at gå sammen for at kunne udgøre en modvægt til USA og Japan. Fred i Europa pga. Overlejring (kold krig) Idealisme forklaring: staterne i Europa ønskede fred og var villige til at afgive suverænitet til et overstatslige organ.

Fred gennem øget samarbejde

• Sikkerhedsstigen
• Demokratitesen (demokratier går ikke i krig med hinanden)
• Krav til medlemslandene
• Charteret for grundlæggende rettigheder (Lissabon-traktaten)
• Københavnskriterierne (1993)

Afgivelse af suverænitet

• Stat:
• 1) omfatter et afgrænset territorium
• 2) besidder en centralmagt
• 3) har indre og ydre suverænitet

Der skelnes mellem

formel og reel

Suverænitet.

Opgave

• Staters suverænitet er et centralt element i internationale forhold. Det er dog ikke nødvendigvis et spørgsmål om enten/eller. Diskuter med inddragelse af figuren på foregående slide, hvad der menes med begreberne formel og reel suverænitetsafgivelse.

Stat og nation - ikke det samme

EU – hvor stort skal det være?

EU-integration

• Europæisk integration betyder øget politisk, økonomisk og juridisk samarbejde.
• Integrationen indebærer, at der træffes fælles afgørelser om en række politikområder.
• Negativ integration = nedbrydning af staternes egne regler
• Positiv integration = opbyggelse af nye fælles regler 

Breddeintegration vs. dybdeintegration

• Opgave:

Redegør kort for de tre integrationsdimensioner i figuren og kom dernæst med bud på, hvorfor der er en asymmetri i udviklingen (man kommer mere i bredden end i dybden).

Geografisk omfang: antal af medlemsstater

Funktionel omfang: områder (politikområder)

Institutionel kapacitet: Nye lovområder

Fra økonomisk til politisk integration

EU-holdninger

• Hvorfor kan EU anskues både positivt og negativt fra hhv. et socialistisk og et liberalistisk perspektiv?

Både negative og positive socialister og liberalister = kan ikke sige om det er et socialistisk eller liberalistisk projekt.

	Socialistisk
Positivt	Multinationale selskaber kan kun styres gennem overstatslig regulering EU fører an i klimakampen Økonomisk ulighed mellem europæiske lande mindske i kraft Øst-udvidelsen
Negativt	Multinationale selskaber får størst fordel af det frie marked Landbrugspolitikken skader U-landenes interesser Arbejdsløshedsbekæmpelse er et vigtigere mål end inflationsbekæmpelse

EU og demokratisk indflydelse

• Modellen kan ses i sammenhæng med disk. af formel og reel suverænitet.
• Miljøproblemer, finanspolitik, terrortrusler etc. kan ses som for store problemer til at de kan løses af enkelt staterne.
• Opgave: diskuter med inddragelse af figuren om EU på et overordnet plan er en styrkelse eller en svækkelse af demokratiet.

Organisationer og medier

I dag har vi haft organisationer og medier. Læreren havde forberedt to powerpoints, og filmen "Kampen om kemikalierne".

Organisationer 

Danmark er et "foreningsland" - de fleste danskere er medlem af mindst én forening. Der er mange former for foreninger; sportsforeninger, politiske foreninger, fagforeninger osv.
Nedenfor er vist et skema over en række lande, og hvor mange af indbyggerne, som er medlem af en forening.

Interesseorganisationer og græsrodsbevægelser
Græsrodsbevægelser kæmper for én konkret sag - fx "atomkraft - nej tak" eller lignende.
Interesseorganisationer kæmper for flere sager, varetager interesser - fx Greenpeace - alt med miljø.

Økonomisk- eller idébaseret organisationer

• Økonomiske: varetager medlemmernes økonomiske interesser, ofte med monopolstatus.
• Idé-baserede: varetager ideelle og altruistiske ”interesser”.

Lille opgave

Gå sammen i grupper og skriv ned, hvilke foreninger I er medlem af. Placer dernæst foreningerne i opdelingen "interesseorganisation" eller "græsrod". Inddel dernæst interesseorganisationerne i "økonomisk" eller "idé-baseret".

•  LL - Lærerenes landsforening (DLF)
• Lærernes a-kasse (Økonomisk baseret)
• Røde Kors
• Fri Kultur
• Greenpeace
• Anima 

Alle foreninger, som vi i studiegruppen er medlem af, er interesseorganisationer. Alle, undtaget lærerenes a-kasse, er idébaseret.

FILM:  "Kampen om kemikalierne"

2006

EU

Socialdemokraten Dan Jørgensen: Der er mange ting der giver kræft osv.. Stoffer i legetøj! Der findes alternativer - de er bare dyrere. Snakker med en uddannet kemiker for at få råd. Og modspil til den kommende diskussion. Greenpeace er professionelle lobbyister, har ekspertbistand. "Måske det vigtigste jeg kommer til at være med til".

Kontaket af lobbyister, som vil fortælle om problemerne med at udskifte de farlige kemikalier --> økonomi.

Holdning: hvis der er et alternativ, skal man bruge det.

Kæmper for alternativer til de farlige kemikalier

Lobbyist Franko Bezegna: Udskiftning af farlige kemikalier kan få ud over industrien og arbejdspladser (negativt). Ingen videnskabelige beviser. Prøver at skabe tvivl hos politikerne.

Vil tale med så mange politikere som muligt inden den endelige afstemning.

Kæmper for fortsat brug af kemikalierne

Greenpeace Henrik Pedersen: Kæmper mod de farlige kemikalier. Modeshow uden farlige kemikalier - man kan erstatte kemikalierne uden fare for at miste evnen til at konkurrere.

Kampagne: Indsamlet blod fra forskellige lande og tilbød det til formanden for EU - som takkede nej.

Testet blod fra en finsk sangerinde, og hun skulle aflevere det til den finske direktør for Finnplast. Han argumenterede med, at det ikke var muligt at vide hvad der havde efterladt kemikalierne i blodet.

Men venlig og fredelig kampagne.

Aktion for at få opmærksomhed fra den finske industriminister.

I nattens mulm og mørke fortsætter aktionen mod Finnplast: Greenpeace sniger sig ind på området og stiller en lille container, så Finnplast ikke kan sprede deres kemikalier (to aktivister linket fast til den). De har inviteret pressen ind på området uden tilladelse. Pressen vender om pga. faren for ødelagte kameraer.

Flere aktivister har med store kæder låst sig fast foran hovedbygningen. De bliver slæbt væk af politiet.

Direktøren siger, at han dagen før var venlig og ville diskutere det, men nu er han sur, da det gik hen og blev kriminelt.

Den finske industriminister siger ja til et møde, senere samme dag. Han siger "Hvornår kan jeg blive blodtestet?" -> viser positivisme overfor projektet.

Kæmper imod de farlige kemikalier, via aktioner mod bl.a. Finnplast

Afstemningen

Stemmer om: hvis der findes farlige stoffer som kan give kræft eller allergi eller andet, og der findes alternativer, skal vi så bruge alternativerne?

Flertallet bakker op om alternativet, men lobbyisterne giver ikke op: de vil forsøge at påvirke politikerne til at stemme nej ved den endelige afstemning.

Kompromisforslag. Industrien er ikke glade.

Loven indbefatter mere end 100.000 kemikalier. 2000 af de mest farlige skal erstattes med alternative

529 FOR

98 IMOD

Arbejde med filmen

Redegør for centrale aktører 

(redegørende niveau)

• Politikere
• Ministerrådet
• Paramentarikere

• Green Peace
• Lobbyister

• Kemi-industrien 
• Lobbyister

•  Medier

Forskelle og ligheder i strategi for politisk indflydelse 
(analyserende niveau)


Vurder hvilken strategi, der er mest effektiv?
Er organisationers påvirkning og magt et demokratisk problem? 
(vurderende niveau)


 Hvorfor har politikerne brug for interesseorganisationerne?

• Ekspertise og indsigt
• Implementeringsmagt
• Mange medlemmer
• Populære synspunkter
• Stærke netværk (blevet en institutionaliseret part (korporatisme)).

Medier

Udviklingen i mediernes politiske rolle

• Partipressen: fra slutningen af 1800-tallet til ca. 1960. Dagblade holdningsmæssigt tæt koblet til de fire store partier i DK.

• Omnibuspressen (retter sig i udgangspunktet mod alle borgere/læsere): 1960-1980 med fokus på neutralt at dække bredt.

•  ”Den 4. statsmagt”: neutral & bred mediedækning + tanken om, at medierne på borgernes vegne skal kontrollere magthavere. Eksempel: http://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/article2114475.ece
  ("Ekspert: DR gav ulovlig gave til embedsmænd", 6/10-13)
  DR lovede fribilletter til embedsmænd som gav tilladelse til et DR-event. Imod reglerne - Embedsmænd må ikke modtage gave => bestikkelse.
  
  
  Anden sag: Ministerlokale brugt til reklamebillede, økonomisk fordel for minister => magtmisbrug.  

Den fjerde statsmagt??? Men bør den ikke ligge udenfor staten i modsætning til de andre 3?

  Skødehund eller vagthund?

• Afspejlingsteori
• medierne afspejler magtforhold i samfundet. 

• Medie-centreret teori 
• Medierne opfattes som selvstændige aktører, der arbejder efter professionelle standarder og har magt til at påvirke.

• Aktuel diskussion ang. mediers rolle ifbm. låne- og forbrugsopfattelser i nullerne (lånefest-journalistik)

  Medialisering af den politiske kommunikation

• Medierne  
• Forenkler 
• Konkretiserer
• Intensiverer
• Polariserer
• Personificerer

• Politikernes modsvar
• Spin-doktorer

At sætte den politiske dagsorden

• Priming: at lægge grunden for en politisk dagsorden.

• Framing: at vinkle en historie i en bestemt synsvinkel

• Effekter af mediernes magt: 
• Skabe opmærksomhed
• Påvirke holdninger
• Påvirke opfattelser 
• Skabe ændringer…tilsigtede som utilsigtede

Er medierne i krise?

Nedefor ses en tabel over opslagstal fra udvalgte dagblade

Her er et link til en undersøgelse om danskernes mediebrug:

http://www.slideshare.net/FrontPageDK/danskernes-nyhedsforbrug-2013-kd-red

Tabellen viser en tilbagegang i dagbladenes opslagstal siden 1989, og at gratis-aviserne, som MetroXpress har et noget højere opslagstal end andre dagblade, som eksempelvis Politiken. 

Danskerne vil ikke betale for nyheder mere, hvis der er en gratis-avis kan vi godt læse den, men flere og flere danskere tyr måske til internettet som medie - de kan læse deres nyheder online, og selv sorterer mellem dem, og vælge lige præcis dét, de vil vide.  

I den online undersøgelse kan vi se, at mange stadig ser nyheder i TV, og ca. 44% vurderer det, som den vigtigste nyhedskilde. Angående online nyheder, er det avisernes hjemmeside, der dominerer. 

Det vil sige, at i nutidens danske samfund, er TV og internettet de primære nyhedskilder.  

 Politik på nettet

- Unge og politisk deltagelse på social medier: http://www.dr.dk/DR2/Danskernes+akademi/Samfund_Jura/Unge_og_politik.htm 

            Lektor Johannes Andersen fra Aalborg Universitet snakker om unge og politik. "De unge er i dag den mest politisk aktive gruppe i befolkningen. Men det skyldes ikke mindst, at internettet har åbnet for nye muligheder for at være aktiv. 

            Unges deltagelse og holdninger (16-26 år) => de mest aktive i DK.

            Politisk deltagelse i dag: medlemskab af politisk organisation, møder, kontingent osv.  Specielt i 50'erne, hvor man også delte foldere ud omkring det at stemme osv. "Meld dig ind og lær hvad der venter når du bliver voksen og skal deltage politisk." Også fagforeninger mv. Medlem af et politisk parti

            Slut 50'erne-start 60'erne: unge mennesker tror ikke på traditioner - kulturel udtryk for "nu er det slut". Selvstændige værdier - Beatles med billede af unge vilde mennesker (langt hår osv.). Kernen er, at ny gruppe af unge får høj selvtillid og selvom de ikke har rettigheder tror de stadig de kan gøre sig gældende => græsrodsbevægelser, demonstrationer osv. Man deltager i en bevægelse - ikke melde sig ind, bare møde op. Nye måder at deltage i politikken. 68-generationen -> politik i hverdagen.

            80'erne => institutionerne åbner sig - flere ansatte (68-generationerne får børn) => politisk deltagelsesform via dialog med institutionerne - ikke mere exit-voice tankegangen (Vil høre, men ikke spændende? så går jeg bare). Nu tænker man mere individualistisk, kan deltage og tilkendegive sine holdninger. Politik: "jeg kan gøre mig selv gældende".

             80'erne og 90'erne => unge oplever begivenheder fx SHELL's boreplatform, atomprøvesprængninger -> de unge vil ikke, hvordan kunne de vise det? Boycutting - fransk vin, shell's produkter osv.. Greenpeace. Den politiske forbruger - ved hjælp af forbruget kunne man vælge hvem man ville støtte. Økologi. 

            00'erne => politiske deltagelsesformer via internettet. Interaktivitet via fx iPad. Facebook - sociale medier. Manifestation via billeder man skal forholde sig til - "synes godt om" osv. er faktisk en politisk deltagelse - fx billeder omkring mishandlede dyr, jægersoldater osv.. Underskriftsindsamlinger på nettet. Søge informationer nemt og hurtigt. Interaktiv mulighed for at opsøge informationer, netværk, manifestationsmuligheder osv.. En måde at være til stede i offentligheden. "Hvis der er nok som synes noget, må det vel gøre indtryk på situationen". De fleste politikere har en Facebook profil. De unge er meget kritiske. 

            Pointe: vi er i gang med at udvikle en ny form for politisk deltagelse, som specielt de unge i dag har taget til sig. 68-generationen stadig aktive via medlemskab af organisationer, og kontakt til politikere og gennem medier. Demonstrationer og nettet osv. er de unge i dag mest aktive, og højeste deltagelsesniveau. 

            Det der kan siges at lægge bag? En ny form for demokrati "synes-om demokrati" ("likeability democracy") =>  jeg skal være til stede. Ligner lidt det deliberative demokrati, fordi man skal i dialog, men det er mere procesorienteret -> man ser hvad der sker derude.

            "Deltagelsesdemokratiet" -> jeg vil være med til at tage beslutninger

            "Deliberativt demokrati"   

            "Markedsdemokrati"  

            Er der nogle bestemte politiske profiler hos de unge i dag? Specielt unge piger er røde, enhedlisten, radikale venstre, delvist SF, drenge er liberal alliance.

            Det interaktive demokrati: kan hele tiden se hvad der er "hipt". Man finder en partileder, og derved et parti, og derved holdninger. 

            De unge har politiske holdninger, som blander både liberale og socialistiske holdninger. 

            Pointen er, at unges holdning til politik i dag handler om deltagelse via interaktivitet.    

            Opsummering:  De unge er nærmest "issue-voters". Hvis de går efter en bestemt sag som de synes om - hvor er sammenhængen? Hvilken betydning har de? Vi har et politisk system, som ikke tager højde for denne slags politiske flygtighed. Det er prægningen af stemmerne. De hopper måske ved hvert valg - det kan ikke forklares med ideologi eller partier.

 

- Læs selv artiklen ”POLITISK MARKEDSFØRING: DE ELEKTRONISKE MEDIER HAR EN TVIVLSOM EFFEKT” (ligger på Fronter) 

         Artiklen