tirsdag den 29. oktober 2013

Mandag 28/10-13

I dag mødtes vi i gruppen kl. 9:00, og fik tildelt et lokale til at sidde og arbejde i. Vi brugte dagen på forberedelse, og havde først undervisning i 5-7 lektion (engelsk).

Vi fik forberedt et jeopardy spil til engelsk, med forskellige spørgsmål på engelsk, om fx skuespillere og musik. Vi aftalte med praktiklæreren, at vi skulle afprøve spillet på den ene engelskklasse, sidst på dagen.
Desuden fik vi startet på "projektet" om at forberede undervisning til to hele lektioner, i to forskellige engelskklasser. Vi endte med at blive enige om fem emner (under overemnet "things that shook the world"), og gik i gang med at lave spørgsmål til de forskellige emner. Vi blev enige om, at arbejde videre på det, dagen efter.

Vi havde en enkelt lektion i den ene engelskklasse, hvor vi sad og observerede (kl. 12:30-13:15). Her gik vi  rundt blandt de forskellige grupper, og spurgte ind til emnet, deres interesse for faget og lignende.
Vi sluttede lektionen af med at få en definition af en "skodlærer";

  • En der kun vil lave sin egne ideer og aldrig lytter til eleverne. En der kun bruger bøger og altid laver det samme. Er arrogant pga uddannelsen.

Resten af dagen brugte vi i den anden engelskklasse (kl. 13:25-15:00). Her startede vi også med observation. Læreren brugte det meste af tiden på at introducere et nyt emne, som de skal arbejde med det næste stykke tid.

Observationer:
  • meget urolighed i klassen - læreren er nødt til at tænke over hvordan hun skal formulere sig: “lige om lidt skal vi…”

  • Efter vores præsentation introducerede hun dem til et nyt emne.

  • Læreren slår over i engelsk, men er nødt til at være “efter” eleverne. da de larmer meget, og taler (på dansk)

  • Hun skal gentage sig selv meget

  • Alle får lov til at række hånden op og fortælle

  • Niveauet er lavere end den anden klasse => det engelske er ikke lige så flydende, flere af eleverne er nødt til at slå over i dansk flere gange.

  • Læreren spørger ind og prøver at hjælpe til at eleverne kan sige mere

  • Mange forstyrrende elementer - eleverne larmer, snakker og griner meget

  • Selvom læreren spørger på engelsk, svarer eleverne på dansk

  • Nogle elever er dog aktive og vil gerne tale engelsk.

  • Eleverne finder emnet interessant og vil gerne fortælle, men er ikke lige seriøse.

Den sidste halve time, havde praktikgruppen fået til rådighed, til at afprøve vores jeopardyspil. 
Læreren inddelte klassen i 4 hold, og vi satte dem til at finde en lyd hver, som de skulle bruge, hvis de ville svare på spørgsmålet. Vi brugte en del tid på at forklare reglerne. Et par gange, måtte nogle af grupperne skifte lyd, da det simpelt hen var for svært for os, at høre hvem der var hurtigst. 
Eleverne havde det sjovt, og var meget konkurrencemindede, da vi kom i gang.
Men vi skal helt klart være mere bestemte næste gang, og fortælle dem, at vi bestemmer.
Klassen var meget urolige og støjniveauet var helt i top, hvilket gjorde det hårdt at koncentrere sig, og gjorde det ret uoverskueligt, og det var helt sikkert ikke optimalt.  

Ingen kommentarer:

Send en kommentar