Organisationer og medier

I dag har vi haft organisationer og medier. Læreren havde forberedt to powerpoints, og filmen "Kampen om kemikalierne".

Organisationer 

Danmark er et "foreningsland" - de fleste danskere er medlem af mindst én forening. Der er mange former for foreninger; sportsforeninger, politiske foreninger, fagforeninger osv.
Nedenfor er vist et skema over en række lande, og hvor mange af indbyggerne, som er medlem af en forening.

Interesseorganisationer og græsrodsbevægelser
Græsrodsbevægelser kæmper for én konkret sag - fx "atomkraft - nej tak" eller lignende.
Interesseorganisationer kæmper for flere sager, varetager interesser - fx Greenpeace - alt med miljø.

Økonomisk- eller idébaseret organisationer

• Økonomiske: varetager medlemmernes økonomiske interesser, ofte med monopolstatus.
• Idé-baserede: varetager ideelle og altruistiske ”interesser”.

Lille opgave

Gå sammen i grupper og skriv ned, hvilke foreninger I er medlem af. Placer dernæst foreningerne i opdelingen "interesseorganisation" eller "græsrod". Inddel dernæst interesseorganisationerne i "økonomisk" eller "idé-baseret".

•  LL - Lærerenes landsforening (DLF)
• Lærernes a-kasse (Økonomisk baseret)
• Røde Kors
• Fri Kultur
• Greenpeace
• Anima 

Alle foreninger, som vi i studiegruppen er medlem af, er interesseorganisationer. Alle, undtaget lærerenes a-kasse, er idébaseret.

FILM:  "Kampen om kemikalierne"

2006

EU

Socialdemokraten Dan Jørgensen: Der er mange ting der giver kræft osv.. Stoffer i legetøj! Der findes alternativer - de er bare dyrere. Snakker med en uddannet kemiker for at få råd. Og modspil til den kommende diskussion. Greenpeace er professionelle lobbyister, har ekspertbistand. "Måske det vigtigste jeg kommer til at være med til".

Kontaket af lobbyister, som vil fortælle om problemerne med at udskifte de farlige kemikalier --> økonomi.

Holdning: hvis der er et alternativ, skal man bruge det.

Kæmper for alternativer til de farlige kemikalier

Lobbyist Franko Bezegna: Udskiftning af farlige kemikalier kan få ud over industrien og arbejdspladser (negativt). Ingen videnskabelige beviser. Prøver at skabe tvivl hos politikerne.

Vil tale med så mange politikere som muligt inden den endelige afstemning.

Kæmper for fortsat brug af kemikalierne

Greenpeace Henrik Pedersen: Kæmper mod de farlige kemikalier. Modeshow uden farlige kemikalier - man kan erstatte kemikalierne uden fare for at miste evnen til at konkurrere.

Kampagne: Indsamlet blod fra forskellige lande og tilbød det til formanden for EU - som takkede nej.

Testet blod fra en finsk sangerinde, og hun skulle aflevere det til den finske direktør for Finnplast. Han argumenterede med, at det ikke var muligt at vide hvad der havde efterladt kemikalierne i blodet.

Men venlig og fredelig kampagne.

Aktion for at få opmærksomhed fra den finske industriminister.

I nattens mulm og mørke fortsætter aktionen mod Finnplast: Greenpeace sniger sig ind på området og stiller en lille container, så Finnplast ikke kan sprede deres kemikalier (to aktivister linket fast til den). De har inviteret pressen ind på området uden tilladelse. Pressen vender om pga. faren for ødelagte kameraer.

Flere aktivister har med store kæder låst sig fast foran hovedbygningen. De bliver slæbt væk af politiet.

Direktøren siger, at han dagen før var venlig og ville diskutere det, men nu er han sur, da det gik hen og blev kriminelt.

Den finske industriminister siger ja til et møde, senere samme dag. Han siger "Hvornår kan jeg blive blodtestet?" -> viser positivisme overfor projektet.

Kæmper imod de farlige kemikalier, via aktioner mod bl.a. Finnplast

Afstemningen

Stemmer om: hvis der findes farlige stoffer som kan give kræft eller allergi eller andet, og der findes alternativer, skal vi så bruge alternativerne?

Flertallet bakker op om alternativet, men lobbyisterne giver ikke op: de vil forsøge at påvirke politikerne til at stemme nej ved den endelige afstemning.

Kompromisforslag. Industrien er ikke glade.

Loven indbefatter mere end 100.000 kemikalier. 2000 af de mest farlige skal erstattes med alternative

529 FOR

98 IMOD

Arbejde med filmen

Redegør for centrale aktører 

(redegørende niveau)

• Politikere
• Ministerrådet
• Paramentarikere

• Green Peace
• Lobbyister

• Kemi-industrien 
• Lobbyister

•  Medier

Forskelle og ligheder i strategi for politisk indflydelse 
(analyserende niveau)


Vurder hvilken strategi, der er mest effektiv?
Er organisationers påvirkning og magt et demokratisk problem? 
(vurderende niveau)


 Hvorfor har politikerne brug for interesseorganisationerne?

• Ekspertise og indsigt
• Implementeringsmagt
• Mange medlemmer
• Populære synspunkter
• Stærke netværk (blevet en institutionaliseret part (korporatisme)).

Medier

Udviklingen i mediernes politiske rolle

• Partipressen: fra slutningen af 1800-tallet til ca. 1960. Dagblade holdningsmæssigt tæt koblet til de fire store partier i DK.

• Omnibuspressen (retter sig i udgangspunktet mod alle borgere/læsere): 1960-1980 med fokus på neutralt at dække bredt.

•  ”Den 4. statsmagt”: neutral & bred mediedækning + tanken om, at medierne på borgernes vegne skal kontrollere magthavere. Eksempel: http://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/article2114475.ece
  ("Ekspert: DR gav ulovlig gave til embedsmænd", 6/10-13)
  DR lovede fribilletter til embedsmænd som gav tilladelse til et DR-event. Imod reglerne - Embedsmænd må ikke modtage gave => bestikkelse.
  
  
  Anden sag: Ministerlokale brugt til reklamebillede, økonomisk fordel for minister => magtmisbrug.  

Den fjerde statsmagt??? Men bør den ikke ligge udenfor staten i modsætning til de andre 3?

  Skødehund eller vagthund?

• Afspejlingsteori
• medierne afspejler magtforhold i samfundet. 

• Medie-centreret teori 
• Medierne opfattes som selvstændige aktører, der arbejder efter professionelle standarder og har magt til at påvirke.

• Aktuel diskussion ang. mediers rolle ifbm. låne- og forbrugsopfattelser i nullerne (lånefest-journalistik)

  Medialisering af den politiske kommunikation

• Medierne  
• Forenkler 
• Konkretiserer
• Intensiverer
• Polariserer
• Personificerer

• Politikernes modsvar
• Spin-doktorer

At sætte den politiske dagsorden

• Priming: at lægge grunden for en politisk dagsorden.

• Framing: at vinkle en historie i en bestemt synsvinkel

• Effekter af mediernes magt: 
• Skabe opmærksomhed
• Påvirke holdninger
• Påvirke opfattelser 
• Skabe ændringer…tilsigtede som utilsigtede

Er medierne i krise?

Nedefor ses en tabel over opslagstal fra udvalgte dagblade

Her er et link til en undersøgelse om danskernes mediebrug:

http://www.slideshare.net/FrontPageDK/danskernes-nyhedsforbrug-2013-kd-red

Tabellen viser en tilbagegang i dagbladenes opslagstal siden 1989, og at gratis-aviserne, som MetroXpress har et noget højere opslagstal end andre dagblade, som eksempelvis Politiken. 

Danskerne vil ikke betale for nyheder mere, hvis der er en gratis-avis kan vi godt læse den, men flere og flere danskere tyr måske til internettet som medie - de kan læse deres nyheder online, og selv sorterer mellem dem, og vælge lige præcis dét, de vil vide.  

I den online undersøgelse kan vi se, at mange stadig ser nyheder i TV, og ca. 44% vurderer det, som den vigtigste nyhedskilde. Angående online nyheder, er det avisernes hjemmeside, der dominerer. 

Det vil sige, at i nutidens danske samfund, er TV og internettet de primære nyhedskilder.  

 Politik på nettet

- Unge og politisk deltagelse på social medier: http://www.dr.dk/DR2/Danskernes+akademi/Samfund_Jura/Unge_og_politik.htm 

            Lektor Johannes Andersen fra Aalborg Universitet snakker om unge og politik. "De unge er i dag den mest politisk aktive gruppe i befolkningen. Men det skyldes ikke mindst, at internettet har åbnet for nye muligheder for at være aktiv. 

            Unges deltagelse og holdninger (16-26 år) => de mest aktive i DK.

            Politisk deltagelse i dag: medlemskab af politisk organisation, møder, kontingent osv.  Specielt i 50'erne, hvor man også delte foldere ud omkring det at stemme osv. "Meld dig ind og lær hvad der venter når du bliver voksen og skal deltage politisk." Også fagforeninger mv. Medlem af et politisk parti

            Slut 50'erne-start 60'erne: unge mennesker tror ikke på traditioner - kulturel udtryk for "nu er det slut". Selvstændige værdier - Beatles med billede af unge vilde mennesker (langt hår osv.). Kernen er, at ny gruppe af unge får høj selvtillid og selvom de ikke har rettigheder tror de stadig de kan gøre sig gældende => græsrodsbevægelser, demonstrationer osv. Man deltager i en bevægelse - ikke melde sig ind, bare møde op. Nye måder at deltage i politikken. 68-generationen -> politik i hverdagen.

            80'erne => institutionerne åbner sig - flere ansatte (68-generationerne får børn) => politisk deltagelsesform via dialog med institutionerne - ikke mere exit-voice tankegangen (Vil høre, men ikke spændende? så går jeg bare). Nu tænker man mere individualistisk, kan deltage og tilkendegive sine holdninger. Politik: "jeg kan gøre mig selv gældende".

             80'erne og 90'erne => unge oplever begivenheder fx SHELL's boreplatform, atomprøvesprængninger -> de unge vil ikke, hvordan kunne de vise det? Boycutting - fransk vin, shell's produkter osv.. Greenpeace. Den politiske forbruger - ved hjælp af forbruget kunne man vælge hvem man ville støtte. Økologi. 

            00'erne => politiske deltagelsesformer via internettet. Interaktivitet via fx iPad. Facebook - sociale medier. Manifestation via billeder man skal forholde sig til - "synes godt om" osv. er faktisk en politisk deltagelse - fx billeder omkring mishandlede dyr, jægersoldater osv.. Underskriftsindsamlinger på nettet. Søge informationer nemt og hurtigt. Interaktiv mulighed for at opsøge informationer, netværk, manifestationsmuligheder osv.. En måde at være til stede i offentligheden. "Hvis der er nok som synes noget, må det vel gøre indtryk på situationen". De fleste politikere har en Facebook profil. De unge er meget kritiske. 

            Pointe: vi er i gang med at udvikle en ny form for politisk deltagelse, som specielt de unge i dag har taget til sig. 68-generationen stadig aktive via medlemskab af organisationer, og kontakt til politikere og gennem medier. Demonstrationer og nettet osv. er de unge i dag mest aktive, og højeste deltagelsesniveau. 

            Det der kan siges at lægge bag? En ny form for demokrati "synes-om demokrati" ("likeability democracy") =>  jeg skal være til stede. Ligner lidt det deliberative demokrati, fordi man skal i dialog, men det er mere procesorienteret -> man ser hvad der sker derude.

            "Deltagelsesdemokratiet" -> jeg vil være med til at tage beslutninger

            "Deliberativt demokrati"   

            "Markedsdemokrati"  

            Er der nogle bestemte politiske profiler hos de unge i dag? Specielt unge piger er røde, enhedlisten, radikale venstre, delvist SF, drenge er liberal alliance.

            Det interaktive demokrati: kan hele tiden se hvad der er "hipt". Man finder en partileder, og derved et parti, og derved holdninger. 

            De unge har politiske holdninger, som blander både liberale og socialistiske holdninger. 

            Pointen er, at unges holdning til politik i dag handler om deltagelse via interaktivitet.    

            Opsummering:  De unge er nærmest "issue-voters". Hvis de går efter en bestemt sag som de synes om - hvor er sammenhængen? Hvilken betydning har de? Vi har et politisk system, som ikke tager højde for denne slags politiske flygtighed. Det er prægningen af stemmerne. De hopper måske ved hvert valg - det kan ikke forklares med ideologi eller partier.

 

- Læs selv artiklen ”POLITISK MARKEDSFØRING: DE ELEKTRONISKE MEDIER HAR EN TVIVLSOM EFFEKT” (ligger på Fronter) 

         Artiklen