Line Henriette Steens Proffesions-Portfolio: International Politik

I dag har vi arbejdet med International Politik. Vi havde tre tekster, samt en undervisnings plan, som skulle læses til timen. Herunder er noter/referat af lektierne, teksten fra lærerens powerpoint, samt personlige noter til dagen.

Tekst: International Politik af L.S. Jakobsen m.fl.

Hård sikkerhedspolitik er når en stat forsøger at sikre sine borgere mod andre nationers overgreb ved at opbygge en stor militær kapacitet. En stat kan også forsøge at garantere sine borgeres sikkerhed ved at arbejde med den såkaldte bløde sikkerhedspolitik. Det gør man, når man arbejder for at styrke de nationale forhold og internationale relationer med henblik på emner som miljø, økonomi, kulturpolitik og velfærdspolitik. Når det fx foreslås at bekæmpe terror ved at bekæmpe fattigdom, er der tale om at bruge blød sikkerhedspolitik.

Figur 1.1 s. 10

Hård sikkerhedspolitik	Blød sikkerhedspolitik
Udvikling af militære midler Anvendelse af militære midler	Diplomati Handelsaftaler eller -sanktioner Kulturelle samarbejder Militære midler når de anvendes som fredsbevarende

Våbenkapløb kalder man den tilstand hvor to eller flere stater konkurrerer med hinanden om at have flest og mest teknologisk udviklede dødbringende våben. Især perioden efter 2. verdenskrig og frem til 1989 var præget af et kapløb mellem Sovjetunionen og USA

Man kan stille det sporgsmål, om krig altid er en ulempe for en stat. Ud fra en traditionel betragtning, tager man for givet, at en stat ikke er interesseret i at blive angrebet og eventuelt erobret af en anden stat. Men USA har jo i 2003 netop angrebet den Irakiske stat ud fra det argument, at den irakiske befolkning skulle befries for en diktator. Hvis man godtager det argument, kan krigen ses som en fordel for befolkningen i Irak, fordi den slipper for diktatur. Det forudsætter naturligvis, at diktaturet erstattes af demokrati

Tabel 1.1 s. 14

	Militær udgifter	i % af BNP	Militært personale i	& af arbejdsstyrken
	1990	2001	1990	1999
U-lande	4,3	2,5	0,9	0,7
Lavindkomst lande	2,8	2,3	0,8	0,6
Mellemindkomst lande	4,7	2,5	1,0	0,7
Afrika syd for Sahara	3,3	1,8	0,6	0,5
Europa og Centralasien	..	3,0	..	1,3
Latinamerika og Caribien	1,5	1,3	0,9	0,6
Mellemøsten og Nordafrika	6,0	6,7	4,8	2,6
Sydasien	2,9	2,6	0,4	0,4
Østasien og Stillehave	2,4	2,1	0,8	0,5
Kina	2,7 (2003)	2,3 (2003)
I-lande	3,2	2,3	1,6	1,1
Danmark	2,0	1,5 (2003)	1,1	0,9
USA	5,3	3,8 (2003)	-	-
Storbritannien	4,0	2,8 (2003)	-	-
Israel	12,4	9,1 (2003)	-	-
Verden	3,4	2,3	1,0	0,7

Tabel 1.2A s. 16 Udviklingen i verdenseksporten, andele

	1948	1953	1963	1973	1983	1993	2003
Verdenshandel i mia. US$ (=100%	58	84	157	579	1835	3671	7294
			Andel	i	procent
Verden	100,0	100,0	100,0	100,0	100,0	100,0	100,0
Nordamerika	27,3	24,2	19,3	16,	15,4	16,6	13,7
Latinamerika	12,3	10,5	7,0	4,7	5,8	4,4	5,2
Vesteuropa	31,5	34,9	41,4	45,4	38,9	44,0	43,1
Østeuropa og Rusland	6,0	8,1	11,0	9,1	9,5	2,9	5,5
Afrika	7,3	6,5	5,7	4,8	4,4	2,5	2,4
Mellemøsten	2,0	2,7	3,2	4,1	6,8	3,4	4,1
Asien, heraf	13,6	13,1	12,4	14,9	19,1	26,1	26,1
Kina	0,9	1,2	1,3	1,0	1,2	2,5	6,0
Indien	2,2	1,3	1,0	0,5	0,5	0,6	0,8
De seks Tigre	3,0	2,7	2,4	3,4	5,8	9,6	9,7

NB: De seks Tigre omfatter: Taiwan, Hong Kong, Sydkorea, Malaysia, Thailand og Singapore

Tabel 1.2B s. 16 Vækst i handlen med varer 2000-2004, årlige %-ændringer

	Exports				Imports
2000-04	2003	2004		2000-04	2003	2004
4,0	5,0	9,0	World	4,5	5,5	10,0
0,0	1,0	7,5	North America	3,5	4,5	10,5
6,5	6,0	13,0	South and Central America	1,5	1,5	17,5
3,0	2,0	6,5	Europe	2,5	3,0	6,5
3,0	1,5	6,5	EU	2,0	2,5	6,0
9,5	13,0	13,0	Commonwealth of Independent States (CIS)	15,0	13,0	15,0
8,0	11,5	14,0	Asia	8,0	13,0	14,5
3,0	5,0	10,5	Japan	3,5	7,0	7,0
6,5	10,5	14,5	Six East Asian traders	4,5	5,5	14,5

Terrorisme har udviklet sig; før i tiden var det en handling, som bagmændene straks tog ansvar for, og de stillede deres krav frem i lyset.

Nu er det en handling, som der ikke straks bliver taget ansvar for, og vi kender stadig ikke deres krav.

Mange forklaringer - gør det svært at forsvare sig

Civil terrorisme: en civil gruppe planlægger brug af uforudsigelig vold mod regeringer, offentligheder eller individer med et politisk formål.

Fællestræk: de ønsker at ramme samfundet omkring sig for at gøre opmærksom på gruppen og deres eventuelle politiske krav.

Kult-terrorisme: har terrorhandlingen som mål i sig selv. Ingen krav.

Religiøs-fundamentalistisk terrorisme: Vil bane vej for særlige religiøse forhold. Fx Jihad.

Politisk terrorisme: mere klassisk - Nogle vil have selvstændig stat, andre vil ændre den de har. Fx Palæstina.

Pressionsterroisme:Målet er at få nogen, typisk en stat, til at ændre politik. Fx Osama Bin Ladens netværk, som har kæmpet for at begrænse amerikansk indflydelse. Ingen krav/tager ikke altid ansvar.

De 4 terrorgrupper - Birthe Hansen

Konfliktlinjer i verden kan opdeles i regioner (Barry Buzan)

En anden mide at se konfliktlinjer i verden på, leveres af Samuel P. Huntington. Han skrev i 1993 en artikel, der blev meget berømt og senere det centrale i en bog. Artiklen hed "The Clash of civilizations" og handler om at vores civilisation trues af andre civilisationer med voksende økonomisk og militær magt. Som tankeeksperiment forestiller han sig civilisationernes krig. Da kernevåbnene nu findes i flertallet af lejre, vover han ikke at spå andet om udfaldet end at det bliver sørgeligt. En fredeligere løsning må altså findes, for magtkampene vil fortsat finde sted i mere eller mindre fredelige former. Vestens civilisation må nødvendigvis respektere andre civilisationer, men ikke underkaste sig dem. For Huntington tegner Kina sig som den største materielle konkurrent i magtkampen, men Islam virker nok så farlig på det åndelige felt. Hvor Buzan inddeler verden efter geografi, mener Huntington at de virkelige konfliktlinjer går mellem kulturer og religioner

Supermagter fører del- og hersk poltik i visse regioner, for at undgå for stærke regionale hegemoner.

Der mangler noget

Tekst: Myten om USA's fald af Peter Viggo Jakobsen

Tre temaer: afslutningen på epoken med USA som eneste globale supermagt, USA's tab af troværdighed, fordi landet ikke brugte militærmagt, og endelig en stærk bekymring for, at USA/Vesten ikke længere har viljen til at kampe for demokrati og menneskerettigheder.

Disse tre holder ikke en meter

Unipolariteten er slut igen, igen

USA mistede supermagt flere gange

9/11 (2001)
Ikke svar på russiske trusler (2008)
Finanskrisen
Klimatopmødet (2009)

Problem med Unipolatitet => tillægger USA magt det aldrig har haft

USA aldrig været stærk nok til at bestemme over alle andre.

Mange krige nævnes - måske har USA sejret i første omgang, men aldrig hele krigen.

USA's troværdighed er fatalt svækket igen, igen

Truede med at bruge magt uden at gøre det

Mange har kæmpet længe for at bevare USA's "troværdighedskort" førhen

Rusland og USA tror altid den anden vil stå stejlt i kommende kriser

Vesten svigter i kampen for demokrati og menneskerettigheder igen, igen

Nationale interesser, risiko for tab osv. har altid været prioriteret højere

Det gælder: Nordirak (1991), Somalia (1992), Bosnien (1992-95), Haiti (1994), Rwanda (1994), Kosovo (1999), Østtimor (1999), Congo (2003), Libyen (2011) og Mali (2013). I alle disse tilfælde handlede de vestlige lande ikke, for der var mange lig pi bordet, store flygtningestrømme og/eller risiko for, at det hele ville blive meget værre, hvis man ikke handlede. Libyen og Mali skiller sig ud fra mængden, ved at de vestlige lande her handlede hurtigere end normalt.

Massiv mediedækning får nogle gange landende i gang

Det var præcis de samme kriterier, som vestlige regeringer lagde til grund for deres humanitære interventioner i 1990'erne: (1) klart humanitært behov (2) pres fra medierne for at gøre noget, (3) multilateralt mandat - helst FN, men efter Kosovo kunne EU- eller NATO-mandat også gøre det - og (4) udsigt til hurtig succes med få tab.

En smart diktator kunne have Iært det samme i 1990'erne, som han i dag kan lære af Syrien. Det samme gælder oprørere. Hvis de gerne vil have Vesten til at intervenere, så skal de kunne opfylde de samme krav som oprørerne i Libyen. De skal udsættes for (overhængende trusler om) massive og systematiske overgreb, kunne klare sig med støtte fra vestlige luft- og specialstyrker og fremstå som et alternativ til det eksisterende regime. De skal uden at rødme kunne love Vesten at afholde valg, behandle mindretal ordentligt og stable et stabilt styre på benene, der ikke truer naboerne. Endelig skal de ligge det rigtige sted. Vesten vil ikke risikere en (stedfortræder) krig med en anden stormagt på grund af menneskerettigheder alene. Vesten vil aldrig iværksætte humanitære interventioner i Georgien, Hviderusland, Tibet, Tjetjenien eller Ukraine.

Syrienanalysernes store paradoks

Bombeangreb i Syrien fra USA som afstraffelse/afskrækkelse ville hverken have ændret globale magtforhold eller USA's troværdighed => symbolpolitik

Sandsynligheden for at vinde krigen i Syrien via bombninger er meget ringe, da nogle af landstyrkerne har anden agenda end USA (eksempelvis al-Qaeda)

Truslen om magt fra USA virkede dog - hvilket viser hverken Rusland eller Syrien ser USA som en tandløs løve…

Magtbalancen og den liberale verdensordens fremtid

Ikke om Kina vil overgå USA rent økonomisk, men hvornår

Man har tidligere troet både Rusland og Japan ville overgå USA, men det skete ikke. Nu mener man Kina vil overgå snart (2020-30).

Kina har befolkningsproblem - for mange ældre. Vil mangle massiv arbejdskraft i 2030

Også Jord-, vand- og luftforurening

Militære udgifter stiger

Kan kommunistpartiet fortsat liberalisere økonomien og fastholde monopolet på den politiske magt?

Ikke dømme USA for hurtigt - tidligere kommet igen efter krise (70-erne) + er nu i gang med at trække soldater hjem fra Irak og Afghanistan => flere ressourcer

To ,,revolutioner" kan give USA store fordele i det fremtidige spil om globale magtandele; "Skifergasrevolutionen" giver ifølge optimisterne USA mulighed for at blive nettoeksportør af gas allerede i 2020 og måske eksportere gas til Europa til en pris, der ligger markant under den russiske, som Europa i stigende grad er afhængig af

3-d-printning er den anden revolution, som USA måske kan drage store fordele af. Hvis løfterne holder, vil muligheden for at printe alle former for industriprodukter drastisk reducere behovet for den industriproduktion, der i dag foregår i Kina

Eksperter er dog uenige om, om disse revolutioner vil finde sted

USA stadig langt foran militært

Alle andre lande, som er bekymrede omkring Kina, tyer til USA

Desuden er Vesten stadig attraktivt pga. bløde værdier - andre lande bliver stadig inspireret af demokrati, menneskerettigheder og vestlige frihedsidealer.

Tekst: Tvivlen af Mikkel Vedby Rasmussen

Den 30. august 2013 gik Obama en tur med Dennis McDonough og herefter besluttede at spørgsmålet om bombning af Syrien skulle for kongressen

Fortællingen om "krigen der ikke kom" og konsekvenserne for Vesten og dets fjender

Grunden til, at vi går en tur, når vi vil tænke os om, er, at motion stimulerer det område i hjernen, som neurologer kalder hippocampus. Det er øjensynligt centrum for orienteringsevne og hukommelse

Historisk beslutning - tidligere krige og præsidenter havde valgt at bombe

Rusland og Iran så dette og udfordrer nu idéer om den globale verdensordning

At Vesten er ,,aftenlandet" - der lever i skyggen af såvel sine tidligere bedrifter som af sin kommende undergang - bliver i vestlig optik et argument for reform, mens det i antivestlig optik bliver en fremstilling af Vesten som Mordor i Tolkiens mytologisering af aftenlandtemaet. I den optik er Vesten er ikke elverne i Kløvedal, men snarere Mordor's orker, der med droner IMF og McDonald's spreder mørke og enshed over verden

(Michael Hardt og Antonio Negri)

NGO'er foretager interventioner, der er den moraliserende fortrop for den militære intervention, når de bygger flygtningelejrer eller dokumenterer overgreb

Efter den kolde krig - nu skal det enkelte menneskes sikkerhed i centrum (1994 doktrin) Human Security

Human Security en kritik af "statslig sikkerhed"

I 2003 anklagede Mogens Lykketoft (A) Anders Fogh (statsminister, V) for "tilpasningspolitik" mht. støtten af USA's invasion af Irak og efterfølgende er han blevet generalsekretær for NATO - coincidence? I think not..

"Stater kan ikke skabe menneskelig sikkerhed, netop fordi stater er en af hovedårsagerne til usikkerhed"

Staten som institution skaber forståelser af sikkerhed, der placerer statens interesser over det enkelte menneskes interesser. Samtidig er staten den eneste institution, der har ressourcerne til at gribe ind for at skabe den vidtstrakte sociale, politiske, økonomiske og militære sikkerhed, der skal til, for at det enkelte menneske kan blomstre. Med andre ord: Uanset hvad der 96r galt, er det statens skyld

Iran bruger human security som argument for antivestlig udenrigspolitik

Putin: USA er voldsomt - enten er I med os, eller imod os

Italesættelse af magt mere og mere vigtigt

Putins magt er antivestlig, og det i sig selv giver den en moralsk kvalitet i en tankeverden, hvor vestlig magt er imperial og som sådan strukturelt ansvarlig for, hvad der går galt

Putin udnævner sig selv til Robin Hood og lægger alt ansvar fra Syrien på USA

Formål med at arbejde med IP

Som faglig disciplin

At kunne analysere, diskutere og vurdere internationale begivenheder og konklifter gennem faglige perspektiver og ved brug af teorier.

I skolen (fra Fælles mål)

At styrke eleverne i at kunne se, hvordan forskellige former for magt og ressourcer har indflydelse på politisk deltagelse og politiske beslutningsprocesser lokalt, nationalt og globalt
At fremme elevernes evner til at reflektere over Danmarks deltagelse i det europæiske samarbejde i EU i et demokratisk perspektiv
At styrke eleverne i at kunne diskutere mulige handlinger i relation til virkninger af økonomiens globalisering.

At fremme elevernes evner til at vurdere sociale og kulturelle forskelles betydning for den globale sameksistens.

Verdensorden og det internationale samfundfund

Det internationale samfunds kendetegn

Høj grad af anarki (lovløshed).
Generelt fravær af fælles regler og lovgivning.
Ingen fælles suveræn overmyndighed (ingen verdensregering eller lovgivende forsamling).
Fravær af demokratiske instanser og processer.
Staterne er hovedaktører.
Staterne er suveræne/egenrådige.

Staternes suverænitet er ukrænkelig

Forskel på det nationale og det internationale niveau

Mulige Verdensordener

På vej mod en ny verdensorden?

Hvilken slags verdensorden? (se model slide 5)
Presses USA af egne moralske standarder? (jævnfør humanitær intervention)

Kan man bombe sig til demokrati og liberale menneskerettigheder?
Intervenerer USA kun, når det kan betale sig?
Negligeres staters overgreb gennem kritik af USA’s (og Vestens) dobbeltmoral?

Ønsker Kina en ledende global rolle? Eller blot en ledende regional rolle?

Aktører i IP

Andre aktører end staterne

Internationale statslige organisationer (f. eks. FN, EU, NATO, OECD)
NGO’er (non-governmental-organizations)( f. eks. Røde Kors, Amnesty, Greenpeace)
Løse sammenslutninger/bevægelser (Occupy Wall Street, Al qaeda)
Personer/personligheder (f. eks. Ghandi, Mandela)

Multinationale virksomheder

Sikkerhed og Trusler

Grundlæggende retter sikkerhedspolitik sig mod at beskytte landets borgere og sikre statens territorium og suverænitet mod ydre og indre trusler.
Sikkerhedspolitik skal ses i tæt sammenhæng med udenrigspolitik og forsvarspolitik, men kan også ses i f.eks. energi- og miljøpolitik.

Truslerne kan opstilles på forskellige områder:

Militære

Politiske

Kulturelle

Økonomiske

Økologiske

Terrorisme

Magt til bekæmpelse af trusler

Poler og Hegemoner

Polariteter der styrer staters handlemuligheder

Multi-polaritet. ->1945
Bi-polalitet. 1945-1989
Uni-polaritet. 1989->?
Tanke er, at det altid vil være en kontinuerlig udvikling, hvor staterne vil udfordre/bekæmpe hinanden (historisk baseret).

USA vs USSR. Styrende for alle staters handlemuligheder (1945-1989).

USA som unipol og hegemon

Hegemoni= Overherredømme.
USA som eneste supermagt.
USA kan ikke ignoreres.
Men der er regionale stormagter, der kan være determinerende for nærliggende staters handlemuligheder

Regioner og Civilisationer

Internationale forhold skal ikke kun forstås ud fra et overordnet globalt niveau, men også i et regionalt perspektiv.
Kendetegn ved regioner:

Geografisk nærhed
Ven- og fjendskabsforhold
Kamp om at blive regional hegemon

Relativ ligegyldighed overfor andre regioner

Huntingtons "Clash of Civilizations"

Globalisering fører til, at tidligere undertrykte/svage civilisationer i større omfang kan finde større kulturelle/religiøse fællesskaber og manifestere sig herigennem.
Globalisering presse tidligere faste nationale og sociokulturelle mønstre, hvilken kan lede til søgen efter nye kulturelle/religiøse holdepunkter.
Civilisations, kultur og religions-forskellene har en grundlæggende karakter, der ikke umiddelbart lader sig ændre. Det vil i en global verden med mere kontakt mellem civilisationerne lede til flere konflikter (”clash”).

Stærke og svage Stater

Svage stater er kendetegnet ved at have svært ved at opretholde lov og orden indenfor egne grænser.
Staten opfattes ikke som en autoritet. Konkurrence om magtmonopolet.
Staten anses som illegitim af befolkningen.