Refleksioner: Mange af de andre grupper havde haft en anden indgangsvinkel til opgaven, og det giver nogle refleksioner. Fx omkring magt, hvor en gruppe nævnte den såkaldte "fjerde magt" under Magtens Tredeling - nemlig medierne. Dette er enormt vigtigt, specielt i nutidens samfund da medierne får mere og mere magt, specielt via internettet og de sociale medier.
Personligt, under vores egen fremlæggelse, følte jeg, at jeg fik gennemtænkt projektet endnu engang, og nye overvejelser dukkede op. Det var en rigtig god mulighed for, at gennemgå arbejdet endnu engang, og med friske øjne se på eventuelle fejl og mangler, eller andre ting, der kunne ændres i vores opgave. Da der blev stillet et spørgsmål, fik jeg også mulighed for at genoverveje opgaven, og måske videreudvikle ideen til et eventuelt fremtidigt undervisningsforløb i folkeskolen.
Resten af dagen handlede om prøven i samfundsfag i folkeskolen. Vores lærer havde lavet et powerpoint med udklip fra folkeskolelovens oplæg om dette, og som gennemgik prøveformen og så videre.
Eksempelvis var der redegjort for selve prøven, med detaljer såsom elevens forberedelsestid (40 minutter) og hvad det enkelte prøveoplæg består af (lærerstillede spørgsmål samt 1-3 kilder - kilderne skal være ukendte for eleven men have sammenhæng med pensum/opgivelserne).
Prøven i samfundsfag formuleres på baggrund af fagets slutmål, og som fastsat i prøvebekendtgørelsen prøves eleverne i at:
- inddrage relevant viden om samfundsforhold,
- analysere, fortolke og anvende kilder og
- anvende faglige begreber.
Opgivelserne
- Opgivelserne i samfundsfag danner forbindelsen mellem årets undervisning og prøven.
- De er ligeledes grundlaget for valget og tilrettelæggelsen af prøveoplæg og skal være med til at sikre, at eleverne har en baggrund for arbejdet med disse, og de udgør en fælles reference for samtalen ved prøven.
- Opgivelserne skal til afgangsprøven indeholde materiale, som eleverne i undervisningen har arbejdet med på 9. klassetrin. Herudover kan materiale fra 8. klassetrin indgå.
- Opgivelserne
skal omfatte et bredt udvalg af tekster, for eksempel artikler,
lovtekster, uddrag af partiers og organisationers informationsmaterialer,
breve, sangtekster og baggrundstekster. Foruden teksterne opgives der
inden for andre materialer og udtryksformer eksempler på andre kilder – i
forbindelse med ikke-fiktion for eksempel dokumentarfilm, pressefoto,
grafer og statistikker, og i forbindelse med fiktion for eksempel film,
computerspil og musik.
- Under
alle omstændigheder gælder det forhold, at tekster og andre materialer og
udtryksformer, der opgives, skal have været genstand for undervisning. Det
kan altså ikke være tilfældige tv-indslag eller film, som eleverne har
mødt uden for skolen.
Prøveoplægget
Det enkelte prøveoplæg består af kilder i form af tekster, statistikker, fotos og andre udtryksformer. I hvert oplæg indgår også et sæt af spørgsmål. I den mundtlige prøve vil der dog være mulighed for at bruge andre kildetyper end tekster og billeder.
Hvordan antallet af prøveoplæg udregnes:
Selve prøvesituationen
- Eleven må uden afbrydelser have mulighed for at begynde med en samlet præsentation og fremlæggelse af sit forberedte stof.
- Efter elevens fremlæggelse af sit forberedte stof fortsætter prøven normalt som en samtale mellem elev, lærer og censor. Denne samtale føres fortsat på elevens præmisser, og det er læreren, der leder samtalen.
- Målet er, at eleven får mulighed for at formulere, hvad han ved og kan, og ikke at afsløre, hvad han ikke ved og kan.
- Ved afgangsprøven skal redegørelsen være rimeligt disponeret, det vil sige sammenhængende og nogenlunde struktureret.
- En fremstilling, som ukritisk omfatter væsentlige og uvæsentlige iagttagelser i oplægget i tilfældig rækkefølge, vil således ikke kunne vurderes som rimeligt disponeret.
- En fremstilling, der er præget af vage og upræcise ord og vendinger og anden sproglig tomgang, må under alle omstændigheder bedømmes som en usikker fremstilling.
- Det er vigtigt, at eleven kan redegøre og argumentere for sine synspunkter og konklusioner, men det må vurderes lige så højt, hvis eleven kan indgå i en drøftelse af forhold i prøveoplægget og tage stilling til lærers eller censors spørgsmål og argumenter.
Bedømmelsen
- Inddrage relevant viden om samfundsforhold:
- Eleven udvælger og anvender relevante kundskaber erhvervet i og eventuelt uden for undervisningen i sin besvarelse af opgaven. Det er for eksempel tilfældet, når eleven inddrager eksempler med samfundsfagligt indhold og placerer eget og andres hverdagsliv I samfundsmæssigt perspektiv
- funktionelt benytter sit kendskab til historiske forhold
- anvender faglige betegnelser og begreber til at belyse spørgsmål stillet i oplægget.
- Analysere, fortolke og anvende kilder:
- Eleven demonstrerer forståelse for, hvordan beskrivelser af historiske og samfundsmæssige sammenhænge har baggrund i ophavsmandens (afsenderens) interesser, opfattelser og viden ved at
- identificere kilden og gøre rede for ophavssituationen
- beskrive ophavsmandens forudsætninger, herunder blandt andet den tidsmæssige afstand mellem begivenheden og nedskrivningstidspunkt.
- Eleven formulerer i tilknytning til oplægget relevant betydningsindhold fra kilden og forholder sig til kildens brugbarhed.
- Eleven bruger sin analyse og fortolkning af oplæggets kilder sammen med sit kendskab til emnet til at begrunde sine synspunkter og perspektiver.
- Anvende faglige begreber:
- Eleven anvender funktionelt relevante samfundsfaglige begreber i forbindelse med dels analysen og fortolkningen af de forelagte kilder, dels beskrivelser og analyser af samfundsmæssige forhold og fremstillinger heraf.
PowerPointshowet og lærerens foredrag gav grundig indsigt i, hvordan prøven i samfundsfag udføres, og nogle tydelige "guidelines" til os som lærere, omkring prøven, opgivelserne og bedømmelsen.
Efterfølgende skulle vi, i grupper, udarbejde vores eget prøveoplæg. som skal afprøves i en 8. eller 9. klasse i praktikken, eller på modulholdet.
Trekanten giver et overblik over hvordan man skal udarbejde et prøveoplæg.
Her er et eksempel på trekanten udført i politologi:
