Identiteter og identitetsdannelse

Identitetens mange sider

• Identitetens (”ydre”) objektive rammer
• Faste rammer (f. eks, køn, nationalitet, sprog, historie)
• Foranderlige rammer (f. eks. kønsforståelser og ”danskhed” ændrer sig)

• Identitetens (”indre”) subjektive rammer
• Oplever jeg mig selv som tilhørende en defineret gruppe?

• Identitet som udtryk for stabilitet og orden
• At være socialt tilregnelig

• Identitet som sammenhæng mellem ligheder og forskelle
• At klassificere sig selv og andre. Som et spørgsmål om ”enten/eller”
• ”svenskere er ikke danskere!”, ”sådan er kinesere” etc.

• ”Dirt is matter out of place”

• At identificere og klassificere sig selv: 10 svar på spørgsmålet: ”Hvem er jeg?”

Lille opgave

• Kan opgaven med 10 svar på spørgsmålet ”Hvem er jeg?” bidrage til at tydeliggøre sammenhængen mellem ydre og indre rammer? Også i en skolesammenhæng? Prøv den selv og inddel svarene i de 8 nævnte kategorier.

Hvem er jeg?

• Kvinde
• Studerende
• Ung
• Lærervikar
• Introvert
• Litteraturnørd
• Drømmer
• Familiemenneske
• Lillesøster
• Ofte træt

(1) Relationelle og opnåede egenskaber

Studerende, Lærervikar

(2) Tildelte egenskaber

Kvinde, Ung, Lillesøster

(3) Interesser og aktiviteter

Litteraturnørd

(4) Eksistentielle aspekter

Introvert

(5) Iscenesætter eller offer?

(6) Værdier og holdninger

(7) Selvvurdering

Drømmer, Ofte træt

(8) Social differentiering

Familiemenneske

Tre perspektiver på identitet

• Selv-identitet:
• At betragte sig selv indefra

• Personlig identitet:
• At blive betragtet udefra af bekendte

• Social identitet
• At blive betragtet udefra af ubekendte (som bærer af sociale umiddelbart genkendelige kendetegn)

• Sammenhæng mellem perspektiverne:
• Verden og samfund, herunder sociale identiteter, formidles og forstås gennem den personlige identitet, som den nærmeste kreds (familien) konstruerer for individet.
• Selvidentiteten udvikles gennem en internalisering af den personlige identitet, der er skabt af de nære sociale omgivelser.

Erving Goffman. Roller, rammer og ritualer

• Goffmans har fokus på, hvad der skaber social orden og regulering i situationer, hvor mennesker mødes og interagerer med hinanden.

• Goffman henter i sin begrebsetablering bl. a. inspiration i en analogi til teaterverdenen: det sociale udspiller sig inden for hhv. ”scenen” og ”bagscenen”.

• Pointen er her, at social adfærd, regulering og tolkningen heraf grundlæggende har forskellige udtryk og følger forskellige regler, alt efter hvilket område, vi oplever at befinde os i. Befinder vi os på ”scenen”, tilpasser vi vores optræden til den opmærksomhed, vi bliver tildelt. Vi afkoder situationen og signalerne fra andre, tilpasser os og anvender passende ritualer. Omvendt giver opfattelsen af at befinde sig på ”bagscenen” os mulighed for at slappe af og være ”os selv”. Vi indtager altså forskellige ”roller” og vores selvforståelse og professionelle forståelse præges deraf.

• Centralt for Goffman bliver derfor spørgsmålet om ”definition af situationen”. For at kunne agere i ”rollen” er det af største vigtighed, at man har afkodet situationen og dermed dannet sig en fornemmelse af, hvad der foregår, hvilke regler, der gælder, og hvilke roller, der kan spilles. Man skal kunne læse ”rammerne”.

• Goffman fremfører, at mennesker altid vil forsøge at indramme den sociale situation, de indgår i og for at kunne agere passende, drejer det sig om at gøre brug af de rette sam-handlingsritualer.

Socialklasser og socialgrupper - Social stratifikation (lagdeling)

• I sociologi laver man lagdelinger (social stratifikation) for at kunne sammenligne og analysere på ulighed

• Uligheden kommer til udtryk i menneskers position, afgørende er:
• Magt
• Prestige
• ejendom

• Der er forskellige tilgange:
• Socialklasseforståelsen er en analytisk tilgang, hvor fokus er på årsagerne til den ulige fordeling af goderne i et samfund. (Er forankret i Karl Marx’ klasseforståelse: den klasse, der ejer produktionsmidlerne (kapitalisterne) og den klasse der kun ejer sin arbejdskraft.)
• Socialgruppeforståelsen er en mere pragmatisk tilgang, hvor fokus er på (en beskrivelse af) resultatet af ulighedsprocesserne, altså de ulige fordelte goder, som kriterium for lagdeling.

Lille opgave

• SFI har i en årrække anvendt opdelingen i socialgrupper. Hvorfor spiller uddannelse og arbejdstype så afgørende en rolle her? Hvorfor ikke bare inddele efter indkomst?

Klassificering og identitet

• Mennesker klassificeres af andre (i klasse, socialgruppe, gammel, ung, kristen osv.). En placering man ikke nødvendigvis deler.

• Mennesker klassificerer sig selv uden af have kendskab til samtlige andre (dansker, håndværker, (”forestillede fællesskaber”))

• Mennesker identificerer sig med en gruppe, et fællesskab, som man konkret mødes med.

Tilhørsforhold til en gruppe

• Definition på en gruppe:
• Interaktion. Man er sammen.
• Fælles normer og værdier.
• Social identitet. Medlemmerne ”hører” til og identificere dem, der står udenfor.
  

• Primærgrupper
• Central ramme for udvikling af selvidentitet (ansigt-til-ansigt-relationer)

• Referencegrupper
• Ramme for sammenligning
• Ramme for ”forestillet fællesskab”

Opgave

• Kom med bud på, hvordan der kan arbejdes med identitet, roller og køn i samfundsfag i skolen. 
• Definer læringsmål (se evt. trinmål & undervisningsvejledningen i fælles mål faghæfte 5 (side 26))
• Identificer centrale faglige begreber (se igen fællesmål + ”Samfundsfag 8” Kapitel ”Identitet, roller og køn” (er på Fronter)).
• Find selv andet/supplerende uv-materiale.
• Kom med bud på, hvordan der kan skabes sammenhæng mellem elevernes hverdagsforståelse og det samfundsmæssige (evt. udfordre elevernes hverdagsforståelse, indtænk evt. narrative elementer og begrebet ”sociologisk fantasi”)
• Indtænk i arbejdet forskellige arbejdsformer.
• Fremlæg kort for holdet.