mandag den 3. februar 2014

Modulafslutning

Samfundsfaglig problemstilling

Hvilke tydelige ændringer kan man se i partiernes politik siden de gik fra at være i opposition til at sidde i regering i 2011?
Teori og empiri, som vil være relevant at inddrage i besvarelsen af problemstillingen
Partiernes valgprogram, og efterfølgende politik, valgløfterne à fair løsning osv. Man kan læse artikler fra perioden, samt indsamle empiri fra partiernes hjemmesider.
Det vil være relevant at diskutere strækvidden fra De Radikale til SF – der er langt mellem de to partier. Er dette en faktor, som spiller ind i regeringspolitikken?
Man kan inddrage Molins model for at forstå partiernes adfærd.


Overvejelser omkring prøveoplæg

Hvad der skal være arbejdet med i undervisningen for at eleven kan besvare prøveoplægget.
Der skal være arbejdet med de politiske partier og deres politik, og politik generelt (fx værdipolitik). Der skal være arbejdet med statistikker, for at eleverne kan læse dem, og uddrage de vigtige ting fra dem.
Hvordan det faglige indhold kan være arbejdet med undervisningen for at eleven kan besvare prøveoplægget.
Gennemgang ved tavlen, Cooperative Learning via gruppearbejde.
Udele nogle statistikker, og lære eleverne at aflæse dem. Gennemgå tekster om de forskellige partier.
Prøveoplægget vil være en afsluttende vurdering af forløbet, og vil derfor først blive udført i slutningen af perioden.
Hvordan afprøvningen af prøveoplægget forløb
Vi afprøvede vores prøveoplæg på en opponentgruppe fra holdet. Hans kommentarer var følgende:
Overordnet set et vældigt fint prøveoplæg med gode figurer og korte tekster som kommer godt i spil.
Jeg foreslår mindre rettelser i spørgsmålene, men det er op til jer, hvis I vælger at tage det til jer.
Rettelse til spørgsmål 1: (Mindre tilføjelse: ”… Hvilke partier der sammen kunne danne regering og hvem der kunne være deres støttepartier”)
Rettelse til spørgsmål 2: (Den første del af spørgsmålet er meget redegørende, da I beder eleven om at forklare noget, de kan finde i statistikken. Men den sidste del, altså ”Hvorfor tror du, at der er sket denne udvikling?” er passende)
Kritikken giver os et objektivt overblik over vores prøveoplæg, og vi kan lære af det, til næste gang vi skal udarbejde et prøveoplæg.

Analyse af læremiddel

Politiske ideologier
Christensen, Anders Stig og Trojaborg, Julie Blicher; ”Samfundsfag 8” s. 168-181

Tilgængelighed
Progression
Differentiering
Udtryk
Der er små faktabokse, og tekst til billederne, hvilket giver et godt overblik.
Gode billeder der passer til teksten.
Der er ingen diagrammer.
Billederne passer sammen med teksten, men kan sagtens bruges individuelt til uddybelse og fortolkning af emnet.
Der er faktabokse, hvilket gør det nemmere for den svage læser at komme igennem kapitlet, dog kan det være sværere at skabe en forståelse for billederne uden at læse selve brødteksten.
Indhold
Der er en klar struktur, med overskrifter til afsnittene. Desuden gør faktaboksene det meget overskueligt. Dog ville vi ønske en opfølgning til sidst i kapitlet.
Der er ikke klare relationer til elevernes problemstillinger i hverdagen, dog er der enkelte elementer, der henvender sig til dem.
Hele kapitlet formår at holde sig indenfor den samme tematik, men der er ikke god mulighed for individuel begrebsdannelse, da bogen kommer med klare svar.
Aktivitet
Aktiviteterne er meningsfulde i forhold til temaet, og henvender sig til elevernes hverdag og interesser.
Der er både tekstaktiviteter (s. 181) og mere abstrakte aktiviteter (s. 180).
Aktiviteten på s. 181 giver mulighed for at eleverne kan udleve ders potentiale, da det er en mere abstrakt opgave.

Didaktisk materiale til arbejde med emnet ”Politologi”

Hvilke trinmål og slutmål for 9. klassetrin kan opfyldes af vores materiale?
Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati (Trinmål)
-          Skelne mellem opfattelser, der betoner direkte og repræsentativt demokrati, og opfattelser, der betoner politiske rettigheder og politisk deltagelse.
-          Gøre rede for forskellige former for magt og ressourcer og give eksempler på, hvordan de har betydning for borgernes mulighed for politisk deltagelse, og hvordan de kan have indflydelse på politiske beslutningsprocesser lokalt, nationalt og globalt.
-          Gøre rede for hovedsynspunkter i de klassiske politiske ideologier (konservatisme, liberalisme, socialliberalisme, socialisme) og for hovedsynspunkter hos forskellige politiske partier i dag.
Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati (Slutmål)
-          Redegøre for forskellige opfattelser af demokratiet som politisk idé og styreform.
-          Reflektere over betydningen af egne og andres rettigheder og pligter i et demokratisk samfund.
Vi har udarbejdet et undervisningsforløb med lektionsplan (se bilag) om emnet ”Politologi”. Vi starter med at gennemgå det læste materiale om demokrati og magtens tredeling.
Så inddeler vi eleverne i partier, og grupperne er så ansvarlige for at gå i dybden med deres parti og fremlægge for de andre. Herefter skal eleverne i fællesskab placere partierne på ideologierne i skemaet nedenfor. Eleverne skal forberede sig til at kunne leve sig ind i rollen, så når de eksempelvis får et spørgsmål, skal de svare på deres partis vegne frem for deres egne holdninger. Efter fremlæggelserne, skal resten af klassen ”counterfremlægge”, for at vi kan vurdere, om de har forstået partiets/gruppens pointer.
Liberalisme
Konservatisme
Socialisme




I 4. og 5. lektion gennemgår vi Folketinget, det daglige liv på Christiansborg og lovgivningsprocessen, og forsøger at gennemføre et lovforslag via diskussion.
Til slut underviser vi om vælgere og valg, og starter en debat om dette, samt mulighederne for at være deltagende i det danske demokratiske samfund. Vi afslutter forløbet med en quiz om forløbet, for at vurdere om eleverne har fået noget fagligt ud af det, med spørgsmål om både det faglige fra timerne, og erfaringerne fra Christiansborg. Eksempelvis ”Tog I hensyn til mindretallet, da I vedtog lovforslaget?”.
Der er lektier til alle lektionerne. Undervisningsforløbet består både af gruppearbejde, individuelt arbejde (lektier) og klassearbejde (fremlæggelser). De vil også gøre brug af argumentation i diskussionen og debatten.
Eleverne får demokratisk indflydelse via gruppearbejdet, hvor klassen sammen skal uddele partierne på grupperne, via diskussion og evt. afstemning.
Målet med forløbet og ”politiker for en dag” er at få et indblik i det politiske liv, og en viden om demokratiet, samfundet og partierne. De skal lære at blive demokratiske medborgere. Det indebærer viden om hvordan man argumenterer, og deltager i samfundet.
Erfaringerne heraf kan bruges videre til mere undervisning om demokratiet og samfundet, og et videre forløb om politik og valg. Hvis undervisningen falder sammen med et Folketingsvalg eller Kommunalvalg, kan man lave et projekt omkring det, på baggrund af deres viden fra dette forløb.
Faldgrupper: Hvis eleverne ikke ved nok om deres parti, eller de andre partier (til debatten). Hvis eleverne ikke formår at leve sig ind i rollen, når de skal diskutere på vegne af ”deres” parti.


 

Bilag

Prøveoplæg i Politologi

Folketingsvalget 2011
Spørgsmål 1: Forklar ud fra kilde 1 hvor mange mandater de forskellige partier fik, og hvilke partier der sammen kunne danne regering (minimum 90 mandater i det hele). (Kilde 1)
Spørgsmål 2: Begrund med egne ord, ud fra kilde 2 og 3, hvorfor de tre partier (SF, Radikale Venstre og Socialdemokraterne) har dannet regering sammen. (kilde 2 og 3)
 Spørgsmål 3: Vurder ud fra meningsmålingen i kilde 1, hvilke partier der har haft fremgang og hvilke der har haft tilbagegang siden valget i 2011. Hvorfor tror du, at der er sket denne udvikling? (kilde 1)
Kilder
Kilde 1 oversigt over valgresultatet 2011 og en meningsmåling fra 2013
 Kilde 2 Uddrag fra Radikale Venstre, SF samt Socialdemokraternes politiske program
 SF
SF’s socialpolitik fokuserer på alle dem, som i dag udelukkes fra fællesskabet og ikke får del i velfærden. Vores mål er både at bekæmpe fattigdommen og forebygge sociale problemer, men også at skabe større social mobilitet. Vi vil sikre, at ingen børn vokser op i fattigdom. Alle skal have lige muligheder - uanset hvilken familie, de fødes i. Tillid skal være udgangspunktet for en moderne socialpolitik. Udsatte borgere i Danmark skal derfor ikke mødes med mistillid, kontrol og sanktioner. Derudover er der brug for en massiv afbureaukratisering af det sociale område, af hensyn til både borgerne og de offentlige velfærdsarbejdere.
 Socialdemokraterne
Danmark er kendt som et land, hvor der er relativt få fattige, og hvor der ikke er store sociale og økonomiske skel, men uligheden er vokset, og flere børn vokser op i fattigdom. Den udvikling vil regeringen arbejde for at vende.
 Danmark skal være et samfund, hvor alle har lige muligheder. Ikke kun formelt, men også reelt.
 Radikale Venstre
Vi vil have et rummeligt Danmark. 
Et Danmark, der tager hånd om sine sårbare og udsatte børn, unge og voksne, velvidende at deres virkelighed ofte er en kombination af både sociale, sundhedsmæssige og personlige problemer.
Et Danmark, som har et mere fintmasket sikkerhedsnet under sårbare og udsatte børn og unge.
Et Danmark, som ikke kasserer og parkerer mennesker, men i stedet ser alle borgere som ligeværdige.
Radikale Venstre vil opstille nogle klare mål for den sociale indsats, der skal udstikke en retning for indsatsen over for udsatte og sårbare borgere.

Kilde 3 Den nye og den gamle venstre-højre-dimension

Undervisningsforløb i ”Politologi”

Lektionsplan

Undervisning
Indhold
Lektier
Lektion 1+2
Hvad er det gode samfund?
Magtens tredeling

Inddele eleverne i partier og har resten af timen til at undersøge deres parti
Demokrati
Ideologier og partier
Læs om demokrati og magtens tredeling

Læs de første sider om ideologier
Lektion 3+4
Fremlæggelse af partierne

Inddele partierne på ideologierne
 Ideologier og partier
Grupperne skal kunne fremlægge om deres parti

Læs de sidste sider om ideologi
Lektion 5+6
Gennemgår Folketinget og lovgivningsprocessen

Gennemføre et lovforslag via diskussion
Folketinget og lovgivningsprocessen
 Læs om Folketinget og lovgivningsprocessen
Lektion 7+8
Hvordan går man til valg?
Hvordan kan man være deltagende i samfundet?
Debat
Vælgere og valg
Læs om valgprocessen og deltagelsesmulighederne i et demokratisk samfund

”Politiker for en dag”


Lektion 9+10
Hvad synes I om arrangementet?
Hvad har I fået ud af det?

Hvad synes I om forløbet? Hvad har I lært?

QUIZ om forløbet
Debat om ”Politiker for en dag”

Quiz med spørgsmål til det faglige fra både forløbet og ”politiker for en dag” arrangementet.
Overvejelser omkring ”Politiker for en dag” - ½ A4 side


Ingen kommentarer:

Send en kommentar