Viser opslag med etiketten Praktik. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Praktik. Vis alle opslag

onsdag den 29. oktober 2014

Praktik uge 1

Vi har to 9. klasser, som jeg vil kalde klasse "X" og "Y". Vi har lige mange engelsk og samfundsfagstimer i hver klasse, og har lavet forløb, så vi kan køre det direkte parallelet i klasserne, og derved nemmest sammenligne både det faglige og sociale niveau i klasserne, samt vores undervisningsmetoders virkning med mere.

Mandag
Vi startede "lige på og hårdt", med vejledning kl. 8:00 mandag morgen, hvor vores praktiklærere satte os ind i en sag, der senere blev klassificeret med "skærpet tavshedspligt", hvilket vi sige, at vi slet ikke må udtale os om sagen. Det var interessant at opleve.

Efter middag havde vi vores første engelsktime, og vi blev sat til at undervise fra dag 1. Denne time, som var i klasse X, brugte vi på at præsentere os selv på engelsk, og så satte vi eleverne til at lave en kort præsentation af dem selv på dansk eller engelsk, og det skulle indeholde 3 adjektiver og 1 dyr med samme forbogstav som deres navn. Resten af timen gik med, at praktiklæreren legede "bomberman" med eleverne, og vi observerede deres samarbejde og sociale fællesskab. Vi sluttede af med "katten efter musen" i skolegården.

Eleverne er blevet inddelt i 6 grupper, som hver især skulle finde et sjovt/sejt gruppenavn, og det er i disse grupper, eleverne vil arbejde i vores forløb i både engelsk og samfundsfag. De vil få point for faglighed og engagement, men minuspoint for uro og dårlig opførsel. Til sidst vil vinderne få en præmie.
Vi har vores egen gruppe, og vil spørge eleverne efter hver time/forløb om vores undervisning, og om vi skal have point eller minuspoint for noget.

Eleverne præsenterede sig fint, omkring halvdelen på dansk og halvdelen på engelsk. I legen observerede vi, at deres samarbejde var ret godt - de ville ikke tabe.

Tirsdag
Tirsdag have vi klasse Y i engelsk, og lavede præcist det samme som i klasse X. Til sidst legede eleverne "bomberman" med praktiklæreren, men på grund af dårligt vejr fik de ikke leget "katten efter musen".

Eleverne er blevet inddelt i 6 grupper, som hver især skulle finde et sjovt/sejt gruppenavn, og det er i disse grupper, eleverne vil arbejde i vores forløb i både engelsk og samfundsfag. De vil få point for faglighed og engagement, men minuspoint for uro og dårlig opførsel. Til sidst vil vinderne få en præmie.
Vi har vores egen gruppe, og vil spørge eleverne efter hver time/forløb om vores undervisning, og om vi skal have point eller minuspoint for noget.

Størstedelen af eleverne præsenterede sig på dansk, og mange brugte adjektivet "doven" til at beskrive sig selv. I legen var deres samarbejde ikke vildt godt, og det tog lidt tid før de opfattede hvad legen helt gik ud på, men de var socialt meget mere aktive og fik alle med i legen.

Onsdag
Onsdag startede vi ud med at få navnene på grupperne på plads.

Derefter lavede vi i begge klasser en brainstorm om emnet "Irland", som vi skal arbejde med i hele praktikken i engelsk. Bagefter så eleverne en videopræsentation, som vi havde lavet. Så fik de nogle spørgsmål, som de skulle arbejde med i grupperne. Da de havde svaret, samlede vi papirene ind, og tog spørgsmålene på klassen.

Vi sluttede dagen af med en omgang "kan du lide din nabo?" i kælderen.
I klasse "Y" var der dog mere tid, og vi lavede en lille associationsleg med en bold, på engelsk.

I klasse "X" synes de videoen var lidt for hurtig, og at det var svært at svare på spørgsmålene uden deres papir. De kunne godt lide legen "kan du lide din nabo?".

I klasse "Y" synes de også videoen var for hurtig, men de kunne godt lide metoden med spørgsmålene, fordi de skulle huske tingene og på den måde lære dem.
De synes også "kan du lide din nabo?" legen var rigtig sjov, men havde lidt svært ved reglerne i starten.
De var også glade for associationsspillet.
Dog sagde de under evalueringen, at de gerne ville have mere fagligt og mere engelsk i undervisningen, og vi aftalte, at næste gang vi skal lege "kan du lide din nabo?" skal det være på engelsk.

Om eftermiddagen havde vi vores første samfundsfagslektion i klasse "X". Vi startede med en brainstorm om emnet "terrorisme", som vi skal arbejde med i hele praktikken. De var lidt sløve til at komme igang, men da de først var igang kom der rigtig mange ord og begreber på. Så legede vi en lille associationsleg med bolden, hvor de også skulle hoppe eller klappe lidt.

Derefter satte vi dem igang med gruppearbejde (i de 6 grupper), hvor de fik hver et spørgsmål/emne de skulle undersøge, og fremlægge sidst i timen.

Emnerne var:

"Hvad er terrorisme?"
"9/11"
"Utøya"
"Terrorisme eller kriminalitet?"
"Hvad bliver det gjort? eksempler?"
"Hvad kan vi gøre? Ideer?"

De arbejde i ca. 40 minutter, og derefter fremlagde de. Den ene gruppe fremlagde dog ikke, da der kun var en enkelt elev tilbage (den anden var blevet syg).
Det var nogle rigtig gode fremlæggelser, og vi fik nogle rigtigt gode diskussioner på klassen, hvor både eleverne, praktiklæreren og vi var aktive.

Eleverne kunne også godt lide den måde det var blevet gjort på, og at det mere var diskussion end egentlig fremlæggelse.

Torsdag
Torsdag havde vi engelsk i begge klasser igen.
Vi startede med en "opvarmningsøvelse" hvor de i grupperne fik et ark med nogle billeder fra eventyr, fx en prinsesse og et slot mm. De skulle klippe dem ud, og vende den blanke side opad, hvorefter de på skift skulle trække et billede og ud fra det starte et eventyr/fortsætte eventyret på engelsk. Det skulle skrives ned, og så læste de den højt for klassen til sidst.

Derefter skulle vi arbejde med St. Patrick's day på "engelskfaget.dk", men desværre fandt vi ud af, at eleverne ikke havde adgang. Vi fik eleverne til at læse teksten højt på skift, og til sidst skulle de se en video, og svare på spørgsmål til videoen. Dog endte spørgsmålene med at blive lektier, da vi ikke havde mere tid.

Begge klasser synes opvarmningsøvelsen var rigtig sjov, men at de havde for kort tid (ca. 20 minutter). Praktiklæreren sagde dog, at tiden var fin, for ellers ville det blive for vildt og fjollet.
Eleverne var også rimeligt tilfredse med indholdet om St. Patrick's day, bortset fra at de ikke kunne gå på engelskfaget.dk

NB: det er kun 2 grupper i klasse "X" der havde lavet spørgsmålene hjemme, og ingen i klasse "Y".

Fredag
Om fredagen havde vi samfundsfag i klasse "Y".
Vi startede med en brainstorm om emnet "terrorisme", som vi skal arbejde med i hele praktikken. De var lidt sløve til at komme igang og havde ret svært ved at få nogle ord på. Så legede vi en lille associationsleg med bolden, hvor de også skulle hoppe eller klappe lidt, og her satte vi dem igen med ordet "terrorisme" og så skrev jeg de ord de sagde på tavlen, og så kom der mange flere ord og begreber på.

Derefter satte vi dem igang med gruppearbejde (kun 5 grupper pga. sygdom), hvor de fik hver et spørgsmål/emne de skulle undersøge, og fremlægge sidst i timen.

Emnerne var:

"Hvad er terrorisme?"
"9/11"
"Utøya"
"Terrorisme eller kriminalitet?"
"Hvad bliver det gjort? eksempler og hvad kan vi gøre? Eksempler og ideer?"

Fremlæggelserne var super gode, og eleverne var rigtig gode til selv at sætte en diskussion igang. Vi nåede ikke den sidste gruppe, fordi gruppen med "Utøya" fik gang i en rigtig spændende diskussion, hvor mange af eleverne blev engageret. Det var super!

Eleverne i klasse "Y" synes også denne fremgangsmåde havde været rigtig god, og at det var sjovt det ikke var almindelige fremlæggelser med powerpoint, men en diskussion på klassen.

Timeplan engelsk


Warm-up
Main Content
Evaluation
Homework
Lesson 1+2
Kan du lide din nabo?
Brainstorm, video and questions


Lesson 3+4
Fairy tales
St. Patricks day -> video and questions

Questions to be hand-in on Monday/tuesday

Timeplan samfundsfag 

Bevægelse
Indhold
Evaluering
Lektier
Lektion 1-3
Associatiosspil
Brainstorm om Terrorisme
Gruppearbejde og fremlæggelse/diskussion på klassen
Hvad synes de om vores undervisning?

mandag den 9. december 2013

Uge 48 - sidste uge i praktikken

Mandag d. 25. - fredag d. 29. november.

Mandag d. 25. november: I dag skulle eleverne i engelsk have deres rettede stil tilbage, og de skulle rette den, og sende den til os, så den kunne komme med i "Irland-bogen".

Tirsdag d. 26. november: I dag havde vi forberedelsestid fra kl. 9:00-14:10, og vi lavede "Irland-bogen" færdig. Den blev printet til os tre praktikanter, samt et eksemplar til læreren. Eleverne får den på PDF.

Fra kl. 14:10-15:00 havde vi matematik, og eleverne skulle lave færdighedsregning. Praktikant blå og jeg lavede også en færdighedsregning, for at se vores niveau, da vi begge er klar over, det ikke er for højt - vi skal ikke være matematiklærere... Vi fik faktisk 10 ! :o)

Onsdag d. 27. november: I dag, og imorgen, er der igen kursusdage, denne gang omkring 9. klasses projekt, som de snart skal lave. Om onsdagen var vi tre praktikanter med, for at observere. Der var fem forskellige værksteder, som eleverne bevægede sig imellem, efter et planlagt skema. Praktikant blå og jeg nåede at observere alle fem - fedt at få mulighed for at observere på så mange forskellige lærere. Dog hårdt at observere fra kl. 8:00-15:00...

Torsdag d. 28. november: I dag skal vi gøre klar til eksamen, så vi deltog ikke i undervisningen.

Fredag d. 29. november: Sidste dag i praktikken! :(
I dag var der julehygge - Praktikant grøn og jeg deltog i juleklip med eleverne, mens praktikant blå var ovre i hallen, og deltog i julefodbold. En rigtig hyggelig sidste dag. :o)

EKSAMEN PÅ MANDAG D. 2. DECEMBER!

Uge 47

Mandag d. 18. - Fredag d. 22. november 

Mandag d. 18. november: I dag har vi skrivedag (vi skal aflevere synopsen på mandag d. 25. november!!), og et vejlednings møde med engelsklæreren.

Tirsdag d. 19. og onsdag d. 20. november: I disse dage har hele årgangen "kursusdage", omhandlende kommunalvalget. Vi tre praktikanter er inddelt i hver vores klasse, og jeg har klasse "rød".
Den første dag skulle eleverne lave nogle opgaver omkring kommunalvalg og politik, på nettet. Henover middag gik skulle de så i gang med dagenes mere kreative opgave - klassen skulle nemlig være et parti, og der skulle vælges partinavn, borgmesterkandidat, motto, mærkesager og så videre.

Om onsdagen skulle de lave valgvideo, valgplakater, foldere, valgsang, og borgmesterkandidaten skulle lave tale. Da klokken blev 1, skulle klasserne så præsentere det for hinanden, og efterfølgende var der valg.

De to dage var rigtig spændende, både for os og for eleverne, der var glade for lidt alternativ undervisning. Dog havde jeg lidt udfordringer i min klasse, om eftermiddagen om onsdagen; jeg var alene derinde, og skulle samle stemmesedler ind, samt sætte dem til at rydde op. Eleverne var meget uopmærksomme, og decideret respektløse. Jeg gik hjem med mange frustrationer i maven.

Jeg valgte efterfølgende at have en individuel samtale med tre elever, som havde været rigtig "slemme". De kom til samtalen lidt nervøse, og jeg bl. a. spurgte dem om hvorfor de opførte sig som de gjorde. Efterfølgende spurgte jeg dem, hvad de skal efter folkeskolen, for at lette stemningen.

Dette valg viste sig at være professionelt rigtigt - jeg fik det bedre og tror jeg skabte respekt.
Dog skadede det mine positive relationer til eleverne, da jeg ikke har kendt dem så længe. Ugen efter viste relationerne sig dog at være på bedring igen. Hvis jeg skulle være der i længere tid, havde jeg kunne arbejde videre med mine relationer til eleverne.

Torsdag d. 21. november: I dag havde vi matematik fra kl. 8:00-9:30, og eleverne skulle lave færdighedsregning. Jeg sad og hjalp en elev, der er faglig svag, og har meget brug for hjælp.
Derefter skulle de arbejde i deres grundbog.

Derefter havde vi forberedelsestid fra kl. 9:30-14:10, hvor vi arbejder med synopsis.

Til slut skulle vi have engelsk fra kl. 14:10-15:00, men timen blev aflyst, da læreren var syg.

Fredag d. 22. november: I dag skulle vi have klassens tid fra kl. 8:00-8:45, hvor der var vikar på. Vi skulle finde nissevenner, og det hjalp vi vikaren med. Derefter spiste vi kage. :)
Til sidst havde vikaren en CP leg, hvor man skulle stille sig i en rundkreds og tælle til ti. Men ingen måtte sige det samme tal samtidig. Altså skulle man holde øje med de andre inden man sagde et tal. Det tog faktisk lidt tid at tælle til ti eftersom der hele tiden var nogen der sagde det samme tal samtidig. Nogle af drengene gjorde det ligefrem til en sport at ødelægge det. Men sjov leg og gav smil på læberne.

Kl. 8:45-13:25 havde vi forberedelsestid, hvor vi færdiggjorde synopsen, og afleverede (!!!). Herefter gik vi igang med at rette de engelske stile om Irlands seværdigheder, som eleverne havde afleveret. VI var ret imponerede over deres sprog og ordforråd, men havde alligevel meget at rette. Fedt at prøve.
Vi har dog lært, at vi skal være bedre til at beskrive, hvad vi forventer af dem, fx layout.

I dagens sidste to lektioner skulle vi have engelsk fra kl. 13:25-15:00. Eleverne skulle skrive stil.

lørdag den 16. november 2013

Fredag d. 15/11-13

I dag skal vi have klassens tid fra kl. 8:00-8:45, fysik (!) fra kl. 8:45-9:30. Herefter har vi forberedelsestid fra kl. 9:30-13:25, hvor vi har møder med begge vores praktiklærere, og ellers skal arbejde med synopsis og forberede undervisning til engelsk senere i dag. Til sidst har vi engelsk fra kl. 13:25-15:00, hvor vi skal undervise i starten.

Klassens tid i 9e fra 8.00 - 8.45.
  • Vores praktiklærer skulle til møde, så der kom vikar på. Det var hygge og afslapning, da ingen elever havde nogle emner, de mente skulle diskuteres.
  • Nogle af drengene gik ud og spillede fodbold med vikaren, mens de andre elever slappede af, lavede lektier eller bare hyggede.

Fysik i 9e fra 8.50 - 9.30.
  • Vores matematik-praktiklærer skulle til møde, og spurgte om vi havde lyst til at tage fysiktimen - de skulle bare være i klassen og han havde skrevet en seddel med de ting, eleverne skulle lave.
  • Det gik RIGTIG godt - alle elever fik lavet noget. Det var rigtig dejligt at se samtlige elever så motiverede.



11.30 - 12.15 Møder med begge lærere. Få svar på vores spørgsmål fra den 5/11.


Engelsk i 9b fra 13.25 - 14.55.

  • Vi skal undervise i starten af timen.
  • Jeg startede med en opvarmningsøvelse, hvor eleverne skulle ud på gulvet og komme hinanden lidt ved; først skulle alle hilse på hinanden, og spørge hvordan det gå (på engelsk. Derefter skulle de hver have et billede af en dyr (jeg havde forberedt på forhånd). De skulle gå rundt og bytte, og når jeg sagde TIL, skulle de begynde at sige dyrelyden, og finde deres makker (der var 2 af hvert dyr), og sætte sig ned.
  • Eleverne synes det var RIGTIG sjovt. :)

  • Derefter gik vi i gang med undervisningen - eleverne skulle lave deres egen limerick. De skulle være færdige kl. 14:10. Dette synes de også var rigtig sjovt.
  • Efterfølgende samlede praktiklæreren op i resten af timen, og eleverne blev filmet mens de læste deres lille digt op.
  • Til sidst underviste læreren i "things that shook the world", for at samle op fra sidste uge.

Torsdag d. 14/11-13

I dag skal vi have matematik fra kl. 8:00-9:30, hvor vi skal give færdighedsregningerne tilbage, og ellers observere. Derefter har vi forberedelsestid fra kl. 9:30-14:10, herunder to møder - nemlig teammøde på lærerværelset (hver torsdag i frokostpausen) og møde omkring kursusdagene i næste uge. Til slut har vi engelsk fra kl. 14:10-15:00, hvor vi skal evaluere på elevernes fremlæggelser fra i mandags, og eventuelt diskutere videre om kloning.


Matematik fra kl. 8:00-9:30
Læreren starter dagen med godmorgen og fortæller hvad dagens indhold er. De skal have færdighedsregninger tilbage og derefter arbejde med procent.
En elev kom med sin opgave og der var flere ting, som var rettet forkert => pinligt!
Jeg måtte rette opgaven efter.
Eleverne spurgte ind til deres opgaver og når de var tilfredse gik de igang med procentregning.
Eleverne er ikke særligt motiverede, og mange af dem sidder bare og snakker.

Forberedelsestid fra kl. 9:30-14:10
HUSK møder i dag:
kl. 11:30-12:30 på lærerværelset (teammøde) og i det andet lokale (kursusmøde)
  • Får endelig lavet vores lille infobrev til forældrene.
  • Kigger på synopsis. Skønt endelig at komme i gang og nu klar til at vi alle kan komme med hvert vores bidrag.

Teammøde:
Mange punkter. Ikke noget decideret praktikant-relevant.
Dog information om julefodbold og juleklip.

Kursusmøde:
Kursus om kommunalvalget

Praktikant 1 er i klasse rød
Praktikant 2 er i klasse grøn
Praktikant 3 er i klasse blå

Det skal foregå tirsdag/onsdag fra 8:00-15:00
Eleverne skal lave foldere, valgvideo, plakat, sang, valgtale og slogan.
Hele klassen er ét opfundent parti.

De skal stemme om onsdagen, efter visning af videoer, taler osv.
Rugbrødsarbejdet (tirsdag 8:00-12:00) foregår i 3mandsgrupper
Resten er på klassen, dog uddelt i grupper på de forskellige ting (foldere osv.)
Hver klasse skal have en borgmesterkandidat, som skal holde valgtalen.

MAX 3 mærkesager pr. parti
MAX 4 plakater/klasse
Deres partibogstav er klassen

Engelsk fra kl. 14:10-15:00
Vi skal evaluere på fremlæggelserne fra sidst, ved at hive grupperne ud og tale med dem.
Vi kan eventuelt diskutere videre omkring kloning.

  • Rart at se en klasse som ikke virker til at få komplimenter særligt tit, blomstre under vores evaluering. Så skidt da være med at vi smurte tykt på.
  • Stof til eftertanke = det er svært at huske hvordan en fremlæggelse er gået, så egentlig er det svært at bedømme personligt reelt.

Diskussionen gik rigtig godt, dog var den ene praktikant mest dominerende og stillede spørgsmål, mens jeg stod nede bagved og sørgede for, at nogle elever ikke forstyrrede undervisningen.

Onsdag d. 13/11-13

I dag har vi forberedelstid fra kl. 9:00-10:45, hvor planen er at kigge på synopsis og klargøre undervisning til engelsk på fredag (Irland og Limericks). Derefter skal vi have matematik fra kl. 10:45-13:10, hvor vi skal observere.

Forberedelsestid fra kl. 9:00-10:45
  • LAVE SYNOPSIS…..
  • Afslutte Irland projektet - mangler at få rettet det engelske og få tilført en side med facts + gøre klar til Limerick øvelsen fredag.


There was a young girl named Kat
who dreamed of wearing a hat
one lucky monday
she heard mother say

The old hat lets give it to Kat



Matematik fra kl. 10:45-13:10
Eleverne virker meget koncentrerede og oplagte/klar til dagens matematik.
De sidder i grupper og arbejder, og spørger gerne hvis de skal have hjælp.
Der er en rimelig ro - det larm der er, er mest faglig uro.

Eleverne er hurtigt klar efter spisepausen (11:30-12:30), og går straks i gang med matematikken.

Relation: Jeg har skabt en god relation til en elev fra den ene klasse, som viser sig i bl.a. hilsener udenfor og i klasseværelset.

JEG TROR IKKE PÅ AT LÆRERE IKKE HAR FAVORITTER! Man må selvfølgelig bare ikke vise det.


lørdag den 9. november 2013

Mandag d. 11/11-13

 I dag skal vi bruge noget tid på at klargøre vores undervisning til 4.-7. lektion. Derefter bliver vi kastet direkte ud i det, og skal undervise i alle 4 timer.

Forberedelsestid 8:00-10:45
I dag skal vi forberede undervisningen til 4.-7. lektion.
Vi sidder og arbejder med Irland, som vi skal undervise i fra kl. 10:45-13:10.


Undervisningsplan


Læringsforudsætninger
Mål
Rammefaktorer
Indhold
Læreprocesser
Vurdering
Emne
Ireland
Teaching the students about Ireland - history, politics and religion.
Give them an understanding and get them to examine some of the attractions.
Write the plan on the board, ask the students question about the subject. We talk about Ireland and write notes on the board. Then the students have to work individually on a paper.
Work on class about Ireland, Individually work on a paper which is to be turned in, in lesson 3.
Class work, Individually work.
Vocabulary
Did the pupils learn the intended material?
What did they think about it?


Timeplan
Warm-up
Main Content
Evaluation
Homework
Lesson 1 + 2
Asking the pupils: "What do you know about Ireland?" and we write it on the board.
Ireland. We (teachers) will talk about Ireland, and write some notes on the board, and ask questions.
Afterwards they have to draw a subject, and start to write a paper on it. The paper has to be 2 pages and it must include some pictures. It should be a story about the subject, for instance how they met Oscar Wilde or something. They have to turn it in, in lesson 3.
We will ask the students what they thought about it, and the teacher.
We will also self evaluate in our group, and talk about what we thought about it.
They are to write a paper.
Lesson 3 + 4
The pupils have to turn in the papers, and we will correct the mistakes and later on put them in a book about Ireland for the pupils.
They have to work in groups with limerics, and they have to write their own limerics, which will be included in the book.
If we have more time, we will end the day with a game of jeopardy.
We will ask the students what they thought about it, and the teacher.
We will also self evaluate in our group, and talk about what we thought about it.
They have to hand-in the paper.
Viderearbejde
Eventuelt lave noget gruppearbejde med fremlæggelser
Studietur til Irland
Oscar Wilde - opføre en komedie.


Engelsk fra kl. 10:45-13:10
I dag skal vi undervise ved tavlen om Irland. Vi har delt os ind på emner (Politik, historie, og religion). Desuden er der nogle facts, som også skal gennemgås.


Derefter skal eleverne trække et emne hver, og så skal de igang med at skrive en historie på engelsk om deres emne. Denne opgave skal afleveres på fredag.


Engelsk fra kl. 13:25-15:00
I dag skal eleverne færdiggøre gruppearbejdet fra sidst, og vi slutter timen af med fremlæggelser.

fredag den 8. november 2013

Fredag d. 8/11-13

I dag skal vi have klassens tid fra kl. 8:00-8:45, forberedelsestid fra kl. 8:45-13:15 og engelsk fra kl. 13:15-15:00. Planen er at evaluere på vores undervisning og forberede mere undervisning, til resten af praktikken.

Klassens tid 8.00 - 8.45.
I klassens tid starter læreren med at spørge hvad de skal snakke om i dag, og eleverne ville først snakke om nissevenner.
Punkterne for i dag var:
    - Nissevenner
    De satte nogle regler op for hvordan det skal foregår:
    Minimum 1 gave/uge
    Minimum 20kr. / maximum 50kr.
    Man må ikke afsløre hvem der er hvis’ nisseven.
   
    - Trivsel
    Læreren spurgte de forskellige elever om hvordan det gik, men eleverne var ikke
specielt snaksalige - de svarede med “det går fint” så læreren var nødsaget til at spørge direkte ind til forskellige ting.
Jeg observerede et par elever, som nogle elever, som måske virkede til at der var nogle ting der ikke var helt “fine” men de ville ikke snakke om det i klassen.


    - Brug af klassekassens penge til noget fest
    Vi nåede ikke dette punkt, men ideen var at bruge pengene på enten klassefest
eller fløjfest. 


Historie fra kl. 8:45-9:30
Vi fik lov til at observere på en historietime (læreren var vores praktiklærer i engelsk).
Eleverne i denne klasse var meget fokuserede, og allerede da vi trådte ind i lokalet, var de i gang med at finde deres pladser. Læreren spurgte om de kunne huske hvad de skulle have om - og de var ivrige efter at fortælle (anden verdenskrig).
Læreren bad dem om at nævne vigtige personer, og der kom rigtig mange gode bud, og vi (praktikanterne) var faktisk lidt overraskede over, hvor mange navne de kendte.
Så spurgte læreren om de helst ville arbejde i grupper og lave fremlæggelser, eller tavleundervisning.
Eleverne ville gerne arbejde i grupper og de fik lov til selv at finde grupperne.
De gik straks i gang med at finde ud af hvilke personer de ville undersøge.
Vi gik rundt og hørte et par grupper omkring historietimerne og omkring hvad de synes om at fremlægge osv. Eleverne var meget positive og de fleste kunne godt lide denne måde at arbejde på.


Alt i alt virker eleverne i denne klasse som om, de godt kan lide undervisningen, og at være fagligt aktive. Det var spændende at opleve en historietime. :)


Forberedelsestid fra kl. 9:30-13:15
Vi skal arbejde med vores noter og vores blog.
Derefter skal vi snakke om undervisningen på mandag, og eventuelt begynde at forberede undervisning til resten af praktikken - snakke ideer og få skrevet noget ned.
Hvis vi har mere tid, kan vi arbejde på synopsen. 

  • Hvis emnet bliver Irland, overvejer vi at dele eleverne op i grupper af to - hvor de skal fortælle en historie ved brug af forskellige seværdigheder i Irland. De skal både snakke og selvfølgelig skrive på engelsk - ideen er at opgaven skal afleveres og bedømmes.
  • Der er en by i Irland der hedder Limerick og man mener at digte formen limerick stammer derfra. Overvejer om eleverne bør slutte af med at lave en limerick selv.

  • There was a young rustic named Mallory,
    who drew but a very small salary.
    When he went to the show,
    his purse made him go
    to a seat in the uppermost gallery

  • There was an Old Man of Nantucket
Who kept all his cash in a bucket.
His daughter, called Nan,
Ran away with a man,
And as for the bucket, Nantucket

  • There once was a man from Peru
Who had a lot of growing up to do,
He’d ring a doorbell,
then run like hell,
Until the owner shot him with a .22.

  • “Seværdigheder/oplevelser” i Irland : St. Patricks day, Hurling, Oscar Wilde, Swansea, Emerald Isle, Church of Ireland, Ring of Kerry, Cliffs of Moher,The Irish National Stud, River Shannon, NewGrange,  Blarney Castle, Dingle Peninsula, Kylemore Abbey, Dunluce Castle, Mussenden Temple, Giant´s Causeway,
  • Ide - vi praktikanter laver tavleundervisning i ca en halv time hvor vi fortæller om Irland - politik, religion osv. Efter dette laver eleverne en historie hver, hvor de lader som om de besøger en seværdighed. Historien skal afleveres på mail, fylde 2 sider hvoraf min 1 af siderne skal være skrift, resten kan være billeder. Den skal være præsentabel da den skal ende i en bog med alles historier + vores info om Irland.
  • Plan (undersøg i weekenden eller mandag): Historien som tidslinie. Politik (u2) + sjove facts. Religion (bloody sunday) + tørre facts


Engelsk fra kl. 13:15-15:00

I engelsk skulle eleverne arbejde videre med et digt og en tegning, de var gået i gang med i sidste engelsktime. Når de var færdige skulle de lave opgaver fra bogen.
Vi gik rundt og spurgte lidt ind til deres arbejde, men der var ingen, som havde brug for hjælp og vi forstyrrede mere end vi hjalp.
Vi satte os og snakkede med læreren om forløbet på mandag - hvor vi skal undervise i 4 lektioner i træk, men i de to forskellige engelskklasser.