Mandag d. 18. - Fredag d. 22. november
Mandag d. 18. november: I dag har vi skrivedag (vi skal aflevere synopsen på mandag d. 25. november!!), og et vejlednings møde med engelsklæreren.
Tirsdag d. 19. og onsdag d. 20. november: I disse dage har hele årgangen "kursusdage", omhandlende kommunalvalget. Vi tre praktikanter er inddelt i hver vores klasse, og jeg har klasse "rød".
Den første dag skulle eleverne lave nogle opgaver omkring kommunalvalg og politik, på nettet. Henover middag gik skulle de så i gang med dagenes mere kreative opgave - klassen skulle nemlig være et parti, og der skulle vælges partinavn, borgmesterkandidat, motto, mærkesager og så videre.
Om onsdagen skulle de lave valgvideo, valgplakater, foldere, valgsang, og borgmesterkandidaten skulle lave tale. Da klokken blev 1, skulle klasserne så præsentere det for hinanden, og efterfølgende var der valg.
De to dage var rigtig spændende, både for os og for eleverne, der var glade for lidt alternativ undervisning. Dog havde jeg lidt udfordringer i min klasse, om eftermiddagen om onsdagen; jeg var alene derinde, og skulle samle stemmesedler ind, samt sætte dem til at rydde op. Eleverne var meget uopmærksomme, og decideret respektløse. Jeg gik hjem med mange frustrationer i maven.
Jeg valgte efterfølgende at have en individuel samtale med tre elever, som havde været rigtig "slemme". De kom til samtalen lidt nervøse, og jeg bl. a. spurgte dem om hvorfor de opførte sig som de gjorde. Efterfølgende spurgte jeg dem, hvad de skal efter folkeskolen, for at lette stemningen.
Dette valg viste sig at være professionelt rigtigt - jeg fik det bedre og tror jeg skabte respekt.
Dog skadede det mine positive relationer til eleverne, da jeg ikke har kendt dem så længe. Ugen efter viste relationerne sig dog at være på bedring igen. Hvis jeg skulle være der i længere tid, havde jeg kunne arbejde videre med mine relationer til eleverne.
Torsdag d. 21. november: I dag havde vi matematik fra kl. 8:00-9:30, og eleverne skulle lave færdighedsregning. Jeg sad og hjalp en elev, der er faglig svag, og har meget brug for hjælp.
Derefter skulle de arbejde i deres grundbog.
Derefter havde vi forberedelsestid fra kl. 9:30-14:10, hvor vi arbejder med synopsis.
Til slut skulle vi have engelsk fra kl. 14:10-15:00, men timen blev aflyst, da læreren var syg.
Fredag d. 22. november: I dag skulle vi have klassens tid fra kl. 8:00-8:45, hvor der var vikar på. Vi skulle finde nissevenner, og det hjalp vi vikaren med. Derefter spiste vi kage. :)
Til sidst havde vikaren en CP leg, hvor man skulle stille sig i en rundkreds og tælle til ti. Men ingen måtte sige det samme tal samtidig. Altså skulle man holde øje med de andre inden man sagde et tal. Det tog faktisk lidt tid at tælle til ti eftersom der hele tiden var nogen der sagde det samme tal samtidig. Nogle af drengene gjorde det ligefrem til en sport at ødelægge det. Men sjov leg og gav smil på læberne.
Kl. 8:45-13:25 havde vi forberedelsestid, hvor vi færdiggjorde synopsen, og afleverede (!!!). Herefter gik vi igang med at rette de engelske stile om Irlands seværdigheder, som eleverne havde afleveret. VI var ret imponerede over deres sprog og ordforråd, men havde alligevel meget at rette. Fedt at prøve.
Vi har dog lært, at vi skal være bedre til at beskrive, hvad vi forventer af dem, fx layout.
I dagens sidste to lektioner skulle vi have engelsk fra kl. 13:25-15:00. Eleverne skulle skrive stil.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar