torsdag den 20. februar 2014

Linguistic Competences and Contingency

Today we mostly worked with Contingency and some questions for the text by Leo Van Lier.

Linguistic competence
  • Vocabulary
  • Pronunciation
    Grammar

Pragmatic competence
How to use language to achieve
Socio-linguistic
Knowing the appropriate lannguage in different contexts

Strategic competence
Conversing
  • Taking a risk - new word
  • Not using new words but vocabulary you are comfortable with

Discourse competence
Ongoing conversation between two people

If a third person is able to infer the correct meanings without having been there in the beginning


Questions for the Van Lier text:
  1. Describe the stages from transmission to transformation and the teacher's role in these.
  2. First of, there is transmission; this is where one person shares knowledge with the learners. In this
    stage, it is the teacher's job to give knowledge to the pupils and they are to listen – it is a monologue
    from the one who knows, the ''knower''.

    Then there's IRF questioning which shows the performance. The learner is being led on by the
    knower.

    Furthermore, there is transaction, which is an exchange of knowledge. Here it is possible to
    compile groups and make group discussions, here the focus is studying in a group where both
    parties recieve knowledge.

    Transformation comes last. This is a co-construction of meaning and events.
    As a teacher you have to fill out many shoes, among others, these are a few of a teacher's role:
    - the teacher must be an authoritarian, a role model, a questioner, a controller, a facilitator, a guide.

  3. What are the features in the IRF-exchange?
  4. I: Initiation (or question, elicitation)
    R: Response (or answer)
    F: Feedback (or follow-up, evaluation)

    So an IRF-exchange is an exchange between two individuals (for instance teacher/pupil), which contains both Initiation, Response and Feedback.

    An example (from the text):
    1: A "How many people are talking. Elly? … How many people?" I
    2: B "Two people" R
    3: A "Yes, that's right, two people." F

    Also called the teaching cycle as it is very much used in the classroom.
    Designed for instruction.

    Main features:
    1. It is three turns long.
    2. The first and the third turn are produced by the teacher, the second one by the student.
    3. The exchange is started and ended by the teacher.
    4. As a result of b. and c. the student's turn is sandwiched between two teacher's turn.
    5. The first teacher's turn is designed to elicit some kind of verbal response from a student. The teacher often already knows the answer (is "primary knower"), or at least has a specific idea "in mind" of what will count as a proper answer.
    6. The second teacher's turn (the third turn in the exchange) is some kind of comment on the second turn, or on the "fit" between the second and the first. Here the student finds out if the answer corresponds with whatever the teacher has "in mind".
    7. It is often clear from the third turn whether or not the teacher was interested in the information contained in the response, or merely in the form of the answer, or in seeing if the student knew the answer or not.
    8. If the exchange is part of a series, as is often the case, there is behind the series a plan and a direction determined by the teacher. The teacher "leads", the students "follow".

    Using this technique, the teacher can lead the students in the direction he wants, and the students will immediately know if the answer is correct. Also, the noise in the classroom will minimize, since the teacher would be talking to one student at a time.
    The IRF-exchange allows the teacher to maintain control of the class.

    Problems/disadvantages of IRF-exchange
    • The response part from the teacher tends to be "rating" - not replying but evaluating, thus judging the students, and this could prove unmotivating.

    Ways of initiate the IRF-exchange
    1. The teacher asks a question to the room, expecting someone to volunteer the answer, and the teacher can choose someone, who wants to talk.
      1. Advantages: Everyone thinks about the answer, and no one is forced to answer.

    1. Disadvantages: Some students may get more turns, if they are eager, or they will try to answer it simultaneously -> noise.

    1. The teacher asks a specific person to answer his question.
      1. Advantages: equality - each pupil has the same chance of getting picked to answer, and the participation will be more orderly - making less noise.

    1. Disadvantages: Maybe only the student asked tries to think of the answer (the teacher could of course ask the question before choosing a student), or a student who is not ready or able to answer, could be forced.


  5. What are the characteristics of dialogue and conversation?
  6. Dialogue
    In dialogue what I say correlates to what you're saying, and the other way around. We connect when
    talking, when I speak, your response is a reaction to what I say and the other way around. In
    dialogue and discussion, you exchange views and opinions, it's not about agreeing about everything,
    but to give and take, and for dialogue partners to consider new views. Dialogue is an ongoing
    communication, you don't have to reach a definite conclusion. You don't know what the outcome of
    a dialogue will be, the dialogue has it's own outcome and conclusions. It has a 'spirit of its own'. We
    can become very involved in the conversation. You co-operate, not compete, so you both enjoy the
    experience. The outcome is a good time together.

    Conversation
    Between two or more people. You are given a topic to discuss, and engage in conversation about the
    topic. There is no script to use, you develop the conversation entirely on your own. Conversation is
    where you attempt to reach some conclusion or to express some viewpoints among two or more
    persons.

  7. Describe contingency in a classroom and the different components therein (see figure 20).
  8. The theory concerning contingency revoles around a behavioral theory: this theory says that there is
    no opportune way to lead a company, make decisions or organize a corporation.. There is not ONE
    right solution for any problem; instead, there has to be accounted for several factors when addressing
    a problem.
    In a classroom, contingency is a setting where the pupils are:

    • Self-determined: motivated, critically thinkers,
    • Exploratory: everybody is equal in all aspects
    • Prolectic: Invites the less competent with the more competent
    • Process-oriented: engaging the students and letting them grow academically
    • Symmetrical: rights to speaking are equally shared

    Conversational: Unpredictability of sequence and outcome and superficial markers.
    There are two extremely important components related to the classroom interaction, which are
    equality and symmetry. The teacher, of course, is the one in charge, but then how can you ensure
    equality? It is hard. interactional symmetry between unequal partners, has to be a focus point.
    Everybody is equal and everybody is entitled to their own opinion.

  9. Analyze the cases below by applying Van Lier's contingency interaction theory. Consider what you would have done differently if you were the teacher in this scenario and why. How could the topics have become more conversational?

eTwinning

Argumenter for hvorfor vi skal lave internationalt samarbejde
Elever:
  • I skal lære om andre kulturer og det kunne være mere interessant for jer, at lære om dem gennem elever på jeres egen alder
  • Forbedring af jeres engelske  via samtaler med ikke-dansk-talene individer
  • Lære at samarbejde på tværs af landegrænser, da dette bliver en realitet senere i jeres liv (arbejde, studie osv.)

Forældre:
  • Åbne elevernes horisonter og lære dem om andre kulturer via jævnaldrende elever i andre lande
  • Forbedring af sprog - det vil foregå på engelsk
  • Udvikle eleverne til medborgere i en globaliseret verden
  • Allerede nu lære eleverne at samarbejde på tværs af landegrænser, så de er forberedt til senere i livet
  • Fælles mål

Leder/kollegaer:

  • Fælles mål
  • Sprogundervisning (engelsk)
  • Udvikle eleverne til medborgere i en globaliseret verden

Et projekt i internationalisering i engelsk
Stereotypes from different countries
  • Would have to be really structures to prevent pupils insulting each other
  • 4 different countries
  • The 3 work with each other about stereotypes about the last country
  • In each country they will learn the definition of stereotypes
  • A brainstorm of stereotypes
  • Joined dinner

Time scale: 1 month
2 pupils from each country in each group

Turkey, Germany, Sweden, Denmark

Googledocs, skype/google hangout, blogger

Evaluation: the groups have to check out all the blogs -> comments 

onsdag den 5. februar 2014

Den internationale dimension i Folkeskolen

I dag er vi blevet introduceret til faget, arbejdet med undervisningsmateriale på EMU og besøgt en folkeskole som har en international linje.

Udforsk den internationale dimension i folkeskolen på EMUs hjemmeside http://www.emu.dk/tema/internationalt og beskriv i din digitale portfolio ét eksempel på hvordan man kan arbejde med den internationale dimension i folkeskolen samt hvorfor du finder eksemplet interessant.

På EMUs hjemmeside er der en masse spændende materiale om internationalisering i Folkeskolen.
Jeg er selv interesseret i delen omkring udveksling, da jeg mener det er en rigtig god mulighed for, at eleverne fornemmer internationalisering og andre kulturer på første hånd.
Hjemmesiden (http://www.emu.dk/modul/guide-elevudvekslinger) beskriver to forskellige modeller for elevudveksling:

1. En hel klasse udveksler med en anden klasse. Dette giver nogle gode muligheder for, at begge klasser arbejder målrettet mod udvekslingen. De kan integrere det i deres daglige undervisningen, og de har mulighed for jævnlig kontakt via elektroniske medier. Denne model er forholdsvis nem at administrere.

2. En gruppe på 5-10 elever fra hvert land deltager i et partnermøde i forbindelse med et Comenius Skolepartnerskab. Dette har mange haft stor succes med. Det kræver lidt større forarbejde både for dem, der skal rejse og for værterne. Hvordan udvælger man fx, hvem der skal have lov til at komme ud at rejse? Under billedet kan du se nogle bud på, hvad andre har gjort.

Jeg synes bedst om den første model, da jeg mener hele klassen skal af sted - så der er to hele klasser (fx en dansk og en spansk), som holder kontakt via internettet og så får noget tid med hinanden - fx en uge i DK og en uge i Spanien.

Jeg har selv prøvet denne model i 10. klasse med en tjekkisk skole, og det fungerede rigtig godt. De unge får mere ud af at opleve den fremmede kultur med midaldrende unge, som kan fortælle om kulturen fra deres eget synspunkt.

Eleverne skal deltage i timerne i udvekslingsskolen, samt tage på ture, og dermed opleve kulturen både på fagligt (skole) niveau, og på privat niveau.
Måske er de to lande meget forskellige på et område, men ens på et andet? Hvilke områder er forskellige og hvilke ligner hinanden? Dette er en måde at forbinde landene på.


Det kan sagtens være et krav, at eleverne skal holde kontakt både før og efter de to studieture - de kunne fx ligge i hvert deres halvår, så eleverne har kontakt med hinanden i hvert fald et år, og i sidste ende måske har fundet en god ven i et andet land, og de kan bruge hinanden resten af livet. Jeg tror den bedste måde at lære om en ny kultur er at opleve den selv. 

Liveundervisning en lektion om ugen via skype - begge klasser har undervisning samtidigt.

Dette er på to niveauer:
Internationale dimension i undervisning, da det omhandler undervisningen.
Internationalisering i struktur osv., da det skal planlægges på højere planer (forældre, kommune osv.).

mandag den 3. februar 2014

Intro til Sociologi

I dag har vi haft intro til sociologi, som er det næste emne, vi skal arbejde med i Samfundsfag.

    Sociologi – videnskaben om ”det sociale”
  1. ”Det sociale”
    • Det nære (familie, venner, etc), mikrosociologi
    • Den sociale orden (institutioner & strukturer), makrosociologi
  2. Integration/disintegration – stabilitet og forandring
  3. Normer, normalitet og afvigelse
  4. Social differentiering (forskelle) – sociale klasser & grupper.
  5. Social lighed/ulighed, solidaritet, ”sammenhængskraft”

  6. Sociologi – videnskaben om ”det sociale”
  7. Individualitet og fællesskab
  8. Gruppetilhørsforhold
  9. Socialisering
    • Integration
    • disintegration
  10. Forskningen/ ”at undersøge det sociale”:
    • Objektivitet vs normativitet. (”er” vs. ”bør”)
    • At beskrive samfundet eller at forandre det?

    Sociologi – videnskaben om ”det sociale”
  11. Aktør eller struktur-diskussion:
  12. Skabes mennesket gennem sociale rammer eller skabes sociale rammer gennem menneskers handlinger? (samfundsskabte vs. samfundsskabende)

    Karl Marx
    (The Eighteenth Brumaire of Louis Bonaparte. 1852)

    ”Men make their own history, but they do not make it as they please; they do not make it under self-selected circumstances, but under circumstances existing already, given and transmitted from the past. The tradition of all dead generations weighs like a nightmare on the brains of the living.” 

    Sociologi – videnskaben om ”det sociale”
  13. Hvordan kan det sociale undersøges?
    • Positivisme (naturvidenskabelig tilgang, det sociale som ”fakta”) vs. hermeneutik (humanistisk tilgang med fokus på fortolkning og indlevelse)
    • Kvantitativ metode (antal/mængde, statistik, spørgeskema) vs. kvalitativ metode (interview, feltstudie, observation)


    Det traditionelle samfund -> 1850
    Det moderne samfund , 1850 -> 1970/nu
    Det sen/postmoderne samfund , 1970 ->?
    Arbejde
    Landbrug (primær sektor)
    Industrialisering (sekundær sektor)
    Service/know-how (tertiær sektor)
    Bosted
    På landet (10%, 10%, 80%)
    Tilflytning til byerne (urbanisering)
    Udligning af forskelle mellem land og by
    Tidsopfattelse
    Cyklisk tidsforståelse (årstiderne)
    Liniær tidsforståelse
    (arbejde vs. fritid)
    Fragmenteret tidsforståelse (flextid)
    Normer/værdier
    Gud, religion, (over)tro
    Fornuft, rationalitet, politik/ideologier, nation.
    Frisættelse, frit valg, mangfoldighed
    Status
    Slægt
    Klassesamfund (kamp)
    Livsstil, selv-realisering
    Uddannelse
    Mesterlære/ingen
    Faglært (specialisering)
    Uddannelse, ”life-long-learning”, akademisering
    Familien
    Husholdning/storfamilie/patriarkalsk
    Kernefamilie/kønsroller
    Den sammenbragte familie/ligestilling

    Kendetræk ved det senmoderne
  14. Habermas:
    • Den formålsrationelle logik styrer vores sociale værdi- og normdannelser (vores kommunikation)
  15. Giddens:
    • Adskillelse af tid og rum
    • Sociale relationer overlades til eksperter og systemer (udlejring)
    • Øget refleksivitet, flere valg
  16. Beck:
    • Fornuften skaber ikke klarhed, men tvivl og risiko.

Modulafslutning

Samfundsfaglig problemstilling

Hvilke tydelige ændringer kan man se i partiernes politik siden de gik fra at være i opposition til at sidde i regering i 2011?
Teori og empiri, som vil være relevant at inddrage i besvarelsen af problemstillingen
Partiernes valgprogram, og efterfølgende politik, valgløfterne à fair løsning osv. Man kan læse artikler fra perioden, samt indsamle empiri fra partiernes hjemmesider.
Det vil være relevant at diskutere strækvidden fra De Radikale til SF – der er langt mellem de to partier. Er dette en faktor, som spiller ind i regeringspolitikken?
Man kan inddrage Molins model for at forstå partiernes adfærd.


Overvejelser omkring prøveoplæg

Hvad der skal være arbejdet med i undervisningen for at eleven kan besvare prøveoplægget.
Der skal være arbejdet med de politiske partier og deres politik, og politik generelt (fx værdipolitik). Der skal være arbejdet med statistikker, for at eleverne kan læse dem, og uddrage de vigtige ting fra dem.
Hvordan det faglige indhold kan være arbejdet med undervisningen for at eleven kan besvare prøveoplægget.
Gennemgang ved tavlen, Cooperative Learning via gruppearbejde.
Udele nogle statistikker, og lære eleverne at aflæse dem. Gennemgå tekster om de forskellige partier.
Prøveoplægget vil være en afsluttende vurdering af forløbet, og vil derfor først blive udført i slutningen af perioden.
Hvordan afprøvningen af prøveoplægget forløb
Vi afprøvede vores prøveoplæg på en opponentgruppe fra holdet. Hans kommentarer var følgende:
Overordnet set et vældigt fint prøveoplæg med gode figurer og korte tekster som kommer godt i spil.
Jeg foreslår mindre rettelser i spørgsmålene, men det er op til jer, hvis I vælger at tage det til jer.
Rettelse til spørgsmål 1: (Mindre tilføjelse: ”… Hvilke partier der sammen kunne danne regering og hvem der kunne være deres støttepartier”)
Rettelse til spørgsmål 2: (Den første del af spørgsmålet er meget redegørende, da I beder eleven om at forklare noget, de kan finde i statistikken. Men den sidste del, altså ”Hvorfor tror du, at der er sket denne udvikling?” er passende)
Kritikken giver os et objektivt overblik over vores prøveoplæg, og vi kan lære af det, til næste gang vi skal udarbejde et prøveoplæg.

Analyse af læremiddel

Politiske ideologier
Christensen, Anders Stig og Trojaborg, Julie Blicher; ”Samfundsfag 8” s. 168-181

Tilgængelighed
Progression
Differentiering
Udtryk
Der er små faktabokse, og tekst til billederne, hvilket giver et godt overblik.
Gode billeder der passer til teksten.
Der er ingen diagrammer.
Billederne passer sammen med teksten, men kan sagtens bruges individuelt til uddybelse og fortolkning af emnet.
Der er faktabokse, hvilket gør det nemmere for den svage læser at komme igennem kapitlet, dog kan det være sværere at skabe en forståelse for billederne uden at læse selve brødteksten.
Indhold
Der er en klar struktur, med overskrifter til afsnittene. Desuden gør faktaboksene det meget overskueligt. Dog ville vi ønske en opfølgning til sidst i kapitlet.
Der er ikke klare relationer til elevernes problemstillinger i hverdagen, dog er der enkelte elementer, der henvender sig til dem.
Hele kapitlet formår at holde sig indenfor den samme tematik, men der er ikke god mulighed for individuel begrebsdannelse, da bogen kommer med klare svar.
Aktivitet
Aktiviteterne er meningsfulde i forhold til temaet, og henvender sig til elevernes hverdag og interesser.
Der er både tekstaktiviteter (s. 181) og mere abstrakte aktiviteter (s. 180).
Aktiviteten på s. 181 giver mulighed for at eleverne kan udleve ders potentiale, da det er en mere abstrakt opgave.

Didaktisk materiale til arbejde med emnet ”Politologi”

Hvilke trinmål og slutmål for 9. klassetrin kan opfyldes af vores materiale?
Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati (Trinmål)
-          Skelne mellem opfattelser, der betoner direkte og repræsentativt demokrati, og opfattelser, der betoner politiske rettigheder og politisk deltagelse.
-          Gøre rede for forskellige former for magt og ressourcer og give eksempler på, hvordan de har betydning for borgernes mulighed for politisk deltagelse, og hvordan de kan have indflydelse på politiske beslutningsprocesser lokalt, nationalt og globalt.
-          Gøre rede for hovedsynspunkter i de klassiske politiske ideologier (konservatisme, liberalisme, socialliberalisme, socialisme) og for hovedsynspunkter hos forskellige politiske partier i dag.
Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati (Slutmål)
-          Redegøre for forskellige opfattelser af demokratiet som politisk idé og styreform.
-          Reflektere over betydningen af egne og andres rettigheder og pligter i et demokratisk samfund.
Vi har udarbejdet et undervisningsforløb med lektionsplan (se bilag) om emnet ”Politologi”. Vi starter med at gennemgå det læste materiale om demokrati og magtens tredeling.
Så inddeler vi eleverne i partier, og grupperne er så ansvarlige for at gå i dybden med deres parti og fremlægge for de andre. Herefter skal eleverne i fællesskab placere partierne på ideologierne i skemaet nedenfor. Eleverne skal forberede sig til at kunne leve sig ind i rollen, så når de eksempelvis får et spørgsmål, skal de svare på deres partis vegne frem for deres egne holdninger. Efter fremlæggelserne, skal resten af klassen ”counterfremlægge”, for at vi kan vurdere, om de har forstået partiets/gruppens pointer.
Liberalisme
Konservatisme
Socialisme




I 4. og 5. lektion gennemgår vi Folketinget, det daglige liv på Christiansborg og lovgivningsprocessen, og forsøger at gennemføre et lovforslag via diskussion.
Til slut underviser vi om vælgere og valg, og starter en debat om dette, samt mulighederne for at være deltagende i det danske demokratiske samfund. Vi afslutter forløbet med en quiz om forløbet, for at vurdere om eleverne har fået noget fagligt ud af det, med spørgsmål om både det faglige fra timerne, og erfaringerne fra Christiansborg. Eksempelvis ”Tog I hensyn til mindretallet, da I vedtog lovforslaget?”.
Der er lektier til alle lektionerne. Undervisningsforløbet består både af gruppearbejde, individuelt arbejde (lektier) og klassearbejde (fremlæggelser). De vil også gøre brug af argumentation i diskussionen og debatten.
Eleverne får demokratisk indflydelse via gruppearbejdet, hvor klassen sammen skal uddele partierne på grupperne, via diskussion og evt. afstemning.
Målet med forløbet og ”politiker for en dag” er at få et indblik i det politiske liv, og en viden om demokratiet, samfundet og partierne. De skal lære at blive demokratiske medborgere. Det indebærer viden om hvordan man argumenterer, og deltager i samfundet.
Erfaringerne heraf kan bruges videre til mere undervisning om demokratiet og samfundet, og et videre forløb om politik og valg. Hvis undervisningen falder sammen med et Folketingsvalg eller Kommunalvalg, kan man lave et projekt omkring det, på baggrund af deres viden fra dette forløb.
Faldgrupper: Hvis eleverne ikke ved nok om deres parti, eller de andre partier (til debatten). Hvis eleverne ikke formår at leve sig ind i rollen, når de skal diskutere på vegne af ”deres” parti.


 

Bilag

Prøveoplæg i Politologi

Folketingsvalget 2011
Spørgsmål 1: Forklar ud fra kilde 1 hvor mange mandater de forskellige partier fik, og hvilke partier der sammen kunne danne regering (minimum 90 mandater i det hele). (Kilde 1)
Spørgsmål 2: Begrund med egne ord, ud fra kilde 2 og 3, hvorfor de tre partier (SF, Radikale Venstre og Socialdemokraterne) har dannet regering sammen. (kilde 2 og 3)
 Spørgsmål 3: Vurder ud fra meningsmålingen i kilde 1, hvilke partier der har haft fremgang og hvilke der har haft tilbagegang siden valget i 2011. Hvorfor tror du, at der er sket denne udvikling? (kilde 1)
Kilder
Kilde 1 oversigt over valgresultatet 2011 og en meningsmåling fra 2013
 Kilde 2 Uddrag fra Radikale Venstre, SF samt Socialdemokraternes politiske program
 SF
SF’s socialpolitik fokuserer på alle dem, som i dag udelukkes fra fællesskabet og ikke får del i velfærden. Vores mål er både at bekæmpe fattigdommen og forebygge sociale problemer, men også at skabe større social mobilitet. Vi vil sikre, at ingen børn vokser op i fattigdom. Alle skal have lige muligheder - uanset hvilken familie, de fødes i. Tillid skal være udgangspunktet for en moderne socialpolitik. Udsatte borgere i Danmark skal derfor ikke mødes med mistillid, kontrol og sanktioner. Derudover er der brug for en massiv afbureaukratisering af det sociale område, af hensyn til både borgerne og de offentlige velfærdsarbejdere.
 Socialdemokraterne
Danmark er kendt som et land, hvor der er relativt få fattige, og hvor der ikke er store sociale og økonomiske skel, men uligheden er vokset, og flere børn vokser op i fattigdom. Den udvikling vil regeringen arbejde for at vende.
 Danmark skal være et samfund, hvor alle har lige muligheder. Ikke kun formelt, men også reelt.
 Radikale Venstre
Vi vil have et rummeligt Danmark. 
Et Danmark, der tager hånd om sine sårbare og udsatte børn, unge og voksne, velvidende at deres virkelighed ofte er en kombination af både sociale, sundhedsmæssige og personlige problemer.
Et Danmark, som har et mere fintmasket sikkerhedsnet under sårbare og udsatte børn og unge.
Et Danmark, som ikke kasserer og parkerer mennesker, men i stedet ser alle borgere som ligeværdige.
Radikale Venstre vil opstille nogle klare mål for den sociale indsats, der skal udstikke en retning for indsatsen over for udsatte og sårbare borgere.

Kilde 3 Den nye og den gamle venstre-højre-dimension

Undervisningsforløb i ”Politologi”

Lektionsplan

Undervisning
Indhold
Lektier
Lektion 1+2
Hvad er det gode samfund?
Magtens tredeling

Inddele eleverne i partier og har resten af timen til at undersøge deres parti
Demokrati
Ideologier og partier
Læs om demokrati og magtens tredeling

Læs de første sider om ideologier
Lektion 3+4
Fremlæggelse af partierne

Inddele partierne på ideologierne
 Ideologier og partier
Grupperne skal kunne fremlægge om deres parti

Læs de sidste sider om ideologi
Lektion 5+6
Gennemgår Folketinget og lovgivningsprocessen

Gennemføre et lovforslag via diskussion
Folketinget og lovgivningsprocessen
 Læs om Folketinget og lovgivningsprocessen
Lektion 7+8
Hvordan går man til valg?
Hvordan kan man være deltagende i samfundet?
Debat
Vælgere og valg
Læs om valgprocessen og deltagelsesmulighederne i et demokratisk samfund

”Politiker for en dag”


Lektion 9+10
Hvad synes I om arrangementet?
Hvad har I fået ud af det?

Hvad synes I om forløbet? Hvad har I lært?

QUIZ om forløbet
Debat om ”Politiker for en dag”

Quiz med spørgsmål til det faglige fra både forløbet og ”politiker for en dag” arrangementet.
Overvejelser omkring ”Politiker for en dag” - ½ A4 side