Solidaritet, Modernitet og Dobbeltheder

I dag har vi haft om Dobbeltheder i senmoderniteten, Solidaritet, modernitet og sociologisk fantasi.

Dobbeltheder

Først diskuterede vi nogle dobbeltheder - eller paradoxer i senmoderniteten.

1. Mennesket får valgfrihed, men det at vælge kan ikke vælges fra.


2. Fornuften og rationaliteten giver ikke klarhed og sikkerhed, men skaber risiko og tvivl.


3. Mennesker får ens rettigheder og pligter (individuering), men det enkelte menneske fremhæves som unikt og særligt (individualisering).


4. Livet (som fortælling) skabes refleksivt, men det skabes ikke uafhængigt af social baggrund.


5. Der er (formelt) lige adgang til uddannelse, men social ulighed videreføres i uddannelsessystemet.


6. Vi bruger traditionelle begreber og termer (f.eks. familien, ægteskab), men de forstås nutidigt.


7. Mennesker indgår i og socialiseres gennem forskellige sociale sammenhænge (Dobbeltsocialisering). 

Solidaritet og Modernitet

Solidaritet i overgangen til det moderne

• Arbejderbevægelsen
• ”Én for alle, alle for én”. Solidaritet og sammenhold som konsekvens af kapitalismen. Kamp om arbejds- og lønvilkår.

Septemberforliget 1899

aftale mellem LO og DA, indgået i 1899 som afslutning på den mest omfattende arbejdskamp i Danmark nogensinde; den varede fra maj til september og omfattede på sit højdepunkt over halvdelen af alle organiserede arbejdere.

• Emile Dürkheim. Forsvinder solidaritet og sammenhængskraft ved overgangen til det moderne?
• Mekanisk solidaritet (simple før-moderne samfund)
• Organisk solidaritet (moderne samfund med arbejdsdeling)

Der sker en ændring fra mekanisk (afhængig af nabo, familie osv.) til organisk solidaritet (Alle er gode "i dybden" til noget specielt = afhængige af hinandens evner (fx vuggestue for at kunne arbejde, mekaniker laver vores bil osv.))

• Weber
• ”Rationalitetens jernbur”. Vi søger ikke mening, men formålsrationalitet.

• Religiøs solidaritet
• Subsidaritetsprincippet. Familien først og fremmest, men også velgørenhed.

Elske sin næste => Universel moralsk påbud om at være solidarisk

Subsidaritetsprincippet => nærhedsprincippet -> først og fremmest familie man er solidarisk med, men derefter menigheden, trossamfundet osv.

(Ca. 10% af disponibel indkomst bruger amerikanerne på velgørenhed!)

Solidaritet i det sen-moderne. Den optimistiske tilgang

• Anthony Giddens
• ”Selvets refleksive projekt”. Vi danner selvstændigt fællesskaber og skaber solidaritet.

Betoner det lykkelige i, at mennesket har kunnet løsrive sig fra fortidens bånd - en ramme hvori vi som individer selvstændigt kan tænke os til en mening, som er livsgivende.

Fællesskab kan være en styrende ramme samt undertrykkende (en for alle, alle for en -> ingen ud for fællesskabet) 

• Jodi Dean
• Affektionel solidaritet (nære relationer)
• Konventionel solidaritet (fælles interesser/gruppe-solidaritet)
• Refleksiv solidaritet (”ansvarlig orientering”)
• Reciprocitet => gensidige normer

Solidaritet i det sen-moderne. Den pessimistiske tilgang.

• Zygmunt Bauman
• Det moderne skaber fornuft, men ikke moral.
• Globaliseringen forstærker ulighed (nationalt og internationalt)
  

• Axel Honneth
• Kærlighedsanerkendelse. Privatsfære gennem familie og venner.
• Fundamental selvtillid
• Retslig anerkendelse. Mennesket anerkendes som et retsligt subjekt.
• Selvagtelse som borger
• Personlig anerkendelse. Gennem kulturelle, politiske og arbejdsmæssige fællesskaber anerkendes vi for vores deltagelse.
• Selvværd gennem social solidaritet
• Mennesket har behov for anerkendelse i alle sfærer.
1. Kærlighedssfære => barnet har behov for omsorg og at blive elsket af mor osv.

Tanken er, at vi som mennesker kan ikke fungere uden at skabe denne fundamentale selvtillid i at kunne modtage/give kærlighed -> grundlæggende menneskelighed.  (kan vi som samfund ikke sikre)

2. Retslig sfære => anerkendelse som individuel borger (kan vi som samfund sikre -> har vi gjort)

3. Personlig sfære => ud fra, at vi anerkendes i sociale rammer -> ud fra vores deltagelse => selvværd gennem social solidaritet.  (større gruppe af medborgere, som ikke har mulighed for at opnå denne form for anerkendelse. Overførselsindkomst. 850.000 danskere. Problemet er, at vi ikke skaber rammer, hvorunder denne anerkendelse kan finde sted. Der opstår sygelige former for det, fx reality => desperat søgen efter social anerkendelse.)

Lidt som Jesper Juul (psykolog)

Mennesker har behov for anerkendelse for at blive velfungerende sociale væsener.

Samfundet har behov for velfungerende sociale væsener for at virke.

• Et andet syn på anerkendelse: http://www.youtube.com/watch?v=egAJGPCXvdw 

• og endnu et: http://www.dr.dk/DR2/Danskernes+akademi/Kultur___Sprog/Jeg_vil_anerkendes.htm

Solidaritet og velfærdsstat

• Forskellige perspektiver:
• Socialdemokratismen. ”De bredeste skuldre bærer de tungeste byrder”, ”Gør din pligt, kræv din ret”

• (neo)Liberal, ”New Public Management”,”rational choice”, ”Noget for noget”

• Fokus på aktiv arbejdsmarkedspolitik (siden 90’erne), hvor alle skal bidrage. Aktuel diskussion om socialdemokratisk solidaritetsforståelse: http://www.information.dk/489171

• Modstridende principper:
• altruistiske (noget for ingenting)
• retfærdighed (det samme til alle)
• egeninteressen (noget for noget)

Hvilken betydning kan udviklingen af velfærdsstaten have for opfattelsen af fællesskab og solidaritet?

• Citat (Alan Wolf, 1989):

”Velfærdsstatens styrke – og det, der har gjort velfærdsstaten til en stor succeshistorie i moderne liberale demokratier – er dens anerkendelse af, at levevilkårene blandt mennesker, som vi ikke kender personligt, ikke desto mindre vedkommer os. Problemet er, at denne succes i nogen grad kan være sket på bekostning af de sociale og moralske bånd i det civile samfund.

Hvis det forholder sig sådan, at mennesker især udvikler en fornemmelse af moralske forpligtelser over for andre gennem social praksis i samfundets intime sfærer – herunder også ansvarligheden i forhold til ukendte andre – kan velfærdsstaten have medført en utilsigtet konsekvens: Når regeringen påtager sig ansvaret for de andre, er borgerne mindre tilskyndede til selv at gøre det.”

Vi overlader ansvaret til regeringen.

Frivillige overtager det offentliges job.

Sociologisk fantasi

Sociologisk fantasi. Et behov i en individualiseret verden

• Forestillingsevnen til at se sammenhæng mellem det nære og intime og det fjerne og upersonlige.

• Se sammenhænge mellem det individuelle og det fælles.

• Som demokratisk dannelse ved at have fokus på politiks handlekompetence og fremme solidaritet.

• Til at fremme kritisk sans og afdække sammenhænge, der ellers er ”usynlige” (abstrakte eller slørede).

• Italesætte at selvbestemmelse ikke blot er selvrealisering.

Sociologisk fantasi. Et behov i en individualiseret verden

• Undervisning skal give tilgange til at se og forstå sammenhænge og skabe overblik (se at det sen-moderne ikke er kaos, men orden med større kompleksitet)

• Elever skal se deres egen udvikling, med dens muligheder og begrænsninger, i et samfundsmæssigt perspektiv.

• Elever skal se sig selv som samfundsskabte og samfundsskabende (opnå samfundsbevidsthed).

• Læreren skal orientere sig selvstændigt i sin praksis (se model s. 115).

Konkret. Forslag fra en studerende.

• Tænke i problemstillinger og emner
• Hverdagsaktuelle (elev nære)
• Dagsaktuelle (samfundsnære)
• Nøgleproblemstillinger (globale og almene)

• Problemstillinger og emner skal være eksemplariske til understøttelse af kategorial dannelse.

• Undervisningen kobles kontinuerligt til elevernes forforståelse.

• Brug narrative elementer.
• Elevernes egen fortællinger
• Andres fortællinger
• Grundlæggende fortællinger (levevis, livsformer)

• Dialogisk undervisning
• Olga Dysthe
• CL-struktur