Projektarbejde i skolen og samfundsvidenskabelige metoder

• Et lovkrav om en projektopgave i 9. klasse.
• Hvorfor projektarbejde?
• Styrker elevernes ansvarsfølelse
• Fremmer elevernes selvstændighed
• Fremmer elevernes nysgerrighed
• Træner eleverne i at undersøge verden/samfundet
• Styrker elevernes evner til at se sammenhænge
• Skaber grundlag for videre tænkning og refleksion

Principper

• Problemorientering
• Stille spørgsmål, verden ”er ikke bare”

• Produktorientering
• At noget tager form, at udvikle og fremstille

• Fællesstyring (elever i samspil med lærerne)
• Dialogisk, demokratisk

• (tvær)faglighed
• Verden er ikke opdelt i fag, der er forskellige fagsyn

• Et eksemplarisk indholdsvalg
• Giver grundlag for ny erkendelse. Rækker ud over sig selv.

Forløb i faser

• Introduktionsfase
• Fælles på baggrund af allerede gennemgået stof (deduktion)
• Individuelt på baggrund af elevernes umiddelbare forforståelse/viden (induktion)

• En fase med fælles indkredsning og valg af indhold
• At gå fra et emne -> til problemfelt (problemstilling)-> problemformulering
• Typer af problemfelter:
• Anomali (det burde da…)
• Et paradoks (hvorfor nu når?)
• Kritisk problematisering

• Formulering af enkle problemformuleringer
• Taksonomiske niveauer:
• Beskrivende (hvad)
• Forklarende/analyserende (hvorfor)
• Vurderende (hvordan)

• Planlægning af hvordan man skal blive klogere på, undersøge m.v. de formulerede problemstillinger med aktiv lærervejledning
• Samfundsfaglig metode.
• Afprøve teorier på virkeligheden
• Sammenligne (komparativ analyse)
• Finde empirisk materiale
• Udarbejde egen empiri (interview, spørgeskema etc.)
• En kombination af ovenstående

• Planlægning af fremlæggelsesfasen
• Udarbejde disposition, metode, afsnit, konklusion.

• Fremlæggelser med spørgsmål, kritik og evaluering
• Mange forskellige fremlæggelsesformer
• Teknikken kan tage overhånd

• Sammenfatning og status vedr. opnået indsigt
• Er der skabt sammenhænge?

• Afsluttende evaluering
• Er forløbet eksemplarisk?
• Eleven bedømmes på:
• Fagligt indhold
• Arbejdsprocessen
• Produktet
• Fremlæggelse og formidling

Opgave

Forestil Jer: en almindelig 9. klasse, projektuge (2x5 lektioner), kun samfundsfag (ikke tværfagligt). I har arbejdet med grundbogsstof i sociologi (se f.eks. http://www.syntetisktale.dk/pdf/samfundsfag_8.pdf 1. del “Individ og fællesskab”)

Til besvarelse se også:

Fælles mål faghæfte 5, s. 29-32. http://www.uvm.dk/Uddannelser/Folkeskolen/Fakta-om-folkeskolen/Projektopgaver/Ofte-stillede-spoerrgsmaal-og-svar

Opgave

• At igangsætte projektarbejdet.
• Hvordan skabes nysgerrigheden? (indtænk evt. begrebet ”sociologisk fantasi”)

• Hvordan skal emnerne findes, så eleverne får indflydelse samtidig med, at fagligheden sikres?

• Hvad vil I have fokus på, når I støtter eleverne i at udarbejde problemformuleringer?

• Hvordan vil I sikre, at arbejdet bliver eksemplarisk? Altså at det har en overførbar værdi.

• Hvordan vil I vejlede eleverne ifbm. deres produkt(-fremstillinger/fremlæggelser)?

• Hvordan vil I bedømme eleverne? Hvad vil I lægge vægt på?

Problemformulering - to formål

• A) Hvad interesserer/undrer dig?
  
• B) Problemformulering skal være styrende for opgaven

Kvantitative og kvalitative metoder

Kvantitative metoder	Kvalitative metoder
Skaber kvantitative “hård” data	Skaber kvalitative “blød” data
Brug af traditionel naturvidenskabelig metode (positivisme)	Afvisning af traditionel naturvidenskabelig metode, derimod betoning af fortolkning (hermeneutik)
Fokus på objektivitet, “den neutrale & værdifrie forsker”	Fokus på subjektivitet, “den deltagende forsker”
Finde videnskabelige ”love”	Finde kulturelle mønstre
Informationen via tal og brug af statistik som dokumentation	Information via betydning/tolkning af noget og brug af citater som dokumentation
Fokus på at bestemme årsag-virkning, at kunne forudsige og generalisere	Fokus på den enkeltes opfattelse af sammenhænge, det unikke.

Dataindsamling - spørgeteknikker

Kvantitative spørgeteknikker	Kvalitative spørgeteknikker
Spørgeskema (telefonisk, pr. brev el. email)	Personligt interview, fokusgrupper
Distance	Dialog, ansigt-til-ansigt
Standardiseret (formulering & rækkefølge ligger fast)	Ikke-standardiseret (formulering & rækkefølge ligger ikke fast)
Struktureret (rækkefølge ligger fast)	Ustruktureret (rækkefølge ligger ikke fast)
Lukkede spørgsmål	Åbne spørgsmål
Giver overblik	Går i dybden

Fordele og ulemper

• Fordele ved kvantitativ metode
• Muligt at inddrage et stort antal respondenter.
• Sammenlignelige data
• Ressourcevenlig
• Objektiv

• Ulemper ved kvantitativ metode
• Unuancerede data da respondenten hverken har mulighed for at uddybe sine svar eller mulighed for at omformulere spørgsmålene.
• Respondenten kan vælge at svare uærligt på de enkelte spørgsmål.

• Fordele ved kvalitativ metode
• Svarene er troværdige, da respondenten er i centrum
• Muligt at omformulere og uddybe de enkelte spørgsmål og svar
• Giver en helhedsforståelse for det undersøgte fænomen
• Nuancerede data

• Ulemper ved kvalitativ metode
• Tidskrævende undersøgelse og derfor ikke muligt at inddrage et stort antal respondenter
• Svært at sammenligne data
• Ressourcekrævende
• Forskerne kan manipulere med respondenterne
• Respondenterne kan manipulere med forskerne
• Subjektivitetsfælde

Dataindsamling - observation

• Forskellige typer at observationer:
• Feltobservation vs. laboratorieobservation
• Deltagende observatør vs. ikke-deltagende observatør (påvirkninger mellem observatør og de observerede, ”Rosenthalereffekten”)
• Aktiv observation vs. passiv observation
• Skjult observation vs. ikke-skjult observation (her særligt vedr. kontroleffekten)
• Kan være kvantitativ (f.eks. møde elever til tiden?) eller kvalitative (det sociale miljø i klassen)

• Fordele og ulemper ved observationer
• Giver over- og indblik
• Tidskrævende
• Begrænsninger. Andre fænomener fravælges (selektiv perception)

Dataindsamling - dokumentarisk datamateriale

• Oftest udgangspunktet:
• Hvad findes der af rapporter, undersøgelser, love, avisartikler osv, der belyser emnet?
• Problemet er ikke adgang til information, men at vælge og fravælge. Her centralt med validitet (hvad er relevant ifht. problemformulering?) og reliabilitet (er kilden/materialet troværdigt/pålideligt?)
• Se også: https://www.emu.dk/modul/kildekritik-på-internettet-5-websider

Design

• Eksperiment
• Forsøgs- og kontrolgruppe, der i udgangspunktet er ens udsættes for forskellige påvirkninger. Hvilke effekter kan spores (svært at afgrænse sociale effekter)
  

• Casestudiet
• Giver dybere indblik i et afgrænset undersøgelsesfelt. Hovedsagligt kvalitativ metode. Kan være eksemplariske (generaliserbar).

• Survey-undersøgelse
• Kortlægning af større sammenhænge. Kvantitativ metode (ofte spørgeskemaer)

• Aktionsforskning
• Undersøgelser skal lede til ændringer. Forskeren skal være aktiv i det felt, der undersøges (dilemma: loyalitet over for forskningsfeltet/miljøet eller den videnskabelige redelighed)

Kombinationsdesign - metoderne bør ideelt set supplere hinanden

Gyldighed, relevans og pålidelighed

• ”validitet” (gyldighed):
• undersøger du, hvad du spørger til i problemformuleringen?
• Konkluderer du på, hvad du spørger til i problemformuleringen?

• "reliabilitet" (pålidelighed):
• Er de indsamlede data pålidelige?
• Hvordan er indsamlingerne/målingerne udført?
• Er indsamlingerne/målingerne nøjagtige?
• Er analysen/fortolkningen af de indsamlede data velbegrundet?
• Stabilitetstest: er der brugt forskellige metoder? Er der sker store ændringer over tid?
• Ækvivalenstesten (overensstemmelse): kommer forskellige ”forskere” frem til samme resultat på baggrund af samme materiale?

Spørgeskema - interviewguide

• Hvad vil du gerne vide noget om?

• Hvem er respondentgruppen?
• F. eks. praktikere/skolelærere
• F. eks. elever/brugere/forældre

• Spørgsmålstyper:
• Faktuelle spørgsmål
• Kognitive/vidensspørgsmål
• Holdningsmæssige spørgsmål

• Undgå lange og upræcise spørgsmål

• Svarkategorier
• Ja/nej (dikotome spg.)
• Svarlister (spørgeren kommer med bud. Måske også ”andet” kategori (usikkerheds element)
• Svarskala
• Se evt. http://www.sfi.dk/graphics/SFI/Forskerfiler/Linda_Thorsager/0711_Metoder_Socialt_Arbejde.pdf

Databehandling

• Vedr. kvantitativ data. Relativt simpelt ved brug af matematisk/statisk ”flair”.

• Vedr. kvalitativ data.
• Registrering af data (optagelser, notater etc.)
• Transskription (af centrale elementer)
• Strukturering og kategorisering af besvarelserne (tolkning og kodning)
• Materialet skal være tilgængeligt for andre tolkninger.

Opgave: Gør Jer overvejelser om, hvordan I vil ”vejlede” elev-grupperne til:

• …at finde kvalitativ og kvantitativ data på nettet (husk se https://www.emu.dk/modul/kildekritik-på-internettet-5-websider ). Find eksempler på begge datatyper, som vil være velegnede til elevernes arbejde (med at besvare deres problemformulering, se nedenunder).

• …at indsamle data selv gennem spørgeskema og/eller observation (lav guide/spørgeskema)

• Grupperne har efter (jeres) vejledning (forestiller vi os) følgende problemformuleringer:
• 1. Emne: Familie. Problemformulering “Hvorfor bliver folk skilt og hvilken betydning har det for børnene?”
• 2. Emne: social arv. Problemformulering ”Hvilken betydning har forældrenes uddannelse for unges studievalg?”
• 3. Emne: sociale medier. Problemformulering ”Opfører man sig anderledes på de sociale medier end i virkeligheden?”
• 4. Emne: Livsstile. Problemformulering ”Hvorfor er der livsstile og kan man bare vælge frit mellem dem?”

• Husk at læse tekst ang. metode fra ”samfundsfag 8” (på Fronter) og hent inspiration fra http://esd-guide.eu/dk/nar-eleverna-undersoker-verkligheten-utmanas-lararen/ & http://esd-guide.eu/wp-content/uploads/2012/11/Utterslev-Skole-Feltundersøgelse-Planer-og-gennemførelse.pdf
  

Afleveres på Fronter og fremlægges næste gang.