Teoretikere i Sociologi

Pierre Bourdieu

• Bourdieu har udarbejdet en teori om den sociale praksis (praxeologisk teori). Bourdieu ønsker at forbinde den enkeltes subjektive forståelse og fortolkninger af det levede liv med de objektive rammer og strukturer, der omgiver denne praksis. Heri indgår der en række centrale begreber:
• Felt
• Kapital
• Habitus

Felt

• Ifølge Bourdieu kan samfundet ikke betragtes som én overordnet enhed, men derimod består samfundet af en række mindre sociale rum. Sådanne sociale rum kalder Bourdieu for felter.

• Man kan tale om det akademiske felt, det kunstneriske felt, uddannelsessystemets felt, arbejdsmarkedets felt etc. Disse felter består af et netværk af sociale relationer mellem aktørerne. Forholdet mellem aktørerne er fastlagt i forhold til den magt og kapital (ressourcer), som aktørerne besidder og som er anerkendt i det pågældende felt.

• Felterne kan ifølge Bourdieu ses som forholdsvis selvregulerende arenaer med særlige normer, værdier og interesser. Forskellige typer egenskaber og ressourcer er anerkendt i hvert felt. I det kunstneriske felt f.eks. er det uddannelse og kulturel viden, der giver prestige, mens økonomisk succes betyder mindre.

Kapitaler
Bourdieu arbejder med forskellige kapitalformer:

• Økonomisk kapital: Økonomisk kapital kan betragtes som adgang til penge og materielle goder.

• Kulturel kapital: Kulturel kapital indbefatter dannelse og sproglige kompetencer, der er afgørende for at aktører kan begå sig i samfundets forskellige kredse, fx uddannelsessystemet. Uddannelse kan siges at udgøre en særlig kulturel kapital.

• Social kapital: Social kapital henviser til den værdi man har i kraft af sit sociale netværk eller gennem medlemskab af en specifik gruppe.

• Symbolsk kapital: symbolsk kapital er ikke en kapitalform i sig selv , men det de tre andre kapitalformer bliver til, når de anerkendes som legitim værdi i et specifikt felt. Symbolsk kapital kan altså defineres som det, der af sociale grupper genkendes som værdifuldt og tillægges værdi.

Habitus

• Leddet, der forbinder de objektive strukturer i feltet på den ene side, og på den anden side hvordan aktørerne subjektivt/individuelt forholder sig til disse, betegner Bourdieu habitus.
  
• Habitus skal forstås som et system af varige og foranderlige dispositioner (eller praktisk sans), der fungerer som ramme for den måde, hvorpå den enkelte aktør oplever, tænker og handler.

• De erfaringer, aktøren har fået igennem sin praksis (sit levede liv) i forskellige felter, indlejres i en bestemt livsstil, der påvirker aktørens opfattelses- og handlingsmønstre i forskellige situationer og klassificerer aktørens smag: Hvilken mad man spiser, hvilken sport man dyrker, ens sprogbrug, hvad man finder rigtigt eller forkert, fint eller vulgært er forankret i habitus. Livsstilsbegrebet kan altså defineres som systematiserede dispositioner for handling.

Sammenhæng mellem kapital og uddannelse

Anthony Giddens

Hvad kendetegner ifølge Giddens det moderne?
1. Kapitalisme.
• Ejerskab over produktionsmidlerne
• Prisfastsættelse på markedsvilkår


2. Industrialisme.
• Maskinel produktion
• Livløse energikilde
• Stor koordinering


3. Administrative overvågningsmidler.
• Skatteopkrævning
• Folkesundhed
• Regulering af befolkningen


4. Kontrollen med voldsmidlerne.
• Nationalstater (med eget (nationalt) militær/hær)
• Centralmagt på afgrænset territorium.


Modernitetens grundlæggende dynamikker
1. adskillelsen af tid og rum:
• Vi kan kommunikere med hinanden i ”real time” over lange afstande.
• Vi er ikke længere bundet af geografiske, fysiske, geologiske og sociale hindringer.
• (Nære) relationer til andre er ikke længere nødvendigvis ”ansigt-til-ansigt”.
2. 
   Udlejring (disembedding):
• En større og større grad af standardiseringer/symbolske tegn løfter/”udlejrer” relationer, der tidligere var forankret i sociale rammer og gør dem upersolige, eksempelvis penge.
• ”Ekspertsystemer”, tekniske såvel som menneskelige, muliggøre en moderne hverdag, hvor vi kan få strøm, bruge mobiltelefoner, køre i bilen, gå til lægen, få vores børn passet etc. uden vi nødvendigvis kender hinanden.


3. refleksivitet:
• Det kan stilles spørgsmål til alt: normer, moral, etik, vaner, tro etc.
• Intet kan begrundes/retfærdiggøres i sig selv.
• Viden skaber ikke sikkerhed, men tvivl.
• ”[P]ointen (er) ikke, at der ikke eksisterer nogen stabil social verden at skabe viden om, men derimod at viden om denne verden bidrager til dens ustabile og foranderlige karakter” (Giddens, 1994)


Globalisering
• Globalisering er modernitet (og vice-versa)


• Økonomiske såvel som sociale og kulturelle elementer og processer bindes sammen.


• Dette kommer til udtryk i den enkeltes daglige praksisser i en lang række sammenhængende og rutineprægede handlinger.


Selvet og refleksivitet
• Selv-identitet. Uden ”fasthed” og generelt accepterede, fælles fortællinger og traditioner, må vi kontinuerligt skabe og genskabe os selv. Det er forbundet med risici og usikkerhed.


• Tillid og ontologisk sikkerhed. Vi skaber sikkerhed i en usikker verden gennem tillid til ekspertsystemer og en generel, praksis- og rutinepræget orientering mod verdens beskaffenhed. Vi skærmer os psykologisk mod usikkerhed gennem valg (som dermed også afgrænser/begrænser usikkerheden (ontologisk sikkerhed=”læren om væren”). Det at træffe valg bliver hermed også et grundvilkår i det moderne.
  
• Livsstile. Valget af selv-identitet kommer til udtryk i begrebet ”livsstil”, der bliver individets egen-fortælling. I valget af livsstil skabes der sammenhæng mellem selv-identiteten og livets udfoldelse i praksis (der skabes sammenhæng mellem holdning og handling). Nye valg kan træffes og dermed kan grundlaget for ændringer i livsstil skabes.


• ”Det rene forhold”. Nære relationer og forhold, herunder ægteskab, skabes i det moderne på sine egne betingelser og ikke med henvisning til ydre rammer som tradition, tro, familie etc. Forholdet bliver dermed også et, der kan forandres/opløses i takt med selv-identitetens udvikling/ændring.

Fra emancipatorisk politik til livspolitik
• Fokus for politik har ændret sig fra det tidlige moderne til det sen-moderne. Hvor politik tidligere drejede sig om at skabe juridiske, økonomiske og sociale frihedsrettighed (emancipatorisk politik), skal politikken, mener Giddens, nu støtte den enkeltes selv-realisering (livspolitik). Staten skal ikke diktere fra oven, men indgå i dialog med borgerne/brugerne (peger her i retning af New Public Management).


• Gælder også for skolen! Tænk: multiple intelligences, lærings-stile, inklusion, kompetencer, leg & læring osv. Og evaluering (af læreren!), forældre i skolebestyrelsen og stigende søgning til privatskoler.


Opgave
• Find 2-3 kilder/artikler, der i (mere eller mindre) konkret form udtrykker, hvad Giddens forstår ved sen-modernitetens grundlæggende forhold. Opgaven er altså, at I skal forsøge at anvende/”afprøve” Giddens teoretiske termer (”adskillelse af tid og rum”, ”udlejring”, ”refleksivitet”, ”det rene forhold”, ”livsstil” og ”livspolitik”) på empiri.


• Begrund jeres valg.


• Find avisartikler her: https://skoda.emu.dk -> infomedia (øverst), brug uni log-in. Brug evt. også statistik fra Danmarks statistik.

Jürgen Habermas

Samfundet opdelt i sfærer

Fornuft og rationalitet

• Modernitet er kendetegnet ved fornuft og rationalitet

• Habermas mener, rationalitet ikke skal forstås entydigt:
• Formålsrationalitet. Handlingen skal lede til et bestemt resultat/formål.
• Meningsrationalitet. Handling skal lede til større forståelse og mening.

• Kommunikation bliver hermed central for Habermas (idealet om en herredømmefri samtale)

System og livsverden

• Habermas tænker ikke sådan, at vi befinder os/bevæger os mellem forskellige verdener.

• Livsverden er den enkeltes eget individuelle grundlag/horisont hvorfra verden med alle dens forskellige meninger, værdier og udtryk forståes (selvets kerne). Livsverdenen skaber vores identitet og orientering mod andre og samfundet generelt.

• Systemet skaber styring/orden i det moderne samfunds mange uddiffentierede opgaver.

• 	System	Livsverden
  Kontekst for	Instrumentelle og strategiske handlinger	Kommunikative handlinger
  Koordinering af handlinger	Styringsmedier penge og magt	Forståelsesorientering via fælles livsverden og gyldighedsfordringer indbygget i sproget
  Vigtigste opgaver	Materiel reproduktion af materielle ressourcer	Symbolsk reproduktion af ressourcerne identitet, solidaritet og mening
  Udbredelse i samfundet	Økonomiske og politiske delsystemer, håndtering af kompleksitetsstigning	Familie, fritid, kultur, etik mv.

Livsverdenen kolonialiseres

• Habermas mener, at menneskenes handlinger i det moderne samfund i større og større omfang styres af rationalet fra systemet, nemlig formålsrationaliteten.
  
• Dette leder til meningstab og identitesløshed i livsverdenen og manglende forståelse/solidaritet mellem samfundets individer.

• Systemets logik/rationaler danner grundlaget for/indholdet i livsverdenen. Den kommunikative rationalitet fortrænges -> livsverdenen kolonialiseres.

Habermas og pædagogik

• Skolen er politisk og økonomisk reguleret

• Den skal kvalificere

• Den skal bidrage til økonomisk vækst
  
• Den skal selektere

• Men den skal også…

• Skabe dannelse

• Skabe Myndighed/(selv-)ansvar

• Skabe Social forståelse/solidaritet

Thomas Ziehe

Erfaringspædagogik (den tidlige Ziehe)
1. Erfaringspædagogik som opgør med klassisk, autoritær ”Bildung”. ”Kulturel frisættelse”.


2. Inspiration fra Frankfurter Skolen.


3. Skolen skal være tidssvarende. I et samfund med større og større krav om refleksivitet, må pædagogikken skabe rammer, der understøtter denne proces.


4. Tværfaglighed og problembaseret læring er normen i dag (særligt i DK er inspirationen fra Ziehe tydelig).


Ungdommen af i dag
5. Det sen-moderne er generelt præget af en dobbelthed, en ambivalens.


6. De unge er ”frisatte”, men samtidig også løsrevet fra kulturelle og sociale markører.


7. Der er frit valg på alle hylder, men der stilles krav om, at du er målrettet i dit valg (og du risikerer jo at vælge forkert).


8. Alt det presser ungdommen og Ziehe taler om en ”overophedning af subjektiviteten”.


9. Den ”afskærmning” de unge foretager sig, gør at de udbygger/fastholder deres ”egenverden”. De bliver selvcentrerede og lukker af over for nye input.


10. Læring af ikke allerede kendt stof opfattes som besværligt, ikke-sjovt og er det for abstrakt affærdiges det umiddelbart.


11. Dette stille nye og høje krav til pædagogikken.


Pædagogikken (den senere Ziehe)
12. I sit udgangspunkt skulle erfarings-pædagogikken gøre undervisningen nærværende og involverende.


13. Indtænkes unges behov for ”afskærmning”, fremhæver Ziehe, at en vis form for pædagogisk distance i undervisningen kan være på sin plads


14. Undgå at undervisningen bliver moraliserende og ren terapi, undgå ligeledes at ophæve alle formelle rammer (eleverne er ikke ”dine børn”).


Udfordringer
15. Som et bud på, hvordan udfordringerne kan håndteres, tænkes der i rammerne ”god anderledeshed”, hvor de unge udfordres på deres selv-afgrænsede ”hvad-skal-jeg-bruge-det-til” tilgang til læring.


16. Læreren skal være den fagligt kompetente vejleder (Ziehe kalder det ”tour-guide”).


17. Dette arbejde skal tænkes i rammer med høj grad af styring/planlægning (tænk Cooperativ learning, men også Classroom management).


Konkret
18. Eleverne skal introduceres for ”god anderledeshed” eller decentrering overfor det faglige indhold (1. verdens niveau).


19. I deres samarbejde i form af civiliserethed (2. verdens niveau)


20. Og i forhold til deres subjektive egenverden, så de ikke bliver fastlåst i én opfattelse af identitet, men er åbne for flere (3. verdens niveau).


21. Målet er decentrering frem for ego-centrering.


Opgave
22. Undervisningsmateriale om EU: http://emu3.emu.dk/modul/eu-dilemma-lad-dem-bare-sejle-deres-egen-sø


23. Vil materialet være velegnet til at praktisere “god anderledeshed” i samfundsfags-undervisningen? (se s. 182-183) Begrund hvorfor (ikke). Hent inspiration i læremiddel-trekanten til analyse.


24. Fremlæg kort for holdet næste gang.