Første uge i praktikken (uge 43)

Onsdag 23/10-13

Vi startede praktikken onsdag d. 23/10-13 kl. 8-9:30 (2 lektioner), med at observere i matematik. Kl. 10 sad vi i møde på lærerværelset, med en af vores praktiklærere (engelsk), praktikmentoren fra skolen og en praktikvejleder fra seminaret. Vi sluttede dagen af med at observere i engelsk fra kl. 10:45-15 (4 lektioner).

Matematik
Emne: Statistik
Bog: Kontext

Observationer
Der var en rolig stemning i klassen, også under opråbning af navne. 
Bagefter var der små kommentarer fra de forskellige elever.
Praktikanterne (os) præsenterede os selv.
Læreren tager hul på dagens emne: Statistik.
Spørger ud i klassen "Hvad tænker i på omkring statistik?", og kommer med eksempler
Eleverne er opmærksomme og skriver noter, mens læreren opfordrer eleverne til at komme med bud => de skal ikke være bange, det er OK det ikke er 100% rigtigt.
Han går rundt i  klassen for at være sikker på, at eleverne ved hvad de skal, og forstår.
Ro i klassen under det selvstændige arbejde. Noget mere urolighed som eleverne bliver færdige med opgaven.
De hjælper hinanden ved bordene.
Varieret undervisning tavle/selvstændigt/vise noget på computeren.

Læreren har gode relationer til eleverne, de er ikke "bange" for at spørge om noget, eller komme med kommentarer. God stemning elever/lærer imellem.

Møde
Vi fik afgjort hvor mange timer vi skal have i de tre fag om ugen (engelsk 6 timer, matematik 5 timer og klassens tid  time), og fik udarbejdet et skema.

Der er dog en udfordring om mandagen i 7. lektion, hvor en matematik time og en engelsk time ligger oven i hinanden. Vi løser den ved, at de fleste mandage vil 2 af os (der ikke har matematik) vil være i engelsk, og den sidste (der har matematik) vil være i matematik.

Skema uge 44-48

	Mandag	Tirsdag	Onsdag	Torsdag	Fredag
1	møde kl. 9	møde kl. 9	møde kl. 9	9.e mat	9.e kl. t.
2	forberedelse	forberedelse	forberedelse	forberedelse	forberedelse
3	forberedelse	forberedelse	forberedelse	forberedelse	forberedelse
4	forberedelse	forberedelse	9.a mat	forberedelse	forberedelse
5	9.b engelsk	forberedelse	9.a mat	forberedelse	forberedelse
6	9.e engelsk	forberedelse		forberedelse	9.b engelsk
7	9.e engelsk	9.a mat		9.e engelsk	9.b engelsk
timer i alt (ca. 30)	ca. 6 timer	ca. 6 timer	ca. 4 timer	ca. 7 timer	ca. 7 timer

 Herudover kommer eventuelle møder mm. (fx skole-hjem samtaler, forældremøder, personalemøder osv.).


Engelsk
Læreren spørger ud i klassen og alle får en chance for at fortælle. Hun joker meget.
Skaber en faglig diskussion i klassen.
Når der bliver uro klapper hun i hænderne og råber "fokus" for at få opmærksomheden tilbage til emnet.

Skifter til at tale engelsk

Eleverne er meget opmærksomme og stille, når der er én der taler.
CL => de skal arbejde selvstændigt, eller i par eller grupper efter eget valg, med et emne som senere på dagen skal fremlægges på klassen. De får lov at sidde i klassen eller andre steder.

Torsdag 24/10-13

Om torsdagen havde vi matematik med et lille hold, fra kl. 8-11:30, og herefter et møde på læreværelset fra 11:30-12:30.

Matematik
Det var et lille hold, og vi skulle arbejde med Geogebra (et matematikprogram). Læreren var nødsaget til at gå kl. 9:30, da han skulle til kursus, men efterfølgende var der vikar og hjælpelærer på holdet.
Der var en meget afslappet stemning, og det var primært 2-3 elever der koncentrerede sig og lave matematik, mens de resterende 3-4 elever spillede spil og andet. Vi afsluttede timen med at praktikanterne spillede matematisk kryds og bolle med klassen: de var opdelt i 2 hold, og skulle løse et matematisk problem, før de måtte sætte krydset eller bollen.

Kryds og bolle med matematiske problemstillinger

Hvad er pi? (3,14)	hvad er 0,075 i %? (7,5%)	9-tabellen
Hvad er 7*17? (119)	løs 3x+16=31 (x=5)	Hvad er 7*8? (56)
Hvad er Pythagoras læresætning? (a2+b2=c2)	Hvad er 169:13? (13)	Hvad er formlen for udregning af en trekants areal? (½*h*g)

Ekstra spørgsmål:

0,075 i %? (75%)

3/4 : 6/2? (6/24)

Mødet
Mødet på lærerværelset viste meget hvordan lærerene interagerer med hinanden, og kan snakke om alle mulige forskellige ting. Der var nogle faste punkter (fx elever) og nogle punkter der var relevante her og nu (fx brug af branddøre om vinteren).
Lærerne er meget enige om, at man skal vælge sine kampe med omhu, så man ikke ender med at bruge en krig på hvert enkelt lille problem/udfordring, men tager dem op, man føler er meget vigtige og relevante. Det var spændende at være med til et møde på lærerværelset.

Fredag d. 25/10-13 

Fredagen var en noget anderledes dag, da alle 9. klasserne havde idrætsdag. Vi delte os, så én af praktikanterne (som havde matematik) tog med matematiklæreren ud på en post, for at tjekke om eleverne havde lavet deres opgaver osv. 

Den anden praktikant og jeg blev på skolen, hvor vi, sammen med 2 lærere og en række elever, skulle bage boller i skolekøkkenet. Vi blev sat til at bage med en pige, som havde lidt specielle behov, hvilket var meget udfordrende og spændende, da det var en førstegangsoplevelse for os begge. Efterfølgende evaluerede vi på hinanden, og blev enige om, at jeg havde været lidt for lavt i mit niveau, mens den anden praktikant var lidt for høj og meget aggressiv i sine spørgsmål. Det var meget lærerigt.

Sidst på dagen evaluerede vi med matematiklæreren om hele første uge.

Icebergs, culture and learning a second language

Today we worked with culture. At first we read aloud some of the text "Cultural Awareness" by Barry Tomalin & Susan Stempleski. Then our teacher explained some theory, especially "The Iceberg Concept". Then we worked with some tasks about culture, which we could use as teachers in the Danish Folk School. After that, we worked in pairs with a bit of text from our book "How Languages are Learned" by Patsy M. Lightbrown & Nina Spada. We had to present to the class what we worked with.

Cultural Awareness

"Big C"

Achievement culture

"Small c"

Behavior culture

 This is a figure showing the "small c".

Seven goals of cultural instruction

1. To help students develop an understanding of the fact that all people exhibit culturally-conditioned behaviors

2. To help students develop an understanding that social variables such as age, sex, social class, and place of residence influence the ways in which people speak and behave

3. To help students to become more aware of conventional behavior in common situations in the target culture

4. To help students to increase their awareness of the cultural connotations of words and phrases in the target language

5. To help students to develop the ability to evaluate and refine generalizations about the target culture, in terms of supporting evidence

6. To help students to develop the necessary skills to locate and organize information about the target culture

7. To stimulate students' intellectual curiosity about the target culture, and to encourage empathy towards its people

Practical teaching principles

1. Access the culture through the language being taught

2. Make the study of cultural behaviors an integral part of each lesson

3. Aim for students to achieve the socio-economic competence which they feel the need

4. Aim for all levels to achieve cross-cultural understanding - awareness of their own culture, as well as that of the target language

5. Recognize that not all teaching about culture implies behavior change, but merely an awareness and tolerance of the cultural influences affecting one's own and others' behavior

ELT = English Language Teaching

The Iceberg Concept

Like an iceberg, the majority of culture is below the surface.


Surface culture:
1. Food
2. Dress
3. Music
4. Visual arts
5. Drama
6. Crafts
7. Dance
8. Literature
9. Language
10. Celebrations
11. Games
    
    Below surface culture:
12. Courtesy
13. Personal space
14. Rules of conduct
15. Facial expressions
16. Nonverbal communication
17. Tempo of work
18. Tone of voice
19. Emotions
20. Tolerance
21. Attitudes (towards elders)
22. Nature
23. Ideals of childhood
24. Notions of modesty/adolescence
25. Body language
26. Eye contact
27. Touching
28. Problem solving
29. Sex
30. Concept of beauty
31. Relationships towards animals

How to work with culture in class

1. Explain to the class that there are many definitions of the word "culture", and that they are going to carry out an activity to find out what the members of the class think of when the word "culture" is mentioned.


2. Ask the class to name as many cultural groups as they can. As the students call them out, write them up on the board.


Immigrants
Students
Footballers
Teenagers
Musicians
Gays
Celebrities
"Beliebers"
Gypsies
Alcoholics
Politicians
Punks
Homeless people


3. When you have 15-20 names of cultural groups, divide the class into groups of three or four. Explain that each group is to work together to draw up a list of characteristics that make each of the cultural groups different from all the others. Allow ten minutes for the groups to make up their lists. Here is a sample of the kind of list they might produce:

Immigrants	Students
Language Attitude - not well behaved Beliefs - religion National origin Music Food Social Life Family Boats - Sea -Danger Boarders	Young Poor Hungry - weird food habits Drunk Social Life Friends Family - living at home to save money Party Home-work Sleep-deprived



4. Ask a volunteer from each group to read out their list, while you write up the characteristics.


5. When the students have reached the end of their lists, ask them which characteristics apply to all of the cultural groups they mentioned. For example, can all groups be identified by different languages or by different religions? The students will realize that very few, if any, of the characteristics apply to all the groups.


6. Conduct a whole-class discussion on the basus of the following questions:
• Why is it difficult to define the word "culture"?
• Why do people identify with cultures and cultural groups?
 

We had to work in pair with some pages from "How languages are learned", and present it in class. I worked with pp. 29-34 (chapter 2),concerning Learning a second language.

Very different to learn first language or second language, and why.

Context for language learning

Different context for why you learn a second language

1. Language class in own country
2. Move to new country
3. A child growing up learning 2 languages

There's a list you have to think about when teaching a foreign language.

1. Do they know a first language
2. How old are they?
3. How are the mental state?
4. Do they know the grammar of another language?
5. How are their personalities? (Self-consciousness?)
6. Do they need the language now or "later"?
7. Do they receive corrective feedback from the environment ? (Both grammar and the basic meaning)

Learner characteristics

Cognitive maturity - "erkendelsesmæssig modenhed".

Metalinguistic awareness - awareness of what lies beyond the language - for instance describing the grammar. Can look at the language with "analyzing eyes". How to describe language.

Often, when you learn a second language, you compare it to your first language, and will make a lot of mistakes.

When you're older you will be better at understanding the grammatical differences in languages, and you know how to solve problems with the grammar rules.

When a younger child learns a second language, it's easier because they don't find it stressful to make mistakes. If you're afraid of making mistakes, you talk less, thus making less mistakes and won't learn from them.

Learning conditions

Younger children can "blend in" - songs, games and are allowed to be silent if they want.

Students have to speak some, but often the teacher talks in the first language for instance when disciplining, thus depriving the students the experience of the second language used in communication.

They will only be limited to talk the second language in class, therefore won't get much practice.

Its easier to correct the meaning (what do you mean?), but correcting the grammar, for instance at workplaces, is considered impolite. Therefore, grammar will often not be corrected by adults.

One condition is common to all learners: "Foreigner talk/Teacher talk" => exposure to modified or adapted input.

How the teacher talk - adjustments they need to make to help learners understand.

BUT it doesn't help learning if you just talk louder! :)

I think our presentation went quite well, and we did get credit from our teacher. :)
The other pairs did well too, I think it was a very good way to do it, and everybody had a chance to get something out of the chapters, without having to read it really well and making a ton of notes. Instead we worked in pairs in perhaps ½ an hour with some paragraphs, and then everybody would hear about it in details. That means, every page has been read and thought about and everybody got to hear the points, and also, it's always nice to discuss the homework, because we, as humans, are different, and we all get something different out of the homework.

Organisationer og medier

I dag har vi haft organisationer og medier. Læreren havde forberedt to powerpoints, og filmen "Kampen om kemikalierne".

Organisationer 

Danmark er et "foreningsland" - de fleste danskere er medlem af mindst én forening. Der er mange former for foreninger; sportsforeninger, politiske foreninger, fagforeninger osv.
Nedenfor er vist et skema over en række lande, og hvor mange af indbyggerne, som er medlem af en forening.

Interesseorganisationer og græsrodsbevægelser
Græsrodsbevægelser kæmper for én konkret sag - fx "atomkraft - nej tak" eller lignende.
Interesseorganisationer kæmper for flere sager, varetager interesser - fx Greenpeace - alt med miljø.

Økonomisk- eller idébaseret organisationer

• Økonomiske: varetager medlemmernes økonomiske interesser, ofte med monopolstatus.
• Idé-baserede: varetager ideelle og altruistiske ”interesser”.

Lille opgave

Gå sammen i grupper og skriv ned, hvilke foreninger I er medlem af. Placer dernæst foreningerne i opdelingen "interesseorganisation" eller "græsrod". Inddel dernæst interesseorganisationerne i "økonomisk" eller "idé-baseret".

•  LL - Lærerenes landsforening (DLF)
• Lærernes a-kasse (Økonomisk baseret)
• Røde Kors
• Fri Kultur
• Greenpeace
• Anima 

Alle foreninger, som vi i studiegruppen er medlem af, er interesseorganisationer. Alle, undtaget lærerenes a-kasse, er idébaseret.

FILM:  "Kampen om kemikalierne"

2006

EU

Socialdemokraten Dan Jørgensen: Der er mange ting der giver kræft osv.. Stoffer i legetøj! Der findes alternativer - de er bare dyrere. Snakker med en uddannet kemiker for at få råd. Og modspil til den kommende diskussion. Greenpeace er professionelle lobbyister, har ekspertbistand. "Måske det vigtigste jeg kommer til at være med til".

Kontaket af lobbyister, som vil fortælle om problemerne med at udskifte de farlige kemikalier --> økonomi.

Holdning: hvis der er et alternativ, skal man bruge det.

Kæmper for alternativer til de farlige kemikalier

Lobbyist Franko Bezegna: Udskiftning af farlige kemikalier kan få ud over industrien og arbejdspladser (negativt). Ingen videnskabelige beviser. Prøver at skabe tvivl hos politikerne.

Vil tale med så mange politikere som muligt inden den endelige afstemning.

Kæmper for fortsat brug af kemikalierne

Greenpeace Henrik Pedersen: Kæmper mod de farlige kemikalier. Modeshow uden farlige kemikalier - man kan erstatte kemikalierne uden fare for at miste evnen til at konkurrere.

Kampagne: Indsamlet blod fra forskellige lande og tilbød det til formanden for EU - som takkede nej.

Testet blod fra en finsk sangerinde, og hun skulle aflevere det til den finske direktør for Finnplast. Han argumenterede med, at det ikke var muligt at vide hvad der havde efterladt kemikalierne i blodet.

Men venlig og fredelig kampagne.

Aktion for at få opmærksomhed fra den finske industriminister.

I nattens mulm og mørke fortsætter aktionen mod Finnplast: Greenpeace sniger sig ind på området og stiller en lille container, så Finnplast ikke kan sprede deres kemikalier (to aktivister linket fast til den). De har inviteret pressen ind på området uden tilladelse. Pressen vender om pga. faren for ødelagte kameraer.

Flere aktivister har med store kæder låst sig fast foran hovedbygningen. De bliver slæbt væk af politiet.

Direktøren siger, at han dagen før var venlig og ville diskutere det, men nu er han sur, da det gik hen og blev kriminelt.

Den finske industriminister siger ja til et møde, senere samme dag. Han siger "Hvornår kan jeg blive blodtestet?" -> viser positivisme overfor projektet.

Kæmper imod de farlige kemikalier, via aktioner mod bl.a. Finnplast

Afstemningen

Stemmer om: hvis der findes farlige stoffer som kan give kræft eller allergi eller andet, og der findes alternativer, skal vi så bruge alternativerne?

Flertallet bakker op om alternativet, men lobbyisterne giver ikke op: de vil forsøge at påvirke politikerne til at stemme nej ved den endelige afstemning.

Kompromisforslag. Industrien er ikke glade.

Loven indbefatter mere end 100.000 kemikalier. 2000 af de mest farlige skal erstattes med alternative

529 FOR

98 IMOD

Arbejde med filmen

Redegør for centrale aktører 

(redegørende niveau)

• Politikere
• Ministerrådet
• Paramentarikere

• Green Peace
• Lobbyister

• Kemi-industrien 
• Lobbyister

•  Medier

Forskelle og ligheder i strategi for politisk indflydelse 
(analyserende niveau)


Vurder hvilken strategi, der er mest effektiv?
Er organisationers påvirkning og magt et demokratisk problem? 
(vurderende niveau)


 Hvorfor har politikerne brug for interesseorganisationerne?

• Ekspertise og indsigt
• Implementeringsmagt
• Mange medlemmer
• Populære synspunkter
• Stærke netværk (blevet en institutionaliseret part (korporatisme)).

Medier

Udviklingen i mediernes politiske rolle

• Partipressen: fra slutningen af 1800-tallet til ca. 1960. Dagblade holdningsmæssigt tæt koblet til de fire store partier i DK.

• Omnibuspressen (retter sig i udgangspunktet mod alle borgere/læsere): 1960-1980 med fokus på neutralt at dække bredt.

•  ”Den 4. statsmagt”: neutral & bred mediedækning + tanken om, at medierne på borgernes vegne skal kontrollere magthavere. Eksempel: http://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/article2114475.ece
  ("Ekspert: DR gav ulovlig gave til embedsmænd", 6/10-13)
  DR lovede fribilletter til embedsmænd som gav tilladelse til et DR-event. Imod reglerne - Embedsmænd må ikke modtage gave => bestikkelse.
  
  
  Anden sag: Ministerlokale brugt til reklamebillede, økonomisk fordel for minister => magtmisbrug.  

Den fjerde statsmagt??? Men bør den ikke ligge udenfor staten i modsætning til de andre 3?

  Skødehund eller vagthund?

• Afspejlingsteori
• medierne afspejler magtforhold i samfundet. 

• Medie-centreret teori 
• Medierne opfattes som selvstændige aktører, der arbejder efter professionelle standarder og har magt til at påvirke.

• Aktuel diskussion ang. mediers rolle ifbm. låne- og forbrugsopfattelser i nullerne (lånefest-journalistik)

  Medialisering af den politiske kommunikation

• Medierne  
• Forenkler 
• Konkretiserer
• Intensiverer
• Polariserer
• Personificerer

• Politikernes modsvar
• Spin-doktorer

At sætte den politiske dagsorden

• Priming: at lægge grunden for en politisk dagsorden.

• Framing: at vinkle en historie i en bestemt synsvinkel

• Effekter af mediernes magt: 
• Skabe opmærksomhed
• Påvirke holdninger
• Påvirke opfattelser 
• Skabe ændringer…tilsigtede som utilsigtede

Er medierne i krise?

Nedefor ses en tabel over opslagstal fra udvalgte dagblade

Her er et link til en undersøgelse om danskernes mediebrug:

http://www.slideshare.net/FrontPageDK/danskernes-nyhedsforbrug-2013-kd-red

Tabellen viser en tilbagegang i dagbladenes opslagstal siden 1989, og at gratis-aviserne, som MetroXpress har et noget højere opslagstal end andre dagblade, som eksempelvis Politiken. 

Danskerne vil ikke betale for nyheder mere, hvis der er en gratis-avis kan vi godt læse den, men flere og flere danskere tyr måske til internettet som medie - de kan læse deres nyheder online, og selv sorterer mellem dem, og vælge lige præcis dét, de vil vide.  

I den online undersøgelse kan vi se, at mange stadig ser nyheder i TV, og ca. 44% vurderer det, som den vigtigste nyhedskilde. Angående online nyheder, er det avisernes hjemmeside, der dominerer. 

Det vil sige, at i nutidens danske samfund, er TV og internettet de primære nyhedskilder.  

 Politik på nettet

- Unge og politisk deltagelse på social medier: http://www.dr.dk/DR2/Danskernes+akademi/Samfund_Jura/Unge_og_politik.htm 

            Lektor Johannes Andersen fra Aalborg Universitet snakker om unge og politik. "De unge er i dag den mest politisk aktive gruppe i befolkningen. Men det skyldes ikke mindst, at internettet har åbnet for nye muligheder for at være aktiv. 

            Unges deltagelse og holdninger (16-26 år) => de mest aktive i DK.

            Politisk deltagelse i dag: medlemskab af politisk organisation, møder, kontingent osv.  Specielt i 50'erne, hvor man også delte foldere ud omkring det at stemme osv. "Meld dig ind og lær hvad der venter når du bliver voksen og skal deltage politisk." Også fagforeninger mv. Medlem af et politisk parti

            Slut 50'erne-start 60'erne: unge mennesker tror ikke på traditioner - kulturel udtryk for "nu er det slut". Selvstændige værdier - Beatles med billede af unge vilde mennesker (langt hår osv.). Kernen er, at ny gruppe af unge får høj selvtillid og selvom de ikke har rettigheder tror de stadig de kan gøre sig gældende => græsrodsbevægelser, demonstrationer osv. Man deltager i en bevægelse - ikke melde sig ind, bare møde op. Nye måder at deltage i politikken. 68-generationen -> politik i hverdagen.

            80'erne => institutionerne åbner sig - flere ansatte (68-generationerne får børn) => politisk deltagelsesform via dialog med institutionerne - ikke mere exit-voice tankegangen (Vil høre, men ikke spændende? så går jeg bare). Nu tænker man mere individualistisk, kan deltage og tilkendegive sine holdninger. Politik: "jeg kan gøre mig selv gældende".

             80'erne og 90'erne => unge oplever begivenheder fx SHELL's boreplatform, atomprøvesprængninger -> de unge vil ikke, hvordan kunne de vise det? Boycutting - fransk vin, shell's produkter osv.. Greenpeace. Den politiske forbruger - ved hjælp af forbruget kunne man vælge hvem man ville støtte. Økologi. 

            00'erne => politiske deltagelsesformer via internettet. Interaktivitet via fx iPad. Facebook - sociale medier. Manifestation via billeder man skal forholde sig til - "synes godt om" osv. er faktisk en politisk deltagelse - fx billeder omkring mishandlede dyr, jægersoldater osv.. Underskriftsindsamlinger på nettet. Søge informationer nemt og hurtigt. Interaktiv mulighed for at opsøge informationer, netværk, manifestationsmuligheder osv.. En måde at være til stede i offentligheden. "Hvis der er nok som synes noget, må det vel gøre indtryk på situationen". De fleste politikere har en Facebook profil. De unge er meget kritiske. 

            Pointe: vi er i gang med at udvikle en ny form for politisk deltagelse, som specielt de unge i dag har taget til sig. 68-generationen stadig aktive via medlemskab af organisationer, og kontakt til politikere og gennem medier. Demonstrationer og nettet osv. er de unge i dag mest aktive, og højeste deltagelsesniveau. 

            Det der kan siges at lægge bag? En ny form for demokrati "synes-om demokrati" ("likeability democracy") =>  jeg skal være til stede. Ligner lidt det deliberative demokrati, fordi man skal i dialog, men det er mere procesorienteret -> man ser hvad der sker derude.

            "Deltagelsesdemokratiet" -> jeg vil være med til at tage beslutninger

            "Deliberativt demokrati"   

            "Markedsdemokrati"  

            Er der nogle bestemte politiske profiler hos de unge i dag? Specielt unge piger er røde, enhedlisten, radikale venstre, delvist SF, drenge er liberal alliance.

            Det interaktive demokrati: kan hele tiden se hvad der er "hipt". Man finder en partileder, og derved et parti, og derved holdninger. 

            De unge har politiske holdninger, som blander både liberale og socialistiske holdninger. 

            Pointen er, at unges holdning til politik i dag handler om deltagelse via interaktivitet.    

            Opsummering:  De unge er nærmest "issue-voters". Hvis de går efter en bestemt sag som de synes om - hvor er sammenhængen? Hvilken betydning har de? Vi har et politisk system, som ikke tager højde for denne slags politiske flygtighed. Det er prægningen af stemmerne. De hopper måske ved hvert valg - det kan ikke forklares med ideologi eller partier.

 

- Læs selv artiklen ”POLITISK MARKEDSFØRING: DE ELEKTRONISKE MEDIER HAR EN TVIVLSOM EFFEKT” (ligger på Fronter) 

         Artiklen