Minervamodellen og Social arv

I dag har vi haft om Pierre Bourdieu (se teoretiker indlægget), Minervamodellen og social arv.

Minervamodellen

Minervamodellen med politiske partier

Social arv

1. Oprindelig udviklet af svenskeren Gustav Jonsson i 1967. Jonsson fremførte 4 teser:
• Der er et samspil mellem biologisk arv og social arv


• Afvigelse producerer afvigelse. Forældres afvigelse gentages af børnene.


• Antallet af afvigere stiger fra generation til generation.


• Afvigelsernes sværhedsgrad øges fra generation til generation.


Kritik af begrebet
2. Jonsson kunne ikke fremlægge empirisk bevis for sine antagelser, men de er blevet anvendt som (bekvemme) forklaringer på velfærdspolitiske fiaskoer.


3. Begrebet anvendes i flæng og ofte med en politisk dagsorden (Fogh talte f.eks. om kamp mod negativ social arv i et opgør med skolepædagogikken).


4. Morten Erjnæs mener, at begrebet er misvisende. Det fortæller mere om forældrenes situation end om børnenes. Der er ikke den ”automatiske” sammenhæng, som begrebet påstår. Tværtimod er der tale om sandsynligheder for en risiko.


Statistisk sammenhæng. Sandsynligheden for en risiko.
Sammenhæng mellem far eller mor ramt af mindst et problem, og at
den unge er ramt af mindst et problem (unge i 1966-årgang)

	Ung ramt af min. 1 problem	Ung ikke ramt af problemer	Unge i alt
Enten far eller mor ramt af min. 1 problem	1203 (29,7%) 7,6%	14651 (18,2%) 92,4%	15854 (18,7%) 100%
Hverken far eller mor ramt af problemer	2851 (70,3%) 4,1%	66060 (81,8%) 95,9%	68911 (81,3%) 100%
Unge i alt	4054 (100%) 4,8%	80711 (100%) 95,2%	84765 (100%) 100%



Uddannelsesniveau.
Sammenhænge.

	Barnets	Uddan-	-nelses-	niveau
	ufaglært	faglært	KVU	MVU	LVU	ialt
populationsandel	32,3%	41,7%	8,3%	11,3%	6,4%	100%
ufaglært	40,4%	42,8%	6,6%	7,3%	2,9%	100%
faglært	27,0%	46,8%	9,0%	11,9%	5,3%	100%
KVU	22,1%	37,2%	12,0%	18,9%	9,9%	100%
MVU	19,7%	23,9%	12,7%	24,6%	19,2%	100%
LVU	18,2%	13,3%	8,1%	23,7%	36,7%	100%



Tre forskellige betydninger af begrebet ”social arv”

	Chanceulighed mht. at opnå uddannelse	Risikofaktorer i barndommen	Social arv i Jonsons forstand
Fænomen der skal forklares	Ulighed i uddannelsesniveau og socioøkonomisk position.	Sociale problemer hos børn, unge og voksne.	Børns negative udviklingsforløb. Børns gentagelse af deres forældres negative udvikling.
Årsagsfaktorer	Samfundsstrukturelle træk: klasse- og uddannelsesforskelle i samfundet. Skole og uddannelsessystemets struktur.	Risikofaktorer på forskellige niveauer og på forskellige arenaer (hjem, venner, skole, arbejdsmarked).	Sociale problemer. Forældrenes traumatiske oplevelser i deres egen barndom.
Relevant teori/teoretisk fundering	Bourdieus teori.	Ingen.	Hovedsagligt udviklingspsykologisk teori.



Kritik
Social arv som begreb kan være misvisende da det:
• Viser en sammenhæng, der ikke nødvendigvis findes (børns problemer kan være uafhængige af opvækstvilkår).
• Virker determinerende (”det ligger i kortene”, ”som far så søn” osv.), så man kan ikke ændre på det.
• Virker stigmatiserende/internaliserende (børn får samme problemer som forældrene, da det forventes af dem. Forklaringen på egne problemer findes i forældrenes problemer).