Grundloven og det
repræsentative demokrati forudsætter ikke politiske partier, men partierne
udgør et bindeled mellem borgerne og de politiske institutioner.
- De repræsenterer vælgerne
- De opstiller og står til ansvar for gele befolkningen ved offentlige valg
- De forholder sig til alle politiske sagsområder
Partiernes
opgaver
- Politisk mobilisering og socialisering
- Tidligere gennem medlemskab, nu mere gennem professionaliseret kommunikation, der skal nå og favne bredt.
- Rekruttering af den politiske ledelse
- De fleste opstillinger til valg til Folketinget får gennem partierne.
- Interessevaretagelse og politisk målformulering
- Mindre grad af faste interesser og faste vælgergrupper, mindre ideologi. Politikudformning som programmer, "kontrakt-politik" stor succes for Fogh.
- Organisering af regering og opposition
- Mandatfordelingen i Folketinget partierne imellem afgør organiseringen af regering og opposition.
Downs Model
Molins Model
Undervisningsforløb i Politik i 8. klasse
Timeplan
Undervisning
|
Indhold
|
Lektier
|
|
Lektion 1+2
|
Hvad er
det gode samfund?
Magtens
tredeling
Inddele
eleverne i partier og har resten af timen til at undersøge deres parti
|
Demokrati
Ideologier
og partier
|
Læst om
demokrati og magtens tredeling
Læs de
første sider om ideologier
|
Lektion 3+4
|
Fremlæggelse
af partierne
Inddele
partierne på ideologierne
|
Ideologier og partier
|
Grupperne
skal kunne fremlægge om deres parti
Læs de
sidste sider om ideologi
|
Lektion 5+6
|
Gennemgår
Folketinget og lovgivningsprocessen
Gennemføre
et lovforslag via diskussion
|
Folketinget
og lovgivningsprocessen
|
Læs
om Folketinget og lovgivningsprocessen
|
Lektion 7+8
|
Hvordan
går man til valg?
Hvordan
kan man være deltagende i samfundet?
Debat
|
Vælgere og
valg
|
Læs om
valgprocessen og deltagelsesmulighederne i et demokratisk samfund
|
”Politiker for en dag”
|
|||
Lektion
9+10
|
Hvad synes
I om arrangementet?
Hvad har I
fået ud af det?
Hvad synes
I om forløbet? Hvad har I lært?
QUIZ om
forløbet
|
Debat om
”Politiker for en dag”
Quiz med
spørgsmål til det faglige fra både forløbet og ”politiker for en dag”
arrangementet.
|
Overvejelser
omkring ”Politiker for en dag” - ½ A4 side
|
Vi starter med at gennemgå
lektierne om demokrati og magtens tredeling.
Så inddeler vi eleverne i partier,
og grupperne er så ansvarlige for at gå i dybden med deres parti og fremlægge
for de andre. Herefter skal eleverne i fællesskab placere partierne på
ideologierne i skemaet nedenfor. Eleverne skal forberede sig til at kunne leve
sig ind i rollen, så når de eksempelvis får et spørgsmål, skal de svare på
deres partis vegne frem for deres egne holdninger. Efter fremlæggelserne, skal
resten af klassen ”counterfremlægge”, for at vi kan vurdere, om de har forstået
partiets/gruppens pointer.
Liberalisme
|
Konservatisme
|
Socialisme
|
I 4. og 5. lektion gennemgår vi
Folketinget, det daglige liv på Christiansborg og lovgivningsprocessen, og
forsøger at gennemføre et lovforslag via diskussion.
Til slut underviser vi om vælgere
og valg, og starter en debat om dette, samt mulighederne for at være deltagende
i det danske demokratiske samfund. Vi afslutter forløbet med en quiz om
forløbet, for at vurdere om eleverne har fået noget fagligt ud af det, med
spørgsmål om både det faglige fra timerne, og erfaringerne fra Christiansborg.
Eksempelvis ”Tog I hensyn til mindretallet, da I vedtog lovforslaget?”.
Der er lektier til alle
lektionerne. Undervisningsforløbet består både af gruppearbejde, individuelt
arbejde (lektier) og klassearbejde (fremlæggelser). De vil også gøre brug af
argumentation i diskussionen og debatten.
Eleverne får demokratisk
indflydelse via gruppearbejdet, hvor klassen sammen skal uddele partierne på
grupperne, via diskussion og evt. afstemning.
Målet med forløbet og ”politiker
for en dag” er at få et indblik i det politiske liv, og en viden om
demokratiet, samfundet og partierne. De skal lære at blive demokratiske
medborgere. Det indebærer viden om hvordan man argumenterer, og deltager i
samfundet.
Erfaringerne heraf kan bruges
videre til mere undervisning om demokratiet og samfundet, og et videre forløb
om politik og valg. Hvis undervisningen falder sammen med et Folketingsvalg
eller Kommunalvalg, kan man lave et projekt omkring det, på baggrund af deres
viden fra dette forløb.
Faldgrupper: Hvis eleverne ikke ved nok om deres parti, eller de andre partier (til debatten).
Hvis eleverne ikke formår at leve sig ind i rollen, når de skal diskutere på
vegne af ”deres” parti.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar