torsdag den 7. november 2013

Onsdag d. 6/11-13

I dag startede vi med forberedelsestid fra kl. 9:00-10:45, hvor vi forberedte det sidste til vores første undervisning i matematik. Vi skulle arbejde med statistik, så vi gennemgik opgaverne, og fandt materialer frem (tommestokke). Herefter havde vi undervisning i matematik fra kl. 10:45-13:15, hvor vi så underviste i statistik, og sluttede af med et jeopardy spil.

Matematik 10.45 - 13.15.
Vi inddelte dem i grupper (bare ved de borde de normalt sidder ved), og uddelte opgaverne. Eleverne gik ivrigt i gang, dog var der et par enkelte elever, som engang i mellem skulle have af vide, at de altså skulle lave noget. Der var fin ro i klassen - det uro der var, var fagligt. Eleverne syntes opgaverne var gode, og der var rig mulighed for at lære hinanden bedre at kende, da der var spørgsmål om fx kæledyr.
Allerede da vi gik til frokost (11:30) var langt de fleste elever så småt færdige.
Efter frokosten (12:30) gav vi dem 10 minutter til at lave opgaverne (der var kun én gruppe, som manglede en del, og vi syntes ikke denne gruppe skulle sidde alene tilbage og lave opgaver), og derefter tjekkede vi svar for opgaven omkring praktikanters højde.
Vi evaluerede på opgaverne, og spurgte eleverne om forskellige ting, fx hvorfor de troede de havde fået forskellige resultater når de målte vores højder. De kom med nogle gode forslag. Efterfølgende roste vi dem for deres indsats, og besluttede at afslutte dagen med matematik-jeopardy vi havde forberedt i forvejen.
Vi brugte den sidste halve time på dette, dog havde vi ændret nogle regler efter vores sidste forsøg med dette spil, i engelsk. Klassen var inddelt i to grupper.
Regler:
Hvis der er for meget larm, får den gruppe minus 100 point.
Hvis man svarer forkert, får gruppen minus 100 point.
I stedet for en lyd, skulle én fra gruppen række hånden op.
Én praktikant læste spørgsmål op, én holdt øje med hvem der var hurtigst og én skrev point på tavlen.

Evaluering: Dette fungerede rigtig godt, og næste gang vi skal prøve spillet, skal vi helt sikkert bruge disse regler.

Alt i alt: dagen er gået rigtig godt, og det var spændende at undervise klassen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar