Hvad er kultur?
- Definition, Edward Tylor: ”Kultur er den komplekse helhed, der består af viden, trosretning, kunst, moral, ret og sædvaner, foruden alle de øvrige færdigheder og vaner, et menneske har tilegnet sig som medlem af et samfund”.
- Definition, Samfundslex: ”I samfundsmæssig sammenhæng kan et samfunds eller en gruppes kultur bestemmes ud fra de værdier, samfundets medlemmer følger, de normer, der generelt styrer adfærden, og de materielle goder, som samfundet producerer og anvender.”
- Kultur (”det dyrkede”) vs natur (”det fødte”)
- Naturlige behov udtryk som kulturelle behov (bordskik, fødevarer, tilberedning, seksualitet, køn, produktivitet etc.)
- Tillært vs medfødt
- Vores naturlige behov er medfødte, vores kulturelle behov er tillærte…og kan dermed skifte form.
- Forskelle mellem kulturer
- Tendens til overbetoning
- Forskelle indenfor en kultur
- Tendens til underbetoning
- ”Race” vs kulturer
- Videnskabeligt set noget vås. Kriterierne for inddeling kunne blot være anderledes. Kulturelle forskelle gøres til medfødte forskelle.
- Står kulturen over individet? (struktur-aktør-diskussion)
- Nej, personlighed (”det unikke”) spiller ind. Kultur kan betragtes som en ”mental matrice for handling”.
Forskellige opfattelser
"kulturmødet"
- Er det kulturer, der mødes?
- Er det mennesker, der mødes?
- Der dannes ny kultur i mødet (gennem det relationelle)
- Vurdering af kulturer:
- Andre kulturer kan kun forstås ud fra ens egen kultur (etnocentrisme)
- Andre kulturer kan/bør kun forstås ud fra deres egen kultur (kulturrelativisme)
- Etnocentrisme ß------------------àkulturrelativisme
Flere kulturer i samfundet. 3 former
Kultur og rettigheder
- Den historiske (europæiske) udvikling har italesat det enkelt menneske som bærer af rettigheder (menneskerettighederne)
- Juridiske rettigheder (du kan eje)
- Politiske rettigheder (du kan stemme, ytre dig etc.)
- Sociale rettigheder (du har adgang til uddannelse, sundhed og levegrundlag)
- Hvad med kulturrettigheder?
- Grupperettigheder.
- Vil det undertrykke individer?
- Vil det underminere menneskerettighederne?
Kulturelle særhensyn
Kulturmøder i skolen
- Skolen er det vigtigste sted for overføring og tillæring af fælleskultur i samfundet.
- Det er politisk defineret/reguleret
- Folkeskolens formålsparagraf: § 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling.
- Det er standardisering ud fra flertals-orientering (”middelklasse danskhed”)
- Indvandrebørn ”rammes” af en kombination af klasse- og kulturbaggrund.
- Manglende orientering mod uddannelse
- Manglende forståelse for pædagogiske/kulturelle forventninger og normer.
- Skarp kontrast mellem hjem og skole.
- Køn, kommunikation, sprog
I samfundsfag. Fælles mål - læseplanen
- Der arbejdes med sociale problemer og konflikter i det moderne samfund, hvordan de opstår og udvikler sig, men også hvordan viden om sociale og kulturelle forhold kan danne baggrund for nye løsninger. Nøgleproblemer er social inklusion og eksklusion, norm, tilpasning og afvigelse samt kulturkonflikt og kulturmøde.
- Undervisningen tematiserer, hvordan økonomiske, politiske og sociale forhold medvirker til dannelsen af forskellige roller, positioner, levevilkår og livsformer i samfundet, og det drøftes, hvordan uddannelsesinstitutioner bidrager til børns og unges integration eller marginalisering i forhold til samfundet. I denne sammenhæng tematiseres, hvordan det at tage del i eller stå uden for det økonomiske, politiske eller sociale liv påvirker livskvalitet, social position og anerkendelse.
- Undervisningen danner baggrund for, at eleverne arbejder med og drøfter, hvad egne og andres opfattelser af mennesker med anderledes levevilkår, levevis, tilhørsforhold og forestillinger kan betyde for gensidig accept og samspil i hverdagslivet. Eleverne skal erhverve sig viden, indstillinger og adfærdsformer, så de kan møde andres holdninger, meninger og tro med respekt. Det er et mål, at eleverne erhverver sig forudsætninger for at indgå konstruktivt og med åbent sind i et samfund præget af forskellige fællesskaber.
Udfordringer fælles mål uv-vejledning s. 29-30
- Undervisningen i samfundsfag tilbyder både et rum med en saglig baseret dagsorden og et rum for værdi- og holdningsdiskussioner. I faget er der en faglig dagsorden og en faglig systematik, som ikke er til forhandling med udgangspunkt i holdningspositioner. Selv om eleverne er uenige i teorier og politiske opfattelser, skal de alligevel lære om dem og kunne undersøge dem på et fagligt og sagligt grundlag. Den faglige dagsorden kan ikke afvises af elever med henvisning til politiske, religiøse, nationale eller andre værdi- og holdningspositioner. Centrale samfundspolitiske holdninger er derfor et kundskabsområde i faget, som skal undersøges sagligt.
- Undervisningen har fokus på vigtige værdi- og holdningsdiskussioner i samfundet med henblik på at introducere eleverne til disse diskussioner. Dette giver eleverne mulighed for at forstå og gennemskue grundlaget for positionerne. Men samtidig skal undervisningen på det faglige grundlag også engagere til personlig stillingtagen til sådanne centrale holdninger. Skellet mellem, hvornår vi beskæftiger os kritisk undersøgende med sagsforhold, og hvornår vi diskuterer holdninger til disse sagsforhold, bør derfor gøres klart for eleverne.
Opgave
- Diskuter om det i aktiviteterne/opgaverne på http://www.samfundsfaget.dk/samfund/grupper-og-faellesskaber/religion-kultur-og-samfund/ er indbygget og tydeliggjort, hvornår eleverne skal forholde sig sagligt/fagligt analyserende og hvornår eleverne skal forholde sig holdningsmæssigt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar