Læremiddelanalyse

Om læremiddelanalyse

• I princippet kan alt gennem en didaktisering gøres til et læremiddel.
• Typer af læremidler:
• Semantiske.
• Didaktiske.
• Funktionelle.

• Didaktiske læremidler har som opgave at rekontekstualisere ekspertviden og basisfaglig viden til skolefaglig viden (viden der kan understøtte elevernes læringsproces)
• Didaktiske læremidler er strukturelt forankret. Herskende grundtanker og værdisæt kan genfindes. Ligeledes er der normative og politiserende elementer, der fremstilles som stående udenfor diskussion. (jævnfør begreberne ”tolerance/intolerance” i modellen over ny værdi-politik i ”Demokrati, magt og politik i Danmark”)

 

• Mål: hvad kan ses som centrale mål med en undervisning i EU. Her tænkes der både i dannelsesmål og mere specifikke samfundsfaglige videns- og færdighedsmål? Se formål og slutmål/trinmål i faghæfte 5, Fælles mål og læringsmål udtrykt i ”lærerens bog”.

Dannelsesmål: Danne eleverne til demokratiske medborgere

Samfundsfaglige mål:

Trinmål: give eksempler på demokratiske og ikke-demokratiske styreformer og aktionsformer.

Trinmål: Gør rede for de centrale politiske institutioner i EU og diskuter samspillet mellem de politiske beslutningsprocesser i DK og EU.

Trinmål: Gør rede for de forskellige former for magt og ressourcer, og giv eksempler på hvordan de har betydning for borgernes mulighed for politisk deltagelse og hvordan de kan have indflydelse på politiske beslutningsprocesser, lokalt, nationalt og globalt.

(Trinmål: Giv eksempler på internationale organisationer og aftaler som DK deltager i og diskuter FN og NATOs betydning for konflikt og samarbejde på globalt plan.)

Trinmål: Giv eksempler på politiske partier, interesseorganisationer og græsrodsbevægelser og anvende tilgængelige informationsbaser til at belyse sådanne organisationers synspunkter og interesser.

Slutmål: Redegør for hovedtræk i det danske politiske system og dets historie, for parlamentarisme og for sammenspillet mellem de politiske beslutningsprocesser i EU og DK.

Slutmål: Gør rede for de forskellige former for magt og ressourcer, og giv eksempler på hvordan de har betydning for mulighed for politisk deltagelse og hvordan de kan have indflydelse på politiske beslutningsprocesser, lokalt, nationalt og globalt.

Slutmål: Se sammenhænge mellem politiske synspunkter og økonomiske, sociale og kulturelle placeringer og interesser.

Slutmål: Reflekter over DK's deltagelse i det europæiske samarbejde i EU i et demokratisk perspektiv.

Slutmål: Reflekter over mediernes rolle som selvstændigt udtryk i den politiske proces.

Lærerens bog (del 1) læner sig meget op af slutmålene for faget.

Lærerens bog (del 2) handler meget om EU på lokalt/nationalt plan, fx EU's påvirkning på DK.

• Brug de læremiddelanalytiske grundspørgsmål i figur 4.2. s. 62 i Hansen & Skovmand på jeres analyse af ”Samfundsfag 9”(kapitlet ”Hvad er EU” & ”Danmark i EU”). I må gerne sætte fokus på en særlig del eller (meget gerne) gå igennem hele skemaet. Se også Hansen & Skovmand s. 88-89 til inspiration, hvor skemaet er anvendt på ”Forskerland”.

"Hvad er EU" teksten virker fornuftigt opstillet. Overskrifterne er fornuftige, og det vigtige er fremhævet med fed. Punktopstillet på en god måde, slutter af med en aktivitet over det man lige har læst - noter. Let læselig. Learning by doing.

Indhold/tilgængelighed og aktivitet/tilgængelighed er godt og der er en mening med aktiviteten.

(Indhold/progression er også godt, hvordan mærker man det i hverdagen - får man ud af at læse den. Det er også relevant om 10 år.

Aktivitet/progression)

Aktivitet/differentiering og Indhold/differentiering kan godt differenteres - der er noget for hurtiglæsere, skimmere, der er Billeder.  Men har du ikke forstået teksten, er aktiviteten meget svær.

"EU i Danmark" teksten er sværere at læse, og afsnittene er længere. Illustrationerne er ikke ligeså relevante til teksten, som de var i den anden tekst. Slutter af med mundtlig gruppeopgave, og fælles diskussion. Mangler punktform afsnit over de vigtigste ting (kun ved de 4 danske forbehold på s. 116).

Indhold/tilgængelighed og aktivitet/tilgængelighed er godt, og mening med aktiviteten.

Indhold/progression og aktivitet/progression

Aktivitet/differentiering og Indhold/differentiering - teksten bliver rigtig svær for svage læsere, og aktiviteten bliver svær hvis eleverne ikke allerede har lært at argumentere og debattere. Man er nødt til specialundervisning, hvis man vil have fagligt svage elever med.

Begge tekster slutter af med spørgsmål til kapitlet => godt

• Vurder i hvilket omfang ”Samfundsfag 9” kan lede mod målet (som I selv skitserede ovenfor)

Oplysning om EU er godt opfyldt, bogen er god til at forklare og gode punkter.

Opfylder slutmålene - hovedtræk, historie, DK's deltagelse i EU osv.

Opfylder målene omkring EU.

• Fremlæg kort for opponent-gruppe.

Vedrørende læremiddelanalyse

At tænke læremiddelanalyse ind i didaktiske overvejelser.
1. Overordnet set om didaktiske positioner og kriterier for valg af indhold.
• Basisfagsdidaktik
• Samfundsfagets opbygning og indhold danner i sig selv grundlag for didaktikken. (grundbog styrende)
• Etnodidaktik
• Undervisningen og didaktikken har elevernes hverdagsforståelse som omdrejningspunkt. (grundbog ikke styrende/supplerende)
• Udfordringsdidaktik
• Undervisningen skal kvalificere eleverne til kritisk refleksion over samfundsvilkår og handlekompetence til at påvirke/ændre disse vilkår. (grundbog ikke styrende/skal udsættes for kritik)


Bidrager læremidlet til at må målet?
2. Afhænger af forståelsen af målet (dannelsesmål og videns- og færdighedsmål).
3. En fast referenceramme: fælles mål, men…
4. I tolker/vurderer
• Ifht. fagsyn
• Ifht. elevsammensætning/forudsætninger
• Ifht. rammefaktorer
• Ifht. arbejdsformer/pæd. tilgange (deduktiv/induktiv)


Vedr. deduktion vs. induktion
Fra Fælles mål, faghæfte 5: “Undervisningen skal bidrage til, at eleverne forstår sig selv og andre som en del af samfundet, som de både påvirker og påvirkes af, og at de forstår hverdagslivet i et samfundsmæssigt og historisk perspektiv.”


5. Deduktion (fra det ”fjerne” til det ”nære”)
6. Fordele: lærerstyret, ”kommer omkring stoffet”, (fag)fagligt
7. Ulemper: for abstrakt, ikke umiddelbart elev-relevant.
8. Induktion (fra det ”nære” til det ”fjerne”)
9. Fordele: elev-relevant, engagerende
10. Ulemper: lav faglighed (viden), (mulig) lav overførbarhed
11. Centralt bliver det, at undervisningen skaber kobling.