Samfundsfaglig problemstilling
Hvilke
tydelige ændringer kan man se i partiernes politik siden de gik fra at være i
opposition til at sidde i regering i 2011?
Teori og empiri, som vil være relevant at inddrage i besvarelsen af
problemstillingen
Partiernes valgprogram, og
efterfølgende politik, valgløfterne à fair løsning osv. Man
kan læse artikler fra perioden, samt indsamle empiri fra partiernes
hjemmesider.
Det vil være relevant at diskutere
strækvidden fra De Radikale til SF – der er langt mellem de to partier. Er
dette en faktor, som spiller ind i regeringspolitikken?
Man kan inddrage Molins model for
at forstå partiernes adfærd.
Overvejelser omkring prøveoplæg
Hvad der skal være arbejdet med i undervisningen for at eleven
kan besvare prøveoplægget.
Der skal være arbejdet med de politiske partier og deres politik, og
politik generelt (fx værdipolitik). Der skal være arbejdet med statistikker, for
at eleverne kan læse dem, og uddrage de vigtige ting fra dem.
Hvordan det faglige indhold kan være arbejdet med undervisningen
for at eleven kan besvare prøveoplægget.
Gennemgang ved tavlen, Cooperative Learning via gruppearbejde.
Udele nogle statistikker, og lære eleverne at aflæse dem. Gennemgå
tekster om de forskellige partier.
Prøveoplægget vil være en afsluttende vurdering af forløbet, og vil
derfor først blive udført i slutningen af perioden.
Hvordan
afprøvningen af prøveoplægget forløb
Vi afprøvede vores prøveoplæg
på en opponentgruppe fra holdet. Hans kommentarer var følgende:
Overordnet
set et vældigt fint prøveoplæg med gode figurer og korte tekster som kommer
godt i spil.
Jeg foreslår mindre rettelser i spørgsmålene, men det er op til jer, hvis I vælger at tage det til jer.
Jeg foreslår mindre rettelser i spørgsmålene, men det er op til jer, hvis I vælger at tage det til jer.
Rettelse til spørgsmål 1: (Mindre tilføjelse: ”…
Hvilke partier der sammen kunne danne regering og hvem der kunne være deres
støttepartier”)
Rettelse til spørgsmål 2: (Den første del af
spørgsmålet er meget redegørende, da I beder eleven om at forklare noget, de
kan finde i statistikken. Men den sidste del, altså ”Hvorfor tror du, at der er
sket denne udvikling?” er passende)
Kritikken giver os et objektivt overblik over vores prøveoplæg,
og vi kan lære af det, til næste gang vi skal udarbejde et prøveoplæg.
Analyse af læremiddel
Politiske ideologier
Christensen, Anders Stig og
Trojaborg, Julie Blicher; ”Samfundsfag 8”
s. 168-181
|
|
Tilgængelighed
|
Progression
|
Differentiering
|
|
Udtryk
|
Der er små faktabokse,
og tekst til billederne, hvilket giver et godt overblik.
Gode billeder der
passer til teksten.
Der er ingen
diagrammer.
|
Billederne passer
sammen med teksten, men kan sagtens bruges individuelt til uddybelse og
fortolkning af emnet.
|
Der er faktabokse,
hvilket gør det nemmere for den svage læser at komme igennem kapitlet, dog
kan det være sværere at skabe en forståelse for billederne uden at læse selve
brødteksten.
|
|
Indhold
|
Der er en klar
struktur, med overskrifter til afsnittene. Desuden gør faktaboksene det meget
overskueligt. Dog ville vi ønske en opfølgning til sidst i kapitlet.
|
Der er ikke klare
relationer til elevernes problemstillinger i hverdagen, dog er der enkelte
elementer, der henvender sig til dem.
|
Hele kapitlet formår at
holde sig indenfor den samme tematik, men der er ikke god mulighed for
individuel begrebsdannelse, da bogen kommer med klare svar.
|
|
Aktivitet
|
Aktiviteterne er
meningsfulde i forhold til temaet, og henvender sig til elevernes hverdag og
interesser.
|
Der er både
tekstaktiviteter (s. 181) og mere abstrakte aktiviteter (s. 180).
|
Aktiviteten på s. 181
giver mulighed for at eleverne kan udleve ders potentiale, da det er en mere
abstrakt opgave.
|
Didaktisk materiale til arbejde med emnet ”Politologi”
Hvilke
trinmål og slutmål for 9. klassetrin kan opfyldes af vores materiale?
Politik.
Magt, beslutningsprocesser og demokrati (Trinmål)
-
Skelne mellem opfattelser, der betoner direkte og
repræsentativt demokrati, og opfattelser, der betoner politiske rettigheder og
politisk deltagelse.
-
Gøre rede for forskellige former for magt og ressourcer og
give eksempler på, hvordan de har betydning for borgernes mulighed for politisk
deltagelse, og hvordan de kan have indflydelse på politiske
beslutningsprocesser lokalt, nationalt og globalt.
-
Gøre rede for hovedsynspunkter i de klassiske politiske ideologier
(konservatisme, liberalisme, socialliberalisme, socialisme) og for
hovedsynspunkter hos forskellige politiske partier i dag.
Politik. Magt,
beslutningsprocesser og demokrati (Slutmål)
-
Redegøre for forskellige opfattelser af demokratiet som
politisk idé og styreform.
-
Reflektere over betydningen af egne og andres rettigheder og
pligter i et demokratisk samfund.
Vi har udarbejdet et
undervisningsforløb med lektionsplan (se bilag) om emnet ”Politologi”. Vi
starter med at gennemgå det læste materiale om demokrati og magtens tredeling.
Så inddeler vi eleverne i partier,
og grupperne er så ansvarlige for at gå i dybden med deres parti og fremlægge
for de andre. Herefter skal eleverne i fællesskab placere partierne på
ideologierne i skemaet nedenfor. Eleverne skal forberede sig til at kunne leve
sig ind i rollen, så når de eksempelvis får et spørgsmål, skal de svare på
deres partis vegne frem for deres egne holdninger. Efter fremlæggelserne, skal
resten af klassen ”counterfremlægge”, for at vi kan vurdere, om de har forstået
partiets/gruppens pointer.
|
Liberalisme
|
Konservatisme
|
Socialisme
|
|
|
|
|
I 4. og 5. lektion gennemgår vi
Folketinget, det daglige liv på Christiansborg og lovgivningsprocessen, og
forsøger at gennemføre et lovforslag via diskussion.
Til slut underviser vi om vælgere
og valg, og starter en debat om dette, samt mulighederne for at være deltagende
i det danske demokratiske samfund. Vi afslutter forløbet med en quiz om
forløbet, for at vurdere om eleverne har fået noget fagligt ud af det, med
spørgsmål om både det faglige fra timerne, og erfaringerne fra Christiansborg.
Eksempelvis ”Tog I hensyn til mindretallet, da I vedtog lovforslaget?”.
Der er lektier til alle
lektionerne. Undervisningsforløbet består både af gruppearbejde, individuelt
arbejde (lektier) og klassearbejde (fremlæggelser). De vil også gøre brug af
argumentation i diskussionen og debatten.
Eleverne får demokratisk
indflydelse via gruppearbejdet, hvor klassen sammen skal uddele partierne på
grupperne, via diskussion og evt. afstemning.
Målet med forløbet og ”politiker
for en dag” er at få et indblik i det politiske liv, og en viden om
demokratiet, samfundet og partierne. De skal lære at blive demokratiske
medborgere. Det indebærer viden om hvordan man argumenterer, og deltager i
samfundet.
Erfaringerne heraf kan bruges
videre til mere undervisning om demokratiet og samfundet, og et videre forløb
om politik og valg. Hvis undervisningen falder sammen med et Folketingsvalg
eller Kommunalvalg, kan man lave et projekt omkring det, på baggrund af deres
viden fra dette forløb.
Faldgrupper: Hvis eleverne ikke ved nok om deres parti, eller de andre partier (til debatten).
Hvis eleverne ikke formår at leve sig ind i rollen, når de skal diskutere på
vegne af ”deres” parti.
Bilag
Prøveoplæg i Politologi
Folketingsvalget 2011
Spørgsmål
1:
Forklar ud fra kilde 1 hvor mange mandater de forskellige partier fik, og
hvilke partier der sammen kunne danne regering (minimum 90 mandater i det
hele). (Kilde 1)
Spørgsmål
2:
Begrund med egne ord, ud fra kilde 2 og 3, hvorfor de tre partier (SF, Radikale
Venstre og Socialdemokraterne) har dannet regering sammen. (kilde 2 og 3)
Spørgsmål
3: Vurder ud fra meningsmålingen i kilde 1, hvilke partier der har haft
fremgang og hvilke der har haft tilbagegang siden valget i 2011. Hvorfor tror
du, at der er sket denne udvikling? (kilde 1)
Kilder
Kilde 1 oversigt over
valgresultatet 2011 og en meningsmåling fra 2013
Kilde 2 Uddrag fra Radikale
Venstre, SF samt Socialdemokraternes politiske program
SF
SF’s socialpolitik fokuserer på alle dem,
som i dag udelukkes fra fællesskabet og ikke får del i velfærden. Vores mål er
både at bekæmpe fattigdommen og forebygge sociale problemer, men også at skabe
større social mobilitet. Vi vil sikre, at ingen børn vokser op i fattigdom.
Alle skal have lige muligheder - uanset hvilken familie, de fødes i. Tillid
skal være udgangspunktet for en moderne socialpolitik. Udsatte borgere i
Danmark skal derfor ikke mødes med mistillid, kontrol og sanktioner. Derudover
er der brug for en massiv afbureaukratisering af det sociale område, af hensyn
til både borgerne og de offentlige velfærdsarbejdere.
Socialdemokraterne
Danmark er kendt som et land, hvor der er
relativt få fattige, og hvor der ikke er store sociale og økonomiske skel, men
uligheden er vokset, og flere børn vokser op i fattigdom. Den udvikling vil
regeringen arbejde for at vende.
Danmark skal være et samfund, hvor
alle har lige muligheder. Ikke kun formelt, men også reelt.
Radikale Venstre
Vi vil have et rummeligt Danmark.
Et Danmark, der tager hånd om sine sårbare
og udsatte børn, unge og voksne, velvidende at deres virkelighed ofte er en
kombination af både sociale, sundhedsmæssige og personlige problemer.
Et Danmark, som har et mere fintmasket
sikkerhedsnet under sårbare og udsatte børn og unge.
Et Danmark, som ikke kasserer og parkerer
mennesker, men i stedet ser alle borgere som ligeværdige.
Radikale Venstre vil opstille nogle klare
mål for den sociale indsats, der skal udstikke en retning for indsatsen over
for udsatte og sårbare borgere.
Kilde 3 Den nye og den
gamle venstre-højre-dimension
Undervisningsforløb i ”Politologi”
Lektionsplan
|
|
Undervisning
|
Indhold
|
Lektier
|
|
Lektion 1+2
|
Hvad er det gode samfund?
Magtens tredeling
Inddele eleverne i partier og har resten af timen til at undersøge deres
parti
|
Demokrati
Ideologier og partier
|
Læs om demokrati og magtens tredeling
Læs de første sider om ideologier
|
|
Lektion 3+4
|
Fremlæggelse af partierne
Inddele partierne på ideologierne
|
Ideologier og partier
|
Grupperne skal kunne fremlægge om deres parti
Læs de sidste sider om ideologi
|
|
Lektion 5+6
|
Gennemgår Folketinget og lovgivningsprocessen
Gennemføre et lovforslag via diskussion
|
Folketinget og lovgivningsprocessen
|
Læs om Folketinget og lovgivningsprocessen
|
|
Lektion 7+8
|
Hvordan går man til valg?
Hvordan kan man være deltagende i samfundet?
Debat
|
Vælgere og valg
|
Læs om valgprocessen og deltagelsesmulighederne i et demokratisk samfund
|
|
|
”Politiker for en dag”
|
|
|
|
Lektion 9+10
|
Hvad synes I om arrangementet?
Hvad har I fået ud af det?
Hvad synes I om forløbet? Hvad har I lært?
QUIZ om forløbet
|
Debat om ”Politiker for en dag”
Quiz med spørgsmål til det faglige fra både forløbet og ”politiker for en
dag” arrangementet.
|
Overvejelser omkring ”Politiker for en dag” - ½ A4 side
|
Ingen kommentarer:
Send en kommentar