torsdag den 27. marts 2014

Vocabulary

    Vocabulary (p. 109-142)
    1. What do we know about the lexical system of English?
      • Denotation refers to the literal meaning of a word, the "dictionary definition." For example, if you look up the word snake in a dictionary, you will discover that one of its denotative meanings is "any of numerous scaly, legless, sometimes venomous reptiles, having a long, tapering, cylindrical body and found in most tropical and temperate regions."

    Denotation: Physical

    • Connotation, on the other hand, refers to the associations that are connected to a certain word or the emotional suggestions related to that word. The connotative meanings of a word exist together with the denotative meanings. The connotations for the word snake could include evil or danger.

    Connotation: Association

    The second aspect of meaning involves the sense relations that exist among words. These relations can be found in two dimensions which linguists have often referred to as "axes". Horizontal axis represents syntagmatic relations, The vertical axis represents paradigmatic relations.

    • Syntagmatic relations, are relations between words as they occur in sequence. It is words that fit together - words that can be predicted. A sequential relationship.
      • A ripe banana
      • A savage dog
      • A long road

    Syntagmatic: Word used in a sentence in a right context (collocations): injured/damaged, ripe/mature

    • Paradigmatic relations, is when words exist in a complex relationships with other words in a network of meaning.
      • Synonymy = in a given context, one linguistic item can be exchanged for another without changing the meaning of the sentence or utterance. For ex : he answered the question courteously. Politely would be the synonym here.

    • Antonyms = opposite : male - female and so forth

    • Hyponymy = is a relationship where one word includes others within a hierarchy . For ex. Flower, carnation and rose.

    1. How do second language learners acquire vocabulary?
    Vocabulary knowledge can be seen as a scale running from recognition of a word at one end to automatic production at the other.

    • Active learning = vocabulary used in speech or writing
    • Passive learning = vocabulary that is recognized when encountered, but not easily produces in speech or writing.
    • Strategies:
      • Cognitive
        • Making associations
        • Learning words in groups
        • Exploring range of meaning
        • Using keywords

    • Metacognitive
      • Making word cards
      • Categorizing words into lists
      • Internal dialogue

    1. What factors affect vocabulary acquisition?
    Some factors are to do with input - the way in which vocabulary presents itself to learners
    • Teacher presentation
    • Reading words in texts
    • Learning words during peer exchange
    • Self-access work

    Other factors are to do with storing, organizing and building vocabulary in the mental lexicon and being able to retrieve or recall it when needed.

    Features of input
    Frequency
    • High level of significance in ELT because of the use of word-frequency counting as a procedure informing syllabus and materials design.
    • The words most frequent in the English language is the words most useful to learners.
    • A textbook for beginners will therefore mostly be formulated with the first 500-800 most frequently used/occurring words in English.
    • The list is revised and adjusted frequently, for instance when the computer became an everyday item.
    • Frequency has also influenced ELT, as it is more normal to repeat words in texts now.
    • Studies have shown, that if a word is used more than seven times in a text, the reader will remember it much better, than the words only used once or twice.
    • If learners are exposed to a wide range of words, they will need to encounter more words through reading and listening.

    Pronunciation
    • In the initial stages of language learning, the teacher will insist on a lot of pronunciation practice, to help the learners acquire the correct stress pattern of syllables.
    • Later on, this is often discontinued, as learners often  pick up vocabulary in their own way and at their own rate.
    • If the purpose for learning English is to listen and understand, then learning word stress is important.
    • If learners process speech by recognizing syllable patterns and stress, these are stored in the mental lexicon and will contribute to quick comprehension.
    • A learner who wishes to be intelligible in English need to be able to stress words correctly.

    Contextualization
    1. If the words are presented as isolated elements, there is no point of support, no "cognitive hold" for them in the learners' memory, so despite sometimes considerable learning effort, the are quickly forgotten again

    1. If the words are presented in thematically or especially in alphabetically ordered word lists, pupils will often suffer from interference. This not only hampers learning, but can be decidedly harmful, since unlearning is far more difficult than learning.

    1. Isolated words do not present a linguistic reality, as the meaning of a word is in most cases partly defined by the context.

    1. Isolated words or words in isolated sentences do not present a psychological reality, because they do not carry a message. For this reason they cannot evoke emotions or involvement in the learner, a factor which plays an often underestimated, but yet important part in long-term acquisition.

    The relationship between input and storage
    Depth of processing
    • Learners are more likely to remember words, if they have worked on its meaning actively - input becomes intake if there is a depth of processing.
    • Keyword learning - where the students are given a text and have to find some keywords.
    • Keyword learning is not as good as a task, where the students is given vocabulary items, the definitions, two example of the words used in sentences and a question where they had to answer with the word. The second task is proved to be more useful, the learners remember the words better.

    Building word networks
    • Native speakers easily finds synonyms, antonyms and so on, because their mental lexicon is organized. We organize words by meaning.
    • Word networks - like fruits: apple, pear, plum, peach and so on. Semantic links.

    Cultural factors in the building of meaning
    • As learners develop their vocabulary, they acquire not only new words, but new meanings associated with them, and the words they already know.
    • This is learned gradually, as the learner meets the word in different contexts.
    • When the learner becomes aware of such nuances he/she can begin to interpret meaning correctly and to choose vocabulary appropriately.
    • For instance: the word "dog" - the words associated with it will not be the same for people relating to them as family pets, and those who come from a culture, where dogs are not domestic animals.
    • Another cultural factor could be phenomenon of prototypes.
    • For instance the word "tree" will not be the same for everybody - for some it will be an oak tree and thus that is a prototype and other trees are non-prototypes.
    • Some knowledge is basic and universal - for instance a dog has four legs, and a tree has leaves.

    1. How can we develop a variety of techniques for teaching meaning?
    There is a lack of classroom studies to support the producing of learning materials, and which strategies are effective for which aspects of vocabulary learning.

    In the absent of such information we must turn to current methodology and materials and decide how best to exploit the ideas available e with our own learners.

    Developing a variety of techniques for the teaching of meaning
    Learners will encounter new words in the classroom in many different ways
    • Learning materials
    • Teacher's language
    • Language of other learners

    The teacher will frequently need to explain new words, and here is an example of how he/she could do so: the word is exhausted

    • A physical demonstration, using mime and gesture, may be the most effective as it will create a visual memory for the word

    • A verbal explanation, involving a number of contexts, for example, a long journey, a hard day's work, or a strenuous physical task, will lead the learners towards meaning

    • A synonym, for example, "very tired", has the advantage of making learners aware of paradigmatic relations in the language and that a range of words exists from which a choice can be made.

    Other techniques could be:
    • Translation
    • Pointing to objects
    • Using visual aids (pictures, drawings etc)
    • Antonyms
    • Asking learners to check a dictionary

    Some require more from the learner, than others.
    It is also possible to draw on learners' personal preferences and experiences as in the word-network.
    A feedback session after individual work can be used to collate the examples and check them for accurate comprehension. 

    1. Can we encourage effective strategies for vocabulary learning?
      • The book suggests that this can be done through for example notebook keeping. The teacher can suggest how to keep the notebook, but the students can also use different memoire-techniques – whatever works for them individually. Also, word-card is a suggestion.

    • The teacher should ensure the notebook and the word cards to be used repeatedly so that the students review the words.

    The teacher should encourage for self testing.

    1. How can we expose learners to vocabulary?
      • Teachers can expose learners to vocabulary through reading and training lexical inferring.

    • Problem-solving can be a tool to maintain unfamiliar words – working with words in order to understand and categorize them is a cognitive strategy to store the words in the mental lexicon.

    • If a given textbook lacks thorough approaches (strategies) it becomes the task of the teacher to help students develop inferring strategies, drawing attention to the guidance available and applying it through careful and repeated work.

    • Pair work – the students share their insights and build a collective picture of what they have been looking for: for example cognate words; morphological clues such as prefixes denoting size; or a negative; the function of the phrase or clause in which the word occurs; and the learner’s prior knowledge of the world.

    • If inferencing is easy because the text is rich in contextual clues or there is a cognate word, retention is less likely. The more active the learner needs to be the more likely the word will be remembered.

    1. What criteria can we use for evaluating the vocabulary component of a course book?
      • Evaluate the books aim
      • Check the books claim
      • Evaluate the lexicon and methology in relation to the needs of the learners
      • Is there any importance or interest to the class?
      • Is there any particular problems or dangers for the class if the book is produced for an international marked?
      • Does the book cover important activities? Word formation, synonymy?
      • Are students encouraged and given guidance in strategies for learning. Notebooks, reviewing, testing themselves?

    1. What activity types can we develop for the teaching of vocabulary?
      • Word puzzles
      • Dictionaries when doing pairwork in class
      • Topic-based crosswords
      • Visuals - magazine pictures, photographs (to talk about)

Textbook Analysis

Textbook
Your Society - check it out!  by Gregers Friisberg

Content
We chose to work with the textbook Your Society - check it out! because it is important for the students to be aware of both their own society, but also the society in other cultures, in this case, America’s.
The pages we have chosen to work with are located in Chapter 11. Columbine High - and other murders.
The chapter introduces the Columbine High Shooting (Colorado, 1999), which was a school shooting performed by two students, killing 12 students and a teacher followed by taking their own lives.
It poses the question: Will these killings ever stop? What do you think?
Further on, the text presents various cases of shootings and killings.

Layout
The layout is very easy on the eyes with blue nuances and black, fat headlines.
The vocabulary, placed on the right side, makes it easy to understand the context. The text is written with an easily read text.
There is also a picture in the few pages we have chosen to work with, in black and white from the Red Lake High School shooting.

Skills
  • Speaking
  • Listening to the other students
  • Discussing in groups/in class
  • Reflection (on other statements and the text)
  • Awareness towards bullying

Aim
  • 9th grade
  • To get a discussion going on:
- Bullying and the consequences
- Murder, why?
- Today’s school culture, Denmark vs. America

Teacher
They would have to read the text at home, and then we will go over it in class and explain more about the Columbine shooting that started it all.
Get a class discussion going; why did they do it, could something like that happen here, what did you feel reading and hearing about the killings and shootings, and so forth.
Make them do the exercise on page 223 with the picture.
Have them write down their opinions towards school massacres.
Have them watch the movie “Bang, bang, you’re dead” (2002) and then assess their previous opinions again and discuss whether or not those have altered after the showing of the movie.
Has this course changed your view on yourself, others and/or how you behave towards other people?
Have them make a play like the one in the movie, (what would you miss if you were not here anymore)with their own story or one from the chapter.

mandag den 24. marts 2014

Identiteter og identitetsdannelse

Identitetens mange sider
  • Identitetens (”ydre”) objektive rammer
    • Faste rammer (f. eks, køn, nationalitet, sprog, historie)
    • Foranderlige rammer (f. eks. kønsforståelser og ”danskhed” ændrer sig)

  • Identitetens (”indre”) subjektive rammer
    • Oplever jeg mig selv som tilhørende en defineret gruppe?

  • Identitet som udtryk for stabilitet og orden
    • At være socialt tilregnelig

  • Identitet som sammenhæng mellem ligheder og forskelle
    • At klassificere sig selv og andre. Som et spørgsmål om ”enten/eller”
    • ”svenskere er ikke danskere!”, ”sådan er kinesere” etc.

  • ”Dirt is matter out of place”


  • At identificere og klassificere sig selv: 10 svar på spørgsmålet: ”Hvem er jeg?”

Lille opgave
  • Kan opgaven med 10 svar på spørgsmålet ”Hvem er jeg?” bidrage til at tydeliggøre sammenhængen mellem ydre og indre rammer? Også i en skolesammenhæng? Prøv den selv og inddel svarene i de 8 nævnte kategorier.
Hvem er jeg?
  • Kvinde
  • Studerende
  • Ung
  • Lærervikar
  • Introvert
  • Litteraturnørd
  • Drømmer
  • Familiemenneske
  • Lillesøster
  • Ofte træt

(1) Relationelle og opnåede egenskaber
Studerende, Lærervikar

(2) Tildelte egenskaber
Kvinde, Ung, Lillesøster

(3) Interesser og aktiviteter
Litteraturnørd

(4) Eksistentielle aspekter
Introvert

(5) Iscenesætter eller offer?

(6) Værdier og holdninger

(7) Selvvurdering
Drømmer, Ofte træt

(8) Social differentiering
Familiemenneske

Tre perspektiver på identitet
  • Selv-identitet:
    • At betragte sig selv indefra

  • Personlig identitet:
    • At blive betragtet udefra af bekendte

  • Social identitet
    • At blive betragtet udefra af ubekendte (som bærer af sociale umiddelbart genkendelige kendetegn)

  • Sammenhæng mellem perspektiverne:
    • Verden og samfund, herunder sociale identiteter, formidles og forstås gennem den personlige identitet, som den nærmeste kreds (familien) konstruerer for individet.
    • Selvidentiteten udvikles gennem en internalisering af den personlige identitet, der er skabt af de nære sociale omgivelser.

Erving Goffman. Roller, rammer og ritualer
  • Goffmans har fokus på, hvad der skaber social orden og regulering i situationer, hvor mennesker mødes og interagerer med hinanden.

  • Goffman henter i sin begrebsetablering bl. a. inspiration i en analogi til teaterverdenen: det sociale udspiller sig inden for hhv. ”scenen” og ”bagscenen”.

  • Pointen er her, at social adfærd, regulering og tolkningen heraf grundlæggende har forskellige udtryk og følger forskellige regler, alt efter hvilket område, vi oplever at befinde os i. Befinder vi os på ”scenen”, tilpasser vi vores optræden til den opmærksomhed, vi bliver tildelt. Vi afkoder situationen og signalerne fra andre, tilpasser os og anvender passende ritualer. Omvendt giver opfattelsen af at befinde sig på ”bagscenen” os mulighed for at slappe af og være ”os selv”. Vi indtager altså forskellige ”roller” og vores selvforståelse og professionelle forståelse præges deraf.

  • Centralt for Goffman bliver derfor spørgsmålet om ”definition af situationen”. For at kunne agere i ”rollen” er det af største vigtighed, at man har afkodet situationen og dermed dannet sig en fornemmelse af, hvad der foregår, hvilke regler, der gælder, og hvilke roller, der kan spilles. Man skal kunne læse ”rammerne”.

  • Goffman fremfører, at mennesker altid vil forsøge at indramme den sociale situation, de indgår i og for at kunne agere passende, drejer det sig om at gøre brug af de rette sam-handlingsritualer.

Socialklasser og socialgrupper - Social stratifikation (lagdeling)
  • I sociologi laver man lagdelinger (social stratifikation) for at kunne sammenligne og analysere på ulighed

  • Uligheden kommer til udtryk i menneskers position, afgørende er:
    • Magt
    • Prestige
    • ejendom

  • Der er forskellige tilgange:
    • Socialklasseforståelsen er en analytisk tilgang, hvor fokus er på årsagerne til den ulige fordeling af goderne i et samfund. (Er forankret i Karl Marx’ klasseforståelse: den klasse, der ejer produktionsmidlerne (kapitalisterne) og den klasse der kun ejer sin arbejdskraft.)
    • Socialgruppeforståelsen er en mere pragmatisk tilgang, hvor fokus er på (en beskrivelse af) resultatet af ulighedsprocesserne, altså de ulige fordelte goder, som kriterium for lagdeling.

Lille opgave
  • SFI har i en årrække anvendt opdelingen i socialgrupper. Hvorfor spiller uddannelse og arbejdstype så afgørende en rolle her? Hvorfor ikke bare inddele efter indkomst?

Klassificering og identitet
  • Mennesker klassificeres af andre (i klasse, socialgruppe, gammel, ung, kristen osv.). En placering man ikke nødvendigvis deler.

  • Mennesker klassificerer sig selv uden af have kendskab til samtlige andre (dansker, håndværker, (”forestillede fællesskaber”))

  • Mennesker identificerer sig med en gruppe, et fællesskab, som man konkret mødes med.

Tilhørsforhold til en gruppe
  • Definition på en gruppe:
    • Interaktion. Man er sammen.
    • Fælles normer og værdier.
    • Social identitet. Medlemmerne ”hører” til og identificere dem, der står udenfor.
  • Primærgrupper
    • Central ramme for udvikling af selvidentitet (ansigt-til-ansigt-relationer)

  • Referencegrupper
    • Ramme for sammenligning
    • Ramme for ”forestillet fællesskab”

Opgave
  • Kom med bud på, hvordan der kan arbejdes med identitet, roller og køn i samfundsfag i skolen. 
    • Definer læringsmål (se evt. trinmål & undervisningsvejledningen i fælles mål faghæfte 5 (side 26))
    • Identificer centrale faglige begreber (se igen fællesmål + ”Samfundsfag 8” Kapitel ”Identitet, roller og køn” (er på Fronter)).
    • Find selv andet/supplerende uv-materiale.
    • Kom med bud på, hvordan der kan skabes sammenhæng mellem elevernes hverdagsforståelse og det samfundsmæssige (evt. udfordre elevernes hverdagsforståelse, indtænk evt. narrative elementer og begrebet ”sociologisk fantasi”)
    • Indtænk i arbejdet forskellige arbejdsformer.
    • Fremlæg kort for holdet.



mandag den 17. marts 2014

Projektarbejde i skolen og samfundsvidenskabelige metoder

  • Et lovkrav om en projektopgave i 9. klasse.
  • Hvorfor projektarbejde?
    • Styrker elevernes ansvarsfølelse
    • Fremmer elevernes selvstændighed
    • Fremmer elevernes nysgerrighed
    • Træner eleverne i at undersøge verden/samfundet
    • Styrker elevernes evner til at se sammenhænge
    • Skaber grundlag for videre tænkning og refleksion

Principper
  • Problemorientering
    • Stille spørgsmål, verden ”er ikke bare”

  • Produktorientering
    • At noget tager form, at udvikle og fremstille

  • Fællesstyring (elever i samspil med lærerne)
    • Dialogisk, demokratisk

  • (tvær)faglighed
    • Verden er ikke opdelt i fag, der er forskellige fagsyn

  • Et eksemplarisk indholdsvalg
    • Giver grundlag for ny erkendelse. Rækker ud over sig selv.

Forløb i faser
  • Introduktionsfase
    • Fælles på baggrund af allerede gennemgået stof (deduktion)
    • Individuelt på baggrund af elevernes umiddelbare forforståelse/viden (induktion)


  • En fase med fælles indkredsning og valg af indhold
    • At gå fra et emne -> til problemfelt (problemstilling)-> problemformulering
    • Typer af problemfelter:
      • Anomali (det burde da…)
      • Et paradoks (hvorfor nu når?)
      • Kritisk problematisering
  • Formulering af enkle problemformuleringer
    • Taksonomiske niveauer:
      • Beskrivende (hvad)
      • Forklarende/analyserende (hvorfor)
      • Vurderende (hvordan)

  • Planlægning af hvordan man skal blive klogere på, undersøge m.v. de formulerede problemstillinger med aktiv lærervejledning
    • Samfundsfaglig metode.
      • Afprøve teorier på virkeligheden
      • Sammenligne (komparativ analyse)
      • Finde empirisk materiale
      • Udarbejde egen empiri (interview, spørgeskema etc.)
      • En kombination af ovenstående

  • Planlægning af fremlæggelsesfasen
    • Udarbejde disposition, metode, afsnit, konklusion.

  • Fremlæggelser med spørgsmål, kritik og evaluering
    • Mange forskellige fremlæggelsesformer
    • Teknikken kan tage overhånd

  • Sammenfatning og status vedr. opnået indsigt
    • Er der skabt sammenhænge?

  • Afsluttende evaluering
    • Er forløbet eksemplarisk?
    • Eleven bedømmes på:
      • Fagligt indhold
      • Arbejdsprocessen
      • Produktet
      • Fremlæggelse og formidling

Opgave
Forestil Jer: en almindelig 9. klasse, projektuge (2x5 lektioner), kun samfundsfag (ikke tværfagligt). I har arbejdet med grundbogsstof i sociologi (se f.eks. http://www.syntetisktale.dk/pdf/samfundsfag_8.pdf 1. del “Individ og fællesskab”)

Til besvarelse se også:


Opgave
  • At igangsætte projektarbejdet.
    • Hvordan skabes nysgerrigheden? (indtænk evt. begrebet ”sociologisk fantasi”)


  • Hvordan skal emnerne findes, så eleverne får indflydelse samtidig med, at fagligheden sikres?


  • Hvad vil I have fokus på, når I støtter eleverne i at udarbejde problemformuleringer?


  • Hvordan vil I sikre, at arbejdet bliver eksemplarisk? Altså at det har en overførbar værdi.


  • Hvordan vil I vejlede eleverne ifbm. deres produkt(-fremstillinger/fremlæggelser)?


  • Hvordan vil I bedømme eleverne? Hvad vil I lægge vægt på?

Problemformulering - to formål
  • A) Hvad interesserer/undrer dig?
  • B) Problemformulering skal være styrende for opgaven

Kvantitative og kvalitative metoder
Kvantitative metoder
Kvalitative metoder
Skaber kvantitative “hård” data
Skaber kvalitative “blød” data
Brug af traditionel naturvidenskabelig
metode (positivisme)
Afvisning af traditionel
naturvidenskabelig metode, derimod betoning af fortolkning (hermeneutik)
Fokus på objektivitet, “den neutrale & værdifrie forsker”
Fokus på subjektivitet, “den deltagende forsker”
Finde videnskabelige ”love”
Finde kulturelle mønstre
Informationen via tal og brug af statistik
som dokumentation
Information via betydning/tolkning af noget og brug af citater som dokumentation
Fokus på at bestemme årsag-virkning, at
kunne forudsige og generalisere
Fokus på den enkeltes opfattelse af
sammenhænge, det unikke.


Dataindsamling - spørgeteknikker
Kvantitative spørgeteknikker
Kvalitative spørgeteknikker
Spørgeskema (telefonisk, pr. brev el. email)
Personligt interview, fokusgrupper
Distance
Dialog, ansigt-til-ansigt
Standardiseret (formulering & rækkefølge ligger fast)
Ikke-standardiseret (formulering & rækkefølge ligger ikke fast)
Struktureret (rækkefølge ligger fast)
Ustruktureret (rækkefølge ligger ikke fast)
Lukkede spørgsmål
Åbne spørgsmål
Giver overblik
Går i dybden

Fordele og ulemper
  • Fordele ved kvantitativ metode
    • Muligt at inddrage et stort antal respondenter.
    • Sammenlignelige data
    • Ressourcevenlig
    • Objektiv

  • Ulemper ved kvantitativ metode
    • Unuancerede data da respondenten hverken har mulighed for at uddybe sine svar eller mulighed for at omformulere spørgsmålene.
    • Respondenten kan vælge at svare uærligt på de enkelte spørgsmål.

  • Fordele ved kvalitativ metode
    • Svarene er troværdige, da respondenten er i centrum
    • Muligt at omformulere og uddybe de enkelte spørgsmål og svar
    • Giver en helhedsforståelse for det undersøgte fænomen
    • Nuancerede data

  • Ulemper ved kvalitativ metode
    • Tidskrævende undersøgelse og derfor ikke muligt at inddrage et stort antal respondenter
    • Svært at sammenligne data
    • Ressourcekrævende
    • Forskerne kan manipulere med respondenterne
    • Respondenterne kan manipulere med forskerne
    • Subjektivitetsfælde

Dataindsamling - observation
  • Forskellige typer at observationer:
    • Feltobservation vs. laboratorieobservation
    • Deltagende observatør vs. ikke-deltagende observatør (påvirkninger mellem observatør og de observerede, ”Rosenthalereffekten”)
    • Aktiv observation vs. passiv observation
    • Skjult observation vs. ikke-skjult observation (her særligt vedr. kontroleffekten)
    • Kan være kvantitativ (f.eks. møde elever til tiden?) eller kvalitative (det sociale miljø i klassen)

  • Fordele og ulemper ved observationer
    • Giver over- og indblik
    • Tidskrævende
    • Begrænsninger. Andre fænomener fravælges (selektiv perception)

Dataindsamling - dokumentarisk datamateriale
  • Oftest udgangspunktet:
    • Hvad findes der af rapporter, undersøgelser, love, avisartikler osv, der belyser emnet?
    • Problemet er ikke adgang til information, men at vælge og fravælge. Her centralt med validitet (hvad er relevant ifht. problemformulering?) og reliabilitet (er kilden/materialet troværdigt/pålideligt?)
    • Se også: https://www.emu.dk/modul/kildekritik-på-internettet-5-websider

Design
  • Eksperiment
    • Forsøgs- og kontrolgruppe, der i udgangspunktet er ens udsættes for forskellige påvirkninger. Hvilke effekter kan spores (svært at afgrænse sociale effekter)
  • Casestudiet
    • Giver dybere indblik i et afgrænset undersøgelsesfelt. Hovedsagligt kvalitativ metode. Kan være eksemplariske (generaliserbar).

  • Survey-undersøgelse
    • Kortlægning af større sammenhænge. Kvantitativ metode (ofte spørgeskemaer)

  • Aktionsforskning
    • Undersøgelser skal lede til ændringer. Forskeren skal være aktiv i det felt, der undersøges (dilemma: loyalitet over for forskningsfeltet/miljøet eller den videnskabelige redelighed)

Kombinationsdesign - metoderne bør ideelt set supplere hinanden

Gyldighed, relevans og pålidelighed
  • ”validitet” (gyldighed):
    • undersøger du, hvad du spørger til i problemformuleringen?
    • Konkluderer du på, hvad du spørger til i problemformuleringen?

  • "reliabilitet" (pålidelighed):
    • Er de indsamlede data pålidelige?
    • Hvordan er indsamlingerne/målingerne udført?
    • Er indsamlingerne/målingerne nøjagtige?
    • Er analysen/fortolkningen af de indsamlede data velbegrundet?
      • Stabilitetstest: er der brugt forskellige metoder? Er der sker store ændringer over tid?
      • Ækvivalenstesten (overensstemmelse): kommer forskellige ”forskere” frem til samme resultat på baggrund af samme materiale?

Spørgeskema - interviewguide
  • Hvad vil du gerne vide noget om?

  • Hvem er respondentgruppen?
    • F. eks. praktikere/skolelærere
    • F. eks. elever/brugere/forældre

  • Spørgsmålstyper:
    • Faktuelle spørgsmål
    • Kognitive/vidensspørgsmål
    • Holdningsmæssige spørgsmål

  • Undgå lange og upræcise spørgsmål


Databehandling
  • Vedr. kvantitativ data. Relativt simpelt ved brug af matematisk/statisk ”flair”.

  • Vedr. kvalitativ data.
    • Registrering af data (optagelser, notater etc.)
    • Transskription (af centrale elementer)
    • Strukturering og kategorisering af besvarelserne (tolkning og kodning)
    • Materialet skal være tilgængeligt for andre tolkninger.

Opgave: Gør Jer overvejelser om, hvordan I vil ”vejlede” elev-grupperne til:

  • …at indsamle data selv gennem spørgeskema og/eller observation (lav guide/spørgeskema)

  • Grupperne har efter (jeres) vejledning (forestiller vi os) følgende problemformuleringer:
    • 1. Emne: Familie. Problemformulering “Hvorfor bliver folk skilt og hvilken betydning har det for børnene?”
    • 2. Emne: social arv. Problemformulering ”Hvilken betydning har forældrenes uddannelse for unges studievalg?”
    • 3. Emne: sociale medier. Problemformulering ”Opfører man sig anderledes på de sociale medier end i virkeligheden?”
    • 4. Emne: Livsstile. Problemformulering ”Hvorfor er der livsstile og kan man bare vælge frit mellem dem?”

Afleveres på Fronter og fremlægges næste gang.