fredag den 8. november 2013

Torsdag d. 7/11-13

I dag startede vi med matematik fra kl. 8:00-9:30, og vi stod for undervisningen. Desværre var den ene praktikant syg, så vi måtte ændre en smule i planerne. Derefter havde vi forberedelse fra kl. 9:30-14:10, og vi sluttede dagen af med engelsk fra kl. 14:10-15:00, hvor vi også stod for undervisningen.

Matematik fra kl. 8:00-9:30
Også i dag var der vikar på, men vi overtog alligevel undervisningen. Vi inddelte klassen i (på forhånd aftalte) grupper, og sad hver især med en gruppe (en af praktikanterne var ikke til stede, så det blev til 3 grupper i stedet for 4) - det vil sige, at vikaren også havde en gruppe.


Mine erfaringer: Min gruppe var meget produktive, og fik en masse ud af undervisningen. Vi satte os samlet, og jeg gennemgik opgaverne med to af eleverne, mens resten af gruppen spurgte hvis de havde brug for hjælp. Til trods for mine utilstrækkelige evner i matematik, fungerede denne opdeling fint; jeg hjalp med det jeg kunne, og hvis jeg var i tvivl spurgte jeg den anden praktikant (som skal være matematiklærer), eller vikaren.
Jeg fik ros af eleverne fordi jeg dog kunne det matematik, jeg nu engang kunne. :)

Forberedelsestid fra kl. 9:30-14:10
Vi evaluerede på undervisningen i matematik, og snakkede om hvad der gik godt og dårligt.
Derefter var der (som hver torsdag) møde på lærerværelset, og efterfølgende var der møde med alle valgfagslærerene, da hele 9. årgang skal have kursus omkring kommunalvalget d. 19. og 20. november.
Vi, som praktikanter, skal deltage i dette, og var derfor til stede under mødet.
Jeg synes det lyder rigtig interessant (jeg har også samfundsfag), og glæder mig rigtig meget til disse dage.
Efterfølgende arbejdede vi med blogs og skrev notater ind.
Til sidst forberedte vi os til sidste lektion, hvor vi skal undervise i engelsk.


Engelsk fra kl. 14:10-15:00
Vi skal i dag (og på mandag) undervise denne klasse i samme emne, som vi underviste den anden klasse i, i fredags.
Vi vil starte med en navneleg (denne gang både med navneord, udsagnsord og tillægsord), og derefter inddele dem i forudbestemte grupper, og sætte dem i gang med opgaven. De har denne lektion, og to lektioner på mandag. 

Navnelegen gik OK - dog ville nogle elever ikke rigtig sige et engelsk ord, men nøjedes med at sige deres navn.
Efterfølgende fortalte vi, hvad de skulle lave, og delte dem ind i grupperne.
4 af grupperne gik ret hurtigt i gang, og følte virkelig de kunne finde information om emnet, mens den sidste gruppe havde lidt problemer med at finde det.
Vi gik rundt og spurgte de forskellige grupper om de havde brug for hjælp, og hvor langt de var noget osv.
En af grupperne (Martin Luther King Jr.) havde et gruppemedlem, som sad og sang hele tiden. Han spurgte om han ikke måtte synge, og jeg sagde, at hvis han sang en sang på engelsk om Martin Luther King, så måtte han godt - så det bliver spændende på mandag. :)
En anden gruppe (9/11) mente det var nemt, fordi de allerede havde haft om emnet. De snakkede om at vise en video - eller måske selv lave en. Jeg sagde, at hvis de viste mig den først, ville jeg bedømme om det var OK, og jeg var åben over for seriøse forslag. Så dette bliver også spændende på mandag. :)
Da klokken blev 14:50 samlede vi alle eleverne i klassen og spurgte dem hvor langt de var kommet, og om de vidste hvad de skulle i gang med på mandag. 4 ud af 5 grupper var helt sikre på hvad de skulle, mens den sidste gruppe skal have hjælp.

Evaluering: Jeg synes det gik rigtig godt, og vi fik de fleste elever aktiveret.

Når eleverne skal på toilettet skal vi huske at bede om deres mobiltelefon.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar