Intro til Sociologi

I dag har vi haft intro til sociologi, som er det næste emne, vi skal arbejde med i Samfundsfag.

Sociologi – videnskaben om ”det sociale”
1. ”Det sociale”
• Det nære (familie, venner, etc), mikrosociologi
• Den sociale orden (institutioner & strukturer), makrosociologi
2. Integration/disintegration – stabilitet og forandring
3. Normer, normalitet og afvigelse
4. Social differentiering (forskelle) – sociale klasser & grupper.
5. Social lighed/ulighed, solidaritet, ”sammenhængskraft”


Sociologi – videnskaben om ”det sociale”
6. Individualitet og fællesskab
7. Gruppetilhørsforhold
8. Socialisering
• Integration
• disintegration
9. Forskningen/ ”at undersøge det sociale”:
• Objektivitet vs normativitet. (”er” vs. ”bør”)
• At beskrive samfundet eller at forandre det?


Sociologi – videnskaben om ”det sociale”
10. Aktør eller struktur-diskussion:
Skabes mennesket gennem sociale rammer eller skabes sociale rammer gennem menneskers handlinger? (samfundsskabte vs. samfundsskabende)


Karl Marx
(The Eighteenth Brumaire of Louis Bonaparte. 1852)


”Men make their own history, but they do not make it as they please; they do not make it under self-selected circumstances, but under circumstances existing already, given and transmitted from the past. The tradition of all dead generations weighs like a nightmare on the brains of the living.” 


Sociologi – videnskaben om ”det sociale”
11. Hvordan kan det sociale undersøges?
• Positivisme (naturvidenskabelig tilgang, det sociale som ”fakta”) vs. hermeneutik (humanistisk tilgang med fokus på fortolkning og indlevelse)
• Kvantitativ metode (antal/mængde, statistik, spørgeskema) vs. kvalitativ metode (interview, feltstudie, observation)



	Det traditionelle samfund -> 1850	Det moderne samfund , 1850 -> 1970/nu	Det sen/postmoderne samfund , 1970 ->?
Arbejde	Landbrug (primær sektor)	Industrialisering (sekundær sektor)	Service/know-how (tertiær sektor)
Bosted	På landet (10%, 10%, 80%)	Tilflytning til byerne (urbanisering)	Udligning af forskelle mellem land og by
Tidsopfattelse	Cyklisk tidsforståelse (årstiderne)	Liniær tidsforståelse (arbejde vs. fritid)	Fragmenteret tidsforståelse (flextid)
Normer/værdier	Gud, religion, (over)tro	Fornuft, rationalitet, politik/ideologier, nation.	Frisættelse, frit valg, mangfoldighed
Status	Slægt	Klassesamfund (kamp)	Livsstil, selv-realisering
Uddannelse	Mesterlære/ingen	Faglært (specialisering)	Uddannelse, ”life-long-learning”, akademisering
Familien	Husholdning/storfamilie/patriarkalsk	Kernefamilie/kønsroller	Den sammenbragte familie/ligestilling



Kendetræk ved det senmoderne
12. Habermas:
• Den formålsrationelle logik styrer vores sociale værdi- og normdannelser (vores kommunikation)
13. Giddens:
• Adskillelse af tid og rum
• Sociale relationer overlades til eksperter og systemer (udlejring)
• Øget refleksivitet, flere valg
14. Beck:
• Fornuften skaber ikke klarhed, men tvivl og risiko.

Modulafslutning

Samfundsfaglig problemstilling

Hvilke tydelige ændringer kan man se i partiernes politik siden de gik fra at være i opposition til at sidde i regering i 2011?

Teori og empiri, som vil være relevant at inddrage i besvarelsen af problemstillingen

Partiernes valgprogram, og efterfølgende politik, valgløfterne à fair løsning osv. Man kan læse artikler fra perioden, samt indsamle empiri fra partiernes hjemmesider.

Det vil være relevant at diskutere strækvidden fra De Radikale til SF – der er langt mellem de to partier. Er dette en faktor, som spiller ind i regeringspolitikken?

Man kan inddrage Molins model for at forstå partiernes adfærd.

http://www.godekarakterer.dk/molins-model

Overvejelser omkring prøveoplæg

Hvad der skal være arbejdet med i undervisningen for at eleven kan besvare prøveoplægget.

Der skal være arbejdet med de politiske partier og deres politik, og politik generelt (fx værdipolitik). Der skal være arbejdet med statistikker, for at eleverne kan læse dem, og uddrage de vigtige ting fra dem.

Hvordan det faglige indhold kan være arbejdet med undervisningen for at eleven kan besvare prøveoplægget.

Gennemgang ved tavlen, Cooperative Learning via gruppearbejde.

Udele nogle statistikker, og lære eleverne at aflæse dem. Gennemgå tekster om de forskellige partier.

Prøveoplægget vil være en afsluttende vurdering af forløbet, og vil derfor først blive udført i slutningen af perioden.

Hvordan afprøvningen af prøveoplægget forløb

Vi afprøvede vores prøveoplæg på en opponentgruppe fra holdet. Hans kommentarer var følgende:

Overordnet set et vældigt fint prøveoplæg med gode figurer og korte tekster som kommer godt i spil.
Jeg foreslår mindre rettelser i spørgsmålene, men det er op til jer, hvis I vælger at tage det til jer.

Rettelse til spørgsmål 1: (Mindre tilføjelse: ”… Hvilke partier der sammen kunne danne regering og hvem der kunne være deres støttepartier”)

Rettelse til spørgsmål 2: (Den første del af spørgsmålet er meget redegørende, da I beder eleven om at forklare noget, de kan finde i statistikken. Men den sidste del, altså ”Hvorfor tror du, at der er sket denne udvikling?” er passende)

Kritikken giver os et objektivt overblik over vores prøveoplæg, og vi kan lære af det, til næste gang vi skal udarbejde et prøveoplæg.

Analyse af læremiddel

Politiske ideologier

Christensen, Anders Stig og Trojaborg, Julie Blicher; ”Samfundsfag 8” s. 168-181

	Tilgængelighed	Progression	Differentiering
Udtryk	Der er små faktabokse, og tekst til billederne, hvilket giver et godt overblik. Gode billeder der passer til teksten. Der er ingen diagrammer.	Billederne passer sammen med teksten, men kan sagtens bruges individuelt til uddybelse og fortolkning af emnet.	Der er faktabokse, hvilket gør det nemmere for den svage læser at komme igennem kapitlet, dog kan det være sværere at skabe en forståelse for billederne uden at læse selve brødteksten.
Indhold	Der er en klar struktur, med overskrifter til afsnittene. Desuden gør faktaboksene det meget overskueligt. Dog ville vi ønske en opfølgning til sidst i kapitlet.	Der er ikke klare relationer til elevernes problemstillinger i hverdagen, dog er der enkelte elementer, der henvender sig til dem.	Hele kapitlet formår at holde sig indenfor den samme tematik, men der er ikke god mulighed for individuel begrebsdannelse, da bogen kommer med klare svar.
Aktivitet	Aktiviteterne er meningsfulde i forhold til temaet, og henvender sig til elevernes hverdag og interesser.	Der er både tekstaktiviteter (s. 181) og mere abstrakte aktiviteter (s. 180).	Aktiviteten på s. 181 giver mulighed for at eleverne kan udleve ders potentiale, da det er en mere abstrakt opgave.

Didaktisk materiale til arbejde med emnet ”Politologi”

Hvilke trinmål og slutmål for 9. klassetrin kan opfyldes af vores materiale?

Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati (Trinmål)

-          Skelne mellem opfattelser, der betoner direkte og repræsentativt demokrati, og opfattelser, der betoner politiske rettigheder og politisk deltagelse.

-          Gøre rede for forskellige former for magt og ressourcer og give eksempler på, hvordan de har betydning for borgernes mulighed for politisk deltagelse, og hvordan de kan have indflydelse på politiske beslutningsprocesser lokalt, nationalt og globalt.

-          Gøre rede for hovedsynspunkter i de klassiske politiske ideologier (konservatisme, liberalisme, socialliberalisme, socialisme) og for hovedsynspunkter hos forskellige politiske partier i dag.

Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati (Slutmål)

-          Redegøre for forskellige opfattelser af demokratiet som politisk idé og styreform.

-          Reflektere over betydningen af egne og andres rettigheder og pligter i et demokratisk samfund.

Vi har udarbejdet et undervisningsforløb med lektionsplan (se bilag) om emnet ”Politologi”. Vi starter med at gennemgå det læste materiale om demokrati og magtens tredeling.

Så inddeler vi eleverne i partier, og grupperne er så ansvarlige for at gå i dybden med deres parti og fremlægge for de andre. Herefter skal eleverne i fællesskab placere partierne på ideologierne i skemaet nedenfor. Eleverne skal forberede sig til at kunne leve sig ind i rollen, så når de eksempelvis får et spørgsmål, skal de svare på deres partis vegne frem for deres egne holdninger. Efter fremlæggelserne, skal resten af klassen ”counterfremlægge”, for at vi kan vurdere, om de har forstået partiets/gruppens pointer.

Liberalisme	Konservatisme	Socialisme

I 4. og 5. lektion gennemgår vi Folketinget, det daglige liv på Christiansborg og lovgivningsprocessen, og forsøger at gennemføre et lovforslag via diskussion.

Til slut underviser vi om vælgere og valg, og starter en debat om dette, samt mulighederne for at være deltagende i det danske demokratiske samfund. Vi afslutter forløbet med en quiz om forløbet, for at vurdere om eleverne har fået noget fagligt ud af det, med spørgsmål om både det faglige fra timerne, og erfaringerne fra Christiansborg. Eksempelvis ”Tog I hensyn til mindretallet, da I vedtog lovforslaget?”.

Der er lektier til alle lektionerne. Undervisningsforløbet består både af gruppearbejde, individuelt arbejde (lektier) og klassearbejde (fremlæggelser). De vil også gøre brug af argumentation i diskussionen og debatten.

Eleverne får demokratisk indflydelse via gruppearbejdet, hvor klassen sammen skal uddele partierne på grupperne, via diskussion og evt. afstemning.

Målet med forløbet og ”politiker for en dag” er at få et indblik i det politiske liv, og en viden om demokratiet, samfundet og partierne. De skal lære at blive demokratiske medborgere. Det indebærer viden om hvordan man argumenterer, og deltager i samfundet.

Erfaringerne heraf kan bruges videre til mere undervisning om demokratiet og samfundet, og et videre forløb om politik og valg. Hvis undervisningen falder sammen med et Folketingsvalg eller Kommunalvalg, kan man lave et projekt omkring det, på baggrund af deres viden fra dette forløb.

Faldgrupper: Hvis eleverne ikke ved nok om deres parti, eller de andre partier (til debatten). Hvis eleverne ikke formår at leve sig ind i rollen, når de skal diskutere på vegne af ”deres” parti.

 

Bilag

Prøveoplæg i Politologi

Folketingsvalget 2011

Spørgsmål 1: Forklar ud fra kilde 1 hvor mange mandater de forskellige partier fik, og hvilke partier der sammen kunne danne regering (minimum 90 mandater i det hele). (Kilde 1)

Spørgsmål 2: Begrund med egne ord, ud fra kilde 2 og 3, hvorfor de tre partier (SF, Radikale Venstre og Socialdemokraterne) har dannet regering sammen. (kilde 2 og 3)

 Spørgsmål 3: Vurder ud fra meningsmålingen i kilde 1, hvilke partier der har haft fremgang og hvilke der har haft tilbagegang siden valget i 2011. Hvorfor tror du, at der er sket denne udvikling? (kilde 1)

Kilder

Kilde 1 oversigt over valgresultatet 2011 og en meningsmåling fra 2013

http://borsen.dk/nyheder/politik/meningsmaalinger.html

 Kilde 2 Uddrag fra Radikale Venstre, SF samt Socialdemokraternes politiske program

 SF

SF’s socialpolitik fokuserer på alle dem, som i dag udelukkes fra fællesskabet og ikke får del i velfærden. Vores mål er både at bekæmpe fattigdommen og forebygge sociale problemer, men også at skabe større social mobilitet. Vi vil sikre, at ingen børn vokser op i fattigdom. Alle skal have lige muligheder - uanset hvilken familie, de fødes i. Tillid skal være udgangspunktet for en moderne socialpolitik. Udsatte borgere i Danmark skal derfor ikke mødes med mistillid, kontrol og sanktioner. Derudover er der brug for en massiv afbureaukratisering af det sociale område, af hensyn til både borgerne og de offentlige velfærdsarbejdere.

 http://www.sf.dk/politik/politikomraader/social

 Socialdemokraterne

Danmark er kendt som et land, hvor der er relativt få fattige, og hvor der ikke er store sociale og økonomiske skel, men uligheden er vokset, og flere børn vokser op i fattigdom. Den udvikling vil regeringen arbejde for at vende.

 Danmark skal være et samfund, hvor alle har lige muligheder. Ikke kun formelt, men også reelt.

http://socialdemokraterne.dk/default.aspx?func=blockpage.view&id=716787#7

 Radikale Venstre

Vi vil have et rummeligt Danmark. 

Et Danmark, der tager hånd om sine sårbare og udsatte børn, unge og voksne, velvidende at deres virkelighed ofte er en kombination af både sociale, sundhedsmæssige og personlige problemer.

Et Danmark, som har et mere fintmasket sikkerhedsnet under sårbare og udsatte børn og unge.

Et Danmark, som ikke kasserer og parkerer mennesker, men i stedet ser alle borgere som ligeværdige.

Radikale Venstre vil opstille nogle klare mål for den sociale indsats, der skal udstikke en retning for indsatsen over for udsatte og sårbare borgere.

http://www.radikale.dk/CMS/vis.aspx?id=15246

Kilde 3 Den nye og den gamle venstre-højre-dimension

 http://politiken.dk/debat/kroniken/ECE1999480/tolerance-kan-godt-maales-videnskabeligt/

Undervisningsforløb i ”Politologi”

Lektionsplan

	Undervisning	Indhold	Lektier
Lektion 1+2	Hvad er det gode samfund? Magtens tredeling Inddele eleverne i partier og har resten af timen til at undersøge deres parti	Demokrati Ideologier og partier	Læs om demokrati og magtens tredeling Læs de første sider om ideologier
Lektion 3+4	Fremlæggelse af partierne Inddele partierne på ideologierne	Ideologier og partier	Grupperne skal kunne fremlægge om deres parti Læs de sidste sider om ideologi
Lektion 5+6	Gennemgår Folketinget og lovgivningsprocessen Gennemføre et lovforslag via diskussion	Folketinget og lovgivningsprocessen	Læs om Folketinget og lovgivningsprocessen
Lektion 7+8	Hvordan går man til valg? Hvordan kan man være deltagende i samfundet? Debat	Vælgere og valg	Læs om valgprocessen og deltagelsesmulighederne i et demokratisk samfund
	”Politiker for en dag”
Lektion 9+10	Hvad synes I om arrangementet? Hvad har I fået ud af det? Hvad synes I om forløbet? Hvad har I lært? QUIZ om forløbet	Debat om ”Politiker for en dag” Quiz med spørgsmål til det faglige fra både forløbet og ”politiker for en dag” arrangementet.	Overvejelser omkring ”Politiker for en dag” - ½ A4 side

Module Conclusion

Culture in second language learning

As future English teachers to be, it will become our job to introduce a wide range of texts and genres, so that our pupils will not only learn the language, but furthermore be given an insight in the different cultures values and beliefs. To do so, it is important that we exploit historical facts alongside the events that are happening today. This can be introduced in a variety of different ways: through films, books, newspapers, the internet and so forth.

But like everything else that we want to excel at in life, the golden rule of learning a second language is, and will always be: to practice.

Therefore it is quite important to first help the students to trust themselves, so that they won’t be too self-conscious when they make mistakes. We have to teach them that no one excels at anything in the beginning, but that we learn from our mistakes. Furthermore the second most important thing is to let the pupils talk. Let them speak as much as possible through different assignments, songs, games, group work and presentations.

Working with culture awareness in class, will provide the pupils with some degree of intercultural competence. This is quite important and will help the pupils to interact easier, when meeting people with other beliefs and religions in the future. Respect is the keyword here!

If we look at the Iceberg concept by Gary Weaver he points out that the majority of culture is below the surface. This means that to learn another culture we need to look deeper and not only learn what food, music and crafts they like, but to learn how they courtesy, what their rules of conduct are, their ideals of childhood, body language and so forth.

According to Michael Byram it is important that the pupils become aware of and are able to analyze the cultural differences of their own society as much as those of other societies. But it is not the teacher’s job to provide this information, but to encourage the pupils to interact with other societies and cultures and thereby getting an understanding of the otherness that surrounds us all. This might even help the students understand themselves and were they come from better as well.

This can be achieved by collecting data either by interacting in real life or by using the internet.

The conclusion is therefore to open up towards the pupils own culture, by knowing other cultures and comparing. This will make the pupils intercultural speakers and teach them to accept other perspectives and perceptions of the world!

Harry Potter and the Philosopher’s Stone

We chose the first Harry Potter book, and movie: “Harry Potter and the Philosopher’s Stone”. We chose this because it is a great example of British literature, and culture, as the book includes details of the British culture, namely the education system, some of the British customs and more. Furthermore, this genre of books has become very popular in our generation, some arguing it started with Harry Potter himself. The 21^st century has become a century of fantasy, science fiction and all things supernatural, and people all ages and all around the world are reading and/or watching fiction. The genres have exploded and everybody knows who “The Boy Who Lived” is, if not by title, by name (Harry Potter). Books of fiction have always been part of the culture, but especially books written in England, or USA, have a tendency to become worldwide famous, and the authors have become very good at including culture in the books, so that the readers not only read for fun, but get to learn something about the culture of the author’s homeland. Also, young people have a tendency to be very interested in this genre, thus wanting to read or watch it, and therefore you can use it in class. It is always easier to read a book in a foreign language (here: English as second language) when you already know of the story.

John Shoeman says: “when you've read a book in your own language, and then read it in your second language you can relate“

Of course we cannot count on all of the students to have read this book, or watched the movie, but as mentioned before, I daresay every one of them have heard of the story. This is the reason for our choosing of Harry Potter as material in a second language learning class.

We made a plan for the use of the book and the movie, as shown below. We assumed it would be a ninth grade, and that we would first read the whole book, and later on watch the movie. The book would be read both in class and as homework, so both vocabulary and pronunciation is practiced. Additionally we would use different warming-up activities, like jeopardy with questions to the book, criss-cross puzzles with Harry Potter themes, “The hot chair” where a pupil have to pretend to be a character from the book, and the other pupils ask questions to the character, “filling out the blanks” where the pupils will get a random page from the book, where some of the words have been removed, and they have to fill them in, and more. Also, we would do a drama, after reading the book, where the pupils should act out some scenes. We would also analyze the chapters, with questions as "who do we meet in this chapter?", “How does he look?”, “What personal characteristics do you see in her?” and so on. This we would do because the pupils have to learn how to analyze different literary forms (texts, movies and so on), and they should be able to do a person characterization.

When you read the lesson plan below, it only shows lessons for a week. We would repeat it for two months, but change the activities. It is just the basic plan.

 

	Læringsforudsætninger	Mål	Rammefaktorer	Indhold	Læreprocesser	Vurdering
Emne	Harry Potter	Vocabulary Pronunciation Reading Confidence (presentation/acting) Analyzing	"Harry Potter and the philosophers stone" both book and movie	Reading out loud, Analyzing, Writing a story in the universe	Individual work Group work Pronounciation Vocabulary	Did the pupils learn the intended material? What did they think about it?

Lesson Plan - 2 months

	Warm-up	Main Content	Evaluation	Homework
Lesson 1 + 2	"The hot chair"	Reading aloud a chapter	Asking the students after every class if they liked the way it was taught.
Lesson 3 + 4	Criss cross puzzle with Harry Potter questions	Analyzing, answer questions (groups or pairs)	Asking the students after every class if they liked the way it was taught.	Read next chaper

Nøgleproblemer, Verdensborger og EU

I dag har vi haft om Klafki's nøgleproblemer og Peter Kemps Verdensborger. Derefter gik vi igang med EU.

Klafki
1. Overordnet set om didaktiske positioner og kriterier for valg af indhold.
• Basisfagsdidaktik
• Etnodidaktik
• Udfordringsdidaktik
• Eksistensdidaktik


2. Dannelsessyn
• Material dannelse (fokus på det objektive indhold)
• Formal dannelse (fokus på det subjektive individ (barnet))


3. Klafkis dannelsessyn: kategorial dannelse
• Evnen til selvbestemmelse over egne helt individuelle livsvilkår, herunder forholdet til andre mennesker, arbejdsliv, etik og religion.


• Evnen til medbestemmelse dvs. medindflydelse og medansvar for udformningen af fælles kulturelle, samfundsmæssige og politiske forhold.


• Evnen til solidaritet fordi kun de to første (personlige) krav er legitime, hvis solidaritetskravet opfyldes dvs. den enkelte må gøre en aktiv indsats for at identificere sig med andre og deres problemstillinger.






Fire didaktiske grundpositioner (Nielsen)


Basisfagsdidaktik (didaktik på grundlag af basisfag)
Videnskabsorienteret læseplanstænkning


Etnodidaktik (didaktik på grundlag af hverdagserfaringer)
Tages hensyn til elevernes forskelle - både individuelle og kulturelle


Udfordringsdidaktik (didaktik på grundlag af aktuel samfundsproblembestemmelse)
Handlekompetence
Erfaringer => politisk dannelse


Eksistensdidaktik (didaktik på antropologisk grundlag)
De grundlæggende vilkår og muligheder for det enkelte menneskes eksistens
Bidrage med syn på opdragelse


Eksistentialistisk syn på menneskeheden => mødet og eksistentielle oplevelser


Antroposofisk menneskesyn => På forhånd kan man bestemme nogle særlige egenskaber ved det, at være menneske




Klafkis dannelsesbegreb
Mulighed for selvbestemmelse og solidaritetsevne


De syv nøgleproblemer
Fredsspørgsmålet
Problematikken om våbenteknologien


Problematikken ved nationalstatsprincippet og problematikken ved det kulturspecifikke og det interkulturelle
Økonomiske konsekvenser efter kolonialisme


Det økologiske spørgsmål
Naturens vilkår som grundlag for menneskets eksistens


Den tekniske og industrielle udvikling
Risikosamfund => helt nyt,  ingen forgænger


Den samfundsmæssigt skabte ulighed
Sociale klasser, handikappede >< ikke handikappede, mænd >< kvinder osv.


Farer og muligheder ved de nye styrings., informations- og kommunikationsmedier
Påvirkninger på produktionssystemet, arbejdsdelingen og rationaliseringen af arbejdspladser


"Jeg-Du" oplevelser
Erfaringer med kærlighed, den menneskelige seksualitet, spændingen mellem egen og andres lykke, mellemmenneskelige forhold og anerkendelsen af den anden




Glem ikke den personlige udvikling.
Arbejde med uløselige nøgleproblemer kan skabe afmagt og miste lysten til at lære




Spørgsmål
4. Hvad menes der med begrebet ”Nøgleproblemer” og hvordan tænkes denne tilgang i samspil med Klafkis overordnede dannelsessyn?
Globale problemer, der påvirker alle på en eller anden måde.
Inddrage eleverne for at komme til løsning (didaktisk grundtanke) - de skal orienteres
Centralisering af verden - gier det nogle nøgleproblemer? Vores uddannelsessystem kontra andres? -> Nationalitet (mere konkret)




5. Er ”nøgleproblemerne” tidssvarende/aktuelle?
Ikke eviggyldige, men de er der stadig - de er fra 80-erne


Fredsspørgsmålet
Problematikken om våbenteknologien


Ved ikke om tidssvarende => vi har alle våbenteknologi i dag, men også FN, NATO, EU osv.
Terrorisme




Problematikken ved nationalstatsprincippet og problematikken ved det kulturspecifikke og det interkulturelle
Økonomiske konsekvenser efter kolonialisme


Der er gået lang tid, vi har stadig økonomiske problemer, men ikke nødvendigvis derfor, mere.


Det økologiske spørgsmål
Naturens vilkår som grundlag for menneskets eksistens


Vi snakker stadig meget økologi osv.


Den tekniske og industrielle udvikling
Risikosamfund => helt nyt,  ingen forgænger


Både og - stadig ingen forgænger, men nu har vi haft det i noget tid, og er mere erfarne indenfor det


Den samfundsmæssigt skabte ulighed
Sociale klasser, handikappede >< ikke handikappede, mænd >< kvinder osv.


Måske ikke så meget sociale klasser (DK), men stadig noget mænd >< kvinder - fx løn. Dog mere fokus på det nu
Nogle lande stadig sociale klasser (USA) og homoseksuelle >< heteroseksuelle


Farer og muligheder ved de nye styrings., informations- og kommunikationsmedier
Påvirkninger på produktionssystemet, arbejdsdelingen og rationaliseringen af arbejdspladser


"Jeg-Du" oplevelser
Erfaringer med kærlighed, den menneskelige seksualitet, spændingen mellem egen og andres lykke, mellemmenneskelige forhold og anerkendelsen af den anden


Altid en udfordring, ikke alle mennesker har lært anerkendelse.
Nogle lande problemer med anerkendelse af homoseksualitet og lignende


6. Klafki er blevet kritiseret for at tænke undervisning ud fra et politisk normativt perspektiv. Er der hold i denne kritik?
Det er meget politisk, og måske irrelevant for folkeskolen, måske for stort.


7. Diskuter i den forbindelse, om undervisningen i samfundsfag kan/bør være neutral og værdifri.
Jeg synes bestemt det bør være neutralt of værdifrit på den måde, at man som lærer skal kunne, og lære børnene, at diskutere fra alle synspunkter - man må ignorere sine egne holdninger og lære dem om begge sider af en sag.


Fx politik - måske stemmer jeg rødt, men det behøver børnene ikke vide - jeg skal kunne forklare og diskutere politik ud fra både rød og blå - og det skal de også lære.


8. Kom med bud på, hvordan man overordnet set kan tænke Klafkis didaktik ind i samfundsfag. Se her evt. Fælles mål faghæfte 5 side 29-31.
Projekt -> problemformulering
Problematikarbejde - tematik
Styret undervisning, disciplinernes elementer, fagligheden understøtter intentionen om, at man gerne vil noget med elevernes forståelse af verden, ikke kun faget.
Faget er dog det, som giver eleverne kompetencer til noget mere.


9. Skitser kort, hvordan Klafkis didaktik kan danne grundlag for en skoleklasses arbejde med globalisering (fremlægges kort for holdet)
Fokus på problemer i hele verden - nøgleproblemer ikke kun i DK, men også andre steder
Fx den med de sociale forskelle - klassekamp i USA stadig


Staternes position, globalisering (Kritikere, optimister og pessimister) 

Verdensborger

1. Hvad er en ”Verdensborger”?
En borger, der interesserer sig for den internationale verden -> noget der skal gøres for ansvarligt for hele kloden - ikke bare sit eget lille samfund. Ansvarlighed
Tænker det i en almen/global dimension


Samfundsfagligt:


2. Peter Kemp mener, at man måske kan nå frem til en “alment acceptabel minimumsidé om det gode liv”. Diskuter dette udsagn/ønske gennem teorierne realisme, idealisme og “Clash of civilizations”.
Man har et ansvar for hinanden, ikke kun sig selv



Realisme	Idealisme	Clash of civilizations
Meget svært at komme frem til - anarki mellem staterne. Stat og borger er det eneste, der skal varetages. Holder ikke længe. NEJ	Menneskerettigheder - vi har ansvar for hinanden. Universel idé om mennesket Det gode liv - almen acceptabel Holder (Peter Kemp) (fungerer dog ikke i praksis endnu) JA	Der er en grund til de deler sig op - kan ikke enes. Gode liv - vi holder os for os selv. Holder ikke. NEJ



Forskellige menneskerettigheder i verden - ikke fælles.


3. Peter Kemp mener, at vi bør tænke løsninger i mindre grad på nationalt niveau og i højere grad internationalt. Er det muligt indenfor de gældende politiske strukturer og institutioner? Hvilke ændringer vil det evt. kræve?
Politisk: rettigheder
Institutionelt: følelse af solidaritet
Borgerbegreb: man har rettigheder, som er forankret i nogle instanser - man kan få ret (fx dommer i grundlovsforhør)
EU: rettigheder, som ikke kun er forankret nationalt. (båder overnationalt og mellem-statsligt organ)


Ændringer: At vi på verdensplan bliver enige om nogle grundlæggende ting… ret svært


4. Mener I, at det er/bør være skolens opgave at danne verdensborgere? Hvorfor (ikke)?
Både ja og nej
Skolen har mulighed for at være objektiv og kan lære børnene om verden, og derved mulighed for at danne til verdensborgere.
Men også forældrenes ansvar, til trods for de har sværere ved at forholde sig objektivt overfor deres børn.


Ja, for samfundets skyld - og fremtiden
Konkurrencedygtigt arbejdsmarked
Fx EU


Man skal se ting fra forskellige perspektiver/synspunkter


Det må ikke være et holdningsspørgsmål i samfundsfag - fagligt spørgsmål. 

EU

Europarådet og det europæiske råd er ikke det samme!

Hvad kendetegner Europa?

Sprog?

Geografi?

Historie?

Kultur?

Religion?

Økonomi?

Politik?

Det multipolære og splittede Europa

Det overlejrede Europa

Det samlede Europa/nuværende EU

Baggrunden for EU. Krig og fred

Europa sønderbombet Behov for varig fred Etablering af Kul- og stål Union (forløberen for Rom-traktaten) Behov for økonomiske vækst (skabelse af marked og produktion)

Realisme forklaring: Europas stater blev nød til at gå sammen for at kunne udgøre en modvægt til USA og Japan. Fred i Europa pga. Overlejring (kold krig) Idealisme forklaring: staterne i Europa ønskede fred og var villige til at afgive suverænitet til et overstatslige organ.

Fred gennem øget samarbejde

• Sikkerhedsstigen
• Demokratitesen (demokratier går ikke i krig med hinanden)
• Krav til medlemslandene
• Charteret for grundlæggende rettigheder (Lissabon-traktaten)
• Københavnskriterierne (1993)

Afgivelse af suverænitet

• Stat:
• 1) omfatter et afgrænset territorium
• 2) besidder en centralmagt
• 3) har indre og ydre suverænitet

Der skelnes mellem

formel og reel

Suverænitet.

Opgave

• Staters suverænitet er et centralt element i internationale forhold. Det er dog ikke nødvendigvis et spørgsmål om enten/eller. Diskuter med inddragelse af figuren på foregående slide, hvad der menes med begreberne formel og reel suverænitetsafgivelse.

Stat og nation - ikke det samme

EU – hvor stort skal det være?

EU-integration

• Europæisk integration betyder øget politisk, økonomisk og juridisk samarbejde.
• Integrationen indebærer, at der træffes fælles afgørelser om en række politikområder.
• Negativ integration = nedbrydning af staternes egne regler
• Positiv integration = opbyggelse af nye fælles regler 

Breddeintegration vs. dybdeintegration

• Opgave:

Redegør kort for de tre integrationsdimensioner i figuren og kom dernæst med bud på, hvorfor der er en asymmetri i udviklingen (man kommer mere i bredden end i dybden).

Geografisk omfang: antal af medlemsstater

Funktionel omfang: områder (politikområder)

Institutionel kapacitet: Nye lovområder

Fra økonomisk til politisk integration

EU-holdninger

• Hvorfor kan EU anskues både positivt og negativt fra hhv. et socialistisk og et liberalistisk perspektiv?

Både negative og positive socialister og liberalister = kan ikke sige om det er et socialistisk eller liberalistisk projekt.

	Socialistisk
Positivt	Multinationale selskaber kan kun styres gennem overstatslig regulering EU fører an i klimakampen Økonomisk ulighed mellem europæiske lande mindske i kraft Øst-udvidelsen
Negativt	Multinationale selskaber får størst fordel af det frie marked Landbrugspolitikken skader U-landenes interesser Arbejdsløshedsbekæmpelse er et vigtigere mål end inflationsbekæmpelse

EU og demokratisk indflydelse

• Modellen kan ses i sammenhæng med disk. af formel og reel suverænitet.
• Miljøproblemer, finanspolitik, terrortrusler etc. kan ses som for store problemer til at de kan løses af enkelt staterne.
• Opgave: diskuter med inddragelse af figuren om EU på et overordnet plan er en styrkelse eller en svækkelse af demokratiet.