Intro til Sociologi

I dag har vi haft intro til sociologi, som er det næste emne, vi skal arbejde med i Samfundsfag.

Sociologi – videnskaben om ”det sociale”
1. ”Det sociale”
• Det nære (familie, venner, etc), mikrosociologi
• Den sociale orden (institutioner & strukturer), makrosociologi
2. Integration/disintegration – stabilitet og forandring
3. Normer, normalitet og afvigelse
4. Social differentiering (forskelle) – sociale klasser & grupper.
5. Social lighed/ulighed, solidaritet, ”sammenhængskraft”


Sociologi – videnskaben om ”det sociale”
6. Individualitet og fællesskab
7. Gruppetilhørsforhold
8. Socialisering
• Integration
• disintegration
9. Forskningen/ ”at undersøge det sociale”:
• Objektivitet vs normativitet. (”er” vs. ”bør”)
• At beskrive samfundet eller at forandre det?


Sociologi – videnskaben om ”det sociale”
10. Aktør eller struktur-diskussion:
Skabes mennesket gennem sociale rammer eller skabes sociale rammer gennem menneskers handlinger? (samfundsskabte vs. samfundsskabende)


Karl Marx
(The Eighteenth Brumaire of Louis Bonaparte. 1852)


”Men make their own history, but they do not make it as they please; they do not make it under self-selected circumstances, but under circumstances existing already, given and transmitted from the past. The tradition of all dead generations weighs like a nightmare on the brains of the living.” 


Sociologi – videnskaben om ”det sociale”
11. Hvordan kan det sociale undersøges?
• Positivisme (naturvidenskabelig tilgang, det sociale som ”fakta”) vs. hermeneutik (humanistisk tilgang med fokus på fortolkning og indlevelse)
• Kvantitativ metode (antal/mængde, statistik, spørgeskema) vs. kvalitativ metode (interview, feltstudie, observation)



	Det traditionelle samfund -> 1850	Det moderne samfund , 1850 -> 1970/nu	Det sen/postmoderne samfund , 1970 ->?
Arbejde	Landbrug (primær sektor)	Industrialisering (sekundær sektor)	Service/know-how (tertiær sektor)
Bosted	På landet (10%, 10%, 80%)	Tilflytning til byerne (urbanisering)	Udligning af forskelle mellem land og by
Tidsopfattelse	Cyklisk tidsforståelse (årstiderne)	Liniær tidsforståelse (arbejde vs. fritid)	Fragmenteret tidsforståelse (flextid)
Normer/værdier	Gud, religion, (over)tro	Fornuft, rationalitet, politik/ideologier, nation.	Frisættelse, frit valg, mangfoldighed
Status	Slægt	Klassesamfund (kamp)	Livsstil, selv-realisering
Uddannelse	Mesterlære/ingen	Faglært (specialisering)	Uddannelse, ”life-long-learning”, akademisering
Familien	Husholdning/storfamilie/patriarkalsk	Kernefamilie/kønsroller	Den sammenbragte familie/ligestilling



Kendetræk ved det senmoderne
12. Habermas:
• Den formålsrationelle logik styrer vores sociale værdi- og normdannelser (vores kommunikation)
13. Giddens:
• Adskillelse af tid og rum
• Sociale relationer overlades til eksperter og systemer (udlejring)
• Øget refleksivitet, flere valg
14. Beck:
• Fornuften skaber ikke klarhed, men tvivl og risiko.