Demokrati-idealer, politik og magtens tredeling

Dagen i dag er gået med snak og diskussioner om demokrati-idealer, politik og magt.

Demokrati
Af folket: Medborger
Ved folket: Procedurer
Til/For folket: Politik


1. ”af folket”: hvem er det?
• Rettigheder (juridisk status)+
• Identitet (følelse)+
• Deltagelse= Medborgerskab
2. ”ved folket”: hvordan virker det? (procedure)
• Direkte demokrati (ja/nej)
• Indirekte/repræsentativt demokrati
3. ”for folket”: hvad omhandler det?
• Politikkens genstandsfelt er ”det offentlige”


Direkte demokrati
Repræsentativt demokrati


Politik - aggregere/skærpe interesser

Gruppe 8.

Diskuter i grupperne fordele og ulemper ved de forskellige demokrati-idealer.

Case: Den gode skole ud fra demokratidealerne

Konkurrencedemokrati

• Fordele: Folketingsvalg + Kommunalvalg -> lidt deltagelse, tid til meget andet, kan altid stemme på nogle andre næste gang

• Ulemper: Folketingsvalg + Kommunalvalg -> lidt deltagelse, ikke særlig meget involvering, hvis politikerne ikke lever op til forventningerne

Forbrugerdemokrati

• Fordele: Frit skolevalg, hvis man synes en anden skole er bedre kan man vælge den

• Ulemper: Frit skolevalg, penge til privatskole, dårligt for de enkelte skoler hvis alle de "kloge" elever går på én skole => ulighed i samfundet

Deliberativt demokrati STADIG REPRÆSENTIVT

• Fordele: Alle har indflydelse -> alle skal have mulighed for at komme til orde, ikke nødvendigvis flertal fra starten af, men via diskussion kan man stadig komme til enighed, kompromis

• Ulemper: Det er en langvarig proces, ikke en selvfølge at alle er åbne overfor hinandens argumenter

Deltagerdemokrati

• Fordele: Masser af plads til at involvere sig, hvis man vil have indflydelse, kan man godt få det, flertal, kompromis

• Ulemper: Langvarig proces, flertal -> mangler diskussion (Hal Koch)

Demokrati som styreform eller som livsform?

Diskuter i studiegrupperne skolens formålsparagraf §1 stk. 3 set i lyset af hhv. Koch og Ross:

Stk. 3. Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati.

Alf Ross:

"Sammenfattende kan det repræsentative demokratis ideologi måske udtrykkes således: Mennesket er ikke overvejende et fornuftsvæsen. Den store mængde er overvejende træg og konservativ, behersket af fordomme og traditioner, mistroisk mod alt nyt. Folket behøver ledere. Tanken om den enkeltes selvstyre og ansvar bør forbindes med tanken om ledelse i tillid. Sideordnet med trangen til selvstændighed ligger hos mennesket trangen til tillidsfuld tiltro, til ledelse af dem, der er klogere og mere indsigtsfulde end en selv. Medens det direkte demokrati alene bygger på selvstændighedstrangen og diktaturet alene på behovet for ledelse, forenes de to tendenser på harmonisk måde i det repræsentative demokrati: Ledelsen står under folkets kontrol og er betinget af, at den fortsat formår at beholde folkets tillid på grundlag af fri kritik og meningstilkendegivelse".

Mennesket er ikke overvejende et fornuftsvæsen. Har brug for ledere og tillid til disse.

Konkurrencedemokrati -> vælge ledere (repræsentanter) Medansvar, rettigheder og pligter => folkevalg

Hal Koch:

"I det store og hele findes der kun to veje til at finde denne løsning [på konflikten mellem forskellige interesser]: Man kan slås sig til rette, hvilket vil sige, at det bliver den stærkeres vilje, som råder; således går det til i junglen; ofte er det imidlertid vanskeligt at se forskel på menneskers og jungledyrs optræden. Man kan tale sig til rette, hvilket vil sige, at man gennem en samtale mellem de stridende parter søger at få sagen alsidigt belyst, og at de samtalende parter virkelig bestræber sig for - det må ikke glemmes - gennem samtalen at nå til en rigtigere og rimeligere forståelse af konfliktens problem. Dette er demokrati. Det er samtalen (dialogen) og dens gensidige forståelse og respekt, som er demokratiets væsen. Hvor dette glipper, vil man uvægerligt falde tilbage til magtkampen. Således forstået er demokratiet noget langt mere omfattende end en bestemt samfundsmæssig styreform"   

Dialogen og den gensidige forståelse og respekt er demokratiets væsen. Medansvar, rettigheder og pligter -> lytte til andre og gå på kompromis. Åndsfrihed og ligeværd -> alle har lige ret til at ytre deres tanker og har ret til forståelse og respekt. Deliberativt + Deltager demokrati. Skaber demokrater gennem diskussion

Magt

Magt som ressource	Ressourcestærke aktører har større magt end mindre ressourcestærke. Magtressourcer kan være materielle (eksempelvis penge), positionelle (eksempelvis en topstilling), sociale (eksempelvis et godt netværk) eller psykiske/kommunikative (eksempelvis karisma)
Magt som relation Direkte magt Indirekte eller anticiperet magt	Magt udøves som en relation mellem aktører A får B til at gøre noget, som B ellers ikke ville have gjort B indretter sig efter A, fordi A har mulighed for at sanktionere B's adfærd
Strukturel magt Symbolsk magt Institutionel magt	Magt udøves, uden at nogen aktører behøver at handle Aktører er bærere af bestemte, socialt skabte forestillinger (diskurser) Aktører påvirkes af socialt skabte institutioner

Politik 

David Easton: "Den autoritative fordeling af værdier med gyldighed for et samfund"

Fokus: Autoritativ

Har en autoritet bag sig - både til at føre noget ud i livet, og dem det bliver gjort overfor.

Magtelement.

Har en magt til at gøre noget overfor nogen, og de kan se, at man har den magt.

Fokus: værdier med gyldighed

Fx materielle værdier -> skat

Fx værdipolitik, holdningsværdier -> Italesætte ting, fx homoseksuelle ægteskab

Fokus: samfund

Hvad det retter sig mod er offentligt, ikke "bare" familien eller klubben