Økonomi og fælles mål

I dag er vi gået igang med det tredje og sidste modul i samfundsfag; økonomi.

Dagen startede med et powerpoint omkring økonomi og de nye fælles mål/formålsparagraffen. Nedenstående er fra powerpointen, samt egne noter.

Læs: http://ffm.emu.dk/maalstruktur/humanistiske-fag/samfundsfag (herunder læseplan og vejledning (øverst til højre)). Se evt. introvideoen først.

Formål

• Eleverne skal i faget samfundsfag opnå viden og færdigheder, så de kan tage reflekteret stilling til samfundet og dets udvikling. Eleverne skal opnå kompetencer til aktiv deltagelse i et demokratisk samfund.
• Stk. 2. Eleverne skal opnå forudsætninger for udvikling af kritisk tænkning og et værdigrundlag, så de kan deltage kvalificeret og engageret i samfundet. Eleverne skal opnå forståelse af, hvordan mennesker både påvirkes af og kan påvirke samfundet, og de skal kunne forstå hverdagslivet i et samfundsmæssigt perspektiv.

• Stk. 3. Eleverne skal forholde sig til demokratiske grundværdier og spilleregler med henblik på deres egen deltagelse i samfundet.
• Gammel (nuværende) fællesmål:

Stk. 3. Undervisningen skal bidrage til, at eleverne kender og i praksis respekterer samfundets demokratiske spilleregler og grundværdier.

Kompetenceområder

• Samfundsfag er opdelt i fire kompetenceområder;
• politik,
• økonomi,
• sociale og kulturelle forhold
• samfundsfaglige metoder.

• Det er målet, at eleverne kan anskue problemstillinger ud fra politiske, økonomiske og sociologiske perspektiver, samt at de beskrevne metoder anvendes på tværs af fagets områder. De fire områder skal således ikke behandles som afgrænsede områder.

Sammenhæng mellem kompetencemål og færdigheds- og vidensmål

Nye fælles mål fordrer et højt samfundsfagligt niveau

• Lille opgave til selv-evaluering: se på målstrukturen (A3-arket) og vurder, hvor du er fagligt stærk og knap så stærk. Hvor skal du selv gøre en indsats for at have overblik og indblik i fagets færdigheds- og vidensmål?

Har jeg nogenlunde styr på           Har jeg ikke styr på

Politik

Demokrati

1.	Eleven kan identificere demokratiformer og andre styreformer	Eleven har viden om demokrati og andre styreformer
2.	Eleven kan diskutere demokratiopfattelser og egne muligheder for deltagelse i demokratiet	Eleven har viden om demokratiopfattelser

Det politiske system, retsstat og rettigheder

1.	Eleven kan redegøre for politiske beslutningsprocesser i Danmark og forholdet mellem stat, region og kommune	Eleven har viden om det politiske system og beslutningsprocesser i Danmark
2.	Eleven kan diskutere sammenhængen mellem demokrati og retsstat (fx rettigheder og pligter for borgere i Danmark, borgernes retssikkerhed i et demokrati og menneskerettigheder mv.)	Eleven har viden om demokrati og retsstat, fx grundloven

Politiske partier og ideologier

1.	Eleven kan identificere ideologisk indhold i politiske udsagn og beslutninger	Eleven har viden om politiske ideologier og grundholdninger
2.	Eleven kan analysere den aktuelle parlamentariske situation og partiernes indbyrdes placering	Eleven har viden om politiske partier, ders grundholdninger og mærkesager

Medier og politik

1.	Eleven kan redegøre for hvordan medier kan anvendes til politisk deltagelse	Eleven har viden om mediers anvendelse til politisk deltagelse
2.	Eleven kan diskutere aktørers brug af medier til at påvirke den politiske dagsorden og beslutninger	Eleven har viden om mediers betydning for politik

EU og Danmark

1.	Eleven kan redegøre for samspil mellem beslutningsprocesser i EU og Danmark	Eleven har viden om hovedtræk i EU's udvikling og beslutninger i EU
2.	Eleven kan diskutere aktuelle europæiske politiske problemstillinger i forhold til EU	Eleven har viden om politiske problemstillinger inden for EU

International politik

1.	Eleven kan diskutere internationale organisationers rolle for konflikt og samarbejde i verden	Eleven har viden om internationale organisationer, som Danmark deltager i
2.	Eleven kan diskutere mål og midler i dansk udenrigspolitik	Eleven har viden om dansk udenrigspolitik

Økonomi

Privatøkonomi og forbrugeradfærd

1.	Eleven kan diskutere rollen som forbruger	Eleven har viden om forbrugeradfærd, forbrugerroller og forbrugerrettigheder
2.	Eleven kan beskriv privatøkonomiske problemstillinger og valgmuligheder	Eleven har viden om privatøkonomiske begreber

Velfærdsstater

1.	Eleven kan forklare opbygningen af velfærdsstater på baggrund af velfærdsprincipper	Eleven har viden om typer af velfærdsstater
2.	Eleven kan diskutere velfærdsstat i økonomisk globalisering	Eleven har viden om økonomisk globalisering

Samfundsøkonomiske sammenhænge

1.	Eleven kan redegøre for grundlæggende sammenhænge i det økonomiske kredsløb	Eleven har viden om grundlæggende sammenhænge i det økonomiske kredsløb
2.	Eleven kan redegøre for betydning af økonomisk globalisering for det danske arbejdsmarked	Eleven har viden om erhvervsstruktur og arbejdsmarkedsforhold, herunder den danske arbejdsmarkedsmodel

Markedsøkonomi og blandingsøkonomi

1.	Eleven kan bruge begreberne udbud og efterspørgsel til at beskrive hvordan markeder fungerer	Eleven har viden om centrale principper i markedsøkonomien
2.	Eleven kan diskutere regulering af markedskræfterne	Eleven har viden om markedsøkonomi og blandingsøkonomi

Økonomisk vækst og bæredygtighed

1.	Eleven kan redegøre for problemstillinger og muligheder vedrørende bæredygtighed og økonomisk vækst	Eleven har viden om bæredygtig udvikling og økonomisk vækst
2.	Eleven kan redegøre for sammenhænge mellem innovation og økonomisk vækst	Eleven har viden om økonomisk konjunkturudvikling og innovation

Sociale og kulturelle forhold (Sociologi)

Socialisering

1.	Eleven kan redegøre for sociale grupper og fællesskabers rolle i socialiseringen	Eleven har viden om socialisering
2.	Eleven kan analysere sociale gripper og fællesskabers betydning for socialisering og identitetsdannelse	Eleven har viden om socialisering og identitetsdannelse

Kultur

1.	Eleven kan diskutere kulturs betydning for individer og grupper	Eleven har viden om kultur og kulturbegreber
2.	Eleven kan analysere konkrete eksempler på globale kulturelle fænomener	Eleven har viden om kulturel globalisering

Social differentiering

1.	Eleven kan analysere sociale forskelle medbegreber om social differentiering	Eleven har viden om social differentiering
2.	Eleven kan beskrive sociale uligheder i Danmark og i verden med begreber og data	Eleven har viden om beskrivelse og måling af social lighed og ulighed

Samfundsfaglige metoder

Undersøgelsesmetoder

1. 2.

Eleven kan identificere, formulere og gennemføre enkle undersøgelser af samfundsmæssige problemstillinger

Eleven har viden om samfundsfaglige undersøgelsesmetoder

Formidling

1. 2.

Eleven kan formidle resultater af en gennemført undersøgelse

Eleven har viden om brug af kulturteknikker og digitale medier til formidling

Sprog og skriftsprog

1. 2.

Eleven kan sprogligt nuanceret udtrykke sig om samfundsfaglige problemstillinger samt målrettet læse og skrive samfundsfaglige tekster

Eleven har viden om fagord og begreber samt samfundsfaglige teksters formål og struktur

Informationssøgning

1. 2.

Eleven kan finde relevante kilder

Eleven har viden om informationssøgning, herunder med digitale medier

Statistik

1. 2.

Eleven kan tolke enkel statistik

Eleven har viden om typer af statistiske fremstillinger

Faser, progression og taksonomi

• På det mest grundlæggende niveau har eleverne en redegørende viden. Dette er i færdighedsmålene beskrevet som ”Eleven kan redegøre for”, ”Eleven kan identificere” eller ”Eleven kan beskrive”. På det næste niveau kan eleverne bruge faglige begreber til at analysere sammenhænge. Det er i færdighedsmålene beskrevet som ”Eleven kan analysere”. Det tredje niveau er, at ”Eleven kan diskutere forskellige fænomener”. Det betyder, at eleverne har en grundlæggende viden, at denne analyseres med faglige begreber, og at der kan stilles spørgsmål til denne analyse, eller at den kan stilles over for en alternativ analyse.

Blooms taksonomi

SOLO taksonomi

Structure of Observed Learning Outcomes.

1. Det ikke-strukturelle niveau. Her kender eleven mange fakta, men kan ikke binde dem sammen i en struktur.

2. Det enkelt-strukturelle niveau. Eleven forstår indlysende og logiske sammenhænge, men har ingen dybere forståelse herfor.

3. Det fler-strukturelle niveau. Eleven ser mange sammenhænge, men kan ikke se den overordnede sammenhæng.
4. Det relationelle niveau. Eleven ser sammenhænge mellem de enkelte dele og den overordnede sammenhæng.

5. Det udvidet abstrakte niveau. Eleven kan generalisere, perspektivere og bruge sin viden i andre sammenhænge. 

 

Læringsmålsstyret undervisning

Nedbrydning af Fælles Mål til læringsmål for det enkelte undervisningsforløb

Relationsmodellen

Eksempler

• http://ffm.emu.dk/laeringsmaalstyret-undervisning#node-5770

• http://ffm.emu.dk/samfundsfag

Last module - Language and Usage

Grammatiske betegnelser

https://docs.google.com/document/d/1HGGQa_HgdTwfzKy3lpKGrcHOk3maGiLTJWIwC6NvuGo/edit#

Nouns/Navneord/Substantiver: Ord man kan sætte "en" og "et" foran
 fx hund/dog, computer, cykel, trøje/sweater

Verbs/Udsagnsord/Verber: Ord, der beskriver en handling, man kan sætte "at" og "jeg" foran
 fx løbe/run, spise/eat, cykle, flyve/fly

Adjectives/Tillægsord/Adjektiver: Ord, der beskriver navneord
 fx grøn/green, smuk/beautiful, høj/tall, tynd/thin

Adverbs/Biord/Adverbier: Ord, der beskriver udsagnsord, tillægsord, andre biord eller hele sætninger
 fx hurtigt/fast, smukt/beautifully

Possessive Nouns/Ejefald/Genetiv: Når man skal beskrive nogen der ejer noget
 fx Jonas' bil /Jonas' car, Anja's bil/Anja's car - ikke Jonases bil / Jonases car

Article/Kendeord/Artikel: Bruges ikke på dansk
Bestemt artikel "the" -> "the boy", the "orange"
Når lyden efter "the" er en konsonant udtales det "thø"
Når lyden efter "the" er en vokal udtales det "thii"
fx "the (thø) boy", "the (thii) orange", men "the (thø) uniform" fordi "uniform" lyder som juniform

Ubestemt artikel "a" og "an" -> "a boy", "an orange"
Når lyden efter "the" er en konsonant er det "a"
Når lyden efter "the" er en vokal er det "an"
fx "a boy", "an orange", men "a uniform" fordi "uniform" lyder som juniform

Evaluering i samfundsfag

Vi har i dag haft om evaluering af/i samfundsfag.

To overordnede evalueringsformer

• Summativ evaluering
• Resultatorienteret, fokus på elevbedømmelse

• Formativ evaluering
• Procesorienteret, fokus på læring og pædagogisk udvikling

Evaluering som "tamt" og "vildt" problem

Evalueringskriterier

• Undervisningen skal evalueres på dens evne til at indgå i et samspil med elevernes læreprocesser.

• Elevernes handlinger (mundtlige, skriftlige og kropslige udsagn) kan analyseres gennem følgende kriterier:

• Videnskriteriet
• Undervisningen skal ramme elevens zone for usikker viden

• Oplevelse af faglig udfordring
• Eleven skal møde et fagligt niveau, der muliggør udvikling og succes

• Spor af undervisningen i elevernes handlinger
• Eleven anvender (i udsagn, skriftlige produkter etc.) faglige begreber og tilgange

• Deltagelse i ligeværdig dialog med læreren
• Eleven kan indgå i faglig samtale med læreren
• A) eleven inddrager lærerens faglige udfordring i sin respons
• B) eleven a)+ stiller læreren en relevant faglig udfordring i sin respons

• Refleksioner hos lærer og elever
• Eleven deltager reflekteret i undervisningen mens den pågår (r-i-a) eller efter undervisningen (r-o-a).

Samfundsfags to opgaver

• Samfundsfaglige viden og færdigheder
• Teorier, fagbegreber, metoder, modeller

• Demokratisk- og politiskdannelse
• Kritisk sans, deltagelse, stillingtagen, aktiv handlen

• Disse to opgaver kombineres og bliver til fagets formål à samfundsbevidste kompetente og demokratiske borgere.

Vedrørende demokratisk og politisk dannelse

• Konflikt
• En kerne i demokratisk orientering

• Problemorientering
• Samfundsrelateret, fremmer selvstændighed, undren og nysgerrighed, eksemplarisk

• Elevorientering
• Medbestemmelse, skaber relevans

• Induktion (som pædagogisk princip)
• Elevens hverdagsforståelse kvalificeres, fremmer deltagelse

• Tematik
• Giver overblik, metodiske færdigheder til at forstå samfund

• Aktualitet
• Skaber umiddelbar overforbarhed

Didaktisk handleteori

• Evaluering er altid evaluering af det konkrete
• En særlig/bestemt elevgruppe
• Ikke evaluering, der kun henviser til planer eller fællesmål
• Ikke evaluering, der kun henviser til læringsteori.

En række forslag på den didaktiske handleteori

Refleksionsrum i undervisning som evalueringsmetode

• Udgøre rammen for undervisningen
• Sikre elev-lærer dialog

• Tvinge eleverne til at lytte til hinanden

• Fungere som oplæg til efterfølgende diskussion

• Skabe fokus på den enkelte elevs viden og kunnen

• Skabe fælles grundlag for refleksioner (r-i-a & r-o-a)

• Elevens manglende viden og kunne kan ikke ignoreres af læreren

• Eleverne kan genkende at mangle viden og kundskaber gennem den enkelte elev

At samtale

• Autentiske spørgsmål

• Optag (af det eleven siger)

• Optag og høj værdisætning

• Faglig udfordring (eleven har taleretten)
• Platformbygning (læreren understøtter fagligt gennem samtalen)

Opgave

• Kom med 2-3 (tænkte) eksempler på evaluering i samfundsfag, hvor handlingsteorien sættes i spil.
• Jeres eksempler skal følge formen s. 173-175.

Vi tager udgangspunkt i undervisningsforløbet "sociologi", vi lavede i forbindelse med modulafslutning 2.

"”Den varme stol”, en elev eller gruppe bliver udspurgt om emnet, foran hele klassen. Klassen skal være med til at stille spørgsmål – evt. også til læreren."

En summativ evaluering => resultatorienteret, fokus på elevbedømmelse

Evalueringsmetoden passer dog ikke, da vi har tænkt at inkludere alle eleverne, med én elev i fokus af gangen.

Vi tager her udgangspunkt i samtalerum 1

En anden måde at evaluere undervisningsforløbet på:

Formativ evaluerng => provessorienteret, fokus på læring og pædagogisk udvikling

Udvikler elverne til at kunne være deltagende i en demokratisk debat.

Kultur

Vi har i dag haft om kultur

Hvad er kultur?

• Definition, Edward Tylor: ”Kultur er den komplekse helhed, der består af viden, trosretning, kunst, moral, ret og sædvaner, foruden alle de øvrige færdigheder og vaner, et menneske har tilegnet sig som medlem af et samfund”.

• Definition, Samfundslex: ”I samfundsmæssig sammenhæng kan et samfunds eller en gruppes kultur bestemmes ud fra de værdier, samfundets medlemmer følger, de normer, der generelt styrer adfærden, og de materielle goder, som samfundet producerer og anvender.”

• Kultur (”det dyrkede”) vs natur (”det fødte”)
• Naturlige behov udtryk som kulturelle behov (bordskik, fødevarer, tilberedning, seksualitet, køn, produktivitet etc.)

• Tillært vs medfødt
• Vores naturlige behov er medfødte, vores kulturelle behov er tillærte…og kan dermed skifte form. 

• Forskelle mellem kulturer
• Tendens til overbetoning

• Forskelle indenfor en kultur
• Tendens til underbetoning

• ”Race” vs kulturer
• Videnskabeligt set noget vås. Kriterierne for inddeling kunne blot være anderledes. Kulturelle forskelle gøres til medfødte forskelle.

• Står kulturen over individet? (struktur-aktør-diskussion)
• Nej, personlighed (”det unikke”) spiller ind. Kultur kan betragtes som en ”mental matrice for handling”.

Forskellige opfattelser

"kulturmødet"

• Er det kulturer, der mødes?
• Er det mennesker, der mødes?
• Der dannes ny kultur i mødet (gennem det relationelle)

• Vurdering af kulturer:
• Andre kulturer kan kun forstås ud fra ens egen kultur (etnocentrisme)
• Andre kulturer kan/bør kun forstås ud fra deres egen kultur (kulturrelativisme)
• Etnocentrisme ß------------------àkulturrelativisme

Flere kulturer i samfundet. 3 former

Kultur og rettigheder

• Den historiske (europæiske) udvikling har italesat det enkelt menneske som bærer af rettigheder (menneskerettighederne)
• Juridiske rettigheder (du kan eje)
• Politiske rettigheder (du kan stemme, ytre dig etc.)
• Sociale rettigheder (du har adgang til uddannelse, sundhed og levegrundlag)

• Hvad med kulturrettigheder?
• Grupperettigheder.
• Vil det undertrykke individer?
• http://www.integrationsviden.dk/familie-sundhed/aeresrelaterede-konflikter-1/social-kontrol-i-etniske-minoritetsfamilier#.UzRCLty9p5t
• Vil det underminere menneskerettighederne?
• Kan religioner ”krænkes” http://mchangama.blogs.berlingske.dk/2012/05/08/institut-for-menneskerettigheders-glaedelige-kovending/

Kulturelle særhensyn

Kulturmøder i skolen

• Skolen er det vigtigste sted for overføring og tillæring af fælleskultur i samfundet.
• Det er politisk defineret/reguleret
• Folkeskolens formålsparagraf: § 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling.

• Det er standardisering ud fra flertals-orientering (”middelklasse danskhed”)

• Indvandrebørn ”rammes” af en kombination af klasse- og kulturbaggrund.
• Manglende orientering mod uddannelse
• http://politiken.dk/indland/ECE2210544/integrationen-halter-i-koebenhavn-tosprogede-elever-sakker-bagud/

• Manglende forståelse for pædagogiske/kulturelle forventninger og normer.
• http://www.b.dk/nationalt/forsker-laereruddannelsen-er-for-slap

• Skarp kontrast mellem hjem og skole.
• Køn, kommunikation, sprog

I samfundsfag. Fælles mål - læseplanen

• Der arbejdes med sociale problemer og konflikter i det moderne samfund, hvordan de opstår og udvikler sig, men også hvordan viden om sociale og kulturelle forhold kan danne baggrund for nye løsninger. Nøgleproblemer er social inklusion og eksklusion, norm, tilpasning og afvigelse samt kulturkonflikt og kulturmøde.

• Undervisningen tematiserer, hvordan økonomiske, politiske og sociale forhold medvirker til dannelsen af forskellige roller, positioner, levevilkår og livsformer i samfundet, og det drøftes, hvordan uddannelsesinstitutioner bidrager til børns og unges integration eller marginalisering i forhold til samfundet. I denne sammenhæng tematiseres, hvordan det at tage del i eller stå uden for det økonomiske, politiske eller sociale liv påvirker livskvalitet, social position og anerkendelse.

• Undervisningen danner baggrund for, at eleverne arbejder med og drøfter, hvad egne og andres opfattelser af mennesker med anderledes levevilkår, levevis, tilhørsforhold og forestillinger kan betyde for gensidig accept og samspil i hverdagslivet. Eleverne skal erhverve sig viden, indstillinger og adfærdsformer, så de kan møde andres holdninger, meninger og tro med respekt. Det er et mål, at eleverne erhverver sig forudsætninger for at indgå konstruktivt og med åbent sind i et samfund præget af forskellige fællesskaber.

Udfordringer fælles mål uv-vejledning s. 29-30

• Undervisningen i samfundsfag tilbyder både et rum med en saglig baseret dagsorden og et rum for værdi- og holdningsdiskussioner. I faget er der en faglig dagsorden og en faglig systematik, som ikke er til forhandling med udgangspunkt i holdningspositioner. Selv om eleverne er uenige i teorier og politiske opfattelser, skal de alligevel lære om dem og kunne undersøge dem på et fagligt og sagligt grundlag. Den faglige dagsorden kan ikke afvises af elever med henvisning til politiske, religiøse, nationale eller andre værdi- og holdningspositioner. Centrale samfundspolitiske holdninger er derfor et kundskabsområde i faget, som skal undersøges sagligt.

• Undervisningen har fokus på vigtige værdi- og holdningsdiskussioner i samfundet med henblik på at introducere eleverne til disse diskussioner. Dette giver eleverne mulighed for at forstå og gennemskue grundlaget for positionerne. Men samtidig skal undervisningen på det faglige grundlag også engagere til personlig stillingtagen til sådanne centrale holdninger. Skellet mellem, hvornår vi beskæftiger os kritisk undersøgende med sagsforhold, og hvornår vi diskuterer holdninger til disse sagsforhold, bør derfor gøres klart for eleverne.

Opgave

• Diskuter om det i aktiviteterne/opgaverne på http://www.samfundsfaget.dk/samfund/grupper-og-faellesskaber/religion-kultur-og-samfund/ er indbygget og tydeliggjort, hvornår eleverne skal forholde sig sagligt/fagligt analyserende og hvornår eleverne skal forholde sig holdningsmæssigt.