I dag har vi arbejdet med International Politik. Vi havde tre tekster, samt en undervisnings plan, som skulle læses til timen. Herunder er noter/referat af lektierne, teksten fra lærerens powerpoint, samt personlige noter til dagen.
Tekst: International Politik af L.S. Jakobsen m.fl.
Hård
sikkerhedspolitik er når en stat forsøger at sikre sine borgere mod andre
nationers overgreb ved at opbygge en stor militær kapacitet. En stat kan også
forsøge at garantere sine borgeres sikkerhed ved at arbejde med den såkaldte
bløde sikkerhedspolitik. Det gør man, når man arbejder for at styrke de
nationale forhold og internationale relationer med henblik på emner som miljø,
økonomi, kulturpolitik og velfærdspolitik. Når det fx foreslås at bekæmpe
terror ved at bekæmpe fattigdom, er der tale om at bruge blød
sikkerhedspolitik.
Figur 1.1
s. 10
Hård sikkerhedspolitik
|
Blød sikkerhedspolitik
|
- Udvikling af militære
midler
- Anvendelse
af militære midler
|
- Diplomati
- Handelsaftaler
eller -sanktioner
- Kulturelle
samarbejder
- Militære
midler når de anvendes som fredsbevarende
|
Våbenkapløb
kalder man den tilstand hvor to eller flere stater konkurrerer med hinanden om
at have flest og mest teknologisk udviklede dødbringende våben. Især perioden
efter 2. verdenskrig og frem til 1989 var præget af et kapløb mellem
Sovjetunionen og USA
Man kan
stille det sporgsmål, om krig altid er en ulempe for en stat. Ud fra en
traditionel betragtning, tager man for givet, at en stat ikke er interesseret
i at blive angrebet og eventuelt erobret af en anden stat. Men USA har jo i
2003 netop angrebet den Irakiske stat ud fra det argument, at den irakiske
befolkning skulle befries for en diktator. Hvis man godtager det argument, kan
krigen ses som en fordel for befolkningen i Irak, fordi den slipper for
diktatur. Det forudsætter naturligvis, at diktaturet erstattes af demokrati
Tabel 1.1 s. 14
|
Militær udgifter
|
i % af BNP
|
Militært personale i
|
& af arbejdsstyrken
|
|
1990
|
2001
|
1990
|
1999
|
U-lande
|
4,3
|
2,5
|
0,9
|
0,7
|
Lavindkomst
lande
|
2,8
|
2,3
|
0,8
|
0,6
|
Mellemindkomst
lande
|
4,7
|
2,5
|
1,0
|
0,7
|
Afrika
syd for Sahara
|
3,3
|
1,8
|
0,6
|
0,5
|
Europa og Centralasien
|
..
|
3,0
|
..
|
1,3
|
Latinamerika og Caribien
|
1,5
|
1,3
|
0,9
|
0,6
|
Mellemøsten og Nordafrika
|
6,0
|
6,7
|
4,8
|
2,6
|
Sydasien
|
2,9
|
2,6
|
0,4
|
0,4
|
Østasien og Stillehave
|
2,4
|
2,1
|
0,8
|
0,5
|
Kina
|
2,7
(2003)
|
2,3
(2003)
|
|
|
I-lande
|
3,2
|
2,3
|
1,6
|
1,1
|
Danmark
|
2,0
|
1,5
(2003)
|
1,1
|
0,9
|
USA
|
5,3
|
3,8
(2003)
|
-
|
-
|
Storbritannien
|
4,0
|
2,8
(2003)
|
-
|
-
|
Israel
|
12,4
|
9,1
(2003)
|
-
|
-
|
Verden
|
3,4
|
2,3
|
1,0
|
0,7
|
Tabel 1.2A s. 16 Udviklingen i
verdenseksporten, andele
|
1948
|
1953
|
1963
|
1973
|
1983
|
1993
|
2003
|
Verdenshandel
i mia. US$ (=100%
|
58
|
84
|
157
|
579
|
1835
|
3671
|
7294
|
|
|
|
Andel
|
i
|
procent
|
|
|
Verden
|
100,0
|
100,0
|
100,0
|
100,0
|
100,0
|
100,0
|
100,0
|
Nordamerika
|
27,3
|
24,2
|
19,3
|
16,
|
15,4
|
16,6
|
13,7
|
Latinamerika
|
12,3
|
10,5
|
7,0
|
4,7
|
5,8
|
4,4
|
5,2
|
Vesteuropa
|
31,5
|
34,9
|
41,4
|
45,4
|
38,9
|
44,0
|
43,1
|
Østeuropa
og Rusland
|
6,0
|
8,1
|
11,0
|
9,1
|
9,5
|
2,9
|
5,5
|
Afrika
|
7,3
|
6,5
|
5,7
|
4,8
|
4,4
|
2,5
|
2,4
|
Mellemøsten
|
2,0
|
2,7
|
3,2
|
4,1
|
6,8
|
3,4
|
4,1
|
Asien,
heraf
|
13,6
|
13,1
|
12,4
|
14,9
|
19,1
|
26,1
|
26,1
|
Kina
|
0,9
|
1,2
|
1,3
|
1,0
|
1,2
|
2,5
|
6,0
|
Indien
|
2,2
|
1,3
|
1,0
|
0,5
|
0,5
|
0,6
|
0,8
|
De seks Tigre
|
3,0
|
2,7
|
2,4
|
3,4
|
5,8
|
9,6
|
9,7
|
NB: De
seks Tigre omfatter: Taiwan, Hong Kong, Sydkorea, Malaysia, Thailand og
Singapore
Tabel 1.2B s. 16 Vækst i handlen med varer
2000-2004, årlige %-ændringer
|
Exports
|
|
|
|
Imports
|
|
2000-04
|
2003
|
2004
|
|
2000-04
|
2003
|
2004
|
4,0
|
5,0
|
9,0
|
World
|
4,5
|
5,5
|
10,0
|
0,0
|
1,0
|
7,5
|
North America
|
3,5
|
4,5
|
10,5
|
6,5
|
6,0
|
13,0
|
South and Central America
|
1,5
|
1,5
|
17,5
|
3,0
|
2,0
|
6,5
|
Europe
|
2,5
|
3,0
|
6,5
|
3,0
|
1,5
|
6,5
|
EU
|
2,0
|
2,5
|
6,0
|
9,5
|
13,0
|
13,0
|
Commonwealth of Independent States (CIS)
|
15,0
|
13,0
|
15,0
|
8,0
|
11,5
|
14,0
|
Asia
|
8,0
|
13,0
|
14,5
|
3,0
|
5,0
|
10,5
|
Japan
|
3,5
|
7,0
|
7,0
|
6,5
|
10,5
|
14,5
|
Six East Asian traders
|
4,5
|
5,5
|
14,5
|
Terrorisme
har udviklet sig; før i tiden var det en handling, som bagmændene straks tog
ansvar for, og de stillede deres krav frem i lyset.
Nu er det
en handling, som der ikke straks bliver taget ansvar for, og vi kender stadig ikke deres krav.
Mange
forklaringer - gør det svært at forsvare sig
Civil terrorisme: en civil gruppe planlægger
brug af uforudsigelig vold mod regeringer, offentligheder eller individer med
et politisk formål.
Fællestræk:
de ønsker at ramme samfundet omkring sig for at gøre opmærksom på gruppen og
deres eventuelle politiske krav.
Kult-terrorisme: har terrorhandlingen som mål
i sig selv. Ingen krav.
Religiøs-fundamentalistisk terrorisme: Vil
bane vej for særlige religiøse forhold. Fx Jihad.
Politisk terrorisme: mere klassisk - Nogle
vil have selvstændig stat, andre vil ændre den de har. Fx Palæstina.
Pressionsterroisme:Målet er at få nogen, typisk en stat, til at ændre politik. Fx
Osama Bin Ladens netværk, som har kæmpet for at begrænse amerikansk
indflydelse. Ingen krav/tager ikke altid ansvar.
De 4 terrorgrupper - Birthe Hansen
Konfliktlinjer
i verden kan opdeles i regioner (Barry Buzan)
En anden
mide at se konfliktlinjer i verden på, leveres af Samuel P. Huntington. Han
skrev i 1993 en artikel, der blev meget berømt og senere det centrale i en
bog. Artiklen hed "The Clash of civilizations" og handler om at
vores civilisation trues af andre civilisationer med voksende økonomisk og
militær magt. Som tankeeksperiment forestiller han sig civilisationernes krig.
Da kernevåbnene nu findes i flertallet af lejre, vover han ikke at spå andet
om udfaldet end at det bliver sørgeligt. En fredeligere løsning må altså
findes, for magtkampene vil fortsat finde sted i mere eller mindre fredelige
former. Vestens civilisation må nødvendigvis respektere andre civilisationer,
men ikke underkaste sig dem. For Huntington tegner Kina sig som den største
materielle konkurrent i magtkampen, men Islam virker nok så farlig på det
åndelige felt. Hvor Buzan inddeler verden efter geografi, mener Huntington at
de virkelige konfliktlinjer går mellem kulturer og religioner
Supermagter
fører del- og hersk poltik i visse regioner, for at undgå for stærke regionale
hegemoner.
Der mangler noget
Tekst: Myten om USA's fald af Peter Viggo Jakobsen
Tre
temaer: afslutningen på epoken med USA som eneste globale supermagt, USA's tab
af troværdighed, fordi landet ikke brugte militærmagt, og endelig en stærk
bekymring for, at USA/Vesten ikke længere har viljen til at kampe for demokrati
og menneskerettigheder.
Disse tre
holder ikke en meter
Unipolariteten er slut igen, igen
USA
mistede supermagt flere gange
- 9/11 (2001)
- Ikke svar på
russiske trusler (2008)
- Finanskrisen
- Klimatopmødet
(2009)
Problem
med Unipolatitet => tillægger USA magt det aldrig har haft
USA aldrig
været stærk nok til at bestemme over alle andre.
Mange
krige nævnes - måske har USA sejret i første omgang, men aldrig hele krigen.
USA's troværdighed er fatalt svækket igen, igen
Truede med
at bruge magt uden at gøre det
Mange har
kæmpet længe for at bevare USA's "troværdighedskort" førhen
Rusland og
USA tror altid den anden vil stå stejlt i kommende kriser
Vesten svigter i kampen for demokrati og menneskerettigheder igen, igen
Nationale
interesser, risiko for tab osv. har altid været prioriteret højere
Det
gælder: Nordirak (1991), Somalia (1992), Bosnien (1992-95), Haiti (1994),
Rwanda (1994), Kosovo (1999), Østtimor (1999), Congo (2003), Libyen (2011) og
Mali (2013). I alle disse tilfælde handlede de vestlige lande ikke, for der var
mange lig pi bordet, store flygtningestrømme og/eller risiko for, at det hele
ville blive meget værre, hvis man ikke handlede. Libyen og Mali skiller sig ud
fra mængden, ved at de vestlige lande her handlede hurtigere end normalt.
Massiv
mediedækning får nogle gange landende i gang
Det var
præcis de samme kriterier, som vestlige regeringer lagde til grund for deres
humanitære interventioner i 1990'erne: (1) klart humanitært behov (2) pres fra
medierne for at gøre noget, (3) multilateralt mandat - helst FN, men efter
Kosovo kunne EU- eller NATO-mandat også gøre det - og (4) udsigt til hurtig
succes med få tab.
En smart
diktator kunne have Iært det samme i 1990'erne, som han i dag kan lære af
Syrien. Det samme gælder oprørere. Hvis de gerne vil have Vesten til at
intervenere, så skal de kunne opfylde de samme krav som oprørerne i Libyen. De
skal udsættes for (overhængende trusler om) massive og systematiske overgreb,
kunne klare sig med støtte fra vestlige luft- og specialstyrker og fremstå som
et alternativ til det eksisterende regime. De skal uden at rødme kunne love
Vesten at afholde valg, behandle mindretal ordentligt og stable et stabilt
styre på benene, der ikke truer naboerne. Endelig skal de ligge det rigtige
sted. Vesten vil ikke risikere en (stedfortræder) krig med en anden stormagt på
grund af menneskerettigheder alene. Vesten vil aldrig iværksætte humanitære
interventioner i Georgien, Hviderusland, Tibet, Tjetjenien eller Ukraine.
Syrienanalysernes store paradoks
Bombeangreb
i Syrien fra USA som afstraffelse/afskrækkelse ville hverken have ændret
globale magtforhold eller USA's troværdighed => symbolpolitik
Sandsynligheden
for at vinde krigen i Syrien via bombninger er meget ringe, da nogle af
landstyrkerne har anden agenda end USA (eksempelvis al-Qaeda)
Truslen om
magt fra USA virkede dog - hvilket viser hverken Rusland eller Syrien ser USA
som en tandløs løve…
Magtbalancen og den liberale verdensordens fremtid
Ikke om Kina vil overgå USA rent økonomisk, men hvornår
Man har
tidligere troet både Rusland og Japan ville overgå USA, men det skete ikke. Nu
mener man Kina vil overgå snart (2020-30).
Kina har
befolkningsproblem - for mange ældre. Vil mangle massiv arbejdskraft i 2030
Også
Jord-, vand- og luftforurening
Militære
udgifter stiger
Kan
kommunistpartiet fortsat liberalisere økonomien og fastholde monopolet på den
politiske magt?
Ikke dømme
USA for hurtigt - tidligere kommet igen efter krise (70-erne) + er nu i gang
med at trække soldater hjem fra Irak og Afghanistan => flere ressourcer
To
,,revolutioner" kan give USA store fordele i det fremtidige spil om
globale magtandele; "Skifergasrevolutionen" giver ifølge optimisterne
USA mulighed for at blive nettoeksportør af gas allerede i 2020 og måske
eksportere gas til Europa til en pris, der ligger markant under den russiske,
som Europa i stigende grad er afhængig af
3-d-printning
er den anden revolution, som USA måske kan drage store fordele af. Hvis
løfterne holder, vil muligheden for at printe alle former for industriprodukter
drastisk reducere behovet for den industriproduktion, der i dag foregår i Kina
Eksperter
er dog uenige om, om disse revolutioner vil finde sted
USA stadig
langt foran militært
Alle andre
lande, som er bekymrede omkring Kina, tyer til USA
Desuden er
Vesten stadig attraktivt pga. bløde værdier - andre lande bliver stadig
inspireret af demokrati, menneskerettigheder og vestlige frihedsidealer.
Tekst: Tvivlen af Mikkel Vedby Rasmussen
Den 30.
august 2013 gik Obama en tur med Dennis McDonough og herefter besluttede at
spørgsmålet om bombning af Syrien skulle for kongressen
Fortællingen
om "krigen der ikke kom" og konsekvenserne for Vesten og dets fjender
Grunden
til, at vi går en tur, når vi vil tænke os om, er, at motion stimulerer det
område i hjernen, som neurologer kalder hippocampus. Det er øjensynligt centrum
for orienteringsevne og hukommelse
Historisk
beslutning - tidligere krige og præsidenter havde valgt at bombe
Rusland og
Iran så dette og udfordrer nu idéer om den globale verdensordning
At Vesten
er ,,aftenlandet" - der lever i skyggen af såvel sine tidligere bedrifter
som af sin kommende undergang - bliver i vestlig optik et argument for reform,
mens det i antivestlig optik bliver en fremstilling af Vesten som Mordor i
Tolkiens mytologisering af aftenlandtemaet. I den optik er Vesten er ikke
elverne i Kløvedal, men snarere Mordor's orker, der med droner IMF og
McDonald's spreder mørke og enshed over
verden
(Michael
Hardt og Antonio Negri)
NGO'er
foretager interventioner, der er den moraliserende fortrop for den militære
intervention, når de bygger flygtningelejrer eller dokumenterer overgreb
Efter den
kolde krig - nu skal det enkelte menneskes sikkerhed i centrum (1994 doktrin) Human Security
Human Security en kritik af "statslig
sikkerhed"
I 2003 anklagede Mogens Lykketoft (A) Anders Fogh (statsminister, V)
for "tilpasningspolitik" mht. støtten af USA's invasion af Irak og efterfølgende er han blevet
generalsekretær for NATO - coincidence? I think not..
"Stater
kan ikke skabe menneskelig sikkerhed, netop fordi stater er en af
hovedårsagerne til usikkerhed"
Staten som
institution skaber forståelser af sikkerhed, der placerer statens interesser
over det enkelte menneskes interesser. Samtidig er staten den eneste
institution, der har ressourcerne til at gribe ind for at skabe den vidtstrakte
sociale, politiske, økonomiske og militære sikkerhed, der skal til, for at det
enkelte menneske kan blomstre. Med andre ord: Uanset hvad der 96r galt, er det
statens skyld
Iran
bruger human security som argument for
antivestlig udenrigspolitik
Putin: USA
er voldsomt - enten er I med os, eller imod os
Italesættelse
af magt mere og mere vigtigt
Putins
magt er antivestlig, og det i sig selv giver den en moralsk kvalitet i en
tankeverden, hvor vestlig magt er imperial og som sådan strukturelt ansvarlig
for, hvad der går galt
Putin
udnævner sig selv til Robin Hood og lægger alt ansvar fra Syrien på USA
Formål med at arbejde med IP
- Som faglig
disciplin
- At
kunne analysere, diskutere og vurdere internationale begivenheder og
konklifter gennem faglige perspektiver og ved brug af teorier.
- I skolen (fra Fælles mål)
- At
styrke eleverne i at kunne se, hvordan forskellige former for magt og
ressourcer har indflydelse på politisk deltagelse og politiske
beslutningsprocesser lokalt, nationalt og globalt
- At
fremme elevernes evner til at reflektere over Danmarks deltagelse i det
europæiske samarbejde i EU i et demokratisk perspektiv
- At
styrke eleverne i at kunne diskutere mulige handlinger i relation til
virkninger af økonomiens globalisering.
At fremme elevernes evner til at vurdere sociale og kulturelle
forskelles betydning for den globale sameksistens.
Verdensorden og det internationale samfundfund
Det internationale samfunds kendetegn
- Høj
grad af anarki (lovløshed).
- Generelt
fravær af fælles regler og lovgivning.
- Ingen
fælles suveræn overmyndighed (ingen verdensregering eller lovgivende
forsamling).
- Fravær
af demokratiske instanser og processer.
- Staterne
er hovedaktører.
- Staterne
er suveræne/egenrådige.
Staternes suverænitet er ukrænkelig
Forskel på det nationale og det internationale
niveau
Mulige Verdensordener
På vej mod
en ny verdensorden?
- Hvilken
slags verdensorden? (se model slide 5)
- Presses
USA af egne moralske standarder? (jævnfør humanitær intervention)
- Kan
man bombe sig til demokrati og liberale menneskerettigheder?
- Intervenerer
USA kun, når det kan betale sig?
- Negligeres
staters overgreb gennem kritik af USA’s (og Vestens) dobbeltmoral?
- Ønsker
Kina en ledende global rolle? Eller blot en ledende regional rolle?
Aktører i IP
Andre aktører end staterne
- Internationale statslige organisationer (f. eks. FN, EU,
NATO, OECD)
- NGO’er (non-governmental-organizations)( f. eks. Røde Kors,
Amnesty, Greenpeace)
- Løse sammenslutninger/bevægelser (Occupy Wall Street, Al
qaeda)
- Personer/personligheder (f. eks. Ghandi, Mandela)
Multinationale virksomheder
Sikkerhed og Trusler
- Grundlæggende
retter sikkerhedspolitik sig mod at beskytte landets borgere og sikre
statens territorium og suverænitet mod ydre og indre trusler.
- Sikkerhedspolitik
skal ses i tæt sammenhæng med udenrigspolitik og forsvarspolitik, men kan
også ses i f.eks. energi- og miljøpolitik.
Truslerne kan opstilles på forskellige områder:
Militære
Politiske
Kulturelle
Økonomiske
Økologiske
Terrorisme
Magt til bekæmpelse af trusler
Poler og Hegemoner
Polariteter der styrer staters handlemuligheder
- Multi-polaritet.
->1945
- Bi-polalitet.
1945-1989
- Uni-polaritet.
1989->?
- Tanke
er, at det altid vil være en kontinuerlig udvikling, hvor staterne vil
udfordre/bekæmpe hinanden (historisk baseret).
USA vs USSR. Styrende for alle staters
handlemuligheder (1945-1989).
USA som unipol og hegemon
- Hegemoni=
Overherredømme.
- USA som eneste
supermagt.
- USA kan ikke
ignoreres.
- Men der er
regionale stormagter, der kan være determinerende for nærliggende staters
handlemuligheder
Regioner og Civilisationer
- Internationale
forhold skal ikke kun forstås ud fra et overordnet globalt niveau, men
også i et regionalt perspektiv.
- Kendetegn
ved regioner:
- Geografisk
nærhed
- Ven-
og fjendskabsforhold
- Kamp
om at blive regional hegemon
Relativ ligegyldighed overfor andre regioner
Huntingtons "Clash of Civilizations"
- Globalisering fører til, at tidligere
undertrykte/svage civilisationer i større omfang kan finde større
kulturelle/religiøse fællesskaber og manifestere sig herigennem.
- Globalisering
presse tidligere faste nationale og sociokulturelle mønstre, hvilken kan
lede til søgen efter nye kulturelle/religiøse holdepunkter.
- Civilisations,
kultur og religions-forskellene har en grundlæggende karakter, der ikke
umiddelbart lader sig ændre. Det vil i en global verden med mere kontakt
mellem civilisationerne lede til flere konflikter (”clash”).
Stærke og svage Stater
- Svage
stater er kendetegnet ved at have svært ved at opretholde lov og orden
indenfor egne grænser.
- Staten
opfattes ikke som en autoritet. Konkurrence om magtmonopolet.
- Staten
anses som illegitim af befolkningen.
Realisme og Idealisme
Samarbejde
Hvorfor samarbejde?
- Har vi
fælles problemer?
- Kan
enkelt-stater løse problemerne indenfor den nationale ramme?
- Vil
staterne afgive suverænitet?
- Har
staterne ændret udtryk?
USA's status internationalt
- USA har siden
murens fald 1989 været eneste supermagt (unipol).
- USA ubestridt
verdens militært stærkeste magt.
- Neokonservatisme
været styrende tankesæt i 90’erne og særligt 0’erne.
- USA har gjort brug
af humanitær intervention.
- Udfordres af
BRIK-landene (Brasilien, Rusland, Indien og Kina)
- Særligt Kinas
økonomiske ressourcer øges med stor hast.
- Tal fra 2008
Vi skulle i gruppen kigge på tekster omkring terror fra samfundsfaget.dk, og vurdere dem, samt de tilhørende opgaver. Meget spændende opgave.
