Mandag d. 18. - Fredag d. 22. november
Mandag d. 18. november: I dag har vi skrivedag (vi skal aflevere synopsen på mandag d. 25. november!!), og et vejlednings møde med engelsklæreren.
Tirsdag d. 19. og onsdag d. 20. november: I disse dage har hele årgangen "kursusdage", omhandlende kommunalvalget. Vi tre praktikanter er inddelt i hver vores klasse, og jeg har klasse "rød".
Den første dag skulle eleverne lave nogle opgaver omkring kommunalvalg og politik, på nettet. Henover middag gik skulle de så i gang med dagenes mere kreative opgave - klassen skulle nemlig være et parti, og der skulle vælges partinavn, borgmesterkandidat, motto, mærkesager og så videre.
Om onsdagen skulle de lave valgvideo, valgplakater, foldere, valgsang, og borgmesterkandidaten skulle lave tale. Da klokken blev 1, skulle klasserne så præsentere det for hinanden, og efterfølgende var der valg.
De to dage var rigtig spændende, både for os og for eleverne, der var glade for lidt alternativ undervisning. Dog havde jeg lidt udfordringer i min klasse, om eftermiddagen om onsdagen; jeg var alene derinde, og skulle samle stemmesedler ind, samt sætte dem til at rydde op. Eleverne var meget uopmærksomme, og decideret respektløse. Jeg gik hjem med mange frustrationer i maven.
Jeg valgte efterfølgende at have en individuel samtale med tre elever, som havde været rigtig "slemme". De kom til samtalen lidt nervøse, og jeg bl. a. spurgte dem om hvorfor de opførte sig som de gjorde. Efterfølgende spurgte jeg dem, hvad de skal efter folkeskolen, for at lette stemningen.
Dette valg viste sig at være professionelt rigtigt - jeg fik det bedre og tror jeg skabte respekt.
Dog skadede det mine positive relationer til eleverne, da jeg ikke har kendt dem så længe. Ugen efter viste relationerne sig dog at være på bedring igen. Hvis jeg skulle være der i længere tid, havde jeg kunne arbejde videre med mine relationer til eleverne.
Torsdag d. 21. november: I dag havde vi matematik fra kl. 8:00-9:30, og eleverne skulle lave færdighedsregning. Jeg sad og hjalp en elev, der er faglig svag, og har meget brug for hjælp.
Derefter skulle de arbejde i deres grundbog.
Derefter havde vi forberedelsestid fra kl. 9:30-14:10, hvor vi arbejder med synopsis.
Til slut skulle vi have engelsk fra kl. 14:10-15:00, men timen blev aflyst, da læreren var syg.
Fredag d. 22. november: I dag skulle vi have klassens tid fra kl. 8:00-8:45, hvor der var vikar på. Vi skulle finde nissevenner, og det hjalp vi vikaren med. Derefter spiste vi kage. :)
Til sidst havde vikaren en CP leg, hvor man skulle stille sig i en rundkreds og tælle til ti. Men ingen måtte sige det samme tal samtidig. Altså skulle man holde øje med de andre inden man sagde et tal. Det tog faktisk lidt tid at tælle til ti eftersom der hele tiden var nogen der sagde det samme tal samtidig. Nogle af drengene gjorde det ligefrem til en sport at ødelægge det. Men sjov leg og gav smil på læberne.
Kl. 8:45-13:25 havde vi forberedelsestid, hvor vi færdiggjorde synopsen, og afleverede (!!!). Herefter gik vi igang med at rette de engelske stile om Irlands seværdigheder, som eleverne havde afleveret. VI var ret imponerede over deres sprog og ordforråd, men havde alligevel meget at rette. Fedt at prøve.
Vi har dog lært, at vi skal være bedre til at beskrive, hvad vi forventer af dem, fx layout.
I dagens sidste to lektioner skulle vi have engelsk fra kl. 13:25-15:00. Eleverne skulle skrive stil.
Viser opslag med etiketten relationer. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten relationer. Vis alle opslag
mandag den 9. december 2013
Uge 47
Etiketter:
didaktik,
klasseledelse,
Observationer,
Praktik,
relationer,
Undervisning
lørdag den 16. november 2013
Onsdag d. 13/11-13
I dag har vi forberedelstid fra kl. 9:00-10:45, hvor planen er at kigge på synopsis og klargøre undervisning til engelsk på fredag (Irland og Limericks). Derefter skal vi have matematik fra kl. 10:45-13:10, hvor vi skal observere.
Forberedelsestid fra kl. 9:00-10:45
- LAVE SYNOPSIS…..
- Afslutte Irland projektet - mangler at få rettet det engelske og få tilført en side med facts + gøre klar til Limerick øvelsen fredag.
There was a young girl named Kat
who dreamed of wearing a hat
one lucky monday
she heard mother say
The old hat lets give it to Kat
Matematik fra kl. 10:45-13:10
Eleverne virker meget koncentrerede og oplagte/klar til dagens matematik.
De sidder i grupper og arbejder, og spørger gerne hvis de skal have hjælp.
Der er en rimelig ro - det larm der er, er mest faglig uro.
Eleverne er hurtigt klar efter spisepausen (11:30-12:30), og går straks i gang med matematikken.
Relation: Jeg har skabt en god relation til en elev fra den ene klasse, som viser sig i bl.a. hilsener udenfor og i klasseværelset.
JEG TROR IKKE PÅ AT LÆRERE IKKE HAR FAVORITTER! Man må selvfølgelig bare ikke vise det.
Etiketter:
didaktik,
Observationer,
Praktik,
relationer
lørdag den 9. november 2013
Mandag d. 11/11-13
I dag skal vi bruge noget tid på at klargøre vores undervisning til 4.-7. lektion. Derefter bliver vi kastet direkte ud i det, og skal undervise i alle 4 timer.
Forberedelsestid 8:00-10:45
I dag skal vi forberede undervisningen til 4.-7. lektion.
Vi sidder og arbejder med Irland, som vi skal undervise i fra kl. 10:45-13:10.
Undervisningsplan
Læringsforudsætninger
|
Mål
|
Rammefaktorer
|
Indhold
|
Læreprocesser
|
Vurdering
| |
Emne
|
Ireland
|
Teaching the students about Ireland - history, politics and religion.
Give them an understanding and get them to examine some of the attractions.
|
Write the plan on the board, ask the students question about the subject. We talk about Ireland and write notes on the board. Then the students have to work individually on a paper.
|
Work on class about Ireland, Individually work on a paper which is to be turned in, in lesson 3.
|
Class work, Individually work.
Vocabulary
|
Did the pupils learn the intended material?
What did they think about it?
|
Timeplan
Warm-up
|
Main Content
|
Evaluation
|
Homework
| |
Lesson 1 + 2
|
Asking the pupils: "What do you know about Ireland?" and we write it on the board.
|
Ireland. We (teachers) will talk about Ireland, and write some notes on the board, and ask questions.
Afterwards they have to draw a subject, and start to write a paper on it. The paper has to be 2 pages and it must include some pictures. It should be a story about the subject, for instance how they met Oscar Wilde or something. They have to turn it in, in lesson 3.
|
We will ask the students what they thought about it, and the teacher.
We will also self evaluate in our group, and talk about what we thought about it.
|
They are to write a paper.
|
Lesson 3 + 4
|
The pupils have to turn in the papers, and we will correct the mistakes and later on put them in a book about Ireland for the pupils.
They have to work in groups with limerics, and they have to write their own limerics, which will be included in the book.
If we have more time, we will end the day with a game of jeopardy.
|
We will ask the students what they thought about it, and the teacher.
We will also self evaluate in our group, and talk about what we thought about it.
|
They have to hand-in the paper.
|
Viderearbejde
Eventuelt lave noget gruppearbejde med fremlæggelser
Studietur til Irland
Oscar Wilde - opføre en komedie.
Engelsk fra kl. 10:45-13:10
I dag skal vi undervise ved tavlen om Irland. Vi har delt os ind på emner (Politik, historie, og religion). Desuden er der nogle facts, som også skal gennemgås.
Derefter skal eleverne trække et emne hver, og så skal de igang med at skrive en historie på engelsk om deres emne. Denne opgave skal afleveres på fredag.
Engelsk fra kl. 13:25-15:00
I dag skal eleverne færdiggøre gruppearbejdet fra sidst, og vi slutter timen af med fremlæggelser.
Etiketter:
didaktik,
klasseledelse,
Praktik,
relationer,
Undervisning
fredag den 8. november 2013
Torsdag d. 7/11-13
I dag startede vi med matematik fra kl. 8:00-9:30, og vi stod for undervisningen. Desværre var den ene praktikant syg, så vi måtte ændre en smule i planerne. Derefter havde vi forberedelse fra kl. 9:30-14:10, og vi sluttede dagen af med engelsk fra kl. 14:10-15:00, hvor vi også stod for undervisningen.
Matematik fra kl. 8:00-9:30
Også i dag var der vikar på, men vi overtog alligevel undervisningen. Vi inddelte klassen i (på forhånd aftalte) grupper, og sad hver især med en gruppe (en af praktikanterne var ikke til stede, så det blev til 3 grupper i stedet for 4) - det vil sige, at vikaren også havde en gruppe.
Mine erfaringer: Min gruppe var meget produktive, og fik en masse ud af undervisningen. Vi satte os samlet, og jeg gennemgik opgaverne med to af eleverne, mens resten af gruppen spurgte hvis de havde brug for hjælp. Til trods for mine utilstrækkelige evner i matematik, fungerede denne opdeling fint; jeg hjalp med det jeg kunne, og hvis jeg var i tvivl spurgte jeg den anden praktikant (som skal være matematiklærer), eller vikaren.
Jeg fik ros af eleverne fordi jeg dog kunne det matematik, jeg nu engang kunne. :)
Forberedelsestid fra kl. 9:30-14:10
Vi evaluerede på undervisningen i matematik, og snakkede om hvad der gik godt og dårligt.
Derefter var der (som hver torsdag) møde på lærerværelset, og efterfølgende var der møde med alle valgfagslærerene, da hele 9. årgang skal have kursus omkring kommunalvalget d. 19. og 20. november.
Vi, som praktikanter, skal deltage i dette, og var derfor til stede under mødet.
Jeg synes det lyder rigtig interessant (jeg har også samfundsfag), og glæder mig rigtig meget til disse dage.
Efterfølgende arbejdede vi med blogs og skrev notater ind.
Til sidst forberedte vi os til sidste lektion, hvor vi skal undervise i engelsk.
Engelsk fra kl. 14:10-15:00
Vi skal i dag (og på mandag) undervise denne klasse i samme emne, som vi underviste den anden klasse i, i fredags.
Vi vil starte med en navneleg (denne gang både med navneord, udsagnsord og tillægsord), og derefter inddele dem i forudbestemte grupper, og sætte dem i gang med opgaven. De har denne lektion, og to lektioner på mandag.
Når eleverne skal på toilettet skal vi huske at bede om deres mobiltelefon.
Navnelegen gik OK - dog ville nogle elever ikke rigtig sige et engelsk ord, men nøjedes med at sige deres navn.
Efterfølgende fortalte vi, hvad de skulle lave, og delte dem ind i grupperne.
4 af grupperne gik ret hurtigt i gang, og følte virkelig de kunne finde information om emnet, mens den sidste gruppe havde lidt problemer med at finde det.
Vi gik rundt og spurgte de forskellige grupper om de havde brug for hjælp, og hvor langt de var noget osv.
En af grupperne (Martin Luther King Jr.) havde et gruppemedlem, som sad og sang hele tiden. Han spurgte om han ikke måtte synge, og jeg sagde, at hvis han sang en sang på engelsk om Martin Luther King, så måtte han godt - så det bliver spændende på mandag. :)
En anden gruppe (9/11) mente det var nemt, fordi de allerede havde haft om emnet. De snakkede om at vise en video - eller måske selv lave en. Jeg sagde, at hvis de viste mig den først, ville jeg bedømme om det var OK, og jeg var åben over for seriøse forslag. Så dette bliver også spændende på mandag. :)
Da klokken blev 14:50 samlede vi alle eleverne i klassen og spurgte dem hvor langt de var kommet, og om de vidste hvad de skulle i gang med på mandag. 4 ud af 5 grupper var helt sikre på hvad de skulle, mens den sidste gruppe skal have hjælp.
Evaluering: Jeg synes det gik rigtig godt, og vi fik de fleste elever aktiveret.
Når eleverne skal på toilettet skal vi huske at bede om deres mobiltelefon.
Etiketter:
didaktik,
klasseledelse,
Praktik,
relationer,
Undervisning
torsdag den 7. november 2013
Onsdag d. 6/11-13
I dag startede vi med forberedelsestid fra kl. 9:00-10:45, hvor vi forberedte det sidste til vores første undervisning i matematik. Vi skulle arbejde med statistik, så vi gennemgik opgaverne, og fandt materialer frem (tommestokke). Herefter havde vi undervisning i matematik fra kl. 10:45-13:15, hvor vi så underviste i statistik, og sluttede af med et jeopardy spil.
Matematik 10.45 - 13.15.
Vi inddelte dem i grupper (bare ved de borde de normalt sidder ved), og uddelte opgaverne. Eleverne gik ivrigt i gang, dog var der et par enkelte elever, som engang i mellem skulle have af vide, at de altså skulle lave noget. Der var fin ro i klassen - det uro der var, var fagligt. Eleverne syntes opgaverne var gode, og der var rig mulighed for at lære hinanden bedre at kende, da der var spørgsmål om fx kæledyr.
Allerede da vi gik til frokost (11:30) var langt de fleste elever så småt færdige.
Efter frokosten (12:30) gav vi dem 10 minutter til at lave opgaverne (der var kun én gruppe, som manglede en del, og vi syntes ikke denne gruppe skulle sidde alene tilbage og lave opgaver), og derefter tjekkede vi svar for opgaven omkring praktikanters højde.
Vi evaluerede på opgaverne, og spurgte eleverne om forskellige ting, fx hvorfor de troede de havde fået forskellige resultater når de målte vores højder. De kom med nogle gode forslag. Efterfølgende roste vi dem for deres indsats, og besluttede at afslutte dagen med matematik-jeopardy vi havde forberedt i forvejen.
Vi brugte den sidste halve time på dette, dog havde vi ændret nogle regler efter vores sidste forsøg med dette spil, i engelsk. Klassen var inddelt i to grupper.
Regler:
Hvis der er for meget larm, får den gruppe minus 100 point.
Hvis man svarer forkert, får gruppen minus 100 point.
I stedet for en lyd, skulle én fra gruppen række hånden op.
Én praktikant læste spørgsmål op, én holdt øje med hvem der var hurtigst og én skrev point på tavlen.
Evaluering: Dette fungerede rigtig godt, og næste gang vi skal prøve spillet, skal vi helt sikkert bruge disse regler.
Alt i alt: dagen er gået rigtig godt, og det var spændende at undervise klassen.
Etiketter:
didaktik,
klasseledelse,
Praktik,
relationer,
Undervisning
mandag den 4. november 2013
Mandag d. 4/11-13
I dag har vi haft forberedelsestid fra kl. 9:00-10:45, engelskundervisning fra kl. 10:45-11:30, og møde på seminaret fra kl. 13:00-17:00.
Forberedelsestid 9:00-10:45
Vi har ret mange ting vi skal ordne i dag:
- Ajourføre Google doc
- Ajourføre blogs
- Lave regelsæt for praktikanterne (nu har vi været her i 2 uger)
- Man må ikke bruge sin tlf i klasselokalet.
- Være præsentabel
- God hygiejne
- Altid veloplagt (smilende, åben og imødekommende).
- Være seriøse - pligtopfyldende.
- Privatliv er privatliv (hold en prof distance både til elever og andre lærere.)
- Opfør dig modent. Professionelt. Alle steder.
- Bevar en god tone - tal roligt og lad være med at råbe/overdøve. Ikke bande.
- Gensidig respekt
- Vær ærlig
- Vær selvevaluerende. Kast ikke med bowlingkugler, når du selv er en kegle.
- Gennemgå dagens undervisning og evaluering
Opførsel ved evaluering.
- Konstruktiv kritik
- Tiltale høfligt
- Ikke bedrevidende
- Positiv fremtoning
- Anerkendende
- HUSK vi er lærere ikke kammerater
- Kropssprog
- Konstruktiv feedback
Engelsk i 9.b 10:45-11:30
I dag skal vi se den sidste fremlæggelse (Dolly) og derefter evaluere på alle fem grupper.
Den sidste gruppe fremlagde, og vi fik gang i en diskussion i klassen.
Efterfølgende tog vi grupperne ud, en af gangen, og evaluerede på deres fremlæggelse, og bad dem evaluere på oplevelsen.
Vi både gav og modtog en masse positiv og konstruktiv feedback, som vi kan bruge til at forberede os på næste undervisningssekvens.
IDE: mobbearbejde - cooperative learning
Møde på ucsj om Synopsis 13.00 - 17.00.
Dagsorden
- Velkomst
- Formalia
- Praktikprøven
- Synopsis
- Arbejde med synopsis i grupper med eksaminatorne
Karakter efter 7trinsskala
Synopsis max 5, 9 12 normalsider
Normalside => 2600 anslag
Forside, indholdsfortegnelse og litteraturliste ikke medregnet
Bilag indgår ikke i synopsis men kan medbringes til eksamen
Materiale som illustrerer arbejde (empiri) medbringes
SYNOPSIS AFLEVERES SENEST MANDAG 25/11-13 KL. 8:00
på fronter => LR LH LV praktikeksamen -> mapper
titel: gruppeaflevering
Grundlag for bedømmelse:
Om kompetencemål (didaktik, klasseledelse og relationsarbejde) for praktikniveau 1 er opfyldt + beskrivelse, analyse og vurdering
Eksamenstid 30, 50, 65 minutter
Indledning, problemformulering og konklusion => kollektivt
Resten => individuelt MED NAVN
SYNOPSIS
- Indledning
- Problemformulering/Undersøgelsesspørgsmål
- Teori og metode
- Empiri og eksempler på undervisningsplan
- Foreløbig konklusion
- Litteraturliste
Litteratur på fronter i LV praktik
Arbejde i grupper med eksaminator
Undersøgelsesspørgsmål/Problemformulering: Hvordan kan man opretholde et velfungerende læringsrum i to fagligt og socialt forskellige klasser?
Didaktik
|
Klasseledelse
|
Relationsarbejde
|
Empiri
Fx gruppearbejde i engelsk: grupper i stedet for enkelt, da vi ville have eleverne til at samarbejde om opgaven
|
Empiri
Fx rammer -> fx at man vælger at skrive planen på tavlen
|
Empiri
Fx at vi inddeler dem i forudbestemte grupper måske for at forbedre relationerne mellem eleverne
|
Teori
|
Teori
|
Teori
|
Etiketter:
didaktik,
klasseledelse,
Praktik,
Praktikeksamen,
relationer,
Synopsis,
Undervisning
Abonner på:
Opslag (Atom)