Praktik uge 1

Vi har to 9. klasser, som jeg vil kalde klasse "X" og "Y". Vi har lige mange engelsk og samfundsfagstimer i hver klasse, og har lavet forløb, så vi kan køre det direkte parallelet i klasserne, og derved nemmest sammenligne både det faglige og sociale niveau i klasserne, samt vores undervisningsmetoders virkning med mere.

Mandag
Vi startede "lige på og hårdt", med vejledning kl. 8:00 mandag morgen, hvor vores praktiklærere satte os ind i en sag, der senere blev klassificeret med "skærpet tavshedspligt", hvilket vi sige, at vi slet ikke må udtale os om sagen. Det var interessant at opleve.

Efter middag havde vi vores første engelsktime, og vi blev sat til at undervise fra dag 1. Denne time, som var i klasse X, brugte vi på at præsentere os selv på engelsk, og så satte vi eleverne til at lave en kort præsentation af dem selv på dansk eller engelsk, og det skulle indeholde 3 adjektiver og 1 dyr med samme forbogstav som deres navn. Resten af timen gik med, at praktiklæreren legede "bomberman" med eleverne, og vi observerede deres samarbejde og sociale fællesskab. Vi sluttede af med "katten efter musen" i skolegården.

Eleverne er blevet inddelt i 6 grupper, som hver især skulle finde et sjovt/sejt gruppenavn, og det er i disse grupper, eleverne vil arbejde i vores forløb i både engelsk og samfundsfag. De vil få point for faglighed og engagement, men minuspoint for uro og dårlig opførsel. Til sidst vil vinderne få en præmie.
Vi har vores egen gruppe, og vil spørge eleverne efter hver time/forløb om vores undervisning, og om vi skal have point eller minuspoint for noget.

Eleverne præsenterede sig fint, omkring halvdelen på dansk og halvdelen på engelsk. I legen observerede vi, at deres samarbejde var ret godt - de ville ikke tabe.

Tirsdag
Tirsdag have vi klasse Y i engelsk, og lavede præcist det samme som i klasse X. Til sidst legede eleverne "bomberman" med praktiklæreren, men på grund af dårligt vejr fik de ikke leget "katten efter musen".

Eleverne er blevet inddelt i 6 grupper, som hver især skulle finde et sjovt/sejt gruppenavn, og det er i disse grupper, eleverne vil arbejde i vores forløb i både engelsk og samfundsfag. De vil få point for faglighed og engagement, men minuspoint for uro og dårlig opførsel. Til sidst vil vinderne få en præmie.
Vi har vores egen gruppe, og vil spørge eleverne efter hver time/forløb om vores undervisning, og om vi skal have point eller minuspoint for noget.

Størstedelen af eleverne præsenterede sig på dansk, og mange brugte adjektivet "doven" til at beskrive sig selv. I legen var deres samarbejde ikke vildt godt, og det tog lidt tid før de opfattede hvad legen helt gik ud på, men de var socialt meget mere aktive og fik alle med i legen.

Onsdag
Onsdag startede vi ud med at få navnene på grupperne på plads.

Derefter lavede vi i begge klasser en brainstorm om emnet "Irland", som vi skal arbejde med i hele praktikken i engelsk. Bagefter så eleverne en videopræsentation, som vi havde lavet. Så fik de nogle spørgsmål, som de skulle arbejde med i grupperne. Da de havde svaret, samlede vi papirene ind, og tog spørgsmålene på klassen.

Vi sluttede dagen af med en omgang "kan du lide din nabo?" i kælderen.
I klasse "Y" var der dog mere tid, og vi lavede en lille associationsleg med en bold, på engelsk.

I klasse "X" synes de videoen var lidt for hurtig, og at det var svært at svare på spørgsmålene uden deres papir. De kunne godt lide legen "kan du lide din nabo?".

I klasse "Y" synes de også videoen var for hurtig, men de kunne godt lide metoden med spørgsmålene, fordi de skulle huske tingene og på den måde lære dem.
De synes også "kan du lide din nabo?" legen var rigtig sjov, men havde lidt svært ved reglerne i starten.
De var også glade for associationsspillet.
Dog sagde de under evalueringen, at de gerne ville have mere fagligt og mere engelsk i undervisningen, og vi aftalte, at næste gang vi skal lege "kan du lide din nabo?" skal det være på engelsk.

Om eftermiddagen havde vi vores første samfundsfagslektion i klasse "X". Vi startede med en brainstorm om emnet "terrorisme", som vi skal arbejde med i hele praktikken. De var lidt sløve til at komme igang, men da de først var igang kom der rigtig mange ord og begreber på. Så legede vi en lille associationsleg med bolden, hvor de også skulle hoppe eller klappe lidt.

Derefter satte vi dem igang med gruppearbejde (i de 6 grupper), hvor de fik hver et spørgsmål/emne de skulle undersøge, og fremlægge sidst i timen.

Emnerne var:

"Hvad er terrorisme?"
"9/11"
"Utøya"
"Terrorisme eller kriminalitet?"
"Hvad bliver det gjort? eksempler?"
"Hvad kan vi gøre? Ideer?"

De arbejde i ca. 40 minutter, og derefter fremlagde de. Den ene gruppe fremlagde dog ikke, da der kun var en enkelt elev tilbage (den anden var blevet syg).
Det var nogle rigtig gode fremlæggelser, og vi fik nogle rigtigt gode diskussioner på klassen, hvor både eleverne, praktiklæreren og vi var aktive.

Eleverne kunne også godt lide den måde det var blevet gjort på, og at det mere var diskussion end egentlig fremlæggelse.

Torsdag
Torsdag havde vi engelsk i begge klasser igen.
Vi startede med en "opvarmningsøvelse" hvor de i grupperne fik et ark med nogle billeder fra eventyr, fx en prinsesse og et slot mm. De skulle klippe dem ud, og vende den blanke side opad, hvorefter de på skift skulle trække et billede og ud fra det starte et eventyr/fortsætte eventyret på engelsk. Det skulle skrives ned, og så læste de den højt for klassen til sidst.

Derefter skulle vi arbejde med St. Patrick's day på "engelskfaget.dk", men desværre fandt vi ud af, at eleverne ikke havde adgang. Vi fik eleverne til at læse teksten højt på skift, og til sidst skulle de se en video, og svare på spørgsmål til videoen. Dog endte spørgsmålene med at blive lektier, da vi ikke havde mere tid.

Begge klasser synes opvarmningsøvelsen var rigtig sjov, men at de havde for kort tid (ca. 20 minutter). Praktiklæreren sagde dog, at tiden var fin, for ellers ville det blive for vildt og fjollet.
Eleverne var også rimeligt tilfredse med indholdet om St. Patrick's day, bortset fra at de ikke kunne gå på engelskfaget.dk

NB: det er kun 2 grupper i klasse "X" der havde lavet spørgsmålene hjemme, og ingen i klasse "Y".

Fredag
Om fredagen havde vi samfundsfag i klasse "Y".
Vi startede med en brainstorm om emnet "terrorisme", som vi skal arbejde med i hele praktikken. De var lidt sløve til at komme igang og havde ret svært ved at få nogle ord på. Så legede vi en lille associationsleg med bolden, hvor de også skulle hoppe eller klappe lidt, og her satte vi dem igen med ordet "terrorisme" og så skrev jeg de ord de sagde på tavlen, og så kom der mange flere ord og begreber på.

Derefter satte vi dem igang med gruppearbejde (kun 5 grupper pga. sygdom), hvor de fik hver et spørgsmål/emne de skulle undersøge, og fremlægge sidst i timen.

Emnerne var:

"Hvad er terrorisme?"
"9/11"
"Utøya"
"Terrorisme eller kriminalitet?"
"Hvad bliver det gjort? eksempler og hvad kan vi gøre? Eksempler og ideer?"

Fremlæggelserne var super gode, og eleverne var rigtig gode til selv at sætte en diskussion igang. Vi nåede ikke den sidste gruppe, fordi gruppen med "Utøya" fik gang i en rigtig spændende diskussion, hvor mange af eleverne blev engageret. Det var super!

Eleverne i klasse "Y" synes også denne fremgangsmåde havde været rigtig god, og at det var sjovt det ikke var almindelige fremlæggelser med powerpoint, men en diskussion på klassen.

Timeplan engelsk

	Warm-up	Main Content	Evaluation	Homework
Lesson 1+2	Kan du lide din nabo?	Brainstorm, video and questions
Lesson 3+4	Fairy tales	St. Patricks day -> video and questions		Questions to be hand-in on Monday/tuesday

Timeplan samfundsfag 

	Bevægelse	Indhold	Evaluering	Lektier
Lektion 1-3	Associatiosspil	Brainstorm om Terrorisme Gruppearbejde og fremlæggelse/diskussion på klassen	Hvad synes de om vores undervisning?

Sprogdidaktik

Didactics I: Questions to Sprogdidaktik, Ulrika Tornberg

pp. 40-59 kap. 4 Om ”kommunikation” og ”kultur” 

1. What is, according to Austin and Searle, a performative verb? (p. 40)

Austin talked about the intent the speaker has with what he says. - which function the utterance is supposed to have.

The intent of the verb appears from the verb itself "I promise, I warn you etc"

It could also be implied like "you will get your money tomorrow (I promise)"

Searle focused on the listeners interpretation.

2. What is, according to Austin and Searle, an illo’cutionary act? (p. 40)

A speech act with a specific intent or function.

3. What is meant by Chomsky’s concepts: ‘competence’ and ‘performance’? (p. 41)

Competenceis the native speakers intuitive knowledge about his language and his ability to understand and formulate grammatical correct sentences.

Performance is the speakers use of the language in concrete situations. 

4. Why did the American sociolinguist Hymes maintain that Chomsky’s concept of competence had to be extended with three factors: feasibility, appropriateness and accepted usage? (p. 41)

He says that besides the grammatical rules of the language, there is also the social conditional rules.

5. What do these three factors imply? (p. 41)

Feasibility: To know if an utterance is possible even if it happens to be grammatical correct

Appropriateness: To know if an utterance is fitting in the social situation that applies.

Accepted usage: To know if an utterance which can be both correct and fitting really can be used.

6. How has the Council of Europe influenced language teaching? (p. 42)

It has influenced and changed the language teaching so it became more communicative by teaching materials where you learn the formal structure of the language. They also made a semantic and functional learning course in which the pupil learn to use the language. What can the language be used for? 

7. Why did Wilkins’ Notional Syllabuses have such a big impact on different course materials in Europe? (p. 42)

The pupil learn systemically the formal structure of the language towards a holistic learning course in which the pupil learn to use the language.

Wilkins materials focus on thought, emotions and intentions. 

8. What is communicative competence according to Joe Sheils? (p. 43)

• Linguistic competence (Chomsky) (what is identical with the human language ability. How you acquire grammatical rules and what you could call the "the formal rules" of the language)
• Sociolinguistic competence (Hymes) 

• "Diskurskompetence" discourse competence (which here means the ability to comprehense and create a connection in the seperate sayings which is a part of meaningful communicative patterns)
• Strategic competence (which here means the ability to use strategies as compensation when the linguistic competence isn't enough)

• Sociocultural competence (which means confidence with the sociocultural context in the chosen country (language))
• Social competence (which includes readiness and confidence to work with others)

9. Why do pupils need to learn about communication strategies? (p. 44)

So they can communicate even though they might have some communicative challenges. This ways they will have already learned some tools to prevent this or move on from the challenges.

10. Invent a play in which you make use of all six communication strategies mentioned on p. 45. The play is to be presented to the rest of the class (duration: 5-10 minutes)

11. Define what Corder means by an ‘extending’ communication strategy and a ‘limiting’ communication strategy? (p. 46)

Extending: When communication moves forward

Limiting: When communication breaks down

12. What does Corder mean by the terms: ‘message reduction’, ‘topic avoidance’, ‘message abandonment’ and ‘code switch’? (p. 46)

Message reduction: The speaker says less than he actually wants to

Topic avoidance: The speaker changes the subject or says nothing at all

Message abandonment: The speaker gives up

Code Switch: All of a sudden the speaker changes language

13. How do we encourage our pupils to dare to express themselves freely according to the saying “nothing venture, nothing win”?

How can we create a classroom atmosphere so that the socio-affective strategies are brought into play among the pupils? (p. 46)

We should use the socio-affective strategies which means to cooperate and interact.

It is important to encourage the pupils and thereby give them confidence.

• The teacher will have to adapt the types of questions to each pupil.
• How to correct and how much

• How to give feedback, when and how much

14. What is the difference between ‘display questions’ (comprehension/test questions) and ‘referential questions’? (p. 47)

Display questions: Factual questions the teacher already know the answer to and only ask the pupil about, as a form of control.

Referential Questions:  Open questions were the answer depends on the information given.

15 How can the type of question posed influence pupils’ answers and their opportunity to interact? (p. 48)

Open questions: Easier to get a discussion going, where you can solve misunderstandings and makes it easier to clarify.

Closed questions: The pupil learns to answer with isolated words.

Didactics I: Questions to Sprogdidaktik, Ulrika Tornberg

pp. 79-100 kap. 6 Om forståelse; læse, lytte 

13. Try to account for the connection between listening and purpose (p. 85)

So our purpose decides what we read or listen to, and how we do it.

14. Please mention some of the proposed reading / listening strategies (p. 86)

Reading techniques:

• Skimming (fast-reading) to get a overall connection
• Scanning (selectiv reading) to get a specific information
• Extensive reading - reading of long texts, often for pleasure reading with a global understanding.

• Intensive reading - reading of short texts to get specific information and an understanding or details.

15. Try to discuss the reading exercises described on pages 86-89 and the reflections attached to these exercises

Awareness discussion (trin 1): It is like a guide to make the teacher aware of the reading skills of the pupils.

Exercise to see if the pupils have understood what they read.

To use prior knowledge from other languages (trin 2): To find links and use the prior knowledge to get an understanding in the second language. It might make it a bit easier on the pupils when they get to use their prior knowledge.

To discover reading strategies (trin 3): Pretty useful. It's good to know which strategy to use when you read a recipe or a novel.

To learn different text genres (trin 4): How to read a different genre, again - a recipe versus a novel.

16. Explain the text processing concept “advance organizer” (pp. 90-91)

Before the pupils read a text, the teacher collects the pupils' prior knowledge about the subject.

• The teacher reveals the theme and the pupils tell their associations.
• The words, the pupils cannot say in the language, can be said in the first language
• The associations will be written on the blackboard
• The words will create some semantic schemes which will show the thoughts and experiences the pupils have with the theme.
• Lastly the pupils will read the text and compare to their associations.

17. What are the advantages of theme reading? (pp. 91-92)

The reading can concentrate on the content of the text.

The theme can be illuminated from many aspects.

The pupils choose the themes which they have an interest in.

You can use a lot of different text genres and thus vary the reading.

All the pupils do no have to read all the texts.

The themes will give the pupils a varied vocabulary.

18. How can you work with the text after having read it (post-activities)? (pp. 93-94)

Questions for the text

Learning new phrases by giving a resume of the text

Group work with the words

19. How can you work with the reading of novels and short stories in the Folkeskole, and what is meant by the term “Reading Journals”? (pp. 94-96)

By choosing quotes and commenting on them.

With every 20 pages they have to learn five difficult words.

The pupils will reflect on what they read by writing it down (reading journal).

20. Please try to explain what is meant by the concept of discourse perspective when analysing and processing a text (p. 95)

The text is a carrier of a communicative intention. You do not have to understand every word to get the message, as the concept is built on other principles.

It concentrates more on the meeting between text and reader than the linguistic competence.

21. Please try to describe the bottom-up listener as opposed to the top-down listener (p. 96)

Bottom-up listener: Like a tape recorder; record - learn - play. You give a resume.

Top-down listener: Like a model builder; remembers some of the message but forgets other parts and makes her own passages because she remembers by her own words and interpretations.

22. Please explain the technique “dictogloss” (pp. 97-98)

A technique where the pupils is traines to use both "bottom-up listening" and "top-down listening".

The teacher reads a text passage for the pupils and the pupils have to write down as many words as they can perceive. Afterwards they work in groups to reconstruct the text with the fragments they each have.

There is four stages of the "dictogloss"

1. Preparation (advanced organiser)

2. Reading out loud

3. Read construction
4. Analysing and correction

23. Please mention some of the factors which might make listening difficult (pp. 97-98)

1. The speaking; how many there are, how fast they speak and their dialect

2. The listener; what is asked of the listener (just listening, to be active etc.)
3. The language; grammar, vocabulary, genre, prior knowledge of the theme.
4. Support for the listener; diagrams, pictures and other visual help.

Experiment: The better logic, structure and link in the (listening)text the better understanding.

   The better the prior knowledge the better understanding

   If the information is clear the understanding is better

   The more referencing to pronouns, the harder it is to understand

24. How can we as teachers train our pupils to become more effective listeners? (pp. 98-100)

We can use the prior mentioned techniques.

The teacher of course has to adjust to the level of the students.

25. How are you to make your pupils conscious about how they listen and provide them with strategies to become a more effective listener? (pp. 98-100)

The awareness discussion can be used here. 

Kredsløbsspillet

Opgave: at udvikle kredsløbsspillet (simpelt eller udvidet kredsløb).

• Formål og krav:
• skabe forståelse for
• sammenhæng mellem mikro- og makroøkonomi
• de enkelte sektorers ”logikker” og
• hvordan vækst og konjunkturer påvirkes.
• Udarbejd et læringsmål hertil med tegn på læring niveau 1, 2 & 3 (husk at udgangspunktet for udarbejdelse af læringsmål er i ”Færdigheds- og vidensmål” i Nye Fælles Mål).
• Lav også en oversigt med faglige begreber, der indgår i ”spillet”.

• Forslag:
• (elevernes) Penge skal køre rundt i kredsløbet. (inddrag evt. oversigt fra Nordea)
• Spillet skal være med spille-kort og/eller terning og rundebaseret.
• Der skal være en række ”begivenheds/joker-kort”, der påvirker forløbet (og konjunkturerne) (f. eks. ”der er skattelettelser”)
• Der skal være en spil-leder (læreren eller elever i grupper).

Vores økonomiske kredsløbsspil 

Læringsmål; Eleverne skal kunne anvende grundbegreber indenfor økonomien og forstå det simple økonomiske kredsløb.

Færdigheds- og vidensmål:

	Privatøkonomi	Samfundsøkonomiske sammenhænge	Samfundsøkonomiske sammenhænge	Markedsøkonomi og blandingsøkonomi
1	Eleven kan diskutere rollen som forbruger	Eleven kan redegøre for grundlæggende sammenhænge i det økonomiske kredsløb	Eleven har viden om grundlæggende sammenhænge i det økonomiske kredsløb	Eleven kan bruge begreberne udbud og efterspørgsel til at beskrive, hvordan markeder fungerer

Faglige begreber:

• Mikroøkonomi
• Makroøkonomi
• Udbud
• Efterspørgsel

• Det simple økonomiske kredsløb (Virksomheder, banker, det offentlige og husholdning)

Regler:

• Alle tjener 500kr om måneden i lommepenge. I skal betale 5% (25kr) i skat.
• Man kan ikke gå i mål uden at ramme det sidste felt.

Jokerkort:

• Der er varslet skattelettelser og alle skal betale 5% i skat. Hvor mange kroner skal I nu betale i skat?  (= 10%, 50kr).
• Apple har udviklet en ny iPhone, som har kostet 1000kr at lave. Hvor har de fået pengene fra? (banken via opsparing eller lån)
• Apples nye iPhone er sat til 5000kr i butikkerne. Vil de sælge mange iPhones til jer? (nej, efterspørgslen er lav, grundet lav indkomst. 1 felt for rigtigt svar, 2 for brug af begrebet efterspørgsel)

• Apples sætter deres iPhone ned til 3000kr. Hvordan ændrer efterspørgslen sig? (diskussionsspørgsmål)

• Hvad kan du bruge banken til? (opsparing og lån, ryk 1 felt frem pr rigtigt svar)
• Hvad kan du bruge det offentlige til? (overførselsindkomster)

• Hvad kan du bruge virksomheder til? (købe deres produkter og få et arbejde, ryk 1 felt frem pr rigtigt svar)

• Hvad kan banken bruge det offentlige til? (lån og opsparing, ryk 1 felt frem pr rigtigt svar)

• Hvad kan banken bruge virksomheder til? (lån og opsparing, ryk 1 felt frem pr rigtigt svar)

• Hvad kan det offentlige bruge virksomheder til? (skatter og varekøb, ryk 1 felt frem pr rigtigt svar)

• Hvad kan det offentlige bruge husholdningen til? (skatter)

• Hvad kan virksomheder bruge husholdningen til? (sælge deres produkter)

 Selve brættet

Økonomisk vækst og konjunkturer

BNP og vækst

• Bruttonationalprodukt, BNP: Værdien af den produktive indsats inden for det private og offentlige i et land i løbet af et år.

• Øget produktivitet leder til vækst. Mindre produktivitet til fald i væksten. Gennemsnitlig vækst siden start 1970’erne på 2 %.

BNP; ikke den bedste målestok

• BNP bruges som målestok for produktivitet, vækst og velstand (oftest opgjort pr. indbygger) og er en samlet opgørelse af værdien af produkterne der produceres minus de varer, der indgår i produktionen.
• BNP kan være misvisende:
• Viser ikke nedslidning og afskrivning af kapitalapparatet.
• BNP opgøres i markedspriser, hvor moms og afgifter indgår.
• BNP viser ikke et lands indkomst, men indkomstskabelsen.

Lille opgave

• Produktionsfaktorer kan opdeles i kvantitative og kvalitative, se side 36.
• Se Produktivitets-kommissionens anbefalinger http://produktivitetskommissionen.dk/media/139383/Faktaark.pdf
• Prøv at placer anbefalingerne indenfor detailhandel og landtransport i kategorierne  ”kvantitative” og ”kvalitative”

Detail	Arbejdskraft	Kapital	Naturressourcer
Kvantitative (øget input)		Hypermarkeder Loven om placering af butikker lempes væsentligt Apotekerloven og udnyttelse af eksisterende butikker Tilladelse til større butikker
Kvalitative (bedre input)	Kvikskranker med vejleding og information

Lille opgave (igen)

Hvilken sammenhæng er der mellem produktivitet og beskæftigelse? Og hvor høj skal produktionsvæksten være for at øge beskæftigelsen med 1%? (se figur 2.6 side 42)

Produktiviteten skal stige væsentlig mere for at beskæftigelsen stiger. Der er 2% forskel.

Når produktiviteten stiger 2% er beskæftigelsen 0% -> der er hverken flere eller færre i arbejde.

Produktionsvæksten skal være 3% for at beskæftigelsen øges med 1%.

Hvis produktionen ikke stiger falder beskæftigelsen med 2% -> der skal hvert år være en stigning i produktionen (produktionsvækst).

Det økonomiske kredsløb

• Det er pengene, der kører rundt i kredsløbet (”cash-flow”). Det modsatte ville være vare og tjensteydelser (”real-flow”)

• Pengene kører rundt mellem de 5 forskellige sektorer.

Multiplikator og accelerator

• Multiplikator: en faktor, hvormed man multiplicerer ændringer i efterspørgslen for at beregne de samlede virkninger af disse på nationalindkomsten. En indkomststigning giver anledning til en afledet stigning i efterspørgsel og produktion. Hvis staten fx opfører en bygning, vil håndværkerne få øgede indkomster, og dem kan de fx bruge til nye biler, hvorefter bilforhandlerne opnår indkomstforbedringer osv. En efterspørgselsstigning vil således spredes som ringe i vandet. Denne proces vil imidlertid ikke fortsætte usvækket i det uendelige. En del af impulsen vil forsvinde i hvert led. Noget vil blive lagt til side som opsparing, noget vil gå til udlandet, og noget til skat.

• Accelerator: en øget efterspørgsel vil oftest kræve en forøgelse af kapitalapparatet, der vil kræve yderligere arbejdskraft.

Konjunkturer

• Konjunktur: samlebetegnelse for produktion, efterspørgsel, beskæftigelse mv. Gode konjunkturer er således ensbetydende med stor produktion og beskæftigelse og dermed lav arbejdsløshed. Dårlige konjunkturer er omvendt ensbetydende med høj arbejdsløshed, lav efterspørgsel og produktion.
• Konjunkturudsving kan på kort sigt have en selvforstærkende effekt, men på lang sigt vil udbud og efterspørgsel have konjunkturdæmpende effekter.
• Lille opgave: Kom med eksempler på tilfælde, hvor man fra politisk hold aktivt har forsøgt at dæmpe udsving fra hhv. en høj- og en lavkonjunktur.

                     Oliekrise i 73; ikke køre bil om søndagen

Økonomisk adfærd

• Økonomi (græsk), Oikos nomia = husstyring, ”at holde hus med”, ”at økonomisere”. Ressourcerne er knappe, så der må vælges og prioriteres.

• Mikroøkonomi
• Privatøkonomi
• Virksomhedsøkonomi

• Makroøkonomi
• nationaløkonomi

• Bytteøkonomi vs. pengeøkonomi.
• Bytteøkonomi hurtigt uoverskueligt, penge kan anvendes som betalingsmiddel.

Se side 12 i "Økonomi - principper, praksis og perspektiver"

• Penges forskellige funktioner:
• Betalingsmiddel
• Værdimålestok
• Værdiopbevaring (banker, værdipapirer)

• I undervisningen: http://www.samfundsfaget.dk/okonomi/oekonomiske-begreber/hvad-er-penge/

Marked, udbud og efterspørgsel

• Priserne reguleres på markedsvilkår

Prisdannelse på markedet kræver fri konkurrence, ingen monopoler, karteller osv. (kartel: http://www.leksikon.org/art.php?n=1329)

Konkurrencestyrelsen: undersøger om der nu også er konkurrence (http://www.kfst.dk/)

• Der er to aspekter af prisdannelsen: Udbud og efterspørgsel
• Såvel udbud (s) som efterspørgsel (d) afhænger af prisen på varen eller: som en funktion af prisen (p)

Ofte - hvis en vare er billig vil vi, som forbrugere, gerne/hellere købe den, men producenten er interesseret i at sælge det så dyrt som muligt.

• Når udbud og efterspørgsel mødes, er der markedsligevægt

P: Pris

D: Demand (efterspørgsel)

S: Supply (udbud)

Min efterspørgsel er betinget af prisen. (Peter, mælkebøttebladene og kaninerne xD)

• Lille opgave: Tegn en figur, hvor efterspørgslen falder. Vis hvor det nye punkt for markedsligevægt vil være.

Andre tilgange til at arbejde med prisdannelse i undervisningen

• Opgave: Se uv-materialet: http://samfundsfag.gyldendal.dk/Indgange/Forlob/Tjek_paa_oekonomien/Hvad_skal_varen_koste/Arbejd_med/Den_perfekte_pris.aspx

• Hvilke færdigheds- og vidensmål kan der arbejdes med ved brug af materialet?

Økonomi

Privatøkonomi og forbrugeradfærd

1.	Eleven kan diskutere rollen som forbruger	Eleven har viden om forbrugeradfærd, forbrugerroller og forbrugerrettigheder
2.	Eleven kan beskriv privatøkonomiske problemstillinger og valgmuligheder	Eleven har viden om privatøkonomiske begreber

Samfundsøkonomiske sammenhænge

1.

Eleven kan redegøre for grundlæggende sammenhænge i det økonomiske kredsløb

Eleven har viden om grundlæggende sammenhænge i det økonomiske kredsløb

Markedsøkonomi og blandingsøkonomi

1.	Eleven kan bruge begreberne udbud og efterspørgsel til at beskrive hvordan markeder fungerer	Eleven har viden om centrale principper i markedsøkonomien
2.	Eleven kan diskutere regulering af markedskræfterne

• Udform læringsmål for arbejdet med udbud og efterspørgsel, lav herunder en niveau 1-2-3 for tegn på læring.

Eleven skal kunne redegøre for centrale principper i markedsøkonomien og de grundlæggende sammenhænge i det økonomiske kredsløb

Ordliste

Generelt teksten

Eleven skal kunne analysere og diskutere rollen som forbruger, forbrugeradfærd og regulering af markedskræfterne

Opgaven med de fem varer

Graferne over udbud og efterspørgsel

Eleven skal kunne diskutere/vurdere rollen som forbruger, forbrugeradfærd

Opgaven med de 5 varer

Graferne over udbud og efterspørgsel

Eleverne kan anvende begreberne udbud og efterspørgsel.

• Udform en aktivitet til eleverne, der passer til jeres læringsmål. inddrager virkelige steder med udtryk for prisdannelse, f. eks.:
• http://www.dba.dk
• http://www.qxl.dk
• http://www.ebay.com

Vi tager udgangspunkt i siden "www.amazon.co.uk" hvilket er en engelsk hjemmeside, der primært sælger  bøger.

Eleverne kan sammenligne med danske forhandlere fx "www.saxo.dk".

"Hvorfor vælger flere at købe bøger på den engelske hjemmeside amazon, fremfor danske butikker og sider som saxo.dk? Undersøg priser og udbud af engelske fagbøger og skønlitteratur på både amazon og saxo og sammenlign."

Udbuddet af engelske bøger i Danmark er svært lavere end den er i England, samtidig med at prisen er en del lavere i Englang. Med globalisering og stigende interesse blandt unge for engelsk kultur, er efterspørgselen efter engelske bøger stigende, så flere og flere vælger at shoppe på amazon.

En anden opgave omhandlende udbud og efterspørgsel samt forbrugerens mulighed for deltagelse/påvirkelse af prissættelsen:

Et kig på hjemmesiden "www.qxl.dk". Find en vare der kunne være interessant for dig og undersøg udbud og efterspørgsel, og hvordan du har mulighed for at sætte prisen sammen med sælger (via bud som en auktion).

"Problematikken" med unge og penge/tid -> gider de unge bruge meget tid på at finde varen billigt på fx qxl, når de kan gå ned i en butik og købe varen lidt dyrere, men på kortere tid?

Homo Economus

• Tankesættet: mennesket er rationelt, nytteoptimerende, individorienteret og kan foretage økonomisk fornuftige valg på baggrund af overblik og informationer.
• Men…menneskelig adfærd er ikke blot styret af rationel overvejelse, men af følelser, moral, etik, idealer, politiske ideologier etc.
• Derfor må man i økonomiske formodninger (der jo bygger på økonomisk rationalitet) altid indbygge forbeholdet ”alt andet lige”.
• Problemstilling i økonomiundervisningen: adfærd vs økonomisk ”fornuft”.

Elasticitet

• Udbuds- (eller efterspørgsels)kurven kan være elastisk (flad) eller uelastisk (stejl).

• Stigning i efterspørgelses-kurven påvirker prisen kraftigt opad ved en uelastisk (stejl) udbudskurve og kun lidt opad ved en elastisk (flad) udbudskurve.  

Markedsøkonomi, planøkonomi og blandingsøkonomi

• Opgave: redegør kort for fordele og ulemper ved hhv. markedsøkonomi, planøkonomi og blandingsøkonomi.

• Diskuter dernæst med inddragelse af nedenstående artikel (link) om velfærd skal udbydes på markedsvilkår. http://politiken.dk/indland/politik/ECE2212470/corydon-er-parat-til-at-udlicitere-kernevelfaerden/

Markedsøkonomi

Fordele: Hurtig produktudvikling, hurtig teknologisk udvikling, arbejdstiden begrænses, fysisk belastende arbejde forsvinder, høj økonomisk vækst og billigere varer.

Ulemper: Markedet tager ingen hensyn til social retfærdighed. "Ingen arme ingen kager". Ingen hensyn til arbejdsmiljø eller naturen, kan skabe arbejdsløshed, skaber ikke stabil økonomisk udvikling, der kan dannes monopoler.

Planøkonomi

Politisk og statsstyret, reguleret af en institution (fx staten), og produktionen er politisk styret. Fx finansloven.

Fordele: lighed, statskontrol, penge til staten, mindre import

Ulemper: statskontrol, dårligere produkter (ingen konkurrence), isolation fra resten af markedet, svært ved at fastslå udbud/efterspørgsel

Blandingsøkonomi

Fordele:

Ulemper:

Artikel: Regeringen er ude på at gøre nogle velfærdsydelser mere konkurrencebaseret, fx ældreplejen og pasning af mentalt udfordrede børn.

Nogle siger: ikke eksperimentere med vores børn! Det gik galt i Sverige fordi der ikke var nok videns base.

Coridan: i DK skal der nok komme nok facts til at politikerne kan afgøre det. 

Der bør ikke være konkurrence når det kommer til menneskers velfærd - vi skal ikke gå på kompromis

Fordel: nogle steder vil udvikle bedre velfærd (ulempe: for hvilken pris?) 

Opgave

• Lav en læremiddelanalyse (ved brug af læremiddel trekanten og skemaet fra Skovmand & Hansen ”Fælles mål og midler”) af Lars Søndergård, ”Få styr på økonomien”, kapitel 3. (på Fronter) og vurder, om det er et materiale, I vil anvende. Begrund hvorfor og hvordan. Analysen lægges skriftligt på fronter.
• Jeg skriver et par kommentarer ind i det, I afleverer.